Samling

Betænkning

BETÆNKNING

Afgivet af Landstingets Lovudvalg

vedrørende

Forslag til landsbetingsbeslutning om, at Landsstyret

senest i forbindelse med Landstingets Forårssamling 2002

pålægges at fremsætte forslag til ændring af gældende regler

omhandlende Landstingets revision og kompetence,

således at der skabes klar hjemmel for Landstingets udvalg til revision

af Landskassens regnskaber til at iværksætte forvaltningsrevision,

og at Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber

får indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede selskaber

samt at Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber

i øvrigt skal have indsigt i alle midler afsat på Finansloven

Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling

Landstingets Lovudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Anders Andreassen, Siumut, formand

Landstingsmedlem  Godmand Jensen, Atassut, næstformand

Landstingsmedlem  Lars Karl Jensen, Siumut

Landstingsmedlem  Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem  Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Sammenfatning

Landstingets Revisionsudvalg afgav under EM 2000 en beretning, hvori udvalget gav udtryk for et behov for at udvide og præcisere Revisionsudvalgets kompetence. Under EM 2001 fremsatte udvalget nærværende beslutningsforslag som opfølgning herpå.

Forslaget fra Revisionsudvalgets medlemmer indebærer, at Revisionsudvalget sikres:

1.           adgang til forvaltningsrevison, d.v.s. adgang til at vurdere, hvorvidt en given forvaltningsenhed har taget skyldige økonomiske hensyn

2.           adgang til indsigt i de Hjemmestyreejede aktieselskaber, samt

3.           adgang til indsigt i samtlige midler afsat på Finansloven

Lovudvalget kan generelt tilslutte sig de principielle betragtninger, som Revisionsudvalget lægger til grund for sit forslag. Lovudvalget finder endvidere, at der er grund til at takke Revisionsudvalget for et grundigt og omfattende forarbejde af væsentlig betydning for det parlamentariske arbejde.

Hvad angår de enkelte elementer i Revisionsudvalgets forslag har Lovudvalget f'ølgende kommentarer:

På grundlag af forarbejderne til Landstingslov om Landstinget og Landsstyret finder Lovudvalget, at Revisionsudvalget allerede efter gældende regler har adgang til at foretage forvaltningsrevison. Hjemlen bør dog tydeliggøres i overensstemmelse med forslaget fra Revisionsudvalgets medlemmer.

Med hensyn til Revisionsudvalgets adgang til indsigt i de Hjemmestyreejede aktieselskaber, må der sondres mellem på den ene side muligheden for revisionskontrol med indgåede servicekontrakter og på den anden side muligheden for revisionskontrol med selve aktieselskaberne, betragtet som en del af Hjemmestyrets formue.

For så vidt angår servicekontrakterne har Hjemmestyret mulighed for at kræve, at det pågældende selskabs revisor afgiver en særskilt erklæring om, hvorvidt selskabet har efterlevet kontrakten. Samtidig har Revisionsudvalget mulighed for at anmode ekstern revision om at vurdere, om den servicekontrakt Landsstyret har indgået har en hensigtsmæssig konstruktion, eller med andre ord: om Landsstyret ved indgåelse af servicekontrakten har taget skyldige økonomiske hensyn.

Disse muligheder synes i det væsentligste at kunne imødekomme Revisisonsudvalgets behov for  indsigt i og kontrol med de midler som fra Landskassen tilflyder de Hjemmestyre­ejede virksomheder gennem servicekontrakterne.

For så vidt angår adgangen til indsigt i selve aktieselskaberne finder Lovudvalget, at der er grund til at styrke Landstingets adgang til information, såvel af demokratiske hensyn som af hensyn til at sikre en optimal drift af de hjemmestyreejede selskaber. 

En sådan styrkelse kan imidlertid ikke stå alene. Rammerne for Landsstyrets varetagelse af Hjemmestyrets aktionærinteresser må samtidig styrkes. Revisionsudvalgets adgang til indsigt i de Hjemmestyreejede aktieselskabers drift har kun værdi, i det omfang Landsstyret har mulighed for at sikre, at Revisionsudvalgets anbefalinger efterleves af de pågældende aktieselskaber.

