Samling
4. april 2002 FM 2002/49
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at søge skattelovgivningen ændret, således at banker, på samme måde som arbejdsgivere, kan pålægges at indeholde skatterestancer.
(Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for økonomi)
1. behandling
Det er Landsstyrets opfattelse, at forslagsstillerens forslag ikke er forenelig med lov om rettens pleje i Grønland, og at forslaget iøvrigt bygger på nogle misforståelser omkring de nugældende regler for inddrivelse af skatterestancer.
Regler om udlæg, herunder udlæg i personers bankindeståender, og løntilbageholdelse er reguleret i loven om rettens pleje i Grønland, hvor lovgivningskompetancen et tillagt Folketinget, hvorfor Landstinget ikke i landstingslov om indkomstskat kan indføre inddrivelsesregler for skatterestancer, der strider mod inddrivelsesreglerne i lov om rettens pleje i Grønland.
Med hjemmel i lov om rettens pleje i Grønland kan pantefogeden i dag foretage udlæg i alle de indeståender, som en person, der har skatterestancer, har i banken, dog med respekt for trangsbeneficiet.
Den Færø-ordning som forslagsstilleren henviser til har intet med inddrivelse af skatterestancer at gøre, men går ud på, at det er et pengeinstitut, der på samme tid udbetaler lønnen til den ansatte og indbetaler A-skatten til skattevæsenet. I det omfang, der ikke er penge nok på arbejdsgiverens konto i pengeinstituttet, får den ansatte kun udbetalt en forholdsmæssig del af sin løn, således at den til skattevæsenet indbetalte skat svarer til den forholdsmæssige løn. Ordningen er således en opkrævningsordning og ikke en inddrivelsesordning. Færø-ordningen har tidligere været genstand for en vurdering af, hvorvidt den med fordel kunne indføres i Grønland. Konklusionen blev, at
_____________________
FM 2002/49
SDI J.nr. FM 2002/01.20-1
ordningen ikke er anvendelig her i landet på grund af bl.a. IT-infrastrukturelle, geografiske og pengeinstitutionelle forhold. Landsstyret er fortsat enig i denne konklusion.
Landsstyret deler ikke forslagsstillerens opfattelse af, at skatterestancerne set over en årrække ikke synes at falde, hvorfor Landsstyret har pålagt Skattedirektoratet at udarbejde en statistik over skatterestancerne i de seneste 5 år, som efterfølgende vil blive fremsendt til Skatte- og Afgiftsudvalget. Skattedirektoratet har endvidere oplyst, at arbejdsgivere, der skriftligt er pålagt at tilbageholde i den ansattes løn til dækning af skatterestancer, og som ikke efterfølgende indbetaler det tilbageholdte beløb til skattemyndighederne, er enkeltstående problemer, der ikke kan måles økonomisk.
Det er Landsstyrets overordnede inddrivelsespolitik, at reglerne skal indrettes således, at mulighederne for inddrivelse af det offentliges tilgodehavender hos borgere og virksomheder er optimale samt forebygge, at der opstår restancer til det offentlige. Dette opnår man ikke ved at lave særregler for inddrivelse af enkelte restancearter, idet al erfaring har vist, at sætter man fokus på én restanceart, kan den nedbringes, men resultatet bliver at de andre restancearter stiger.
Det er Landsstyrets opfattelse, at inddrivelsesreglerne i lov om rettens pleje i Grønland, suppleret med reglerne i landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige samt inddrivelsesreglerne i særlovgivningen er et effektivt grundlag for inddrivelse af det offentliges restancer. Det er imidlertid en betingelse for en effektiv inddrivelse, at de kommunale incassokontorer er bemandet med tilstrækkelig kvalificeret personale.
Landsstyret har ikke planer om at lave om på de gældende inddrivelsesregler, og kan derfor ikke støtte forslaget.
4. april 2002 UPA 2002/49
Aningaaseriviit sulisitsisutuulli akileraarutinut akiitsunik unerartitsisussaatitaalernissaat siunertaralugu Naalakkersuisut akileraartarnermi inatsimmik allannguiniaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiinissaannik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Lars Karl Jensen, Siumut)
Akissuteqaat
(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuuteqartup siunnersuutaa Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsisinut naleqqutinngitsoq, aammalu siunnersuut akileraarutinut akiitsunik akiliisitsiniartarnermi maleruagassanik atuuttunik paatsuuinernik tunngaveqartoq.
Pigisat qularnaveeqqutissanngorlugit arsaarinnittarneq, matumani aamma inuit aningaaserivinni uninngasuutaat qularnaveeqqutissanngorlugit arsaarinnittarneq kiisalu aningaasarsianit unerartitsisarneq pillugit maleruagassat Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi aalajangersagaapput, inatsimmullu tassunga akisussaaneq Folketingimiippoq, taamaattumillu Inatsisartut, akileraarutinut akiitsunik akiliisitsiniartarnissamut maleruagassanik aningaasarsianit akileraarutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni, akiliisitsiniartarnermut maleruagassanut Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmiittunut akerliusunik atuutilersitsisinnaanngillat.
