Samling

1. beh 08-04-2002

Fejl! Kun hoveddokument.

                                                                                                            FM 2002 / 77, 90 & 44

Beslutningsforslag om udvidelse af kommunernes adgang til erhvervsinvesteringer.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

Beslutningsforslag om ændring af lov om kommunernes mulighed for at foretage erhvervsinvesteringer.

(Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut)

Beslutningsforslag om, at grønlandske kommuner gives øget afgang til at investere i  erhvervsmæssig virksomhed.

(Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet)

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

1. behandling

Til de tre beslutningsforslag om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed vil jeg på Landsstyrets vegne fremkomme med en samlet besvarelse. Udgangspunktet for alle tre forslag er en efterlysning af et bredere fundament for kommunerne til at foretage direkte investeringer i udvikling af virksomheder. Der er dog forskel i karakteren heraf.

Landstingsmedlemmerne Anthon Frederiksen og Tommy Marø ønsker, at kommunernes adgang til sådanne investeringer generelt gøres mere fleksible og udvides. Ifølge forslagsstillerne er de nuværende lovgivningsmæssige rammer for stramme og hindrer kommunerne i at være aktive i forhold til at medvirke til at starte nye virksomheder. Derfor efterlyses en ændring af den lov, som regulerer området, nemlig landstingslov nr. 22 af 3. november 1994 om kommunernes adgang til at foretage erhvervsmæssige investeringer.

Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold efterlyser ligeledes, at kommunerne kan engagere sig yderligere i at etablere nye virksomheder. I erkendelse af de problemer, som en øget kommunal adgang til direkte at støtte virksomheder kan medføre, foreslås investeringerne udmøntet på indirekte vis. Konkret stiller Mads Peter Grønvold forslag om, at kommunernes erhvervsinvesteringer skal ske via investeringspuljer, administreret af Sulisa A/S.

Den enkelte kommune foreslås selv at bestemme størrelsen af sit indskud til en pulje, der er øremærket investeringer i den pågældende kommune inden for et givent år. Til gengæld kan kommunen ikke øremærke disse midler til bestemte erhvervsprojekter.

FM 2002 / 77, 90 & 44

J.nr. 03.49

Ifølge forslagsstilleren skal Sulisa A/S i stedet kunne indskyde midler fra de respektive puljer på kommunernes vegne - efter ansøgning fra virksomheder og iværksættere - hvis en sådan investering af Sulisa A/S vurderes at kunne blive økonomisk rentabel.

Spørgsmålet om kommunale erhvervsmæssige investeringer er et af temaerne i den redegørelse

om erhvervsfremme, der ligeledes behandles af Landstinget under den nuværende samling.

Blandt andet på baggrund af en dialog med en af KANUNOKA nedsat arbejdsgruppe omkring kommunale erhvervsudviklingstiltag, konstateres det i redegørelsen, at administrationen af loven ikke er problemfri. Der synes behov for en tydeliggørelse af rammerne, herunder også forholdet til arbejdsmarkedslovgivningen. Samtidig anbefales det i redegørelsen, at der snarest gennemføres en egentlig evaluering af loven med henblik på en eventuel revision.

Landsstyret vil derfor gennemføre en nærmere analyse af lovgrundlaget med henblik på en samlet revision af landstingsloven om kommunernes erhvervsengagement og loven om arbejdsmarkedsforhold mv., for at sikre, at de to lovgivninger bliver afstemt på dette punkt. Det er vigtigt, idet der i nogle tilfælde har været visse problemer for kommunerne med at vurdere, hvilken lovgivning, der skal anvendes, når der er tale om at afhjælpe truende arbejdsløshed.

Revisionen af lovgivningen skal ske i et samarbejde mellem kommunerne, hjemmestyre og erhvervslivet. Landsstyret vil prioritere dette arbejde højt og agter derfor at forelægge et forslag til revision af loven på Landstingets efterårssamling 2002. 

I forhold til behandlingen af de aktuelle beslutningsforslag om at give kommunerne udvidet adgang til at foretage investeringer i erhvervsmæssig virksomhed er der flere overordnede forhold, som Landsstyret finder væsentligt at få taget højde for.

For det første er lovens rammer allerede ganske vide. Kommunerne kan i meget stort omfang medvirke til opstart af nye virksomheder og projekter. De seneste års udvikling viser, at kommunernes engagementer samlet set er stigende. Samtidig har det kunnet konstateres, at næppe alle kommuner har overholdt deres indberetningspligt til Landsstyret om deres erhvervsmæssige investeringer i henhold til loven. Løbende og ensartet registrering af disse in-vesteringer er vigtig for at kunne vurdere, om loven fungerer og administreres efter hensigten.