Lovudvalget finder derfor, at såvel rammerne for Landstingets informationsadgang, som rammerne for Landsstyrets varetagelse af Hjemmestyrets aktionærinteresser må styrkes, hvis intentionerne bag Revisionsudvalgets forslag fuldt ud skal realiseres. Dette er samtidig i overensstemmelse med anbefalinger fra Landstingets Finansudvalg.

Hvilket konkret indhold, en sådan udvidelse skal gives, bør underkastes en nærmere analyse. I denne analyse bør naturligvis også tages højde for hensynet til at finde løsninger, som er afpasset  de økonomiske og administrative vilkår i Grønland, således som det er blevet fremhævet under forslagets førstebehandling.

Formålet må imidlertid være, at opnå et mere effektivt tilsyn med, at de hjemmestyreejede selskaber drives optimalt, og  et reelt politisk ansvar for, at Landsstyret varetager Hjemmestyrets aktionær-interesser på tilfredsstillende vis.

Lovudvalget foreslår nedsættelse af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra såvel Landsstyrets som Landstingets administration, som - med fornøden sagkyndig bistand - skal vurdere, hvorledes en styrkelse af henholdsvis Landsstyrets varetagelse af aktionær-rollen og Revisionsudvalgets informationsadgang mest hensigtsmæssigt kan opnås.

Forslaget om at give Revisionsudvalget adgang til indsigt i samtlige midler afsat på Finansloven har selvstændig betydning i forhold til bl.a en række fonde, foreninger og institutioner, som modtager Landskassemidler. Forslaget har endvidere selvstændig betydning i forhold til kommunerne.  De berørte fonde, foreninger, institutioner og kommuner  revideres imidlertid i forvejen af uafhængige revisorer, hvilket indebærer kontrol med, om Hjemmestyrets tilskud anvendes efter sit formål. Revisionsudvalget har samtidig mulighed for  at lade ekstern revision vurdere, hvorvidt en given hjemmestyre-forvaltningsenhed har etableret hensigtsmæssige procedurer til sikring af, at bestemte tilskudsbetingelser er opfyldt. Det er derfor et spørgsmål, om de omkostninger, som er forbundet med en udvidelse af Revisionsudvalgets kompetence på dette område, generelt kan forventes at stå mål med udbyttet. For så vidt angår bloktilskuddet til kommunerne, er det endvidere  et spørgsmål, hvorvidt Revisionsudvalget kan gives indsigt i bloktilskuddets anvendelse, uden at dette kolliderer med det  grundlovssikrede kommunale selvstyre. Lovudvalget opfordrer dog Landsstyret til i forbindelse med en revision af regelsættet at overveje, hvorvidt Revisionsudvalgets kompetence med fordel kan præciseres og eventuelt udvides til at omfatte nærmere afgrænsede grupper af tilskudsmodtagere. Landstingets Revisionsudvalg bør inddrages i disse overvejelser.

Lovudvalget fremsætter ændringsforslag i overensstemmelse med ovenstående.

Indledning

Landstingets Revisionsudvalg afgav under EM 2000 en beretning, hvori udvalget gav udtryk for et behov for at udvide og præcisere Revisionsudvalgets kompetence. Under EM 2001 fremsatte udvalget nærværende beslutningsforslag som opfølgning herpå.  Der var under førstebehandlingen bred tilslutning til forslaget fra Landstingets partier m.v., mens Landsstyret indstillede forslaget til afvisning. Forslaget blev henvist til behandling i Landstingets Lovudvalg. Udvalget har anmodet om udsættelse af andenbehandlingen til indeværende samling, med henblik på en grundig behandling af forslaget. Udvalget har som led i sin behandling af forslaget afholdt møde med Landstingets Revisionsudvalg.

