Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Lovudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsbeslutning om, at Grønlands Hjemmestyre tilslutter sig,
at den i Danmark gældende Lov om undersøgelseskommissioner
(Lov nr. 357 af 2. juni 1999)
sættes i kraft for Grønland, med de afvigelser,
som de særlige grønlandske forhold tilsiger
Fremsat af Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit
Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling
Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Anders Andreassen, Siumut, formand
Landstingsmedlem Godmand Jensen, Atassut, næstformand
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut
Landstingsmedlem Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Indledende bemærkninger
Landstingets Lovudvalg bemærker indledningsvis, at Landstinget under efterårssamlingen 1999 behandlede et tilsvarende forslag fra Landsstyret.
Landsstyrets forslag blev efter førstebehandlingen henvist til Landstingets Lovudvalg.
Udvalget anmodede på baggrund af Landstingets tilkendegivelser Landsstyreformanden om at tage kontakt til Rigsmyndighederne med henblik på at afklare, hvorvidt Landstingets ønske om indflydelse på beslutning om nedsættelse af undersøgelseskommissioner m.v. kunne imødekommes.
Rigsmyndighedernes svar forelå først i begyndelsen af dette år. Landsstyrets forslag var i mellemtiden bortfaldet, som følge af den dagældende bestemmelse i Landstingets Forretningsorden om bortfald af forslag, som ved Landstingsårets udgang ikke er færdigbehandlet.
Imidlertid har Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, til denne forårssamling påny rejst sagen og fremsat beslutningsforslag om, at den i Danmark gældende lov om undersøgelseskommissioner sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Sammenfatning
Landstinget har i sine tidligere drøftelser vedr. anordning af lov om undersøgelseskommissioner for Grønland givet udtryk for et ønske om ændring af visse af lovens bestemmelser.
Først og fremmest har Landstinget ønsket, at kompetencen til at nedsætte en undersøgelseskommission, udpege dens medlemmer, fastsætte dens kommissorium og træffe beslutning vedr. offentliggørelse af undersøgelseskommissionens betænkning overgår til Landstinget/Landsstyret. Denne kompetence er i Lov om undersøgelseskommissioner henlagt til Justitsministeren/Folketinget.
Justitsministeriet vurderer, at dette ønske ikke kan imødekommes inden for anordningsbemyndigelsens rammer. Der er imidlertid ikke noget til hinder for en ordning, hvorefter Rigsmyndighederne hører Hjemmestyret, inden der træffes beslutning vedr. nedsættelse af en undersøgelseskomission, udpegelse af dens medlemmer etc.
Landstinget har dernæst peget på en række bestemmelser, som regulerer samspillet mellem en undersøgelseskommission og domstolene.
De pågældende bestemmelser indeholder henvisninger til bestemmelser i den danske retsplejelov. Landstinget har udtrykt ønske om, at disse henvisninger erstattes af henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven for Grønland.
Der er endvidere bestemmelser i Lov om undersøgelseskommissioner, som henviser til Københavns Byret og til Østre Landsret. Landstinget har udtrykt ønske om, at disse henvisninger erstattes af henvisninger til hhv. De grønlandske kredsretter og Grønlands Landsret.
Justitsministeriet vurderer, at dette er muligt, men kun hensigtsmæssigt for så vidt angår undersøgelser, der alene retter sig mod grønlandske forhold.
Lovudvalget finder, at loven, hvis den anordnes for Grønland med de af Justitsministeriet tiltrådte modifikationer, delvist imødekommer Landstingets ønsker. Muligheden for nedsættelse af undersøgelseskommissioner udgør et betydeligt - og længe efterspurgt - fremskridt i parlamentarisk sammenhæng. Selv om Landstingets ønsker ikke fuldt ud kan imødekommes inden for anordningsbemyndigelsens rammer, finder udvalget derfor, at forslaget bør nyde fremme.
Udvalget gør dog opmærksom på, at forarbejderne til loven efterlader et vist rum for tvivl vedr. lovens anvendelsesområde. Spørgsmålet er om de forhold, der kan gøres til genstand for kommissionsundersøgelse, “som altovervejende hovedregel skal have tilknytning til staten”. Visse dele af lovens forarbejder kunne fortolkes i denne retning.
Imod en sådan fortolkning taler dog andre dele af lovens forarbejder. Imod en sådan fortolkning taler endvidere, at anordningsmuligheden, hvis denne fortolkning skal lægges til grund, vil være stort set uden betydning. Lov om undersøgelseskommissioner gælder jo i forvejen for Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold i den statslige forvaltning. Endelig taler anordningsbestemmelsens ordlyd imod en sådan fortolkning.
Det kunne imidlertid i forbindelse med den forestående revision af loven overvejes at præcisere lovens anvendelsesområde i relation til Grønland. Lovudvalget agter derfor at gøre Folketingets Formand og Folketingets Udvalg for Forretningsordenen opmærksom på den pågældende problemstilling.
Et enigt Lovudvalg indstiller forslaget til vedtagelse, således at Landstinget tilslutter sig lovens ikraftsættelse for Grønland med de af Justitsministeriet tiltrådte modifikationer.
Landstingets ønsker
Et klart flertal i Landstinget har under Landstingets tidligere drøftelser vedr. anordning af Lov om undersøgelseskommissioner for Grønland tilsluttet sig, at loven ikraftsættes for Grønland.
Landstinget har imidlertid peget på, at det fremlagte anordningsforslag ikke i fornødent omfang er tilpasset de særlige grønlandske forhold. Navnlig ønskede Landstinget, at kompetencen til at nedsætte underøsgelseskommissioner skulle henlægges fra Justitsministeren / Folketinget til Landstinget / Landsstyret.
Muligheden for at imødekomme Landstingets ønsker
Efter lovens § 34, stk. 2, kan loven ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold uden for den statslige forvaltning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. (For så vidt angår forhold inden for den statslige forvaltning finder loven direkte anvendelse).
Loven kan dog ikke anordnes for Grønland med afvigelser af enhver art. Det antages således i den juridiske litteratur, at afvigelserne ikke må have karakter af principielle ændringer.
Kan hjemmestyremyndighederne gives kompetence til at nedsætte en undersøgelseskommission, udpege dens medlemmer, udforme dens kommissorium og træffe beslutning vedr. offentliggørelse af undersøgelseskommissionens betænkning?
Justitsministeriet vurderer, at bestemmelser, der fratager justitsministeren og Folketinget kompetencen til at nedsætte en undersøgelseskommission, udpege dens medlemmer og udforme dens kommissorium, vil udgøre en afvigelse, der har karakter af principiel ændring. Justitsministeren kan derfor ikke med hjemmel i § 34, stk. 2 anordne loven for Grønland i en form, hvor Hjemmestyremyndighederne er givet denne kompetence.
Justitsministeriet vurderer dog, at der ikke vil være noget til hinder for “en ordning, hvorefter rigsmyndighederne foretager høring af Landsstyret/Landstinget, inden der i givet fald træffes beslutning om nedsættelse af en undersøgelseskommission, der har til opgave at undersøge forhold med tilknytning til Grønland.”
Det samme gælder i forhold til den kompetence, som loven tillægger Justitsministeren vedr. beslutning om offentliggørelse af kommissionens betænkning.
