Samling
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
FM 2002/51
29.april 2002
Beslutningsforslag om ændring af landstingsloven om fangst og jagt
1. behandling
Fra Siumut skal knytte følgende bemærkninger til forslaget:
Det er fuldt forståeligt, at forslagsstilleren fremsætter sit forslag med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 38 af 6. december, idet han mener, at arbejdet er blevet færdiggjort uden hensyn til “islægsdisktrikterne”.
Fra Siumut forstår vi, at forslagsstilleren er utifreds med, at der er udarbejdet mangelfulde bestemmelser uden at tage fuld hensyn til livsvigtige aspekter.
Fra Siumut har vi ingen grund til at støtte “forhastede” bestemmelser, som virker overfladiske.
Fra Siumut mener vi, at man skal undgå ændringer af bestemmelser, som allerede har hjemmel i lovgivningen. I givet fald må man arbejde grundigt og forsvarligt, og vi vil altid lægge vægt på bevaringsdygtige ordninger.
Det fremgår klart af forslagsstillerens forslag, at han lægger megen vægt beskyttelse af fugle og andre dyr samt bæredygtig udvikling.
Selvom landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og bygder i sit svar kommer med en række klare meldinger, bruger han indimellem tågede formuleringer.
Det siges, at fangerrådet har klare retningslinier og forretningsgange, og det er godt og forståeligt.
Landsstyremedlemmet fortsætter: Landsstyret mener, at lovgrundlaget for fangerrådet er tilstrækkeligt, men det er nødvendigt at ændre høringsmetoden.
Fra Siumut er vi tilfredse med, at man nu går igang med ændring af landstingsloven, inclusive § 16. Dette behandles ved denne samling under punkt 16.
Fra Siumut bermærker vi os, at landsstyremedlemmet i sit svar siger, at der ikke er lovhjemmel til høring af fangerrådet i den gældende landstingslov af 1980 om naturbeskyttelse og videre siger han bl.a.: Ifølge den nye fuglebekendtgørelse er der ingen henvisning til landstingslovens § 2, der drejer sig om inddragelse af fangernes og forbrugernes viden eller til § 16, der drejer sig om fangerråd.
Fra Siumut har vi bemærket, at Landsstyret ikke vil ændre deres ret til at til udarbejde regler indenfor loven, og samtidig siger man, at man ikke behøver at forhøre sig hos relevante udvalg og råd, hvergang man skal ændre en bekendtgørelse eller udarbejde en ny. Således ønsker de at fortsætte deres praksis med at orientere relevante udvalg om arbejdets stade. De har jo bemyndigelse til at tage initiativer i forbindelse med styring af fangst og jagt, ligesom de kan udarbejde retningslinier for høring af intereseorgqanisationer, virkosmheder m.v.
Fra Siumut har vi også bemærket os, at forslagsstilleren siger, at bekendtgørelsen er blevet ikraftsat uden at have hørt forbrugerne, og dertil svarer landsstyremedlemmet, at forbrugerne er blevet hørt uden at komme nærmere ind på graden af høringen, men han henviser blot til punkt 69.
Vi skal også nævne, at der har været gennemført høring med udgangspunkt i seninaret i marts måned, og man sagde at høringssvarene skal indarbejdes i forslaget til bekendtgørelsen.
Fra Siumut er vi enig med Landsstyret i deres indstilling om, at forslaget ikke vedtages i sin nuværende form, idet man gennem ændringsforslagene under punkt 16 sikkert kommer forslagsstillerens målsætninger imøde.
Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget behandles i landstingets fiskeri- fangst og landbrugsudvalg.
Simon Olsen
Siumut
INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT/ LANDSTINGSGRUPPEN
UPA 2002/51
29. april 2002
Piniarneq aallaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
Siullermeernera
Siumumit siunnersuutigineqartoq pillugu imatut oqaaseqarfigissavarput:
Siunnersuuteqartup nalunaarut nr. 38, 6. decemberiminngaaneersoq toqqammavigalugu sinerissap ilaani “sikusartumiittut” naatsorsuutiginagit suliap naammassineqarsimanera paasinarluartumik oqalliserisassanngortippaa.
Siunnersuuteqartup aalajangersagaliornermi sanequnneqarsinnaasariaqanngitsut minnerunngitsumik inuiaqatigiinnut inuuniarnermuttaaq taama pingaaruteqartigisunut amigaatilimmik suleriaaseqarneq naammaginngikkaa Siumumit paasisinnaavarput.