Lovudvalget bemærker indledningsvis, at udvalget generelt kan tilslutte sig de principielle betragtninger, som Revisionsudvalget lægger til grund for sit forslag. Lovudvalget finder endvidere, at der er grund til at takke Revisionsudvalget for et grundigt og omfattende forarbejde af væsentlig betydning for det parlamentariske arbejde.

Beslutningsforslaget består af 3 elementer:

1.           Forvaltningsrevision:

For det første foreslår Revisionsudvalgets medlemmer, at der skabes klar hjemmel til at Revisionsudvalget kan iværksætte forvaltningsrevision.

Forvaltningsrevision er en vurdering af, hvorvidt en given forvaltningsenhed har taget skyldige økonomiske hensyn, og dermed om den pgl. forvaltningsenhed i tilstrækkeligt omfang har sikret:

Sparsommelighed:             Om goder og tjenesteydelser er anskaffet på den mest økonomiske måde under hensyn til kvalitet og kvantitet.

Produktivitet:                    Om der er det bedst mulige forhold mellem de anvendte ressourcer og produktionen

Effektivitet:                       Om de opstillede mål er nået, og om resultaterne er opnået som følge af de anvendte ressourcer

Økonomistyring:              Om ledelsen har styringssystemer, så den løbende kan vurdere sparsommelighed, produktivitet og effektivitet - og om ledelsen anvender styringsværktøjerne til at nå de fastsatte mål ved løbende at prioritere aktiviteterne.

Ved traditionel revision efterprøves - i overensstemmelse med Hjemmestyrets regnskabslov - “om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.”

En sådan efterprøvelse er naturligvis et kernepunkt i kontrollen med, om Landsstyrets administration ligger indenfor de af Landstinget afstukne rammer. Spørgsmålet er imidlertid, om kontrollen med de foretagne dispositioners overensstemmelse med bevillinger, love og forskrifter i sig selv er tilstrækkelig.

De frie markedskræfter tvinger det private erhvervsliv til at sikre den bedst mulige anvendelse af sine ressourcer. Hvis en virksomhed ikke anvender sine ressourcer med tilstrækkelig omtanke risikerer den at blive udkonkurreret af andre virksomheder, som udnytter sine ressourcer bedre.

I den offentlige administration har man ikke en tilsvarende konkurrencesituation, og derfor heller ikke i samme grad et incitament til gennem økonomistyring at sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Den offentlige administration har imidlertid pligt til at forvalte sine ressourcer på en hensigtsmæssig måde. Landstingets kontrol med, om denne pligt overholdes, vil vanskeligt kunne gennemføres uden adgang til forvaltningsrevision.

At Landstinget skulle have adgang til at foretage forvaltningsrevision var da også forudsat af det udvalg - Forfatningsudvalget - som Landstinget i 1984 pålagde at fremkomme med forslag til en reform af den dagældende Landstingslov om Landstinget, og af Landstingets Forretningsorden, med henblik på at adskille og klart definere hhv. Landstingets og Landsstyrets kompetence. Dette fremgår klart af følgende formulering i Forfatningsudvalgets principbetænkning af 26. oktober 1987:

“Revisionsudvalgets opgave må være at påse, at samtlige hjemmestyrets indtægter er opført i regnskabet, og at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i finansloven eller anden bevillingslov, herunder om der ved forvaltningen af hjemmestyrets midler og driften af de af landskassens regnskab omfattede virksomheder er taget de nødvendige økonomiske hensyn.” 

Der henvises endvidere i principbetænkningen til, at der under landstingsdebatten blev givet udtryk for et ønske om udvikling i revisionspraksis, som kunne give revisionen beføjelser og opgaver, som bl. a vil indebære, “at landskassens revision skal kunne udføre forvaltningsrevision, med andre ord kunne påse, at forvaltningen (administrationen) er blevet ledet på en forsvarlig måde, og komme med forslag til bedre/mere rationelle løsninger”.