Landstingets Lovudvalg finder, at en sådan ordning delvist imødekommer de af Landstinget udtrykte ønsker. Selv om Hjemmestyremyndighederne ikke opnår fuld kontrol over nedsættelsen af undersøgelseskommissioner, udgør selve muligheden for nedsættelse af undersøgelseskommissioner et betydeligt - og længe efterspurgt - fremskridt i parlamentarisk sammenhæng. Selv om Landstingets ønsker ikke fuldt ud kan imødekommes inden for anordningsbemyndigelsens rammer, finder udvalget derfor, at forslaget med de af Justitsministeriet skitserede modifikationer, som sikrer høring af Grønlands Hjemmestyre, bør nyde fremme.
Kan retsplejeloven for Grønland finde anvendelse i stedet for den danske retsplejelov? Kan grønlandske domstole finde anvendelse i stedet for danske?
En række bestemmelser i Lov om undersøgelseskommissioner regulerer samspillet mellem en undersøgelseskommission og domstolene. Spørgsmålet er i forhold til disse regler, hvorvidt henvisninger til bestemmelser i den danske retsplejelov kan erstattes af henvisninger til tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven for Grønland.
Spørgsmålet er endvidere, om henvisninger til Københavns Byret og Østre Landsret kan erstattes af henvisninger til hhv. en grønlandsk kredsret og Grønlands Landsret.
Justitsministeriet vurderer, at dette er muligt. Justitsministeriet finder dog, at de pågældende bestemmelser i forbindelse med anordning af loven for Grønland kun bør fraviges f.s.v.a. undersøgelser, der alene retter sig mod grønlandske forhold. Hvis en undersøgelse tillige vedrører rigsmyndigheder eller omfatter forhold med tilknytning til andre dele af riget, bør lovens henvisninger til den danske retsplejelov, Københavns Byret og Østre Landsret gælde. I modsat fald vil en undersøgelseskommission skulle arbejde ud fra to forskellige regelsæt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
Lovudvalget finder, at lovens henvisninger til bestemmelser i den danske retsplejelov så vidt muligt bør erstattes af henvisninger til tilsvarende bestemmelser i retsplejeloven for Grønland. På samme måde finder Lovudvalget, at lovens henvisninger til Københavns Byret og Østre Landsret så vidt muligt bør erstattes af henvisninger til hhv. en grønlandsk kredsret og Grønlands Landsret. Lovudvalget er dog enig i, at det bør undgås, at en undersøgelseskommission skal arbejde ud fra to forskellige regelsæt, og at de pågældende bestemmelser kun bør fraviges f.s.v.a. undersøgelser, der alene retter sig mod grønlandske forhold.
Hvilke forhold kan gøres til genstand for en kommissionsundersøgelse?
I henhold til det oprindelige forslag til lov om undersøgelseskommissioner, kunne undersøgelseskommissioner nedsættes til at undersøge forhold “ i den statslige forvaltning”. Under Folketingets behandling blev det område, som kan inddrages i en undersøgelse imidlertid udvidet, bl.a med henblik på at skabe mulighed for undersøgelse af forhold relateret til statslige aktieselskaber. Undersøgelseskommissioner kan således i henhold til den vedtagne lov nedsættes til at undersøge nærmere bestemte forhold “af almenvigtig betydning”. I den betænkning, som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen afgav vedr. lovforslaget, har udvalget anført
følgende:
“Den valgte formulering indebærer, at det forhold, der skal undersøges, som altovervejende regel skal have tilknytning til staten, f.eks vedrøre statslige myndigheders sagsbehandling, herunder sager om anvendelse af statslige midler”.
I et notat fra Justitsministeriet (udarbejdet i samarbejde med Lars Nordskov Nielsen, Torben Melchior og Jens Peter Christensen) optrykt som bilag til betænkningen fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, behandles spørgsmålet om lovforslagets anvendelsesområde indgående.
Følgende uddrag af notatet er i nærværende forbindelse af særlig interesse:
Det er næppe muligt udtømmende at angive, hvilke forhold uden for den statslige forvaltning, som en undersøgelseskommission skal kunne nedsættes for at undersøge. En udvidelse af lovforslagets anvendelsesområde bør derfor udformes på en sådan måde, at der (...) i princippet ikke er nogen retlig grænse for, hvilke forhold uden for den statslige forvaltning en undersøgelseskommission kan nedsættes for at undersøge. I lighed med det, som er anført i bemærkningerne til reglerne om undersøgelsesretter i retsplejelovens § 21 a, bør en undersøgelseskommission dog alene nedsættes, hvis sagen er af “almen” eller “almenvigtig” betydning (...).
Bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 1, vil i overensstemmelse hermed kunne affattes på følgende måde:
“Justitsministeren kan nedsætte en kommission til at gennemføre en undersøgelse af nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning.”
Selv om det som nævnt næppe udtømmende kan angives, hvilke forhold uden for den statslige forvaltning en undersøgelseskommission skal kunne nedsættes for at undersøge, kan der opstilles visse kriterier herfor. Der er grund til at nævne følgende forhold:
1) En undersøgelseskommision bør som altovervejende hovedregel kun benyttes i tilfælde, hvor regeringen og/eller Folketinget har behov for at få belyst nogle forhold, som har betydning for de opgaver, som regeringen og/eller Folketinget udfører.
For at markere dette er det i bestemmelsen fastsat, at det forhold, som det overvejes at undersøge, skal have “almenvigtig betydning”. Dette indebærer, at forholdet som altovervejende hovedregel skal have tilknytning til staten, f.eks. vedrøre statslige myndigheders sagsbehandling, herunder sager om anvendelse af statslige midler.
En undersøgelse af private forhold vil således normalt alene kunne tænkes, hvis den indgår som et integreret element i en undersøgelse af statslige myndigheders forhold.
Udtrykket “almenvigtig betydning” udelukker ikke, at der i helt særlige tilfælde iværksættes en undersøgelse, der (alene) vedrører kommunale forhold. (...)
Med den vedtagne formulering af loven er der således “i princippet ikke nogen retlig grænse for, hvilke forhold uden for den statslige forvaltning en undersøgelseskommission kan nedsættes for at undersøge”. Dog anføres det i forarbejderne, at en undersøgelseskommission som altovervejende hovedregel kun bør benyttes i tilfælde, hvor regering/Folketing har behov for at få belyst forhold af betydning for regeringen/Folketingets opgaver. De undersøgte forhold skal som altovervejende hovedregel have tilknytning til staten, f.eks vedrøre statslige myndigheders sagsbehandling, herunder sager om anvendelse af statslige midler.
Spørgsmålet er, om dette indebærer, at en undersøgelseskommission kun rent undtagelsesvist kan nedsættes med henblik på at undersøge forhold, som vedrører hjemmestyremyndigheder eller hjemmestyreejede selskaber.
Lovens gyldighed for Grønland
Det oprindelige forslag til lov om undersøgelseskommissioner indeholdt ingen bestemmelse, som begrænsede lovens gyldighed til dele af riget. Dette indebar, at forhold i den statslige forvaltning i Grønland - på samme måde som i resten af riget - ville kunne gøres til genstand for kommissionsundersøgelse efter reglerne i lovforslaget.
Spørgsmålet om lovens gyldighed for Grønland blev imidlertid rejst under Folketingets behandling af forslaget - og blev yderligere aktualiseret af den samtidige udvidelse af lovens anvendelsesområde fra forhold “ i den statslige forvaltning” til forhold “af almenvigtig betydning”.
