Samling
UPA 02-35
14. maj ’02
Josef Motzfeldt
Vedr. 2. behandling af beslutningsforslag om ændring af den dansk-amerikanske forsvarsaftale af 1951
Herværende beslutningsforslag fremsat af landstingsmedlem Malînánguaq M. Mølgård har været udsat for seriøse debatter i Landstinget igennem de seneste 15 år. Men til trods for Landstinget således allerede kan siges allerede at have truffet principbeslutning om, at aftalen skal fornys, er det fortsat en kendsgerning, at der fortsat dukker forskellige meningstilkendegivelser op om emnet, afhængig af vejr og vind og hvor emnet er til diskussion. Dette gælder både landsstyreformanden og de enkelte partier. Men herværende forslag giver os alle mulighed for at træffe en endegyldig beslutning, så det utvetydigt går op for omverdenen om, hvor Grønland står henne i det vigtige spørgsmål.
Inuit Ataqatigiit støtter selvfølgelig fuldt ud Malînánguaq M. Mølgårds beslutningsforslag om ændring af Forsvarsaftalen af 1951.
Sagen om Forsvarsaftalen og alle de andre sager, som er udløbere af amerikanernes tilstedeværelse i Grønland, handler jo også om mere og andet end lige præcis forsvarsaftalen.
Det handler bl.a. om at vi grønlændere i juridisk forstand ikke er anerkendt som et folk og det handler også om at, hverken ved Grundlovsændringen i 1953 eller Folketingets vedtagelse af Hjemmestyreloven i 1978, ændrede afgørende ved vores status som koloni. Og her ligger vel kernen i hele problematikken.
Spørgsmålet om ejendomsretten til jorden er af samme karakter og bidrager til billedet af den danske stats overherredømme, hvor de danske betingelser for rigsfællesskabets opretholdelse og de økonomiske overførsler til Grønland er hånds- og halsret over udenrigs- og forsvarspolitikken, samt ejendomsretten til jorden.
Inuit Ataqatigiit har ved gentagne lejligheder og gennem mange år opfordret til og arbejdet for, at vi og Danmark i fællesskab fjernede kolonitidens sørgelige rester, de forhold som i dag blokerer for andre konstruktive fremskridt i rigsfællesskabets udvikling. Forsvarsaftalen er blevet symbolet på uligevægt, mistillid og disrespekt i Rigsfællesskabet.
Det er essentielt for Inuit Ataqatigiits holdning til Forsvarsaftalen, at Danmark ved denne aftale i princippet giver USA tilladelse til, uhindret at bevæge sig hvor som helst og når som helst, i landet, på havet og i det grønlandske luftrum. Endvidere giver Forsvarsaftalen i princippet USA ret til at etablere anlæg hvor som helst, når som helst.
ABM-traktaten
USA´s eensidige opsigelse af ABM-traktaten af 1972 træder i kraft den 13. juni. ABM-traktaten er at betragte som den vigtigste internationale aftale vedrørende kontrol af atomvåben-balancen. Den forhindrer samtidig USA i at udvikle MD-projektet. Thulebasen indgår endvidere i det nuværende koncept for MD-projektet og der er således en sammenhæng mellem ABM-traktaten, Forsvarsaftalen og Thulebasen.
Når USA´s præsident og flertallet i det danske Folketing mener at ABM-traktaten fra 1972 er forældet og bør afskaffes, eller i bedste fald erstattes af en ny aftale, bør den logiske konsekvens være at også Forsvarsaftalen af 1951 bør afskaffes eller erstattes af en ny og tidssvarende aftale, hvor Grønland er medbestemmende.
Det er ydmygende ikke at være frue/herre i eget hjem. Det er tilfældet for os i dag. Vi har end ikke fuld indsigt i de aftaler som Danmark har indgået vedrørende os og vort land. Hvilke aftaler er det der er så farlige eller så kompromitterende at ikke engang Grønlands Landstyreformand må få at vide, hvad de går ud på ? Det er på høje tid at vi kræver fuld indsigt i alle aftaler med det samme!
Danmark og EU
Danmarks medlemskab af den Europæiske Union medfører i større og større grad afgivelse af national suverænitet. Danmarks hidtidige forbehold på bl.a. det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område er udsat for hårdere og hårdere pres, hvor selv den danske venstrefløj er ved at give efter og er begyndt at diskutere en ophævelse af forbeholdene.