Forfatningsudvalgets forudsætninger vedr. Revisionsudvalgets kompetence og opgaver, kom imidlertid ikke klart til udtryk i Forfatningsudvalgets formulering af lovforslaget,  Se herved § 14, stk. 6-7 i det lovudkast, som er indeholdt i principbetænkningen. Formuleringen af den pågældende bestemmelse i lovudkastet adskiller sig ikke væsentligt fra formuleringen af § 17 i  i den senere vedtagne Landstingslov (Landstingslov nr. 11 af 20. oktober 1988 om Landstinget og Landsstyret):

§ 17.  Udvalg for revision af landskassens regnskaber gennemgår landskassens regnskaber og revisionens bemærkninger hertil én gang om året og fremsætter de spørgsmål og bemærkninger til landsstyret, som regnskaberne giver anledning til. Spørgsmål og bemærkninger tillige med landsstyrets besvarelser forelægges landstinget.

  Stk. 2.  Udvalget kan til brug for sit arbejde rekvirere det fornødne materiale, bilag, rapporter m.v. fra den regnskabsførende myndighed. Hvis et udvalgsmedlem kræver det, skal udvalget rekvirere nævnte materiale.

Den pågældende bestemmelse må imidlertid læses i overensstemmelse med de i forarbejderne udtrykte forudsætninger.

Der ses hverken ved vedtagelsen af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres regnskabsvæsen m.v. (Herefter kaldet “Regnskabsloven”) eller ved senere ændringer af Landstingets Forretningsorden at være tilsigtet ændringer heri.

Regnskabslovens § 5 fastsætter, at Landskassens regnskab revideres af en af Landstinget antaget statsautoriseret revisor. Ved revisionen skal efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Det er et spørgsmål om fortolkning, hvorvidt det forvaltningsretlige princip om hensigtsmæssig administration af offentlige midler kan betragtes som en forskrift, som ekstern revision i henhold til regnskabsloven skal  efterprøve overholdelsen af. Umiddelbart synes der ikke at være sikre holdepunkter til fordel for en sådan fortolkning.

Derimod giver forarbejderne til Landstingslov om Landstinget og Landsstyret - som ovenfor nævnt - et forholdsvis sikkert grundlag for at antage, at Revisionsudvalget har adgang til at fremsætte spørgsmål til Landsstyret og til ekstern revision til afklaring af, “om der ved forvaltningen af hjemmestyrets midler og driften af de af landskassens regnskab omfattede virksomheder er taget de nødvendige økonomiske hensyn”, d.v.s. spørgsmål som har karakter af forvaltningsrevision.

Revisionsudvalget har da også i praksis benyttet denne adgang, senest f.eks ved en vurdering af Hjemmestyrets vakant-indkvarteringsudgifter, og ved værdi-spilds vurderingen af Grønlands Skindindhandlings kassation af sælskind.

Lovudvalget finder det på denne baggrund naturligt og hensigtsmæssigt, at Revisionsudvalgets hjemmel til at foretage forvaltningsrevision tydeliggøres. 

Udvalget har noteret sig Landsstyrets bekymring for eksploderende udgifter og administrative byrder, som følge af denne del af forslaget. Udvalget finder derfor anledning til at præcisere, at  adgangen til at foretage forvaltningsrevision selvsagt bør benyttes i et omfang, som ikke påfører Hjemmestyret urimelige udgifter eller medfører administrative byrder af et omfang, som umuliggør forvaltningens varetagelse af øvrige forpligtelser. Adgangen til forvaltningsrevision bør med andre ord udnyttes med omtanke, og således at de omkostninger, som er forbundet hermed, står i et rimeligt forhold til den rationaliseringsgevinst, som forvaltningsrevisionen på det pågældende område, kan antages at medføre. 

2.             Revision af Hjemmestyreejede aktieselskaber.

Forslagets 2. væsentlige element er, at Landstingets Revisionsudvalg skal gives adgang til indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber.