For det andet er øget adgang for en kommune til selv at foretage direkte investeringer i virksomheder næppe et specielt velegnet instrument til at fremme erhvervsudviklingen i den pågældende kommune. Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold er i sit beslutningsforslag bekymret for mulige uheldige følgevirkninger. Dette kan være i form af tab som følge af en utilstrækkelig kritisk vurdering af et givent projekt samt mulige problemer med at skade eksisterende virksomheder gennem direkte kommunal støtte til andre virksomheder.

Landsstyret deler disse bekymringer. Kommunernes rolle i erhvervsudviklingssammenhæng bør især være at fastlægge en målrettet erhvervspolitik baseret på de lokale og regionale forudsætninger og muligheder, der gør der attraktivt for virksomhederne at etablere sig i lokalsamfundet, herunder at medvirke til at få et velfungerende arbejdsmarked. Med andre ord er det væsentligt, at diskussionen ikke kun fokuserer på kommunernes adgang til at indskyde kontante midler i enkeltvirksomheder, men også bredt på kommunernes rolle. Her kan nævnes behovet for at skabe gunstige overordnede rammer for erhvervslivet samt at kvalificere udviklingsprojekter. En generel udvidelse af kommunernes adgang til at foretage direkte investeringer i erhvervslivet risikerer desuden at fortrænge traditionel finansiering inden for større dele af erhvervslivet. Dette vil ud fra en samfundsøkonomisk vurdering være meget uheldigt.

For det tredje er der som tidligere nævnt faktisk behov for at revidere loven, der har fungeret i over syv år. Målet i den forbindelse bør først og fremmest være at sikre en ensartet administration, som ikke opleves unødig bureaukratisk af kommunerne og erhvervslivet samt at undgå de omtalte problemer, som kan være en negativ følgevirkning af offentlige investeringer i etablering og udvikling af private virksomheder.

For det fjerde er kommunernes økonomiske formåen, og dermed den faktiske mulighed for at for at udnytte rammerne i loven, meget forskellig. Det vil ofte være sådan, at kommuner med et svagt erhvervsmæssigt udgangspunkt også har en stram økonomi som følge af et spinkelt skattemæssigt indtjeningsgrundlag. En eventuel lempelse af loven vil derfor primært give mere velstående kommuner endnu videre rammer på dette område.

I det kommende arbejde er der særligt behov for at se på de af lovens bestemmelser, der i dag giver fortolkningsproblemer i kommunerne. Det drejer sig især om bestemmelserne om, at en kommune kan afholde rimelige udgifter til projektering, forberedelse eller undersøgelse af mulighederne for investering samt om at undgå konkurrenceforvridning via investeringerne.

Det er Landsstyrets indstilling, at man med fordel kan inddrage den model, der er indeholdt i beslutningsforslaget fra Mads Peter Grønvold i de videre overvejelser omkring indretningen af den fremtidige administration. I den forbindelse er der flere forhold, som er nødvendige at være opmærksom på, hvis en nærmere analyse viser, at modellen principielt virker anvendelig af de berørte parter, herunder kommunerne, erhvervslivet og traditionelle kapitalformidlere.

Dels bør anvendelse af en sådan model være baseret på frivillighed og dermed aftale med den enkelte kommune, eventuelt via indgåelse af en servicekontrakt med Sulisa A/S. Dels er det spørgsmålet om selve afgørelseskompetencen faktisk kan overlades til Sulisa A/S - eller et andet erhvervsudviklingsselskab. En tilsvarende problemstilling havde man i forbindelse med den tidligere landstingslov om finansieringsstøtte. Her var det oprindeligt hensigten, at selve administrationen af loven skulle placeres hos Sulisa A/S. Efter en henvendelse fra Landstingets Ombudsmand blev dette justeret, så kun den forberedende sagsbehandling nu ligger hos Sulisa A/S, mens Landsstyret har selve afgørelseskompetencen.

Jeg mener sammenfattende, at der er enighed mellem de tre landstingsmedlemmer og Landsstyret om, at der er behov for at se på problemstillingerne omkring kommunernes erhvervs-engagement.

Det er dog Landsstyrets vurdering, at beslutningsforslagene ikke bør vedtages i den foreliggende form, men indgå sammen med de faldne bemærkninger i det videre arbejde med at revidere landstingslov om kommunernes adgang til at investere i erhvervsmæssig virksomhed.

