Samling
UPA 2002/77.1, 90.1 & 44.1
Nuuk 8. april 2002
Lars Sørensen
Beslutningsforslag om udvidelse af kommunernes adgang til erhvervsinvesteringer.
(Anthon Frederiksen)
Beslutningsforslag om ændring af lov om kommunernes mulighed for at foretage
erhvervsmæssige investeringer.
(Tommy Marø)
Beslutningsforslag om, at grønlandske kommuner gives øget adgang til at investere i
erhvervsmæssig virsomhed.
(Mads Peter Grønvold)
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit påpege, at vi er tilfredse med Landsstyrets svarnotat til Landstingsmedlemmernes forslag til udvidelse af kommunernes erhvervsinvesteringsmuligheder.
Som bekendt er de enkelte kommuners ønsker, vedr. ændring og tilpasning af den nugældende lov nr.22 af 3.nov.1994 vedr. kommunernes erhvervsinvesteringer,blevet sendt til KANUKOKA sidste år til videre behandling.
KANUKOKA har nu etableret en arbejsudvalg vedr. kommunernes erhvervsudvikling. Arbejsdudvalget har ligeledes påbegyndt arbejdet i tæt samarbejde med Landsstyret med henblik på evt. ændring af loven, samt en samlet vurdering af arbejdsmarkedslovgivningen og andre og grundlaget af denne. På baggrund af disse er Inuit Ataqatigiit tilfreds med, at Landsstyret agter at fremlægge forslaget til efterårssamlingen 2002 om ændring af loven efter grundig vurdering.
Inuit Ataqatigiit har den grundlæggende holdning, at kommunernes vigtigste opgave vedr. erhvervsfremme er, at kommunen og nabokopmmuner samarbejder og udvikler omkring kompetencer og muligheder ved en god planlægning i samarbejde med befolkningen.
Dette praktiseres med god resultat i nogle kommuner i samarbejde med de private under den nugældende lovgivning, vel at mærke tiltag der er igangsat med accept fra Kommunernes Tilsynsråd.
Inuit Ataqatigiit er ikke uvidende om, at nogle kommuner er begyndt med initiativer til iværksætning af erhvervsmuligheder i disse år. Dette har forskellige årsager. Man er træt af, at fiskefabrikkerne, som mere eller mindre står ubenyttet hen og som har økonomisk og beskæftigelsesmæssigt central placering i kommunen , står uproduktive hen. I samarbejde med de private er man derfor begyndt at igangsætte fiskeindhandlingsskibe, på trods af at Royal Greenland i de pågældende kommuner har udmærkede produktionsanlæg.
Der er ingen vej uden om, at såfremt de hjemmestyreejede virksomheder ikke vil køre, må man støtte kommunernes bestræbelser på at gøre noget ved deres problemer.
Ved Landstingets efterårssamling blev det besluttet, at der skal ske fornyelser i det kystnære fiskeri, som vi også i Inuit Ataqatigiit har påpeget nødvendigheden af. På trods af det erfarer vi i dag, at ESU har meddelt i begyndelsen af året, at man ikke kan regne med, at de nye ansøgninger kan imødekommes, da Landtingets bevillinger allerede var opbrugt, selvom de forventede fornyelser ellers havde skabt forhåbninger for mange.
Landstingsmedlemmerne, som har henvendt sig til de største pengeinstitutter vedr. deres tiltag, ved at pengeinstitutterne hellere vil låne penge ud til folk til køb af fritidsbåde. Disse har en fast månedlig indkomst , så man kan regne med, at de kan betale lånene tilbage, og disse anser man for profitable forretninger.
Inuit Ataqatigiit mener, at pengeinstitutterne må give bedre muligheder for de erhvervsudviklingsfremmende initiativer. Folk føler sig forskelsbehandlede, og penge institutterne har også indrømmet, at der er bedre mulighed for behandling, såfremt man bor i en af de 4 store byer, som f.eks. muligheden for f.eks. alm. udlån til etablering af andelsboliger.
