Samling
Den 7. maj 2002 FM 2002/35
2. behandling af beslutningsforslag om ændring af den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951 (Landstingsmedlem Malinannguaq M. Mølgaard, IA)
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
Landstinget havde under efterårssamlingen 2001, efter forslag fra landstingsmedlem Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, IA, en debat om beslutningsforslaget om ændring af forsvarsaftalen af 1951.
Jeg orienterede her om de forhandlinger, som landsstyret siden 1997 har ført med regeringen om at indlede en genforhandling af forsvarsaftalen, således at Grønland bliver part i aftalen, dvs. at Grønland "får en plads ved forhandlingsbordet".
Den danske regering har siden 1997 stedse afvist disse forslag. Den finder, at forsvarsaftalen udgør en effektiv og fleksibel ramme for forsvaret af Grønland, og regeringen mener heller ikke, at USA finder behov for genforhandling.
Regeringen vil i stedet medvirke til at forhandle konkrete tillægsaftaler til forsvarsaftalen.
Debatten under efterårssamlingen 2001 viste, at samtlige ordførere fortsat ønsker, at forsvarsaftalen genforhandles.
Landsstyret har forstået Landstingets bekymringer i denne sag, og jeg genfremsatte derfor den 8. november 2001 kravet om genforhandling over for daværende udenrigsminister Mogens Lykketoft.
På grund af regeringsskiftet blev landsstyrets henvendelse besvaret af den nytiltrådte udenrigsminister Per Stig Møller, som jeg havde et møde med den 11. januar 2002. Hans standpunkt var det samme som forgængerens: Heller ikke den nye regering ønsker en genforhandling af forsvarsaftalen. Den er indstillet på at rejse konkrete emner over for USA, således at der kan indgås tillægsaftaler til forsvarsaftalen.
Efter denne afvisning tog jeg sagen op over for statsminister Anders Fogh-Rasmussen, da han var på besøg i Grønland 30.-31. januar 2002.
Under drøftelserne den 30.-31. januar fastholdt statsministeren, at regeringen ikke vil rejse krav om genforhandling af forsvarsaftalen over for USA, idet regeringen opfatter aftalen som en udmærket og holdbar ramme om samarbejdet USA – Danmark – Grønland. I stedet gav han tilsagn om, at regeringen vil medvirke til at løse evt. konkrete problemer gennem tillægsaftaler.
________________
FM 2002/35
UK j.nr. 84.10-035
Det lykkedes herefter at nå enighed om, at regeringen og landsstyret gennemgår og identificerer problemområderne i forsvarsaftalen, - og aftaler, hvordan disse problemområder kan rejses over for USA med henblik på at indlede forhandlinger om tillægsaftaler.
Statsminister Anders Foghs Rasmussens udmelding svarer således til den tidligere regerings, men med en stærkere fokus på gennemgangen og identificeringen af de konkrete problemer og dermed også på det konkrete arbejde på at løse dem. Endvidere har statsministeren bekræftet, at Grønland skal være med, når Danmark deltager i internationale møder, der vedrører Grønland.
Dette betyder, at regeringen er indstillet på at medvirke til konkrete tillægsaftaler, hvor landsstyret er medunderskriver på aftalen sammen med den danske regering. Formelt udformes sådanne aftaler som en aftale i henhold til forsvarsaftalen, hvor den amerikanske regering er part på den ene side, mens den danske regering sammen med landsstyret er part på den anden side.
Fra landsstyrets side har vi peget på spørgsmålet om beskatning, miljø, procedureaftaler vedr. amerikansk færden i Grønland samt spørgsmålet om en forbindelsesofficer for Hjemmestyret på Pituffik som områder, der bør undersøges nærmere.
Landsstyret har taget initiativ til, at gennemgangen af forsvarsaftalen kan starte på embedsmands-plan i en arbejdsgruppe under det dansk-grønlandske sikkerheds- og udenrigspolitiske embeds-mandsudvalg. Arbejdsgruppen nedsættes allerede på udvalgets næste møde den 22. maj 2002.
En gennemgang af forsvarsaftalen og efterfølgende forhandlinger med amerikanerne om tillægsaftaler vil ganske vist ikke være en egentlig genforhandling, Vi må imidlertid erkende, at såvel den tidligere regering som den nuværende regering har stået benhårdt fast på afvisningen af genforhandling. Landsstyret har således måttet vælge mellem:
at føre en langvarig skyttegravskrig med regeringen uden nogen udsigt til at få regeringens tilslutning eller udsigt til at få opbakning fra et flertal i det danske Folketing.
at opnå at vi får en gennemgang af forsvarsaftalen med mulighed for at få løst konkrete problemer, uden at det langsigtede mål tabes af syne.
Vi har valgt det sidste og har netop derved tvunget regeringen til at medvirke til en gennemgang af de konkrete problemområder i forsvarsaftalen. En dialog med regeringen og derefter med amerikanerne er en første forudsætning for at komme videre.
I debatten om de amerikanske planer om et missilforsvar har det været foreslået, at Grønland stiller en genforhandling af forsvarsaftalen som betingelse for, at Grønland vil medvirke til, at Thuleradaren anvendes i missilforsvaret.