Med disse ord skal jeg på Landsstyrets vegne overlade den videre behandling af de tre beslutningsforslag til Landstinget.

1. beh 08-04-2002

2. april 2002                                                                                               UPA 2002/77, 90 & 44

Kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliinermut periarfissaqarnerulernissaannik aalajangiivigisassatut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen)

Kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisinnaanerat pillugu inatsisip allanngortinne­qarnissaanik aalajangiivigisassatut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortaq Tommy Marø)

Kommunit inuussutissarsiornikkut suliffeqarfinnut aningaasaliinermut periarfissaqar­nerulernissaat pillugu aalajangiivigisassatut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Mads Peter Grønvold)

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

Siullermeerinninneq

Aalajangiivigisassatut siunnersuutit pingasuusut, kommunit inuussutissarsiornikkut suliffeqar­finnut aningaasaliisinnaanerannut tunngasut, ataatsimoortillugit matumani Naalakkersuisut sinnerlugit akissuteqarfigissavakka. Siunnersuutit tamarmik kommunit suliffeqarfinnik ineriar­tortitsinermut toqqaanartumik aningaasaliisinnaanerannut tunngavissanik pitsaanerusunik ujartuiffiuppput. Taakkuli qanoq issusii assigiinngissuteqarput.

Inatsisartunut ilaasortat Anthon Frederiksen aamma Tommy Marø kissaateqarput kommunit taamatut aningaasaliisinnaanerat eqaaannerulersinneqarlunilu annertunerulersinneqartariaqar­toq. Siunnersuuteqartut naapertorlugit maanna inatsisitigut killiliussat sukangavallaarput suliffe­qarfinnillu nutaanik aallarniinermut kommunit peqataanerusinnaanerannut aporfeqartitsillutik. Taamaattumik inatsit tamatumani malittarineqartoq, tassalu inatsit nr. 22, 3. november 1994-imeersoq kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisinnaanerannut tunngasoq allanngortinne­qassasoq kissaatigineqarpoq.

Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvoldip kommunit suliffeqarfinnik pilersitsisarnermut akuunerulernissaat aamma ujartorpaa. Kommunit suliffeqarfinnut toqqaanartumik tapersiisin­naanerata ajornakusuussusia paasillugu siunnersuutigineqarpoq aningaasaliissutit toqqaannann­gitsumik tunniunneqartarsinnaassasut. Erseqqissumik Mads Peter Grønvoldillu siunnersuutigaa inuussutissarsiutinut aningaasaliissutissanik kommunit immikkoorsitsisassasut Sulisa A/S-imit aqunneqartussanik.

Siunnersuutigineqarpoq kommunit ataasiakkaat namminneq aningaasaliissutissatik qanoq amerlatigissasut aalajangertassagaat, taakkulu ukiuni aalajangersimasuni kommunimi tassani aningaasaliinernut atugassanngorlugit aalajangerneqartassasut. Akerlianilli aningaasat taakku inuussutissarsiutinut aalajangersimasunut sorlerpianut atorneqassanersut kommunit aalajanger­tassanngilaat.

Siunnersuuteqartoq naapertorlugu Sulisa A/S-ip aningaasat immikkoortitat kommunit sinnerlu­git aningaasaliissutigisarsinnaavaat - tassa suliffeqarfiit aallarnisaasullu qinnuteqaraangata - aningaasaliinerlu taama ittoq iluanaarutaasinnaasutut Sulisa A/S-imit isigineqarpat.

Kommunit inuussutissarsiutinut aningaasaliisinnaanerat aamma inuussutissarsiutinik siuarsaa­neq pillugu nassuiaammi aamma eqqartorneqartut ilagaat, nassuiaallu Inatsisartut katersuussi­maneranni matumani sammineqassaaq.

Ilaatigut suleqatigiissitat ilaat, kommunit inuussutissarsiutinik piorsaasarnerannut tunngasunik suliaqartussaq KANUKOKA-p pilersitaa paaseqatigalugu nassuiaammi oqaatigineqarpoq inatsisip atortinneqarnera ajornaatsuinnaanngitsoq. Tassami killiliussat suussusii ersarissartaria­qarnerat takuneqarsinnaavoq, aamma suliffeqarnermut inatsisit eqqarsaatigalugit. Aammattaaq nassuiaammi kaammattuutigineqarpoq inatsisip allanngortinneqarsinnaanera siunertaralugu inatsit nalilersortariaqartoq.

