Samling

20120913 09:27:22
1. beh 15-04-2002

4. april 2002                                                                                                              FM 2002/49

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge skattelovgivningen æn­dret, således at banker, på samme måde som arbejdsgivere, kan pålægges at indeholde skatterestancer.

(Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for økonomi)

1. behandling

Det er Landsstyrets opfattelse, at forslagsstillerens forslag ikke er forenelig med lov om rettens ple­je i Grønland­­­­­, og at forslaget iøvrigt bygger på nogle misforståelser omkring de nugældende reg­ler for inddrivelse af skatterestancer.

Regler om udlæg, herunder udlæg i personers bankindeståender, og løntilbageholdelse er re­gu­le­ret i loven om rettens pleje i Grønland, hvor lovgivningskompetancen et tillagt Folketinget, hvor­for Landstinget ikke i landstingslov om indkomstskat kan indføre inddrivelsesregler for skat­te­re­stancer, der strider mod inddrivelsesreglerne i lov om rettens pleje i Grønland.

Med hjemmel i lov om rettens pleje i Grønland kan pantefogeden i dag foretage udlæg i alle de in­­­deståender, som en person, der har skatterestancer, har i banken, dog med respekt for trangs­be­­ne­ficiet.   

Den Færø-ordning som forslagsstilleren henviser til har intet med inddrivelse af skatterestancer at gø­re, men går ud på, at det er et pengeinstitut, der på samme tid udbetaler lønnen til den ansatte og indbetaler A-skatten til skattevæsenet. I det omfang, der ikke er penge nok på arbejdsgiverens kon­to i pengeinstituttet, får den ansatte kun udbetalt en forholdsmæssig del af sin løn, således at den til skattevæsenet indbetalte skat svarer til den forholdsmæssige løn. Ordningen er således en opkrævningsordning og ikke en inddrivelsesordning. Færø-ordningen har tidligere været gen­stand for en vurdering af, hvorvidt den med fordel kunne indføres i Grønland. Konklusionen blev, at

_____________________

FM 2002/49

SDI J.nr. FM 2002/01.20-1

ordningen ikke er anvendelig her i landet på grund af bl.a. IT-in­­fra­strukturelle, geografiske og pengeinstitutionelle forhold. Lands­sty­­ret er fortsat enig i denne kon­­klusion.  

Landsstyret deler ikke forslagsstillerens opfattelse af, at skatterestancerne set over en årrække ik­ke sy­nes at falde, hvorfor Landsstyret har pålagt Skattedirektoratet at udarbejde en statistik over skat­terestancerne i de seneste 5 år, som efterfølgende vil blive fremsendt til Skatte- og Af­gifts­­ud­val­get. Skattedirektoratet har endvidere oplyst, at arbejds­gi­ve­re, der skriftligt er pålagt at til­­ba­ge­holde i den ansattes løn til dækning af skatterestancer, og som ikke efterfølgende ind­be­ta­ler det til­bageholdte beløb til skattemyndighederne, er enkeltstående problemer, der ikke kan må­les øko­no­misk.

Det er Landsstyrets overordnede inddrivelsespolitik, at reglerne skal indrettes således,  at mu­lig­he­der­ne for inddrivelse af det offentliges tilgodehavender hos borgere og virksomheder er op­ti­ma­le samt forebygge, at der opstår restancer til det offentlige. Dette opnår man ikke ved at lave sær­reg­ler for inddrivelse af enkelte restancearter, idet al erfaring har vist, at sætter man fokus på ­­­én re­stanceart, kan den nedbringes, men resultatet bliver at de andre restancearter stiger.

Det er Landsstyrets opfattelse, at inddrivelsesreglerne i lov om rettens pleje i Grønland, suppleret med reglerne i landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige samt ind­dri­velsesreglerne i særlovgivningen er et effektivt grundlag for inddrivelse af det offentliges re­stan­cer. Det er imidlertid en betingelse for en effektiv inddrivelse, at de kommunale in­cas­so­kon­to­rer er bemandet med tilstrækkelig kvalificeret personale.

Landsstyret har ikke planer om at lave om på de gældende inddrivelsesregler, og kan derfor ikke støt­­te forslaget.

 

         

1. beh 15-04-2002

4. april 2002  UPA 2002/49





Aningaaseriviit sulisitsisutuulli akileraarutinut akiitsunik unerartitsisussaatitaalernissaat siunertaralugu Naalakkersuisut akileraartarnermi inatsimmik allannguiniaqquneqarnis­saannik Inatsisartut aalajangiinissaannik siunnersuut.


(Inatsisartunut ilaasortaq Lars Karl Jensen, Siumut)



Akissuteqaat


(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)


Siullermeerneqarnera



Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuuteqartup siunnersuutaa Kalaallit Nunaanni eqqartuussi­sarnermik inatsisinut naleqqutinngitsoq, aammalu siunnersuut akileraarutinut akiitsunik akiliisit­siniartarnermi maleruagassanik atuuttunik paatsuuinernik tunngaveqartoq.