I en skrivelse af 22. maj 1997 anmodede Folketingets Formand Justitsministeriet om at forelægge spørgsmålet om, hvorvidt en lov om undersøgelseskommissioner bør gælde “for hjemmestyremyndighederne på Færøerne og Grønland” og i givet fald udarbejde et udkast til affattelse af en bestemmelse, som giver loven gyldighed i forhold hertil.
Justitsministeriet forelagde på den baggrund gennem Statsministeriet Grønlands Hjemmestyre følgende spørgsmål:
A) Spørgsmålet om, hvorvidt jusititsministeren bør kunne nedsætte en undersøgelseskommission til at undersøge forhold i den statslige forvaltning i Grønland.
B) Spørgsmålet om hvorvidt Justitsministeren ( i overensstemmelse med den foreslåede udvidelse af området) bør kunne nedsætte en undersøgelseskommission til at gennemføre en undersøgelse af sager af almenvigtig betydning.
Grønlands Hjemmestyre besvarede henvendelsen som følger:
Til “lovforslag om undersøgelseskommissioner” skal Lovkontoret på vegne af Grønlands Hjemmestyre meddele, at Landsstyret kan tilslutte sig, at dette lovforslag efter vedtagelsen i Folketinget umiddelbart kommer til at gælde også for den statslige forvaltning i Grønland.
Derimod kan Landsstyret under henvisning til at Justitsministeriet ønsker et hurtigt svar ikke på det foreliggende grundlag, hvor bl.a den juridiske rækkevidde af forslaget er uklar, tage stilling til “skitseændringsforslaget”.
Endelig skal Lovkontoret benytte lejligheden til at erindre om, at Grønlands Hjemmestyre senest ved skrivelse af 29. august 1996 har anmodet Statsministeriet om at iværksætte de nødvendige tiltag for at gennemføre Landstingets intentioner om at skabe et retsgrundlag for, at der i Grønland kan foretages retlige undersøgelser.
I lovkontorets skrivelse af 29. august 1996 bringes Grønlands Hjemmestyres skrivelse af 17. juni 1996 i erindring. Statsministeriet orienteres i den pågældende skrivelse om, at Landstinget under forårssamlingen 1996 “med stort flertal blev enige om, at der i Grønland skal være mulighed for at foretage retlige undersøgelser.” Denne beslutning blev truffet under behandlingen af et forslag om nedsættelse af en undersøgelseskommission til at gennemgå det hjemmestyreejede selskab KNI A/S.
Det oplyses i skrivelsen, at Landstingets Formandskab med denne beslutning fik i opdrag at:
“tage skridt til at skabe lovhjemmel til nedsættelse af en undersøgelseskommission omkring Landstingets intentioner omkring KNI-omstruktureringen og de faktiske forhold i dag.”
Det præciseres endvidere, at Landstingets hensigt er:
“at der skal skabes retsgrundlag for, at der i Grønland kan foretages retlige undersøgelser med det formål enten at klarlægge en større sags faktiske forhold eller bedømme om der er grundlag for at gøre et retligt ansvar gældende mod nogen, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv. Landstinget ønsker, at der skal kunne foretages retlige undersøgelser i sager af almen eller politisk betydning.”
Justitsministeriet udarbejdede på baggrund af henvendelsen fra Folketingets Formand samt høringssvaret fra Grønlands Hjemmestyre et udkast til affattelse af den bestemmelse, der blev vedtaget som § 34 i Lov om undersøgelseskommissioner:
§ 34. Loven gælder for Færøerne og Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold i den statslige forvaltning.
Stk. 2. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft for Færøerne og Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold uden for den statslige forvaltning med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Undersøgelse af forhold, som alene vedrører hjemmestyremyndighederne i Grønland, herunder sager om anvendelse af Hjemmestyrets midler.
Lovens forarbejder efterlader et vist rum for tvivl vedrørende anordningsbestemmelsens rækkevidde.
Kan det kun “i helt særlige tilfælde” komme på tale at nedsætte en undersøgelseskommission til belysning af forhold, som alene vedrører hjemmestyremyndighederne, herunder forhold i hjemmestyreejede selskaber?
De ovenfor omtalte dele af forarbejderne vedr. udvidelsen af lovens anvendelsesområde kunne fortolkes i denne retning.
Imod en sådan fortolkning taler dog de dele af forarbejderne, som vedrører lovens gyldighed for Grønland.
§ 34 er således formuleret på baggrund af en henvendelse fra Folketingets Formand, hvori formanden anmoder om en vurdering af, hvorvidt loven bør gælde for hjemmestyremyndighederne på Færøerne og Grønland.
I de grønlandske hjemmestyremyndigheders høringssvar er der endvidere henvist til Hjemmestyrets tidligere anmodninger om iværksættelse af “de nødvendige tiltag for at gennemføre Landstingets intentioner om at skabe et retsgrundlag for, at der i Grønland kan foretages retslige undersøgelser.” Det fremgår af de “ tidligere anmodninger”, til hvilke der henvises, at anmodningen har baggrund i et ønske om at gennemføre en undersøgelse af omstruktureringen af et hjemmestyreejet aktieselskab. Selv om Grønlands Hjemmestyre ikke så sig i stand til med så kort varsel at vurdere skitseforslaget til udvidelse af lovens anvendelsesområde, på et tidspunkt hvor den juridiske rækkevidde af forslaget stadig var uklar, gjorde Hjemmestyret det således klart, at Hjemmestyret ønsker en adgang til kommissionsundersøgelse af forhold uden tilknytning til staten, statens myndigheder og statens midler.
Endelig taler det imod en sådan fortolkning, at anordningsmuligheden, hvis denne fortolkning skal lægges til grund, vil være stort set uden selvstændig betydning. Lov om undersøgelseskommissioner gælder i forvejen for Grønland med hensyn til undersøgelse af forhold i den statslige forvaltning. Ved kongelig anordning kan loven sættes i kraft for Grønland med hensyn til (nærmere bestemte) forhold (af almenvigtig betydning) uden for den statslige forvaltning. Hvis “forhold af almenvigtig betydning” også i forhold til Grønland skal fortolkes således at “forholdet som altovervejende hovedregel skal have tilknytning til staten, f.eks vedrøre statslige myndigheders sagsbehandling, herunder sager om anvendelse af statens midler” mister anordningsbestemmelsen stort set enhver selvstændig betydning.
En sådan fortolkning synes da også at stemme meget dårligt overens med anordningsbestemmelsens ordlyd.
Bestemmelsens rækkevidde kan dog ikke entydigt fastslås på baggrund af lovens forarbejder. Det kunne derfor overvejes i forbindelse med den forestående revision af loven at præcisere lovens anvendelsesområde i relation til Grønland. Hvis loven ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med hensyn til forhold uden for den statslige forvaltning, giver den mulighed for at nedsætte en kommission til at gennemføre undersøgelse af nærmere bestemte forhold af almenvigtig betydning. Det kunne overvejes at præcisere/tydeliggøre, at formuleringen “forhold af almenvigtig betydning” i relation til Grønland indebærer, at forholdet som altovervejende hovedregel skal have tilknytning til Grønlands Hjemmestyre, f.eks vedrøre hjemmestyremyndigheders sagsbehandling, herunder sager om anvendelse af Hjemmestyrets midler.