Tassami suleriaasissaatitaasut saneqqutiinnarlugillusooq “nukingiinnaq” imaluunniit pipalla- tamik suleriaaseqarluni aalajangersaasimaneq Siumumit akuersaassallugu pissutissaqanngilagut.
Siumumit oqaatigissavarput allannguutissanik inuiaqatigiinnut attuisussamik - nik pisoqassatillugu pisariaqanngitsumik inatsisitigut periarfissaareersunik, taamaanngippallu sukumiisumik illersorneqarluarsinnaasumillu iliuuseqarluni suleriartarnissaq pingaartitaraarput attattuinnarneqarnissaalu tamatigut aalajangiusimallutigu.
Timmissat piniagassallumi allat aamma illersorneqarnissaat piuinnartitsinissarlu siunnersuuteqartup pingaartilluinnarai siunnersuutaani erseqqilluinnarpoq.
Aalisarnermut, Piniarnermut, Nunaqarfinnullu Naalakkersuisoq, Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqaammini erseqqissulioraluarluni paasiuminaassinnaasunik nassuiaammi ilaani oqaasertalersuivoq.
Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut suliassarisatigut, suleriaasissaatigullu erseqqissunik
malittarisassaqarneragaavoq, ajunngivissunik paasineqarsinnaasunillu.
Naalakkersuisorlu ilaatigut nangippoq: Naalakkersuisut isumaqarput piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaasussaanermut inatsisitigut tunngaviusut naammareersut, kisiannili tusarniaariaatsit allanngortinneqarnissaat pisariaqartoq.
Siumumit iluarisimaarparput Inatsisartut inatsisaata, aamma § 16-ip nutarterneqarnera aallartinneqalermat. Ataatsimiinnermilu matumani oqaluuserisassani immikkoortutut 16-itut oqaluuserineqarluni suliarineqassalluni.
Aammattaaq Siumumit maluginiarparput, Naalakkersuisup akissuteqarnermini pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni atuuttumi 1980-imeersumi Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaanissamut inatsisitigut tunngavissiisoqannginneraraa, ilaatigullu nangilluni:
Timmissat illersorneqarnerat pillugu nalunaarummi nutaami atuuttumi Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 2-mut piniartut atuisullu ilisimasaasa ilaatinneqarnissaannut tunngasumut imaluunniit § 16-imut Piniarneq pillugu siunnersuisoqatigiinnut tunngasumut innersuussuteqartoqanngilaq.
Siumumit oqaatigissavarput Naalakkersuisut inatsit malillugu malittarisassiorsinnaanerminnik pisinnaatitaaffitsik allanngortikkusunngikkat paasigatsigu, taamatuttaarlu aamma nalunaarummik allanngortitsisoqassatillugu nutaamilluunniit nalunaarusiortoqartillugu tamatigut ataatsi-miititaliat pineqartut tusarniarneqarnissaat pisariaqanngitsoq. Taamaalillutik suliat sumut killinnerannik ataatsimiititalianut ilisimatitsisarneq ingerlateriigartik ingerlatiinnarusullugu. Piginnaatinneqareeramimmi piniarnerup aallaaniarnerullu aqunneqarnerat pilllugu iliuuseqartarnissamut, soorluttaaq suliniaqatigiiffiit suliffeqarfiillu il.il. tusarniarneqartarnerannut malittarisassiornissaminnut.
Taamatuttaaq Siumumit takusinnaavarput siunnersuuteqartup oqaaseq atugaa, nalunaarut atuisut paasiniaaffigeqqaarnagit atuutilersinneqarsimasoq, naalakkersuisup akissuteqarfigigaattaaq, oqaatigalugu atuisut tusarniarneqarsimammata, iserfiginngikkaluarlugu qanoq annertutigisumik tusarniaasoqarsimanersoq, oqaluuserisassanilu immikkoortoq 69 innersuussutigalugu.
Aammattaaq oqaatigissavarput martsip qaammataani seminaareqartitsisimaneq aallavigalugu tusarniaanernik ingerlatsisoqarsimanera, akissuteqaatillu nalunaarutissamut nutaassamut na- leqqussarneqassasut oqaatigineqarluni.
Siumumit Naalakkersuisut isumaqatigaagut sinnersuut taamatut isikkoqartillugu akuerineqannginnissaanik inassuteqarnerat, oqaluuserisassammi 16-imi allannguutissatut siunnersuutaasussat qularnarunnaarsimmassuk siunnersuuteqartup anguniagaanut qanillattuisoqassasoq.
Taamatut oqaaseqarluta Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliamit suliarineqarnissaa innersuussutigissavarput.
Simon Olsen
Siumut