Som følge af pengeinstitutternes tilbageholdenhed m.h.t. investering i erhvervet, går erhvervsudviklingen langsomt i nogle dele af landet. Inuit Ataqatigiit mener, at der bør gives bedre mulighed for kommunen at deltage i erhvervsinvestering for de pågældende kommuners indbyggere i samarbejde med deres kommune. Derfor ser vi frem til arbejdsudvalgets fremlæggelse af allerede igangværende behandling af lov nr. 22 af 3.nov, 1994 vedr. Kommunernes erhvervsinvesteringer i efterårssamlingen.
Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke støtter medlemmernes forslag, og da Landsstyret allerede behandler sagen, vil vi støtte Landsstyrets svarnotat til forslagsstillerne.
UPA 2002/77.1, 90.1 & 44.1
Nuuk 8 April 2002
Lars Sørensen
Kommunit inuussutissarsiornermut aningaasaliisinnaassuseqarnerisa annertusarnissaat pillugu aalajangiivigisassatut siunnersuut
(Anton Frederiksen)
Kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisinnaanerat pillugu inatsisip allanngortin-
neqarnissaa pillugu aalajangiivigisassatut siunnersuut
(Tommy Marø)
Kalaallit Nunaanni kommunit inuussutissarsiutitigut ingerlatanut aningaasaliisinnaanerisa annertusarneqarnissaa pillugu aalajangiivigisassatut siunnersuut.
Mads Peter Grønvold)
Aallaqqaasiullugu Inuit Ataqatigiit oqaatigissavaarput Inatsisartunut ilaasortat kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliinermut periarfissaqarnerulernissaanik siunnersuutaannut Naalakkersuisut akissuteqaataat iluarisimaaratsigu.
Naluneqanngitsutut kommunit ataasiakkaat kissaateqarnerat tunngavigalugu, inatsit tamatumani malittarineqartoq, tassalu inatsit nr. 22, 3. November 1994-imeersoq kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisinnaarannut tunngasoq allangortinneqassasoq naleqqussarneqassasorlu kommunit kattuffiannut KANUKOKA-mut siorna suliakkiissutigineqarpoq.
Maanna KANUKOKA-p suleqatigiissitaq kommunit inuussutissarsiutinik piorsaasarnerannut tunngasunik suliaqartussaq pilersereerpaa, suleqatigiissitarlu Naalakkersuisunik qanimut suleqateqarluni inatsisip allangortinneqarsinnaanera siunertaralugu kiisalu suliffeqarnermut inatsisit allallu ataatsimut nalilersorumallugit inatsisitigut toqqammaviit sukumiisumik
nalilersorlugit suliaralugit aallartereerlugit. Tamakku tunngavigalugit Inuit Ataqatigiit iluarisimaarparput Naalakkersuisut inatsisip allangortinneqarnissaanik nalilersuilluartoqareerpat siunnersuummik 2002-mi ukiakkut Inatsisartut ataatsimiinnissaanut saqqummiussilersaarmata.
Inuit Ataqatigiit tunngaviusumik isumaqarpugut kommunit inuussutissarsiutinik ineriortortitsinermi suliassaat pingaarneq tassaasoq nammineq eqqaamiorisallu pisinnaasaat periarfissaallu tunngavigalugit pitsaasumik pilersaarusiorluarnikkut nunaqqataasut suleqatigalugit ineriartortitsineq. Tamanna kommunit ilaanit pitsaasumik angusaqarfiulluartumik namminersortunik suleqateqarnikkut ullumikkut inatsisit periarfissarititaasut atorlugit ingerlanneqarpoq, tamatumani soorunami kommunit nakkutilliisoqarfiata akuersineratigut pilersinneqarsimasut eqqarsaatigalugit.