Pigisat qularnaveeqqutissanngorlugit arsaarinnittarneq, matumani aamma inuit aningaaseri­vinni uninngasuutaat qularnaveeqqutissanngorlugit arsaarinnittarneq kiisalu aningaasarsianit unerartit­sisarneq pillugit maleruagassat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi aalajanger­sa­gaapput, inatsimmullu tassunga akisussaaneq Folketingimiippoq, taamaattumillu Inatsisartut, aki­leraarutinut akiitsunik akiliisitsiniartarnissamut maleruagassanik aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni, akiliisitsiniartarnermut maleruagassa­nut Kalaallit Nunaanni eq­qartuussisarnermik inatsimmiittunut akerliusunik atuutilersitsisinnaanngillat.


Akiliisitsiniartartoq Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsit aqqutigalugu ullumikkut pe­riarfissaqarpoq inuup akileraarutinut akiitsullip aningaaserivimmi uninngasuutaanik tamanik qu­larnaveeqqutissatut arsaarinninnissamut, taamaattorli na­paniutissatut pisariaqartitaasa min­ner­paaffissaat ataqqillugu.


Savalimmiuni aaqqissuussineq siunnersuuteqartup innersuussutigisaa akileraarutinut akiitsunik akiliisitsiniartarnermut attuumassuteqanngilaq, siunertaraluguli sulisuusup aningaasarsiaanik tun­niussinermut ilutigitillugu akileraarutinik A-nik akileraartarnermi oqartussaasunut akiliuteqartar­nerup aningaaserivimmit isumagineqarnissaa. Sulisitsisuusup aningaaserivimmi kontuani ani­ngaasaatai naammassimanngikkaangata sulisuusup aningaasarsiassaasa ilaannaat tunniunne­qar­tarput, taamatuttaarlu akileraarutit akileraartarnermi oqartussaasunut akilerneqartut aningaasar­si­­assat ilaannaannut tunniunneqartunut tunngasuusarlutik. Tassa imaappoq aaqqissuussineq aki­li­gassanik isumaginninnissamik aaqqissuussineruvoq, akiliisitsiniarnermik aqqissuussinerunani. Sava­limmiuni aaqqissuussineq Kalaallit Nunaanni atulersissallugu naleqquttuunersoq siusinne­ru­suk­kut nalilersorneqarnikuuvoq. Ilaatigut IT-p tungaatigut attaveqaatit, nunap aammalu aningaa­seri



veqarnerup tungaasigut pissutsit pissutigalugit aaqqissuussineq nunatsinni atorneqarsin­naan­ngitsutut nalilerneqarpoq. Taama naliliineq Naalakkersuisunit suli isumaqatigineqarpoq.


Akileraarutinut akiitsut ukiuni arlaqalersuni ikiliartunngitsutut isikkoqarnerannik siunnersuute­qartup isumaa Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat, taamaattumillu Akileraartarnermi Pisortaqar­fik suliakkersimallugu ukiuni kingullerni tallimani akileraarutinut akiitsut kisitsisinngorlugit naatsorsoqqissaaqqullugit, taannalu naammassineqaruni akileraarutinut akitsuutinullu ataatsimii­tsitaliamut nassiunneqassaaq. Aammattaaq Akileraartarnermi Pisortaqarfimmit oqaatigineqarpoq sulisitsisut sulisorisamik akileraarutinut akiitsuinik unerartitsinissamik allakkatigut peqquneqar­lutik unerarti­taminnik akileraartarnermi oqartussaasunut ingerlatitseqqiineq ajortut ataasiakkaa­ginnaasartut, aningaasanngorlugillu naatsorsorneqarsinnaanngitsut.


Akiliisitsiniartarneq pillugu Naalakkersuisut pingaarnertut anguniagaraat, pisortat innuttaasunit suliffeqarfinnillu pisassaasa akilersinniarneqar­nissaannut maleruagassat pitsaasuunissaat  pisorta­nullu akiitsoqartoqaler­nissaanik pinaveersimatitsisuunissaat. Akiitsut ataasiakkaaginnaat akiler­sinniarneqartarnissaannut immikkut maleruagassiornikkut ta­manna anguneqarsinnaanngilaq, mi­silittakkammi tamarluinnarmik takutereerpaat akiitsut aalajangersimasuinnaat isigini­arne­qale­raa­ngata taakku ikilisartut, aammali tamatuma kingunerisaraa akiitsut allat amerliartulersarnerat.


Naalakkersuisut isumaqarput akiliisitsiniartarneq pillugu Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarner­mik inatsisini maleruagassat, pisortanut akiitsunik akiliisitsiniartarneq akiitsoqalinnginnissarlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni maleruagassanik kiisalu akiliisitsiniartarneq pillugu immikkut inatsisini maleruagassanik ilallugit tassaasut, pisortanut akiitsunik akiliisitsiniartarnermi tun­nga­vissat pitsaasut. Akilii­sitsiniartarnerulli pitsaasuunissaanut pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq tas­saavoq kommunini aki­liisitsiniartarfiit sulisunik naammattumik piginnaasalinnik inuttaqartinne­qar­nissaat.


Akiliisitsiniartarnermi maleruagassanik atuuttunik allanngortitsinissaq Naalakkersuisut pilersaa­rutiginngilaat, taamaattumillu siunnersuut tapersersinnaanagu.