Lovudvalget agter at gøre Folketingets Formand og Folketingets Udvalg for Forretningsordenen opmærksom på denne problemstilling.
Lovudvalgets indstilling
Et enigt Lovudvalg indstiller forslaget til vedtagelse, således at Landstinget tilslutter sig lovens ikraftsættelse for Grønland med de af Justitsministeriet skitserede, mulige modifikationer.
Med disse bemærkninger skal Landstingets Lovudvalg overgive beslutningsforslaget til 2. behandling.
|
Anders Andreassen, Siumut, Formand |
||
|
Godmand Jensen, Atassut, Næstformand |
Lars Karl Jensen, Siumut |
|
|
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit |
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet |
Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip (inatsit nr. 357, 2. juni 1999-imeersup) Danmarkimi atuuttup, Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut pisariaqartitsinerat malillugu allannguutitalerlugu, Kalaallit Nunaannut atuuttuulersinneqarnissaata Namminersornerullutik Oqartussanit akuersissutigineqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
Inatsisartuni ilaasortamit Johan Lund Olsenimit, Inuit Ataqatigiinneersumik, saqqummiunneqartoq
pillugu
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartuni ilaasortaq Anders Andreassen, Siumut, siulittaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Jensen, Atassut, siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Lars Karl Jensen, Siumut
Inatsisartuni ilaasortaq Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit
Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit
Aallarniutitut oqaaseqaatit
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata aallarniutigalugu oqaatigissavaa Naalakkersuisut siunnersuutaat pineqartumut assingusoq Inatsisartut 1999-imi ukiakkut ataatsimiinnerminni suliarigaat.
Naalakkersuisut siunnersuutaat siullermeerneqarnermi kingorna Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaannut innersuussutigineqarpoq.
Misissuisussatut ataatsimiititalianik il.il. pilersitsinissamik aalajangiiniarnermi Inatsisartut sunniuteqaqataanissamik kissaateqarnerata malinneqarsinnaanera paasinarsisikkumallugu ataatsimiititaliap Inatsisartunit saqqummiunneqartut tunngavigalugit Naalakkersuisut Siulittaasuat Naalagaaffimmi oqartussaasunut attaveqaqqullugu qinnuigaa.
Naalagaaffimmi oqartussaasut akissuteqaataat ukiup matuma aallartinnerani aatsaat tiguneqarpoq. Siunnersuutit Inatsisartut ukiuata naanerani inaarlugit suliarineqarsimanngitsut atorunnaartarnerannik Inatsisartut Suleriaasianni taamani aalajangersagaasup kingunerisaanik Naalakkersuisut siunnersuutaat tamanna sioqqullugu atorunnaarsimavoq.
Inatsisartunili ilaasortap Johan Lund Olsenip, Inuit Ataqatigiinnersup, Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnissaannut matumunnga misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip Danmarkimi atuuttup, Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut pisariaqartitsinerat malillugu allannguutitalerlugu, Kalaallit Nunaannut atuuttuulersinneqarnissaanik aalajangiiffigisassatut siunnersuuteqarnermigut suliaq qaqeqqippaa.
Eqikkaaneq
Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaata siusinnerusukkut oqaluuserineqartarnerani inatsisikkut aalajangersakkat ilaasa allanngortinneqarnissaannik kissaateqarneq Inatsisartunit saqqummiunneqartarsimavoq.
Misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsinissamut, ilaasortassaanik toqqaasarnermut, tassunga suliakkiissutissat aalajangersarneqartarnerannut kiisalu misissuisussatut ataatsimiititaliap isumaliutissiissusiaanik tamanut saqqummiussinissamik aalajangiinissamut oqartussaassutsip Inatsisartunut/Naalakkersuisunut tunniunneqarnissaa Inatsisartut siullertut kissaatigaat. Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsit naapertorlugu oqartussaaneq taanna inatsisinik atortitsinermut ministerimiippoq/Folketingimiippoq.
Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup naliliinera naapertorlugu taama kissaateqarneq kunngip peqqussutaatigut piginnaatitsissut naapertorlugu malinneqarsinnaanngilaq. Misissuisussatulli ataatsimiititaliamik pilersitsinissaq, ilasortassaanik toqqaanissaq il.il. pillugit aalajangiinissaq sioqqullugu Naalagaaffimmi oqartussaasut Namminersornerullutik Oqartussanik tusarniaasarnissaannik aaqqissuussinissaq ajornaquteqanngilaq.
Inatsisartut tullertut tikkuagaat tassaapput aalajangersakkat arlallit misissuisussatut ataatsimiititaliap eqqartuussiviillu ingiaqatigiillutik suleqatigiinnerannut tunngasumik malittarisassiaasut.
Aalajangersakkat pineqartut qallunaat eqqartuussisarnermik inatsisaanni aalajangersakkanut innersuussinernik imaqarput. Inatsisartunit kissaatigineqarsimavoq innersuussinerit taakku Kalaallit Nunaanni eqqartussisarnermik inatsimmi aalajangersakkanut taamaaqqataannut innersuussinernit taarserneqassasut.
Aammattaaq misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsimmi Københavns Byretimut Østre Landsretimullu innersuussisunik aalajangersagaqarpoq. Inatsisartunit kissaatigineqarsimavoq innersuussinerit taakku nunatsinni eqqartuussivinnut innersuussinernik nunattalu eqqartussivianut innersuussinernik taarserneqassasut.
Inatsisit atortinneqarnerannut ministereqarfik naliliivoq tamanna ajornassanngitsoq, tamannali taamaallaat tulluartuussalluni misissugassat nunatsinni pissutsinut tunngasut pineqartillugit.
Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq inatsit, inatsisinik atortitsinermut ministereqarfimmit allaassutissatut akuerineqartut ilanngullugit, kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarpat Inatsisartut kissaataat tamakkiisuunngikkaluamik malinneqassasut. Misissuisussatut ataatsimiititalianik pilersitsinissamut periarfissaqalerneq tassaassaaq inatsisartoqarnermi alloriarneq - sivisuumik ujartorneqarsimasoq - annertooq. Kunngip peqqussutaatigut piginnaatitsissummi killissarititaasut iluini Inatsisartut kissaataat tamakkiisumik malinneqarsinnaanngikkaluartut taamaattoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq siunnersuut taperserneqartariaqartoq.
Inatsisilli atuuffissaanut tunngatillugu inatsimmik piareersaasiorluni suliarineqartut qularnartortaqarsinnaanerat ataatsimiititaliamit eqqumaffigeqquneqarpoq. Apeqqutaavoq pissutsinut misissuisussatut ataatsimiititaliamit misissuiffigineqarsinnaasussanut tunngatillugu taakku “naalagaaffimmut attuumassuteqartuunissaat pingaarnertut amerlanerpaarpaatigut aallaavissaatinneqassanersoq”. Inatsimmik piareersaataasutut suliarineqartut ilaat taamatut sammivilittut paasineqarsinnaasorinarput.
Taamatulli paasinninnissamut inatsimmik piareersaataasutut suliarineqartut ilaat allat tamatumunnga illuatungiliuttutut oqaatigineqarsinnaapput. Tamatuma saniatigut taamatut paasinnittoqarnissaa tunngavissaatinneqassappat kunngip peqqussutaatigut attuuttuulersitsinissamik periarfissap ataatsimut isigalugu pingaarutaaruttussaanera taama paasinninnissamuttaaq illuatungiliivoq. Naalagaaffiummi ingerlatsinerani pissutsit misissuiffigineqarsinnaanerinut tunngatillugu misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsit nunatsinnut atuutereerpoq. Kiisalu kunngip peqqussutaatigut atortuulersitsisinnaanermik aalajangersakkami oqaasertaliussat taama paasinninnissamut illuatungiliupput.
Inatsimmilli qanittukkut iluarsartuussinissami Kalaallit Nunaannut tunngatillugu inatsisip atuuffiata erseqqissarneqarsinnaanera isumaliutersuutigineqarsinnaavoq. Taamaattumik Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap apeqqummut pineqartumut Folketingip Siulittaasua Folketingillu Suleriaatsimut Ataatsimiititaliaa eqqumaffiginneqqulersaarpai.
Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigaa, taamaaliornikkut inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup allaassutissatut akuerisai ilanngullugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa Inatsisartunit taperserneqarsinnaaqqullugu.
Inatsisartut kissaataat
Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip kunngip peqqussutaatigut atortuulersinneqarnissaata Inatsisartunit siusinnerusukkut oqaluuserineqartarnerani Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa taperserpaat.
Inatsisartunilli tikkuarneqarpoq kunngip peqqussutaatigut atortuulersitsinissamik siunnersuut saqqummiunneqartoq nunatsinni pissutsinut immikkut ittunut pisariaqartutut annertussuseqartumik naleqqussarneqarsimanngitsoq. Pingaartumik misissuisussatut ataatsimiititalianik pilersitsisinnaanermik oqartussaassutsip inatsisinik atortitsinermut ministerimit / Folketingimit Inatsisartunut / Naalakkersuisunut nuunneqarnissaa Inatsisartunit kissaatigineqarpoq.
Inatsisartunit kissaatigineqartut malinneqarnissaannut periarfissat
Inatsimmi § 34, imm. 2 naapertorlugu inatsit kunngip peqqussutaatigut atortuulersinneqarsinnaavoq Kalaallit Nunaanni naalagaaffiup ingerlatsinerata avataani pissutsinik misissuinerit tungaasigut Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut pisariaqartitsinerat malillugu allannguutitalerlugu. (Pissutsinut nalagaaffiup ingerlatsinerata iluaniittunut tunngatillugu inatsit toqqaannartumik atorneqassaaq).
Inatsilli kunngip peqqussutaatigut qanorluunniit ittunik allannguutitalerlugu atortuulersinneqarsinnaanngilaq. Inatsisinut tunngasumik atuakkani allaaserisanilu tunngavissaatinneqarpoq allannguutigitinneqartut tunngaviusutigut allannguutitut issanngitsut.
Namminersornerullutik oqartussaasut misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsinissamut, ilaasortassaanik toqqaanissamut, suliakkiissutissat aalajangersarneqartarnerannut kiisalu misissuisussatut ataatsimiititaliap isumaliutissiissusiaanik tamanut saqqummiussinissamik aalajangiinissamut oqartussaaffilerneqarsinnaappat?
Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup nalilerpaa aalajangersakkat misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsinissamut, ilaasortassaanik toqqaanissamut suliakkissutissanillu ilusilersuinissamut inatsisinik atortitsinermut ministerimut Folketingimullu oqartussaaffiiaasumik allan-ngortitsisuusut tunngaviusutigut allannguutaasutut isigineqartariaqartut. Taamaattumik inatsisinik atortitsinermut misterip oqartussaaffimmik tamatuminnga namminersornerullutik oqartussaasut inatsimmi § 34, imm. 2-mik tunngaveqartumik tigusisinnaasunngortillugit inatsit kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atortussanngortissinnaanngilaa.
Inatsisinilli atortitsinermut ministereqarfiup naliliinera malillugu “misissuisussatut ataatsimiititaliamik Kalaallit Nunaanni pissutsinik misissusussamik pilersitsisoqarnissaanik aalajangiinissaq sioqqullugu Naalagaaffimmi oqartussaasut Naalakkersuisunut/Inatsisartunut tusarniaasarnissaannik aaqqissuussinissaq ajornaquteqanngilaq”.
Tamannattaaq atuuppoq ataatsimiititaliap isumaliutissiissutaanik tamanut saqqummiussinissamik aalajangiisinnaaneq pillugu oqartussaaffimmut inatsit malillugu inatsisinik atortitsinermut ministerimiittunut tunngatillugu.
Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat isumaqarpoq aaqqissuussineq tamanna Iantsisartut kissaatigisaannut tamakkiisuunngikkaluamik malinnittoq. Naak misissuisussatut ataatsimiititalianik pilersitsisinnaanermut namminersornerullutik oqartussaasut tamakkiisumik nakkutilliisinnaanngikkaluartut misissuisussatut ataatsimiititalianik pilersitsisinnaanermut periarfissalerneq tassaavoq inatsisartoqarnermi alloriarneq - sivisuumik ujartorneqarsimasoq - annertooq. Kunngip peqqussutaatigut piginnaatitsissummi killissarititaasut iluini Inatsisartut kissaataat tamakkiisumik malinneqanngikkaluartut taamaattoq ataatsimiititaliaq isumaqarpoq siunnersuut, Namminersornerullutik Oqartussat tusarniarneqarnissaanik qulak-keerinnissutaasunik inatsisinik atortitsinermut ministereqarfimmit allaassutissatut oqaatigineqartut ilanngullugit, taperserneqartariaqartoq.
Kalaallit Nunaanni eqqartussisarnermik inatsit qallunaat eqqartuussisarnermik inatsisaannut taarsiullugu atorneqarsinnaava? Kalaallit Nunaanni eqqartussiviit qallunaat eqqartuussiviinut taarsiullugit atorneqarsinnaappat?
Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsimmi aalajangersakkat arlallit misissuisussatut atatsimiititaliap eqqartuussiviillu ingiaqatigiillutik suleqatigiinnerata malittarisassiunneqarnerannik imaqarput. Malittarisassanut taakkununnga tunngatillugu apeqqutaavoq qallunaat eqqartussisarnermik inatsisaanni aalajangersakkanut innersuussutit Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi aalajangersakkanut taamaaqqataannut innersuussutinik taarserneqarsinnaanersut.
Aammattaaq apeqqutaavoq Københavns Byretimut Østre Landsretimullu innersuussinerit nunatsinni eqqartussiviit arlaannut innersuussutinik nunattalu eqqartussivianut innersuussutinik taarserneqarsinnaanersut.
Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfik naliliivoq tamanna ajornanngitsoq. Inatsisinilli atortitsinermut ministereqarfik isumaqarpoq inatsisip kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnerani pissutsinik nunatsinnut tunngasunik misissuinerinnarni aalajangersakkat taakku taamaallaat saneqqunneqarsinnaasariaqartut. Misissuineq nalaagaaffimmi oqartussaasunit imaluunniit nalagaaffiup sinnerata ilaani pissutsinut aamma attuumassuteqarpat inatsimmi qallunaat eqqartussisarnermik inatsisaannut, Københavns Byretimut Østre Landsretimullu innersuussinerit atuuttuusariaqarput. Taamaattoqanngippat misissuisussatut ataatsimiititaliaq malittarisassat assiginngitsut marluk aallaavigalugit sulisariaqassaaq, tamannalu naapertuutinngilaq.
Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq qallunaat eqqartussisarnermik inatsisaanni malittarisassanut inatsimmi innersuussutaasut Kalaallit Nunaanni eqqartuussisarnermik inatsimmi aalajangersakkanut taamaaqqataannut innersuussutinik sapinngisamik taarserneqartariaqartut. Tamatuma peqatigisaanik Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Københavns Byretimut Østre Landsretimullu inatsimmi innersuussinerit nunatsinni eqqartussivinnut innersuussinernik nunattalu eqqartuussivianut innersuussinernik sapinngisamik taarserneqartariaqartut. Taamaattorli misissuisussatut ataatsimiititaliap inatsisinik assigiinngitsunik marlunnik aallaaveqarluni sulinissaata pinngitsoortinneqarnissaanut aammalu aalajangersakkat pineqartut pissutsinik nunatsinnuinnaq tunngasunik misissuinerni aatsaat saneqqunneqarsinnaanissaannut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqataavoq.
Pissutsit suut misissuisussatut ataatsimiititaliamit misissuiffigineqarsinnaassappat?
Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisissatut siunnersuutaaqqaartoq naapertorlugu misissuisussatut ataatsimiititaliat “naalagaaffiup ingerlatsinerani” pissutsit misissuiffiginissaannut pilersinneqarsinnaapput. Folketingilli suliarinninnerani misissuiffigineqarsinnaasut, ilaatigut pissutsit aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut naalagaaffimmit pigineqartunut tunngasut misissuiffigineqarsinnaanissaat periarfissikkumallugu, annertusineqarput. Taamaalilluni inatsit akuersissutigineqartoq naapertorlugu misissuisussatut ataatsimiititalianik pissutsinik aalajangersimasunik tamanut pingaarutilinnik erseqqinnerusumik misissuisussanik pilersitsisoqarsinnaavoq. Inatsisissatut siunnersuut pillugu Folketingip Suleriaatsimut Ataatsimiititaliaata isumaliutississutaani ataatsimiititaliaq ima allappoq:
“Pissutsit misissuiffigineqartussat naalagaaffimmut attuumassuteqartuunissaannik pingaarnertut amerlanerpaarpaatigut aallaaveqartuunissaat oqaasertaliussassatut toqqarneqartup kingunerissavaa, assersuutigalugu tassaasinnaallutik naalagaaffimmi oqartussaasut sulianik ingerlatsinerannut attuumassuteqartut, tassungalu ilanngullugit naalagaaffiup aningaasaataanik atuinermut tunngasumik sulianut attuumassuteqartut”.
Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfimmit allakkiami (Lars Nordskov Nielsenimik, Torben Melchiorimik Jens Peter Christensenimillu suleqateqarnikkut suliarineqartumi) Folketingip Suleriaatsimut Ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaanut ilanngussatut ilanngunneqartumi inatsisip atuuffissaanut tunngasumik apeqqut sukumiisumik sammineqarpoq.
Matumunnga tunngatillugu allakkiamit tigulaakkat uku immikkut soqutiginaateqarput:
Naalagaaffiup ingerlatsinerata avataani pissutsit qanoq ittut misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsinikkut misissuiffigineqarsinnaanerat pillugu tamakkiisuusumik nalunaarsuinissamut periarfissaqarunanngilaq. Taamaattumik naalagaaffiup ingerlatsinerata avataani pissutsit qanoq ittut misissorniarlugit misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarsinnaanera tunngaviusumik isigalugu killiliiviginagu inatsisissatut siunnersuutip atuuffiata annertusineqarnera (...) ilusiliivigineqartariaqarpoq. Eqqartuussisarnermilli inatsimmi § 21, a-mi misissuisussatut eqqartuussiviit pillugit malittarisassanut nassuiaatini allassimasut assigalugit misissuisussatut ataatsimiititaliamik aatsaat pilersitsisoqarsinnaasariaqarpoq suliaq “tamanut” imaluunniit “tamanut pingaaruteqartutut” isigineqarsinnaappat (...).
Inatsisissatut siunnersuummi § 1, imm. 1-imi aalajangersagaq tamatumunnga naapertuuttumik ima oqaasertalerneqarsinnaassaaq:
“Inatsisinik atortitsinermut ministeri ataatsimiititaliamik pilersitsisinnaavoq pissutsinik aalajangersimasunik tamanut pingaarutilinnik erseqqinnerusumik misissuisussatut.”
Naallu oqaatigineqareersutut naalagaaffiup ingerlatsinerata avataani pissutsit qanoq ittut misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsinikkut misissuiffigineqarsinnaanerat pillugu tamakkiisuusumik nalunaarsuinissamut periarfissaqarunanngikkaluartoq, taamaattoq tamatumunnga tunngavissanik aalajangersaasoqarsinnaavoq. Pissutsit makku taaneqarnissaannut tunngavissaqarpoq:
1) Misissuisussatut ataatsimiititaliaq, pingaarnertut amerlanerpaarpaatigut aallaavittut isigalugu, taamaallaat atorneqarsinnaasariaqarpoq pissutsinik, naalakkersuisut aamma/imalunniit Folketingip sulianik ingerlataanni pingaaruteqartunik, paasinarsisitsinissaq naalakkersuisunit aamma/imaluunniit Folketingimit pisariaqartinneqarpat.
Tamanna erseqqissarniarlugu aalajangersakkakkut aalajangersarneqarpoq misissugassatut isumaliutersuutigineqartoq “tamanut pingaaruteqartuusariaqartoq”. Tamatuma kingunerissavaa pissutsit misissuiffigineqartussat naalagaaffimmut attuumassuteqartuunissaat pingaarnertut amerlanerpaarpaatigut aallaavigineqassammat, taakkulu assersuutigalugu tassaasinnaallutik naalagaaffimmi oqartussaasut sulianik ingerlatsinerannut attuumassuteqartut, tassungalu ilanngullugit naalagaaffiup aningaasaataanik atuinermut tunngasumik sulianut attuumassuteqartut.
Inuit ataasiakkaat pissutsinik atugaannik misissuinissaq nalinginnaasumik aatsaat pisinnaasutut takorloorneqarsinnaavoq, tamanna naalagaaffimmi oqartussaasut misissorneqarnerannut ilaasutut attuumassuteqarpat.
Oqaatsit “tamanut pingaarutilinnik” kingunerisaannik pisuni immikkorluinnaq ittuni pissutsinik kommuninut (taamaallaat) attuumassuteqartunik misissuinissamik aallartitsisinnaanissaq mattunneqanngilaq. (...)
Taamaalilluni oqaasertassatut akuersissutigineqartut naapertorlugit “naalagaaffiup avataani pissutsit misissuisussatut ataatsimiititalianik pilersitsinikkut misissuiffigineqarsinnaasut tunngaviusumik isigalugu inatsisitigut killiliivigineqanngillat”. Taamaattorli piareersaataasutut suliani oqaatigineqarpoq misissuisussatut ataatsimiititaliaq, pingaarnertut amerlanerpaarpaatigut aallaavissatut isigalugu, taamaallaat atorneqarsinnaasariaqartoq pissutsinik, naalakkersuisut aamma/imalunniit Folketingip sulianik ingerlataanni pingaaruteqartunik, paasinarsisitsinissaq naalakkersuisunit aamma/imaluunniit Folketingimit pisariaqartinneqartillugu. Pissutsit misissuiffigineqartussat naalagaaffimmut attuumassuteqartuunissaat pingaarnertut amerlanerpaarpaatigut aallaaviutinneqassaaq, taakkulu assersuutigalugu tassaasinnaallutik naalagaaffimmi oqartussaasut sulianik ingerlatsinerannut attuumassuteqartut, tassungalu ilanngullugit naalagaaffiup aningaasaataanik atuinermut tunngasumik sulianut attuumassuteqartut.
Apeqqutaavoq tamatuma kingunerissaneraa pissutsit namminersornerullutik oqartussaasunut imaluunniit ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut tunngasut misissorneqarnissaat siunertaralu misissuisussatut ataatsimiititaliat qaqutiguinnaq pilersinneqarsinnaassanersut.
Inatsisip Kalaallit Nunaannut atorsinnaassuseqarnera
Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisissatut siunnersuutaaqqaartoq aalajangersakkanik inatsisip nalagaaffiup ilaata sinneranut atorsinnaassuseqarneranik killiliisunik imaqanngilaq. Tamatuma kinguneraa naalagaaffiup nunatsinni ingerlatsinerani pissutsit inatsisissatut siunnersuummi malittarisassat naapertorlugit misissuisussatut ataatsimiititaliamit - nalagaaffiup sinneranisulli - misissorneqarsinnaanerat.
Inatsisilli Kalaallit Nunaannut atorsinnaassuseqarneranut apeqqut Folketingip inatsisissatut siunnersuummik suliarinninnerani saqqummiunneqarpoq - soqutiginaateqarneralu annertuseriaqqippoq inatsisip atuuffissaa “nalagaaffiup ingerlatsinerani” pissutsinit pissutsinut “tamanut pingaarutilinnut” tamatuma peqatigisaanik annertuseriartinneqarmat.
Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip “Kalaallit Nunaanni Savalimmiunilu namminersornerullutik oqartussaasunut” atortinneqartariaqarnera pillugu apeqqutip, taamaassappallu aalajangersakkamik inatsisip tassunga tunngasortaanik atorsinnaatitsilersumik oqaasertaliussassatut missingiummik, saqqummiusseqqullugu Folketingip Siulittaasuata inatsisinik atortitsinermut ministereqarfik 22. maj 1997-imi allakkakkut qinnuigaa.
Tamanna tunngavigalugu inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup Statsministereqarfik aqqutigalugu apeqqutit makku Namminersornerullutik Oqartussanut saqqummiuppai:
A) Nunatsinni pissutsit nalagaaffimmit ingerlanneqartut misissuiffigineqarnissaannut misissuisussatut ataatsimiititaliamik inatsisinik atortitsinermut ministerip pilersitsisinnaasariaqarneranik apeqqut.
B) Sulianik tamanut pingaarutilinnik misissuinissamut(misissorneqarsinnaasussat annertusitinneqarnissaannik siunnersuummut naapertuuttumik) inatsisinik atortitsinermut ministerip misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsisinnaassuseqartariaqarneranik apeqqut.
Saaffiginnissut Namminersornerullutik Oqartussanit ima akissuteqarfigineqarpoq:
“Misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisissatut siunnersuummut” tunngatillugu Inatsiseqarnermut Allaffeqarfiup Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit nalunaarutigissavaa inatsisissatut siunnersuutip taassuma Folketingimit akuersissutigineqarnerata kinguninngua naalagaaffiup Kalaallit Nunaanni ingerlatsineranut tunngasuni aamma atortuulersinneqarnissaa Naalakkersuisunit taperserneqarsinnaammat.
Akerlianilli Naalakkersuisut inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup piaartumik akissuteqartoqarnissaanik kissaataa innersuussutigalugu “allannguutissatut siunnersuutitut missingiusiaq” tunngavissatut maanna pigineqartut naapertorlugit isummerfigisinnaanngilaa, tassa ilaatigut siunnersuutip inatsiseqarnermut tunngasortaata qanoq annertussuseqartigitinneqarnissaa suli erseqqarinngimmat.
Kiisalu Kalaallit Nunaanni eqqartussivitsigut misissuisoqarsinnaalernissaanut inatsisitigut tunngavissanik pilersitsisoqarnissaanik Inatsisartut siunniussaqarnerata piviusunngortinneqarnissaanut suliniutissat pisariaqartut aallartinneqarnissaannik Statsiministereqarfiup Namminersornerullutik Oqartussanit kingullermik 29. august 1996-imi allagaqarnikkut qinnuigineqarnerata eqqaasitsissutiginissaanut periarfissaq manna Inatsiseqarnermut Allaffeqarfiup atorumavaa.
Inatsiseqarnermut allaffeqarfiup ulloq 29. august 1996-imi allagaatigut Namminersornerullutik Oqartussat ulloq 17. juni 1996-imi allagaat eqqaasitsissutigineqarpoq. Allakkami pineqartumi Statsiministereqarfik ilisimatinneqarpoq 1996-imi upernaakkut ataatsimiinnermi Inatsisartut “amerlanerussuteqarluarnikkut isumaqatigiissutigigaat Kalaallit Nunaanni eqqartuussivitsigut misissuisoqarsinnaanissaanut periarfissaqarnissaq”. Aalajangerneq tamanna pivoq ingerlatseqatigiiffiup Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartup KNI A/S-ip misissuiffigineqarnissaa siunertaralugu misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsisoqarnissaanik siunnersuutip suliarineqarnerani.
Allakkami paasissutissiissutigineqarpoq taama aalajangertoqarneratigut Inatsisartut Siulittaasoqarfiannut suliakkiutigineqartoq:
“KNI-p allangortiterneqarneranut ullumikkullu tassani pissusiusunut tunngatillugu Inatsisartut siunniussaat pillugit misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsinissamut inatsisitigut tunngavissiisoqarnissaanut alloriartoqarnissaa”.
Ilanngullugu erseqqissaatigineqarpoq Inatsisartut siunertarigaat:
“Suliami annertunerusumi pissutsit qulaajarneqarnissaat imaluunniit pisortani atorfeqartitat pisortalluunniit atorfeqartitaat atorfeqartitarisimasaalluunniit eqqartuussivitsigoortumik akisussaatinneqarsinnaanerannik naliliiviginninnissaq siunertaralugu Kalaallit Nunaanni eqqartuussivitsigoortumik misissuisinnaanissaq inatsisitigut tunngavissinneqassasoq. Inaatsisartut kissaatigaat suliani tamanut naalakkersuinikkulluunniit pingaarutilinni eqqartuussivitsigut misissuisinnaanissaq.”
Folketingip Siulittaasuata saaffiginnissuteqarnera aammalu Namminersornerullutik Oqartussat tusarniaanermut akissuteqaataat tunngavigalugit inatsisinik atortitsinermut ministereqarfik misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsimmi § 34-itut akuersissutigineqartumi aalajangersagaliassamut oqaasertaliussassatut missingiusiorpoq:
§ 34. Inatsit atuutissaaq Savalimmiuni aamma Kalaallit Nunaanni naalagaaffiup ingerlatsinerani pissutsinik misissuinerit tungaasigut.
Imm. 2. Inatsit kunngip peqqussutaatigut atortuulersinneqarsinnaavoq Savalimmiunut aamma Kalaallit Nunaanni naalagaaffiup ingerlatsinerata avataani pissutsinik misissuinerit tungaasigut Savalimmiuni aamma Kalaallit Nunaanni pissutsit immikkut ittut pisariaqartitsinerat malillugu allannguutitalerlugu.