Hertil kan jeg slå fast, at landsstyret har opnået, at regeringen har givet tilsagn om, at Grønland skal sidde med ved forhandlingsbordet, hvis USA ønsker forhandlinger om anvendelse af Thuleradaren i missilforsvaret. Her skal vi stille de betingelser mht. sikkerhed, miljø, den internationale sikkerhedspolitiske aftaleramme mv., som vi finder nødvendige. Og hvis en evt. amerikansk anmodning om at anvende Pituffik i missilforsvaret skaber et bedre klima for kravet om genforhandling, skal vi naturligvis udnytte dette. Men en "handel" med emner som missilforsvar og forsvarsaftale er ikke passende. Vi ved heller ikke om der i det hele taget kommer en amerikansk anmodning. Landsstyret finder det derfor yderst letsindigt at giver afkald på nogle konkrete fremskridt i tillid til, at vi kan udnytte en situation, som vi ikke kan være sikre på vil opstå.
Med disse bemærkninger indstiller jeg, at Landstinget tager Landsstyrets initiativer i denne sag til efterretning.
Ulloq 7. maj 2002 UPA 2002/35
Illersornissaq pillugu 1951 -imi danskit amerikamiullu isumaqatigiissutaata allanngortinneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut
(Inatsisartunut ilaasortaq Malînannguaq M. Mølgaard)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Aappassaaneerneqarnera
Inatsisartunut ilaasortap Malînannguaq M. Mølgaardip siunnersuuteqarneratigut 2001-imi ukiakkut ataatsimiinnermi illersornissamut isumaqatigiissutip 1951-imeersup allanngortinneqarnissaanik aalajangiivigisassatut siunnersuut Inatsisartunit oqallisigineqarpoq.
Taamani nunarput isumaqatigiinniarnermut peqataasalerluni isumaqatigiissummut ilaalersinniarlugu illersornissaq pillugu isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinneqarnerata aallarnerneqarnissaa pillugu danskit naalakkersuisui uagullu naalakkersuisut 1997-imiilli isumaqatigiinnialersimanerput pillugu ilisimatitsissuteqarpunga.
Danskit naalakkersuisui 1997-imilli siunnersuut taanna itigartivissortarpaat. Isumaqarnerarput illersornissamut isumaqatigiissut Kalaallit Nunaata illersornerani toqqammaviusoq pitsaallunilu eqaatsoq, danskillu naalakkersuisui aamma isumaqarput USA-p isumaqatigiinniaqqinnissat pisariaqartutut isiginngikkai.
Tamatumunnga taarsiullugu danskit naalakkersuisui illersornissamut isumaqatigiissutip ilassutissaanik isumaqatigiinniarnermut peqataajumapput.
2001-imi ukiakkut ataatsimiinnermi oqallinnerup takutippaa oqaaseqartut tamarmik illersornissamut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinneqarnissaa kissaatigigaat.
Suliami tassani Inatsisartut aarleqqutaannut Naalakkersuisut paasinnilluarput, taamaammallu 2001-imi novembarimi taamani nunanut allanut ministeriusumut Mogens Lykketoftimut isumaqatigiinniaqqinnissamik piumasaqaat saqqummiuteqqippara.
Danskit naalakkersuisuisa nikinnerat pissutigalugu nunanut allanut ministerinngorlaaq Per Stig Møller, 11. januar 2002-imi ataatsimeeqatigisara, naalakkersuisunit saaffiginnissutitsinnut akissuteqarpoq. Taanna siulimisulli isumaqarpoq: Danskit naalakkersuisoriligaasa illersornissamut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinneqarnissaa aamma kissaatiginngilaat. Pissutsinik aalajangersimasunik USA-mut saqqummiussinissartik piareersimaffiginerarpaat, taamalu illersornissamut isumaqatigiissut ilassuserneqarsinnaalersinniarlugu.
_________________
FM 2002/35
UK j.nr.: 84.10-035
Itigartitsineq taanna Ministeriuneq Anders Fogh-Rasmussenimut saqqummiuppara 30.-31. januar 2002 nunatsinnut tikeraarmat.
Danskit naalakkersuisuisa USA-mut isumaqatigiinniaqqinnissamik piumasaqarumannginnerat januarip 30-anni 31-iannilu oqallinnitsinni statsministerip aalajangiusimaannarpaa, danskimmigooq naalakkersuisuisa isumaqatigiissut USA-p - Danmarkip - Kalaallit Nunaatalu suleqatigiinneranni toqqammavissatut pitsaasutut patajaatsutullu isumaqarfigimmassuk. Taarsiullugu ajornartorsiutaasinnaasut aalajangersimasut isumaqatigiissummut ilassusiornikkut aaqqinneqarnissaanut danskit naalakkersuisui peqataanissaat neriorsuutigaa.
Tamatuma kingorna isumaqatigiissutigineqarpoq danskit kalaallillu naalakkersuisui illersornissamut isumaqatigiissutip ajornartorsiutitai suunersut paasiniassagaat, isumaqatigiissutigalugulu ajornartorsiutit taakku USA-mut saqqummiunneqassasut isumaqatigiissutip ilassuserneqarnissaa pillugu isumaqatigiinniarnissaq siunertaralugu.