Inuit Ataqatigiit arajutsisimanngilarput Kommunit ilaanit suliffeqarfinnik suliniutinillu aallarniinermut peqataasinnaanerulernissartik ukiuni makkunani annertunerusumik suliniuteqarfigilermassuk, tamanna assigiinngitsunik peqquteqarpoq, aalisakkanik suliffissuit
annertunerusumik atorneqaratik uninngaatiinnarneqartut kommuninut suliffissaqartitsiniarnikkut aningaasarsiornikkullu pingaaruteqarluinnartumik inissisimasut, uninngatiinnarneqarnerat qatsullugu namminersortunik suleqatissarsiorlutik aalisakkanik tunitsivinnik umiarsuarnik pilersitseqataasalerput uffalu kommuneqarfinni pineqartuni Royal Greenland pitsassuarnik suliffissuaateqaraluartoq.
Allatut ajornaqaaq Namminersornerullutik Oqartussat ingerlataat ingerlatsiumanngippata, taava Kommunit pinngitsooratik iliuuseqartariaqartut misigisimanerat tapersersorneqartariaqarpoq.
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiinnerani aalajangerneqarpoq sinerissap qanittuani aalisarnikkkut nutarterisoqartariaqartoq, tamanna pisariaqarmat Inuit Ataqatigiit oqaatigereerparput. Taamaakkaluartoq ullumikkut ilisimasarput tassaavoq aalisariutitigut nutarterinissami amerlasuunit isumalluutigineqartoq, tassalu ESU ukioq manna aallartilaaginnartoq nalunaaruteqarpoq, Inatsisartut ukioq manna aningaasaliissutaat atorneqareermata, naatsorsuutigineqarsinanngitsoq nutaanik qinnuteqartut akuerineqartarnissaat.
Inatsisartunut ilaasortat nunatsinni aningaaseriviit annersaannut suliniutinut tunngatillugu paasisassarsiorsimasut nalunngilaat, aningaaseriviit orniginerugaat umiatsianik nuannaariutik pisaarniartunut aningaasanik attartortitsinissartik. Taakku qaammatit tamaasa aalajangersimasunik naatsorsuutigineqarsinnaasunillu akissarsiaqarmata, taamalillunilu aningaasat attartorsimasat utertinneqarnissaat tamakkiisumik qularnaarneqartutut isigineqartarlutik, taakkulu ingerlatsinikkut aningaasanik iluarnaaruteqarfiusussatut isigineqartarlutik.
Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut aningaaseriviit inuutissarsiutinut siuarsaanissamut periarfissaqartitsinerat pitsaanerusariaqartoq, ullumikkut innuttaasut aningaaserivitsigut sullissinermi assigiinngitsumik pineqartutut misigisimapput, aningaaseriviillu tamanna aamma nassuerutigereerpaat illoqarfinni sisamani anginerusuni najugaqaraanni ajornannginnerusumik pitsaanerusumillu sullinneqarnissaq naatsorsuutigineqarsinnaasoq, oqaatigineqartarmat soorlu piginneqatigiilluni illuliornissamut aningaasanillu nalinginnaasumik attartornissamut periarfissat eqqarsaatigalugit.
Aningaaseriviit inuutissarsiutinut aningaasaliinissamut tunuarsimaarpallaarnerisa kingunerisaanik nunatta ilaani inuutissarsiutitigut ineriartorneq arriitsuinnarmik ingerlavoq. Kommunini taakkunani najugaqartut kommunertik peqatigalugu inuutissarsiutitigut aningaasaleeqataasinnaanissaannut periarfissaat pitsanngorsarneqartariaqartut Inuit Ataqatigiit isumaqarpugut. Taamaattumik kommunit inuutissarsiutini aningaasaleeqataasinnaanissaat pillugu inatsisartut inatsisissaat nr. 22, 3. november 1994-immersoq pillugu suleqatigissitaq inatsimmik qulaajaasussaq sulillunilu aallartereersup ukiukkut inatsisartut ataatsimiinnissaanut
suliaminik saqqummiussaqarnissaat qilanaaralugu utaqqissavarput.
Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartunut ilaasortat siunnersuutaanut itigartitsinerput oqaatigaarput suliassarlu Naalakkersuisunut aallartinneqareermat Naalakkersuisut siunnersuuteqartunut akissuteqaataat akuersaarlugu.