Samling
9. april 2002 FM 2002/51
Beslutningsforslag om ændring af landstingsloven om fangst og jagt.
(Landstingsmedlem Lars Karl Jensen)
1. behandling
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Bygder)
Hr. Lars Karl Jensen foreslår, at der i Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt § 8, stk. 1 ændres til følgende ordlyd: ”Landsstyret kan efter høring af Fangstrådet og Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg samt Landstingets Fredningsudvalg fastsætte regler om regulering af fangst og jagt…”
I lovens § 16 står der, at Landsstyret har pligt til at høre Fangstrådet i sager, der vedrører § 2, stk. 3-4 om inddragelse af fanger- og brugerviden, §§ 4-5 omkring betingelserne for adgang til fangst og jagt, § 7 om betalingsjagt, §§ 8-10 om fredning, tekniske bevaringsforanstaltninger samt om udnyttelse. Der blev indsat hjemmel til nedsættelse af Fangstrådet i Landstingslov om fangst og jagt i 1996.
På baggrund af ovennævnte hjemler, er der i de fleste bekendtgørelser om fangst og jagt henvisninger til Fangstrådets rådgivningsmuligheder.
Endelig er der ved Fangstrådets kommissorium og forretningsorden klare regler for på hvilke områder Fangstrådet og dets medlemmer kan og skal høres.
Med ovennævnte skitsering af eksisterende hjemler om høringspligt i forhold til Fangstrådet på baggrund af Landstingslov om fangst og jagt, så er Landsstyret af den holdning, at hjemlen til at høre Fangstrådet er tilstrækkeligt dækket. Men at der er behov for ændring af høringsprocedurerne.
Direktoratet for fiskeri, fangst og bygder har igangsat en revision af landstingslov om fangst og jagt, herunder § 16. Det er tanken, at høringsproceduren i relation til Fangstrådet vil blive indarbejdet på lignende måde som ændringsforslaget i landstingslov om fiskeri, jf. dagsordenspunkt FM2002/16 omkring høringsprocedurer.
I gældende landstingslov om naturfredning fra 1980, er der ikke hjemmel til høring af Fangstrådet. I den nye og gældende bekendtgørelse om beskyttelse af fugle er der ikke henvisninger til § 2 om inddragelse af fanger- og brugerviden eller til § 16 om Fangstrådet i Landstingslov om fangst og jagt.
Med hensyn til forslaget om høring af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg samt Frednings- og Miljøudvalg, så mener Landsstyret, at der ikke er behov for høring af nævnte udvalg, hver gang en bekendtgørelse skal revideres eller der udarbejdes en ny. Landsstyret vil gerne fortsætte med – og praktiserer i forvejen, at informere udvalgene om status for arbejder. Med Landstingets behandling og godkendelse af landstingslov om fangst og jagt, så er Landsstyret bemyndiget til at foretage foranstaltninger om regulering af fangst og jagt, herunder høringsregler i forhold til råd, organisationer og institutioner m.v.
Hvad angår fuglebekendtgørelsen, som forslagsstilleren brugte som eksempel, vil jeg henvise til dagsordenspunkt FM2002/69, hvor svarnotatet også indeholder principper om bæredygtig udnyttelse.
Forslagsstilleren nævnte, at bekendtgørelsen er blevet fastsat uden at høre brugerne. Til det vil jeg sige, at der har været foretaget høringer af brugerne, som jeg dog ikke vil uddybe om omfanget. På baggrund af henvendelse fra Fangstrådet om nærmere høring om fuglebekendtgørelsen, har Landsstyret arrangeret et politisk seminar om den nye fuglebekendtgørelse i marts måned. Dette seminar har derudover medført endnu en høring, hvis svar vil blive indarbejdet i en ny bekendtgørelse.
På vegne af Landsstyret vil jeg indskærpe, at høring af Fangstrådet og organisationerne respekteres af alle, idet jeg mener, at et godt samarbejdsrelation mellem alle parter også sikrer øget bæredygtig udnyttelse af alle levende ressourcer.
Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne anbefale, at beslutningsforslaget ikke vedtages i den foreliggende form, men at der i forbindelse med næste revision af landstingslov om fangst og jagt arbejdes for en ændring der ligner ændringsforslaget i FM2002/16 hvad angår høringsprocedurer af Fangstrådet og dets medlemmer.
9. april 2002 UPA 2002/51
Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaa pillugu aalajangiffigisassatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Lars Karl Jensen)
Siullermeerneqarnera
Akissuteqaat
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortap Lars Karl Jensenip siunnersuutigaa Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 12, 29 oktober 1999-imeersumi § 8, imm. 1 ima oqaasertalerlugu allanngortinneqassasoq: ”Naalakkersuisut piniarnerup aallaaniarnerullu malittarisassatigut aqunneqarnerat pillugu malittarisassiorsinnaapput Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit taamatullu Inatsisartut Piniarnermut, Aalisarnermut, Nunalerinermullu kiisalu Eqqissisimatitsinermut Ataatsimiititaliaat tusarniaaffigeqqaarlugit”.