Akiliisitsiniartartoq Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsit aqqutigalugu ullumikkut periarfissaqarpoq inuup akileraarutinut akiitsullip aningaaserivimmi uninngasuutaanik tamanik qularnaveeqqutissatut arsaarinninnissamut, taamaattorli napaniutissatut pisariaqartitaasa minnerpaaffissaat ataqqillugu.
Savalimmiuni aaqqissuussineq siunnersuuteqartup innersuussutigisaa akileraarutinut akiitsunik akiliisitsiniartarnermut attuumassuteqanngilaq, siunertaraluguli sulisuusup aningaasarsiaanik tunniussinermut ilutigitillugu akileraarutinik A-nik akileraartarnermi oqartussaasunut akiliuteqartarnerup aningaaserivimmit isumagineqarnissaa. Sulisitsisuusup aningaaserivimmi kontuani aningaasaatai naammassimanngikkaangata sulisuusup aningaasarsiassaasa ilaannaat tunniunneqartarput, taamatuttaarlu akileraarutit akileraartarnermi oqartussaasunut akilerneqartut aningaasarsiassat ilaannaannut tunniunneqartunut tunngasuusarlutik. Tassa imaappoq aaqqissuussineq akiligassanik isumaginninnissamik aaqqissuussineruvoq, akiliisitsiniarnermik aqqissuussinerunani. Savalimmiuni aaqqissuussineq Kalaallit Nunaanni atulersissallugu naleqquttuunersoq siusinnerusukkut nalilersorneqarnikuuvoq. Ilaatigut IT-p tungaatigut attaveqaatit, nunap aammalu aningaaseri
veqarnerup tungaasigut pissutsit pissutigalugit aaqqissuussineq nunatsinni atorneqarsinnaanngitsutut nalilerneqarpoq. Taama naliliineq Naalakkersuisunit suli isumaqatigineqarpoq.
Akileraarutinut akiitsut ukiuni arlaqalersuni ikiliartunngitsutut isikkoqarnerannik siunnersuuteqartup isumaa Naalakkersuisut isumaqatiginngilaat, taamaattumillu Akileraartarnermi Pisortaqarfik suliakkersimallugu ukiuni kingullerni tallimani akileraarutinut akiitsut kisitsisinngorlugit naatsorsoqqissaaqqullugit, taannalu naammassineqaruni akileraarutinut akitsuutinullu ataatsimiitsitaliamut nassiunneqassaaq. Aammattaaq Akileraartarnermi Pisortaqarfimmit oqaatigineqarpoq sulisitsisut sulisorisamik akileraarutinut akiitsuinik unerartitsinissamik allakkatigut peqquneqarlutik unerartitaminnik akileraartarnermi oqartussaasunut ingerlatitseqqiineq ajortut ataasiakkaaginnaasartut, aningaasanngorlugillu naatsorsorneqarsinnaanngitsut.
Akiliisitsiniartarneq pillugu Naalakkersuisut pingaarnertut anguniagaraat, pisortat innuttaasunit suliffeqarfinnillu pisassaasa akilersinniarneqarnissaannut maleruagassat pitsaasuunissaat pisortanullu akiitsoqartoqalernissaanik pinaveersimatitsisuunissaat. Akiitsut ataasiakkaaginnaat akilersinniarneqartarnissaannut immikkut maleruagassiornikkut tamanna anguneqarsinnaanngilaq, misilittakkammi tamarluinnarmik takutereerpaat akiitsut aalajangersimasuinnaat isiginiarneqaleraangata taakku ikilisartut, aammali tamatuma kingunerisaraa akiitsut allat amerliartulersarnerat.
Naalakkersuisut isumaqarput akiliisitsiniartarneq pillugu Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsisini maleruagassat, pisortanut akiitsunik akiliisitsiniartarneq akiitsoqalinnginnissarlu pillugit Inatsisartut inatsisaanni maleruagassanik kiisalu akiliisitsiniartarneq pillugu immikkut inatsisini maleruagassanik ilallugit tassaasut, pisortanut akiitsunik akiliisitsiniartarnermi tunngavissat pitsaasut. Akiliisitsiniartarnerulli pitsaasuunissaanut pinngitsoorneqarsinnaanngitsoq tassaavoq kommunini akiliisitsiniartarfiit sulisunik naammattumik piginnaasalinnik inuttaqartinneqarnissaat.
Akiliisitsiniartarnermi maleruagassanik atuuttunik allanngortitsinissaq Naalakkersuisut pilersaarutiginngilaat, taamaattumillu siunnersuut tapersersinnaanagu.