Taamaammat kommunit inuussutissarsiutinut akulerusimanerat pillugu Inatsisartut inatsisaat kiisalu suliffeqarnermut inatsisit allallu ataatsimut nalilersorumallugit inatsisitigut toqqamma­viit sukumiinerusumik Naalakkersuisut misissuataassavaat inatsit tamatumuunakkut oqimaaqa­tigiinnissaat qulakkeerumallugu. Taamaaliornissaq pingaaruteqarpoq, kommunimmi ilaanni nalornisigisarpaat suliffissaaleqisoqalersinnaanera akiorniarunikku inatsisit sorliit toqqammavi­gissanerlugit.

Kommunit, Namminersornerullutik Oqartussat kiisalu inuussutissarsiutinik ingerlatsisisuussut suleqatigiillutik inatsit misissussavaat. Naalakkersuisut suliassaq taanna assut pingaartinniarpaat taamaammallu inatsisip allanngortinneqarnissaanik siunnersuummik 2002-imi ukiakkut ataat­simiinnermi saqqummiussilersaarlutik.

Inuussutissarsiornikkut suliffeqarfinnut kommunit aningaasaliinissaminnut periarfissaqarneru­lernissaat pillugu aalajangiivigisassatut siunnersuutip matuma eqqartorneqarnerani pissutsit pingaarutillit qassiit Naalakkersuisut isiginiarneqartariaqartutut pingaartippaat.

Siullermik, inatsisit periarfissarititaat annertoreerput. Kommunit suliffeqarfinnik suliniutinillu aallarniinermut peqataasinnaalluareerput. Ukiullu kingulliit takutippaat kommunit inuussutis­sarsiornermut akuusarnerat alliartuinnarsimasoq. Aamma paasineqarpoq kommunit tamakkerlu­tik inuussutissarsiornermut aningaasaliisarnitik pillugit inatsit naapertorlugu Naalakkersuisunut nalunaaruteqartussaanerminnik naammassinninneq ajorsimasut. Inatsit siunertamisut atuunner­soq aqunneqarnersorlu nalilersinnaassagaanni aningaasaliissutit tamakku assigiissaartumik nalunaarsorneqartuartarnissaat pingaaruteqarpoq.

Aappassaannik, kommunit namminneerlutik toqqaannartumik suliffeqarfinnut aningaasaliisin­naanerat kommunini pineqartuni inuussutissarsiutinik siuarsaanermut sakkussaqqippallaaru­nanngilaq. Inatsisartunut ilaasortap Mads Peter Grønvoldip aalajangiivigisassatut siunnersuum­mini tamakku kingunerlussinnaanerat aarleqqutigaa. Soorlu suliariniakkap pineqartup naammat­tumik misissorneqarsimannginnera pissutigalugu annaasaqartoqarsinnaavoq kiisalu kommunit suliffeqarfinnut allanut toqqaanartumik tapersersuinerat aamma suliffeqarfinnik pioreersunik akornusiisinnaavoq.

Taamatut aarlerineq aamma Naalakkersuisuni isumaqatigaarput. Kommunit inuussutissarsiuti­nik ineriartortitsinermi suliassaat pingaartumik tassaasariaqarpoq nammineq eqqaamiorisallu pisinnaasaat periarfissaallu tunngavigalugit inuussutissarsiorneq eqqarsaatigalugu naalakkersui­nikkut ingerlatsinermik  siunertaqarluartumik suliffeqarfinnik pilersitsinissamut kajumissaataa­sumik aalajangersaaneq, aamma suliffeqarnermik ingerlalluartumut peqataaneq. Allatut oqaati­galugu, kommunit suliffeqarfinnut ataasiakkaanut toqqaannartumik aningaasaliisinnaanerata kisimi oqallisigineqannginnissaa pingaaruteqarpoq, aammali kommunit qanoq inissisimanerat isiginiarneqartariaqarluni. Matumani taaneqarsinnaapput inuussutissarsiortut pitsaasunik atugas­saqartitaasariaqarnerat kiisalu ineriartortitsilluni suliniutit pitsaasuunissaat. Kommunit inuussu­tissarsiutinut toqqaanartumik aningaasaliisinnaanerat periarfissaqartitaanerulerpat aamma inuussutissarsiornikkut aningaasaliisarnerit ingerlareersut ipitinneqarsinnaapput. Taamaaliso­qaraluarpat tamanna inuiaqatigiit aningaasaqarnerannit isigalugu ajussaaq.