Tassalu Ministeriuneq Anders Fogh Rasmussenip saqqummiussaa danskit siusinnerusukkut naalakkersuisorisimaasaa saqqumiussaata assigaat, kisiannili ajornartorsiutit aalajangersimasut misissuataarneqarnissaat suusullu paasilluarneqarnissaat samminerullugu taamalu aalajangersimasumik aaqqinniarneqalernissaat aamma samminerullugu. Isumaqatigiissutit taama ittut illersornissamut isumaqatigiissut tunngavigalugu isumaqatigiissutaasutut suliarineqartarput, tassa illuatungaani amerikamiut naalakkersuisui illuatungaanilu danskit naalakkersuisui aammalu kalaallit naalakkersuisui isumaqatigiinniaqatigiittussaallutik.
Uagut naalakkersuisuniiit akileraartitsisarneq, avatangiisit, amerikamiut nunatsinni angalaartarnerat pillugu periaasissanut isumaqatigiissutit kiisalu Pituffimmi Namminersornerullutik Oqartussat sakkutuumik attaveqaateqarnerat sukumiinerusumik misissugassatut tikkuarpavut.
Danskit kalaallillu isumannaallisaanermut nunanullu allanut tunngasut pillugit atorfilittatigut ataatsimiititaliaata ataani suleqatigiissitaq aqqutigalugu illersornissamut isumaqatigiissutip misissuataarneqalernissaa Naalakkersuisunit sulissutigisimavarput. Suleqatigiissitaq maajip 22-ani 2002 ataatsimiititaliap tullissaanik ataatsimiinnerani pilersinneqariissaaq.
Illersornissamut isumaqatigiissut aammalu ilassuserneqarnissaa pillugu amerikamiunut tulliullugu isumaqatigiinniarnerit soorunami tassaanngikkaluarput isumaqatigiissutip nutaamik isumaqatigiinniutigineqarnera. Nassuerutigisariaqarparpulli isumaqatigiinniaqqinnissat maanna danskit naalakkersuisorisaasa siuliisalu itigartilluinnarsimammatigit. Taamaammallu Naalakkersuisut makku qinigassarisimavaat:
C danskit naalakkersuisuisa akuersinissaannik ilimassuffiunngitsumik, imaluunniit danskit Folketingianni amerlanerussutilinnit tapersorneqalernissamik ilimanaateqanngitsumik, danskit naalakkersuisui sivisoqisumik artornaqisumillu akiorneqarnerat.
C ajornartorsiutit aalajangersimasut aaqqinneqarfigisinnaasaannik illersornissamut isumaqatigiissutip misissuataarneqarneranik angusaqarnerput siunissami anguniakkat annaanngikkaluarlugit.
Kingulleq toqqarsimavarput taamaalillutalu ajornartorsiutinik illersornissamut isumaqatigiissummiittunik aalajangersimasunik danskit naalakkersuisui misissuataareqatiginissaannut pin-ngitsaalisimallugit. Ingerlariaqqissaguttami danskit naalakkersuisui kingornalu amerikamiut paaseqatiginiarlugit oqaloqatigeqqaartariaqarpavut.
Amerikamiut qaartartorsuarnut igeriuttakkanut illersorsuusiorniarnerat pillugu oqallittoqalermat siunnersuutigineqarsimavoq Kalaallit Nunaata Pituffimmi radarip illersuummut atorneqarnissaa akuerissaguniuk illersornissamut isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinneqarnissaa piumasarissagaa.
Tamatumunani paatsuugassaajunnaarlugu oqaatigiumavara Pituffimmi radarip qaartartorsuarnut illersuummut atorniarlugu USA-p kissaatigippagu nunatta isumaqatigiinniaqataanissaa Naalakkersuisut angusimammassuk. Tamatumani isumannaallisaaneq, avatangiisit, nunat tamalaat illersornissakkut isumaqatigiissutaasigut killiliussat allallu eqqarsaatigalugit pisariaqarsorisatsinnik piumasaqaateqassaagut. Amerikamiullu Pituffik qaartartorsuarnut illersuummut atorumallugu kissaateqarnerat isumaqatigiinniaqqinnissamik piumasaqarnissatsinnut pitsaanerusumik periarfissiissagaluarpat soorunami tamanna atorluarniassavarput. Kisiannili qaartartorsuarnut illersuutip aammalu illersornissamut isumaqatigiissutip “niuerutigineqarnissaat” naleqquttuunngilaq. Aammami naluarput amerikamiut saaffiginnissuteqassanersut. Taamaammat Naalakkersuisunit isumaatsuliornerusutut isigissavarput siumut alloriarfigisinnaasavut ersarissut annaassagutsigit upperiinnarlugu pisussaq, ilumut pisussaanersoq nalusarput, atorluarlugu taamaaliorsinnaasugut.
Taama nassuiaateqarlunga inassutigaara suliami tassani iliuuserineqarsimasut Inatsisartunit tusaatissatut tiguneqassasut.