Udviklingen i EU vil under alle omstændigheder medføre en højere grad harmonisering af medlemslandenes synspunkter og politikker, og der kan ikke være nogen tvivl om at der indenfor en overskuelig årrække vil blive etableret en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Når det sker vil det ikke længere kun være Danmark vi skal forhandle med, for at få større indflydelse på udenrigs- og sikkerhedspolitikken, da vil det være hele det store og magtfulde EU-apparat.
Derfor er det ikke alene ikke nødvendigt at genforhandling af Forsvarsaftalen fremmes, det haster også.
Dundas
Dundas-sagen er et af mange eksempler på den situation Forsvarsaftalen har bragt os i. Efter mange års forhandlinger om tilbagegivelse af Dundas-området er der i dag ikke nogen afklaring på sagen. Amerikanerne har forhalet sagen i uendelighed uden nogen egentlig årsag. Endnu et stærkt argument for, at det haster med en genforhandling af Forsvaraftalen.
Hingitaq 53
Vi skal ikke her diskutere Hingitaq 53´s retssag mod den danske stat. Men den skal nævnes i rækken af sager som udspringer af amerikanernes tilstedeværelse i Grønland med baggrund i Forsvarsaftalen.
Tillægsaftaler
Tillægsaftaler ændrer intet ved hverken vores manglende kompetence eller USA´s adgang til Grønland.
Sammenfatning
Idet Inuit Ataqatigiit konstaterer de forannævnte fakta opfordrer vi hele Landstinget til at vedtage en tekst, som pålægger landsstyret at kræve af den danske regering, at den henvender sig til USA med henblik på en genforhandling af Forsvarsaftalen.
Alternativt, at Grønland opsiger Forsvaraftalen.
Hvad den sidste mulighed angår, skal vi blot være klar over, at denne mulighed først kan tages i anvendelse, når vi, det grønlandske folk i juridisk forstand er anerkendt som et folk, eller når vi selv cementerer vor status som sådan ved en folkeafstemning.
Med disse ord ser Inuit Ataqatigiit frem til, at Landstinget træffer den foreslåede beslutning om det for os alle vigtige spørgsmål for den videre behandling heraf. Efter vor formulering kombineres beslutningen med stadfæstelsen af det længe ønskede mål for anerkendelse af os som et selvstændigt folk i juridisk forstand.
UPA 02-35
14. maj ‘02
Josef Motzfeldt
Illersornissaq pillugu 1951-imi danskit amerikamiullu isumaqatigiissutaata allanngortinneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuummut tunngasoq
Aappassaaneerneqarnera
Inatsisartuni ilaasortap Malînánguaq Marcussen Mølgårdip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa, Inatsisartuni persuarsiutaalluni ukiut 15-it tungaannut oqaluuserineqartoq, Inatsisartunilu tunngaviatigut isummerfigineqareeraluarluni, suli sumi oqaluuserineqarnera apeqqutaatillugu naalakkersuisut siulittaasuannit aammami Inatsisartuni partinit oqaluuserineqartoq, ullumikkut nunatsinniinnaanngitsoq nunarsuulli sinneranit tusarneqartussamik Inatsisartuni aalajangiiffigisussanngorpaprut.
Soorunami Malînánguaq Marcussen Mølgårdip illersornissamut 1951-imi isumaqatigiissutip allanngortinneqarnissaanik siunnersuutaa Inuit Ataqatigiit tapersersorpaat.
Aammami illersornissamut isumaqatigiissummut apeqqut allallu amerikamiut nunatsinniinnerata nassatarisai allarpassuarnik kalluagaqarput, isumaqatigiissummut tunngvimmikkut atavinngikkaluartunut.
Isumaqatigiissutip pineqartup initussusaa, ilaatigut inuiattut immikkuullarissutut inatsisitigut illersorneqartumik akuerineqarsimannginnitsinnit, pissuteqarpoq. Aammami 1953-imi Inatsisip Tunngaviusup allanngortinneqaraluarneratigut 1978-imilu Namminersorneruneq pillugu Inatsisip folketingimi akuerineqaraluarneratigut, nunasiatut inissisimanitta malunnaatilimmik allannguuteqannginneranik pissuteqarpoq. Tamannarpiaavorlu apeqqutip matuma qeqqa.