Inatsimmi § 16-imi allassimavoq Naalakkersuisut pisussaasut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suliani § 2, imm. 3-4-mut, piniartut atuisullu ilisimasaasa ilanngunneqartarnissaannut tunngasuni, §§ 4-5-imut, piniarsinnaanissamut aallaaniarsinnaanissamullu piumasaqaatinut tunngasuni, § 7-mut, akiliisitsisarnermut piniartitsisarnermut tunngasuni, aamma §§ 8-10-mut, eqqissisimatitsinermut, piujuaannartitsiniarluni teknikikkut iliuutsinut iluaquteqarniarnermut il.il. tunngasuni tusarniaavigissallugit. 1996-imi Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik pilersitsinissamut tunngavissiisoqarpoq piniarneq aallaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaatigut.
Inatsisitigut tunngavissat qulaani taaneqartut tunngavigalugit piniarneq aallaaniarnerlu pillugit nalunaarutini amerlanerni Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit siunnersuinissamut periarfissaannik innersuussuteqarpoq.
Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnuttaaq suliassarititatigut suleriaasissaatigullu erseqqissunik malittarisassaqarpoq Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit tassanilu ilaasortaasut qanoq qaqugukkullu tusarniarneqarsinnaanersut tusarniarneqartussaanersullu.
Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat tunngavigalugu Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaasussaanermut tunngavissat atuuttut qulaani taagorneqarnerannut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaasussaanermut inatsisitigut tunngaviusut naammareersut, kisiannili tusarniaariaatsit allanngortinneqarnissaat pisariaqartoq.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunaqarfinnullu Pisortaqarfiup piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata, aamma § 16-ip, nutarterneqarnera aallartippaat. Siunertarineqarpoq Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaariaaseq aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaanik siunnersuutitut, tassa tusarniaasarnernut tunngasumi, ataatsimiinnermi matumani oqaluuserisassani immikkoortutut 16-itut oqaluuserineqartutut, suliarineqassasoq.
Pinngortitamik allanngutsaaliuineq pillugu Inatsisartut inatsisaanni atuuttumi 1980-imeersumi Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnik tusarniaanissamut inatsisitigut tunngavissiisoqanngilaq. Timmissat illersorneqarnerat pillugu nalunaarummi nutaami atuuttumi Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 2-mut, piniartut atuisullu ilisimasaasa ilaatinneqarnissaannut tunngasumut imaluunniit § 16-imut Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut tunngasumut innersuussuteqartoqanngilaq.
Inatsisartut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Ataatsimiititaliaata aammalu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap tusarniarneqartarnissaannik siunnersuummut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput nalunaarummik allanngortitsisoqassatillugu nutaamilluunniit nalunaarusiortoqartillugu tamatigut ataatsimiititaliat pineqartut tusarniarneqarnissaat pisariaqanngitsoq. Naalakkersuisut suliat sumut killinnerannik ataatsimiititalianut ilisimatitsisarneq ingerlateriigartik ingerlatiinnarusuppaat. Piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata Inatsisartuni suliarineqarnerani akuerineqarneranilu Naalakkersuisut piginnaatinneqarput piniarnerup aallaaniarnerullu aqunneqarnerat pillugu iliuuseqartarnissamut, soorlu siunnersuisoqatigiit, suliniaqatigiiffiit suliffeqarfiillu il.il. tusarniarneqartarnerannut malittarisassiornissamut il.il.
Timmissat pillugit nalunaarut, siunnersuuteqartup assersuutitut atugaa, eqqarsaatigalugu ataatsimiinnermi matumani oqaluuserisassani immikkoortoq 69 innersuussutigaara, tassani aamma eqqaaneqarmata nungukkiartuutaanngitsumik atuinissamut tunngaviit.
Siunnersuuteqartup taavaa nalunaarut atuisut paasiniaaffigeqqaarnagit atuutilersinneqarsimasoq. Tassunga oqassaanga atuisut tusarniarneqarsimammata, iserfiginngikkaluarlugu qanoq annertutigisumik tusarniaasoqarsimanersoq. Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit sukumiinerusumik tusarniaavigineqarnissamik saaffiginnissuteqarnerat tunngavigalugu Naalakkersuisut politikkikkut timmissat pillugit nalunaarut nutaamut tunngasut seminareqartitsissutigaat martsip qaammataani. Taannalu seminari aallaavigalugu allamik tusarniaanermik ingerlatsisoqarpoq, akissuteqaatillu nalunaarutissamut nutaamut naleqqussarneqassallutik.
Naalakkersuisut sinnerlugit erseqqissarusuppara Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiit suliniaqatigiiffiillu tusarniarneqartarnissaat tamanit ataqqineqartariaqarmat, isumaqarama attuumassuteqartut tamarmik suleqatigilluarpata aamma pisuussutitsinnik uumassusilinnik tamanik piujuartitsinissaq tunngavigalugu iluaquteqarniarneq annerusoq eqqanaarneqarsinnaasoq.
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit kaammattuutigissavara aalajangiiffigisassatut siunnersuut taama isikkoqartillugu akuerineqassanngitsoq, kisiannili piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaat tullissaani allanngortinneqalerpat Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut aamma taassuma ilaasortaanut tusarniaasarnermut tunngasut ataatsimiinnerni matumani oqaluuserisassani immikkoortumi 16-imi allannguutissatut siunnersuutitut ilusilerlugit allanngortinneqarnissaat sulissutigineqassasoq.