Pingajussaannik, oqaatigineqareersutut inatsit ukiuni arfineq-marlunni atuussimasoq ilumut nutartertariaqarpoq. Tamatumanilu anguniagaq siullermik tassaasariaqarpoq inatsisip assigiissu­mik atortinneqalernissaa, kommuninut inuussutissarsiortunullu allaffissornarpallaannginnissaa, kiisalu ajornartorsiutit eqqaaneqartut, soorlu suliffeqarfinnik namminersortunik pilersitsinermut ineriartortitsinermullu pisortat aningaasaliinerata kingunerlussinnaanera, pinngitsoorniarneqar­tariaqarnerat.

Sisamassaannik, kommunit aningaasatigut pisinnaassusiat, taamalu inatsimmi periarfissarititaa­sunik atuisinnaassusiat, assigiinngeqaaq. Imaakkajuttarpormi kommnit inuussutissarsiornikkut periarfissakitsut aamma aningaasaqarpallaartaratik akileraarutitigut isertitaqarsinnaassusiat annikittarmat. Taamaammat inatsit qasukkarneqarpat kommunit atugarissaarnerusut suli an­nerusumik tamatumani periarfissaqalissapput.

Sulinissami inatsimmi aalajangersakkat kommunini ullumikkut paatsoorneqartartut misissua­taarnissaat pisariaqaqaaq. Aalajangersakkat pingaartumik tassaapput kommunit pilersaarusior­nermut, piareersaanermut imaluunniit aningaasaliinermut periarfissanik misissuinermut naam­maginartumik aningaasartuutinik matussusiisinnaanerannut tunngasut kiisalu aningaasaliinnik­kut equngasumik unammilleqatigiittoqalernisasannik pinngitsoortitsiniarnermut tunngasut.

Naalakkersuisut isumaqarput Mads Peter Grønvoldip siunnersuutaani periaaserineqartussatut eqqaaneqartut siunissami inatsisip atortinneqarnerata aaqqissuunneqarnissaa pillugu isumaliu­tersuutini iluaqutissartalimmik atorneqarsinnaassasut. Sukumiinerusumik misissuereernikkut paasinarsissappat periaasissaq suleqataasunit, aamma kommuninit, inuussutissarsiortunut kiisalu aningaasaliisartunit tunngaviusumik atorneqarsinnaasoq taava pissutsit qassiit eqqumaf­figineqartariaqarput.

Tassa ilaatigut periaaseq taanna nammineq kajumissuseq tunngavigalugu atorneqartariaqarpoq taamalu kommunit ataasiakkaat isumaqatigiissuteqarfigineqartassallutik, immaqa Sulisa A/S-imut kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut. Ilaatigullu apeqqutaalerpoq aalajan­giisinnaatitaaneq ilumut Sulisa A/S-imut tunniunneqassanersoq - imaluunniit inuussutissarsiuti­nik ineriartortitsiniaqatigiiffimmut allamut tunniunneqassanersoq. Ajornartorsiutit taama ittoq aningaasalersuinikkut tapersiisarneq pillugu inatsisartut inatsisigisimasaanni naammattoorne­qarsimavoq. Taamani aallaqqaammut siunertarineqarpoq inatsimmik atortitsineq nammineq Sulisa A/S-imut inissinneqassasoq. Tamannali Inatsisartut Ombudsmandia saaffiginnissuteqar­mat iluarsineqarpoq, suliassat piareersarneqartarnerat taamaallaat Sulisa A/S-imut inissinneqar­luni, Naalakkersuisullu aalajangiisinnaatitaanermik namminermik tigummiartunngorlutik.

Ataatsimut isigalugu isumaqarpunga inatsisartunut ilaasortat pingasut kiisalu Naalakkersuisut isumaqatigiissut kommunit inuussutissarsiornermut peqataaneranni ajornartorsiutit ilumut misissuataarneqartariaqarmata.

Naalakkersuisulli isumaqarput aalajangiiffigisassatut siunnersuutit taama isikkoqartillugit akuersissutigineqartariaqanngitsut, kisiannili oqaaseqaatigineqartut ilanngullugit kommunit inuussutissarsiornikkut suliffeqarfinnut aningaasaliisinnaanerat pillugu Inatsisartut inatsisaata iluarsaateqqinneqarnerani tunngavigineqassallutik.

Taama oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit aalajangiivigisassatut siunnersuutit pinga­suusut Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippakka.