Samling
UPA 2002/39.1
17. april 2002
Olga Poulsen
Beslutningsforslag vedrørende anordning om loven om undersøgelseskommissioner.
1. behandling
Landskassen har ved særbevillinger ydet flere millioner, når de hjemmestyreejede aktieselskaber mislykkedes. Landstinget blev således nødt til at yde kr. 400 mio. til KNI i 1995, som man ellers ikke havde regnet med. Derudover må man huske på, at samfundet på grund af selskabsbestyrelsernes vanrøgt har været nødt til at finansiere M/S Disko i foråret med kr. 34 mio., og ikke mindst Puisi A/S med kr. 50 mio.
Idet Inuit Ataqatigiit overhovedet ikke kan acceptere, at samfundet bliver forpligtet til at finansiere ved selskabernes dårlige økonomiske styring, vil vi endnu engang gentage kravet om nedsættelse af undersøgelseskommissioner i vort land. Det kan ikke være rigtigt, at de penge, som ellers bliver bevilget til at skulle gavne samfundet, bare går tabt, derfor har vi som samfund krav på at få indsigt. Derfor mener vi, at placeringen af ansvaret er på sin plads ved vanrøgt af aktieselskaber.
Som forslagsstilleren udtrykker det, behandlede Landstinget under deres forårssamling i 1999 et forordningsforslag til loven om Undersøgelseskommissioner. Inuit Ataqatigiit sluttede sig ikke til forslaget under Landstingsdebatten dengang, idet vi dengang mente, at forslaget led af for mange mangler. Den led ikke alene af mangler, men den indeholdt også sager, der var vanskeligt at acceptere, idet den danske justitsminister skulle varetage de fleste områder. At den var udformet på denne måde, mente vi ikke, var egnet for vort land, idet undersøgelerne skal kunne foretages over hovedet på det omtalte lands myndigheder.
Inuit Ataqatigiit støtter derfor beslutningsforslaget om, at der laves en lov, som egner sig til vort land.
I flere tilfælde får vi følelsen af, at opgaverne bliver forhalet, når vi vil bedre forhold om vores samfundsstruktur og ikke mindst i forhold til riget. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at der bliver oprettet et særskilt Landsstyreområde vedrørende indenrigsmæssige forhold, således at strukturen bliver mere sammenhængende.
Vi støtter fuldtud Johan Lund Olsens forslag, men inden anden benhandlingen overlader vi sagen til grundig behandling i Landstingets lovudvalg. Udover dette finder vi det også ønskeligt, at Lovudvalg også gives mulighed for at følge med i sagsforløbet.
UPA 2002/39.1
17. april 2002
Olga Poulsen
Misissuisussatut ataatsimiititaliatr pillugit inatsisip kunngip peqqussutaatigut atuutsilerneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit)
Siullermeerneqarnera
Ukiuni kingullerni arlaqaleqisuni Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffii ingerlatsinermikkut ajutoorsimagaangata naluneqanngilaq Landskarsi immikkut milliuunilikkaanik tapiissuteqartartoq. Inatsisartut kr. 400 mio. tikillugit 1995-mi KNI-mut naatsorsuutigineqareersimanngitsunik taamaalillutik aningaasalersuisariaqalersimapput. Taassumap saniatigut eqqaamaneqassaaq M/S Disko-mut upernaakkut 99-mi kr. 34 mio. aammalu minnerunngitsumik Puisi A/S-mut kr. 50 mio. tikillugit inuiaqatigiit aningaasalersuisariaqarnikuupput aktieselskabini siulersuisuusunit ingerlatsinerlussimanermik peqquteqartumik.
Taamatut aningaasatigut ingerlatsinerlussimanerup kingunerisaanik inuiaqatigiit akiliisussanngortinneqartarnerat Inuit Ataqatigiinniit akuerisinnaanngilluinnaratsigu aammaarluta, nunatsinni Misissuisussatut ataatsimiisitaliamik pilersitsisoqarnissaa piumasaqaatigeqqipparput. Tassami eqqortuusinnaanngilaq aningaasarpassuit inuiaqatigiinnut iluaqutaaniartussaallutik aningaasaliissutigineqartut annaaginnarneqarneranni, qanoq pisoqavissimaneranik paasitinneqanngittuaannassagutta, inuiaqatigiittut paasitinneqartarnissarput pisinnaatitaaffigaarput taamaattumik isumaqarpugut aktieselskabini ingerlatsinerluttoqarsimatillugu akisussaatsutsip inissinneqartarnissaa pisariaqartoq.
Siunnersuuteqartup oqarneratuut ukiakkut 1999-mi Inatsisartut ataatsimiinnerminni, Misissuisussatut ataatsimiisitaliat pillugit inatsisip peqqussutissartaatut siunnersuutigineqarsimasoq oqaluuseraat. Siunnersuut Inatsisartuni oqaluuserineqarmat Inuit Ataqatigiinniit akuersaanngilarput, tamanikkut isumaqaratta peqqussutissatut siunnersuut, amigaateqarpallaartoq. Amigaateqarpallaaginnanngilaq aammali ima akueriuminaatsigisunik imaqarpoq, qallunaat nunaata inatsiseqarnikkut naalakkersuisuanit annertuumik tigummineqartussaalluni. Taamatut ilusilerneqarsimanera isumaqarpugut nunatsinnut tulluartuunngitsoq, nunami pineqartumi oqartussaasut qulaatiinnarlugit misissuisitsisinnaanermik imaqarami.
Tamanna tunngavigalugu nunatsinnut tulluarsakkamik inatsisiliortoqarnissaanut aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inuit Ataqatigiinniit taperserparput.
Inuiaqatigiit aaqqissuussaanerata iluani minnerunngitsumillu naalagaaffimmut attuumassuteqartunut tunngatillugu aaqqiissuteqarniartilluta amerlasuutigut misigisarparput suliassat kigaalaarunneqartarnerat. Tamanna tunngavigalugu Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut Nunap Iluani Pissutsinut aammalu Inatsisit Atortinneqarnerat pillugit immikkut naalakkersuisoqarfeqalertariaqartugut, taamaasilluta aaqqissuussaanitta tungaatigut ataqatigiissaarluakkamik ingerlatsiffeqalissagatta.
Inatsisartuni ilaasortap Johan Lund Olsenip siuunersuutaa tamakkiisumik Inuit Ataqatigiinniit taperserparput, aappassaaneerneqartinnaguli Inatsiseqarnermut Ataatsimiisitaliamut peqqissaartumik suliassanngortillugu ingerlateqqipparput. Ilanngullugu kissaatigissavarput Inatsisit Atortinneqarneranut ataatsimiisitaliaq suliamut tunngatillugu malinnaatinneqartuassasoq.