Udhulingen af demokratiske principper

Landstingets Revisionsudvalg har efter gældende regler alene indsigt i Landskassens regnskaber og de nettostyrede virksomheder. Hjemmestyreejede aktieselskaber er derimod ikke undergivet Revisionsudvalgets kontrol. Op igennem 90'erne er en række offentligt ejede selskaber imidlertid blevet omdannet til aktieselskaber, hvorved Landstinget gradvist har mistet indsigt i administrationen af Hjemmestyrets værdier. Dette stemmer efter Revisionsudvalgets opfattelse dårligt overens med det alment accepterede demokratiske princip om, at Landstinget har såvel bevillingsmagt som kontrol med anvendelsen af bevillingerne.

I Danmark har man på samme måde som i Grønland valgt at overlade den daglige drift af en række selskaber til professionelle udøvere, og begrænse den politiske indflydelse til fastlæggelsen af de overordnede mål og rammer. Resultatet har været et voksende antal statslige aktieselskaber.  Folketinget har imidlertid ikke mistet kontrollen med statens værdier i takt hermed. Omdannelsen til aktieselskaber har nemlig ikke afskåret Rigsrevisionen fra adgangen til de pågældende selskabers regnskab.  Rigsrevisorloven har ganske vist ikke før i 1996 direkte hjemlet adgang til statsrevision af aktieselskaber, men det var praksis, at det i de statslige aktieselskabers vedtægter var indføjet, at Rigsrevisor udfører revisionen sammen med den af generalforsamlingen valgte revisor. Ved en lovændring i 1996 blev den statslige revisions adgang til de statsejede aktieselskaber formaliseret.

Revisionsudvalgets medlemmer ønsker en lignende ordning for Grønland.

Indhøstede erfaringer - behov for kontrol?

Til de ovenfor nævnte principielle betragtninger vedrørende parlamentarisk kontrol kan føjes de praktiske erfaringer med de Hjemmestyreejede aktieselskabers drift og behovet for kontrol med driften heraf.

 

Vi har i de seneste år set flere eksempler på helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber, hvis resultater ikke har været tilfredsstillende, og hvor man uvilkårligt har måttet spørge sig selv, hvorfor Hjemmestyret som aktionær ikke har grebet ind tidligere. Retfærdigvis må det anføres, at krav fra det politiske niveau om varetagelse af samfundsmæssige hensyn ofte kan have bidraget til et ringere driftsresultat, end hvis den pågældende virksomhed alene havde været underlagt rent forretningsmæssige vilkår. Dette ændrer dog ikke ved det grundlæggende indtryk, at ikke alle Hjemmestyreejede selskaber altid synes at have været drevet optimalt.

Puisi A/S står i frisk erindring som et spektakulært eksempel, som har medvirket til at aktualisere spørgsmålet om Landsstyrets varetagelse af sin aktionærrolle. Flere medlemsforslag under denne samling knytter tråde til denne problemstilling. Det gælder Landstingsmedlem Anthon Frederiksens forslag om etablering af et kontrolorgan til varetagelse af Hjemmestyrets aktionærrolle, og det gælder for så vidt også Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om anordning af lov om undersøgelseskommissioner for Grønland.

Samtidig har Landstingets Finansudvalg ( i forbindelse med en ansøgning om bevilling til fortsatte undersøgelser i Puisi-sagen) kla­rt givet udtryk for, at en styrkelse af varetagelsen af Hjemmestyrets aktionærinteresser er påkrævet.

De indhøstede erfaringer har således bidraget til ønsket om en styrkelse af Landstingets kontrol med de Hjemmestyreejede aktieselskaber.

Spørgsmålet om kontrol med de Hjemmestyreejede aktieselskaber har imidlertid to aspekter:

Der må således sondres mellem på den ene side de Landskasse-midler, som løbende tilgår de Hjemmestyreejede aktieselskaber og på den anden side de Landskassemidler, som Hjem­mestyret har bundet i de Hjemmestyreejede aktieselskaber.  Eller med andre ord: Der må sondres mellem kontrollen med servicekontrakterne og kontrollen med Hjemmestyrets aktionærinteresser (formueforvaltning).