Nunamut piginnittussaanermut apeqqut taamatorpiaq inissisimavoq. Tamannaavormi aamma Danmarkip nunatsinnut aalajangiisuusumik oqartussaajuarneranut uppernarsaat. Danmarkip naalagaaffeqatigiinnerup qanoq iluseqarnissaanut piumasarisai Danmarkillu nunatsinnut ukiut tamaasa aningaasaliuttagai, tunngaviusumik aalajangiisuulluinnarallarput, nunanut allanut, illersornissamut nunamullu piginnittussaanermut apeqqutit isumaqartinneqarnerinut.
Inuit Ataqatigiit periarfissat arlalissuit atorlugit ukiorpanngortuni kaammattuillutalu suliniartuarsimavugut, Danmarki peqatigalugu nunasiaasimanerup sinnikuisa tujorminartut atorunnaarsinneqarnissaannut. Isumaqartuarpugut tamakkorpiaasut naalagaaffeqatigiinnerup siunnerfeqarluartumik ineriartorteqqinnissaraluanut kigaalaqutaaginnaratik kanngiffiusut. Illersornissamut isumaqatigiissut sanngiissutsimut, tatigeqatigiinnginnermut ataqqeqatigiinnginnermullu, naalagaaffeqatigiinnerup iluani ilisarnaatinngorsimavoq.
Inuit Ataqatigiit illersornissamut isumaqatigiissummut isummersornitsinnut aalajangiisuulluinnarpoq isumaqaratta isumaqatigiissutikkut, Danmarkip USA aalajangiisuusumik akueralugu nunatsinni sumiluunniit qaqugukkulluunniit akornusersorneqannguarani qanorsuaq iliorsinnaaneranut piginnaatitsissummik tunisimagaa. Nunartatsinni, imartatsinni nunattalu silaannartaani. Aammami illersornissamut isumaqatigiissutikkut USA tunngaviusumik piginnaatinneqarpoq, nunatsinni sumiluunniit qaqugukkulluunniit pisariaqartitsikkuniuk nunatsinnik atuilluni sanaartorsinnaanermut.
Isumaqatigiissut ABM
Isumaqatigiissut ABM 1972-imeersoq USA-p kisimi aalajangerlugu qaammat ataaseq qaangiuppat, junip 13.ianni atorunnaarsilerpaa. Isumaqatigiissut ABM atomitalinnik sakkussiornerup killilersorneqartariaqarneranut oqimaaqatigiissitsisutut, nunat tamat akornanni isumaqatigiissutit pingaarnersaattut taassallugu ingasattajaarnerunngilaq.
Aammami taannarpiaavoq USA-p missilit atorlugit illersuusiorniarneranut pingaarnertut killiliisuusoq. Pituffimmi sakkutooqarfik missilit atorlugit illersuusiorniarnermut pilersaarummut maannamut ilaatinneqarmat, qularnanngitsoq mannaavoq: Isumaqatigiissut ABM, Illersornissamut Isumaqatigiissut Pittuffimmilu sakkutooqarfik avissaartinneqarsinnaanatik imminnut atalluinnartuusut.
USA-p præsidentia folketingimilu amerlanerit isumaqarpata, isumaqatigiissut ABM pisoqalilluni ullutsinnut naleqqukkunnaarsimasoq atorunnaarsinneqartariaqarttorlu, imaluunniit allamik taarteqartinneqartariaqartoq, taama isummernerup pissusissami-soortumik maslitsigisariaqagaa allaqqussinnaanngitsoq tassa Illersornissamut isumaqatigiissutip 1951-imeersup atorunnaarsinneqartariaqarnera imaluunniit ullutsinnut naleqquttumik nutaamik taarteqartinneqartariaqarnera. Taassumalu ilusilerneqarnerani nunarput aalajangeeqataasutut peqataasariaqarpoq.
Nammineq nunagisamut oqartussaatitaannginneq nikassarneqataavoq. Taamaattoq ullumikkut uagut inuiattut inissisimanerput taamaappoq. Allaammi Danmarkip uagut nunarpullu pillugit allanut isumaqatigiissutigisimasai sunik imaqarnersut tamakkerlugit ilisimanngilagut. Suunuku isumaqatigiissutit taama navianartigisut imaluunniit erloqinartigisut, nunatsinniluunniit naalakkersuisut siulittaasuannut ilisimatitsissutigineqarsinnaanngitsut? Isumaqatigiissutit tamarmik imarisaannik tamakkiisumik ilisimatinneqarumalluta piumasaqarnissamut sinnartuuleqaagut!