Pissutsinik Kalaallit Nunaanni namminersornerullutik oqartussaasunut taamaallaat attuumassuteqartunik misissuineq, tassunga ilanngullugu sulianik Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataannik atuinermut tunngasunik misissuinerit.
Kunngilli peqqussutaatigut atortuulersitsinissamik aalajangersakkap qanoq annertussuseqartiginissaanut tunngatillugu inatsimmik piareersaasiorluni suliarineqartut qularnartortaqarsinnaapput.
“Pissutsit immikkorluinnaq ittut atuutsillugit” pissutsit namminersornerullutik oqartussaasunut taamaallaat attuumassuteqartut, tassungalu ilanngullugit pissutsit ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut attuumassuteqartut, misissuiffigineqarnissaannut misissuisussatut ataatsimiititaliamik taamaallaat pilersitsisoqarsinnaassava?
Inatsisip atuuffiata annertusineqarnissaanut tunngatillugu piareersaataasumik suliarineqartut ilaat siuliani taaneqartut taama paasineqarsinnaapput.
Taamatulli paasinninnissamut illuatungiliupput piareersaataasumik suliarineqartut inatsisip Kalaallit Nunaannut atorsinnaassuseqarneranut tunngasut.
Taamaalilluni § 34 Folketingip Siulittaasuata saaffiginnissuteqarnera tunngavigalugu oqaasertaliorneqarpoq, saaffiginnissummi siulittaasup Savalimmiuni Kalaallillu Nunaanni namminersornerullutik oqartussaasunut inatsit aamma atortuutinneqartariaqarnersoq naliliiffigeqquaa.
Aammattaaq nunatsinni namminersornerullutik oqartussaasut tusarniaanermut akissuteqaataanni innersuussutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni eqqartussivitsigut misissuisoqarsinnaalernissaanut inatsisitigut tunngavissanik pilersitsisoqarnissaanik Inatsisartut siunniussaqarnerata piviusun-ngortinneqarnissaanut suliniutissat pisariaqartut aallartinneqarnissaannik Namminersornerullutik Oqartussat siusinnerusukkut qinnuiginninnerat. “Siusinnerusukkut qinnuiginnissutaasuni” innersuussutigineqartuni takuneqarsinnaavoq qinnuiginninnermut tunngavigineqartoq tassaasoq aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiup Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartup aaqqissuuteqqinneqarnerata misissuiffigineqarnissaa kissaatigineqarmat. Naallu inatsisip atuuffiata annertusineqarnissaanik siunnersuutitut missingiusiap piffissap taama sivikitsigisup iluani, tassa siunnersuutip inatsiseqarnermut tunngasortaata qanoq annertussuseqartigitinneqarnissaa suli paasinarsisinneqarsimanngitinnagu, naliliiffiginissaanut Namminersornerullutik Oqartussat periafissaqanngikkaluarlutik erseqqissarpaat pissutsit naalagaaffimmut, naalagaaffimmi oqartussaasunut naalaagaaffiullu aningaasaataanut attuumassuteqanngitsut misissuiffiginissaannut misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsisinnaanissaq Namminersornerullutik Oqartussanit kissaatigineqartoq.
Kiisalu taamatut paasinnittoqarnissaa tunngavissaatinneqassappat kunngip peqqussutaatigut atortuulersitsinissamik periarfissap namminermi pingaarutaaruttussaanera taama paasinninnissamut illuatungiliuttuussaaq. Naalagaaffiummi ingerlatsinerani pissutsit misissuiffigineqarsinnaanerinut tunngatillugu misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsit nunatsinnut atortooreerpoq. Naalagaaffiup ingerlatsinerata avataani pissutsinut (erseqqinnersumik aalajangikkanut ) (tamanut pingaarutilinnut ) tunngatillugu inatsit kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarsinnaavoq. “Pissutsit tamanut pingaarutillit” Kalaallit Nunaannut aamma tunngatillugu ima paasineqassappata “pissutsit naalagaaffimmut attuumassuteqartuunissaat pingaarnertut amerlanerpaarpaatigut aallaaviutinneqassasoq, assersuutigalugu tassaasinnaallutik naalagaaffimmi oqartussaasut sulianik ingerlatsinerannut attuumassuteqartut, tassungalu ilanngullugit naalagaaffiup aningaasaataanik atuinermut tunngasumik sulianut attuumassuteqartut” kunngip peqqussutaatigut atortuulersitsinermik aalajangersagaq namminermi immikkut pingaarutaaruttussatut oqaatigisariaqarpoq.
Taamatullumi paasinninnissaq kunngip peqqussutaatigut atortuulersitsinermik aalajangersakkap oqaasertaanut naapertuuttuunngilluinnartuusorinarpoq.
Aalajangersakkalli atuuffissaata qanoq annertussuseqartigerpiarnera inatsimmut piareersaataasutut suliat tunngavigalugit paatsoorneqarsinnaajunnaarlugu oqaatigineqarsinnaanngilaq. Taamaattumik inatsisip nutarterneqarnissaanut atatillugu inatsisip Kalaallit Nunaannut tunngatillugu atuuffiata erseqqissarneqarnissaa isumaliutigineqarsinnaavoq. Naalagaaffiup avataani pissutsinut tunngatillugu inatsit kunngip peqqussutaatigut Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqassappat, tamanna pissutsinik tamanut pingaarutilinnik misissuinerit ingerlanneqarnissaannut misissuisussatut ataatsimiititaliamik pilersitsisinnaanissamut periarfissiissaaq. Kalaallit Nunaannut tunngatillugu “pissutsit tamanut pingaarutillit” pillugit oqaasertaliinerup pissutsit Namminersornerullutik Oqartussanut attuumassuteqartuunissaasa pingaarnertut amerlanerpaarpaatigut aallaaviutinneqarnissaanik, kiisalu taakku assersuutigalugu tassaasinnaasut namminersornerullutik oqartussaasut sulianik ingerlatsinerannut attuumassuteqartuut, tassungalu ilanngullugit Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaataanik atuinermut tunngasumik sulianut attuumassuteqartut, kinguneqarnissaata erseqqissarnissaa/erseqqissaatiginissaa isumaliutigineqarsinnaavoq.
Apeqqut taanna eqqumaffigeqqullugu Folketingip Siulittaasuanut Folketingillu Suleriaatsimut Ataatsimiititaliaanut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap erseqqissaatigilersaarpaa.
Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap inassuteqaataa
Inatsisinik atortitsinermut ministereqarfiup missingiusiami allaassutaasinnaasutut taasai ilanngullugit inatsisip Kalaallit Nunaannut atortuulersinneqarnissaa Inatsisartunit taperserneqarsinnaaqqullugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup siunnersuutip akuersissutigineqarnissaa inassutigaa.
Taama oqaaseqarluni Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap aalajangiiffigisassatut siunnersuut aappassaaniigassanngortippaa.
_________________________
Anders Andreassen,
Siumut, siulittaasoq
________________________ _________________________
Godmand Jensen Lars Karl Jensen
Atassut, siulittaasup tullia Siumut
_________________________ __________________________
Olga Poulsen Anthon Frederiksen
Inuit Ataqatigiit Kattusseqatigiit