Danmark aamma EU
Danmarkip EU-mut ilaasortaanerata annertunerujartuinnartumik kinguneraa, Danmarkip nalagaaffittut nammiusutut imminut oqartussaaffiginerata annikilligaluttuinnarnera. Ullumikkumut Danmarkip EU-p ilaasortanut nunanut allanut illersornissamullu apeqqutinut piumasarisaanut tukinnersimaaraluarneri sakkortunerujartuinnartumik tatineqarput. Ullumikkut Danmarkimi saamerliit, akerliunerpaasimagaluartut, akuersaarnerugaluttuinnarput, allaat Danmarkip ullumikkumut tukernersimaarfiisa atorunnaarsinneqarnissaasaannik oqaloqataalernerannik kinguneqartumik.
Taama EU-p ilusinikkiartornerata kingunerinngitsoortussaanngilai nunat ilaasortaasut immikkuullarissutut isummertarnerisa politikkikkullu namminiusutut isummertarnerisa suli annertunerusumik assigiissarneruneqarnerat. Qularutissaagunanngivipporlu ukiualunnguit ingerlanerini EU-mi ilaasortat ataatsimoortumik nunanut allanut illersornissamullu apeqqutini ingerlatseriaaseqalernerat.
Tamannalu piviusunngorpat nunanut allanut illersornissamullu apeqqutini annertunerusumik sunniuteqarumalluta, Danmarki kisiat pinnagu pissaanilissuaq EU isumaqatiginiartagarilersimassavarput.
Taamaattumik illersornissamut isumaqatigiissutip nutaamik isumaqatigiinniutigeqqinnissaata aalajangiusimanissaannaa pingaaruteqanngilaq, aammali nukingiuttariaqarparput.
Uummannaq - Dundas
illersornissamut isumaqatigiissutip nassataannut Uummannamut apeqqut assersuutissaqqissut ilagaat. Uummannap amerikkamiunit iperarneqarluni nunatsinnut ilannguteqqinnissaanut apeqqut ukiorpanngortuni isumaqatigiinniutaagaluarnera suli kinguneqanngilaq. Amerikamiut pissutissaqaratik isumaqatigiinniaraluarnerit nassuiaatissaqanngitsumik kinguarsartuarpaat. Taamaattumik apeqqut taanna isumaqatigiinniaqqinnissap nukinginnassusianut tunngavissanut ilaaginnarpoq.
Hingitaq 53
Oqaluuserisami matumani Hingitaq 53-ip danskit naalagaaffiannik eqqartuussiviit qullersaannut suliassanngortitsisimanera eqqartussanngilarput. Amerikkamiulli illersornissamut isumaqatigiissut tunngaviliullugu nunatsinniinnerisa kingunerisa ilaattut taanngitsoorneqarsinnaanngitsoq, Inuit Ataqatigiit isumaqarput.
Ilassutitut isumaqatigiissutit
Ilassutitut isumaqatigiissuteqaannarnerup ullumikkutut oqartussaassuseqannginnerput amerikamiulluunniit nunatsinni piumasaatsaamminnik qanoq iliorsinnaanerat allanngortissinnaanngilai.
Eqikkaaneq
Siuliani pissutsit piviusut taagukkavut innersuussutigalugit, Inuit Ataqatigiit naggasiullugu Inatsisartuni ilaasortat tamaasa kaammattorusuppagut oqaaseqaateqarnikkut naalakkersuisut piumaffigineqassasut, danskit naalakkersuisuinut piumasareqqullugu, taakku USA-mut saaffiginnissuteqassasut Illersornissamut Isumaqatigiissutip isumaqatigiinniutigeqqinissaa piumasaralugu.
Tamannali iluatsissanngippat Kalaallit Nunaata isumaqatigiissut atorunnaarsissagaa.
Matumanili ilisimasassarput aana: Atorunnaarsitsinissamut periarfissaq aatsaat atorsinnaagatsigu inuiattut akuerineqarutta imaluunniit inatsisitigut illersorneqartumik namminiulluta inuiaassuserput akuerereerutsigu.
Taamatut oqaaseqarluta oqaluuserisap pingaaruteqartup ukiorpanngortuni oqaluuserineqarnerata taama inernilerneqarluni ingerlateqqinnissaa, nunatsinnut tamakkiisumik oqartussaarusunnermik kissaateqarnerup timitaliivigineqarnissaanik ilallugu naammassineqassasoq siunnersuutigaarput.