Kontrol med servicekontrakter

For så vidt angår servicekontrakterne har Hjemmestyret mulighed for at kræve, at det pågældende selskabs revisor afgiver en særskilt erklæring om, hvorvidt selskabet har efterlevet kontrakten. Samtidig har Revisionsudvalget mulighed for at anmode ekstern revision om at vurdere, om den servicekontrakt Landsstyret har indgået har en hensigtsmæssig konstruktion, eller med andre ord: Om Landsstyret ved indgåelse af servicekontrakten har taget skyldige økonomiske hensyn.

Disse muligheder synes i det væsentligste at kunne imødekomme Revisisonsudvalgets behov for  indsigt i og kontrol med de midler som fra Landskassen tilflyder de Hjemmestyre­ejede virksomheder gennem servicekontrakterne.

Kontrol med Hjemmestyrets aktionærinteresser

Også for så vidt angår de midler, som Hjemmestyret har bundet i de Hjemmestyreejede selskaber har Landstinget imidlertid en klar og legitim interesse i information om selskabernes drift og kontrol med Landsstyrets varetagelse af aktionær-rollen.

De hjemmestyreejede aktieselskaber skal i henhold til aktieselskabsloven revideres af en uafhængig revisior, valgt af generalforsamlingen. Revisionsudvalget har adgang til det revisionspåtegnede årsregnskab. Det er der imod ikke selskabs-revisionens opgave at foretage en vurdering af hensigtsmæssigheden af selskabsledelsens forretningsmæssige dispositioner, herunder om der er taget “skyldige økonomiske hensyn”.

Hvis en ansvarlig forvaltning af Hjemmestyrets værdier skal sikres, må man således gøre sig overvejelser vedr. Landsstyrets varetagelse af Hjemmestyrets (ene-)aktionærrolle.

Kravene til varetagelse af (ene-)aktionærrollen gør sig måske gældende med særlig styrke i mikroøkonomier med begrænset konkurrence, hvor markedskræfterne ikke i samme grad som i makroøkonomier giver et stats- eller hjemmestyreejet aktieselskab incitament til at optimere sin drift og tage skyldige økonomiske hensyn. Dette gælder ikke mindst, hvor mulighederne for at afbøde et dårligt driftresultat gennem opnåelse af offentlige tilskud eller kapitalindskud er til stede.

En ansvarlig forvaltning af Hjemmestyrets værdier fordrer derfor, at Landsstyret påtager sig en aktiv aktionærrolle.

Dette skal ikke forstås således, at Landsstyret skal  blande sig i aktieselskabets drift på detailplan. Omdannelsen til aktieselskabsform blev jo netop valgt med henblik på at sikre, at de pågældende selskaber styres erhvervsmæssigt og ikke politisk. Landstinget gav sin tilslutning hertil i erkendelse af, at erhvervslivets aktører har bedre forudsætninger for at drive en erhvervsvirksomhed end folkevalgte politikere. Den aktive aktionærrolle indebærer derfor som udgangspunkt ikke indblanding i konkrete driftsdispositioner. Den aktive aktionærrolle indebærer derimod, at Landsstyret lægger rammerne for driften og kontrollerer resultaterne heraf (d.v.s. løbende vurderer selskabets drift og reagerer, hvis der er tegn på, at selskabet ikke drives forretningsmæssigt optimalt), på samme måde som et moderselskab vil gøre i forhold til sit datterselskab.

I parlamentarisk sammenhæng fordrer en ansvarlig forvaltning af Hjemmestyrets værdier samtidig, at Landstinget er opmærksom på Landsstyrets udøvelse af aktionærrollen, og kan gøre et politisk ansvar gældende, hvis denne ikke udøves på tilfredsstillende vis.

Varetagelsen af Hjemmestyrets aktionærinteressser har således to facetter: På den ene side Landsstyrets kontrol med Hjemmestyrets aktieselskaber, og på den anden side Landstingets kontrol med Landsstyrets kontrol.

Både Landsstyret og Landstinget repræsenterer aktionæren: Hjemmestyret. Med den i Landstingslov om Landsting og Landsstyre vedtagne opgavefordeling mellem hhv. Landstinget og Landsstyret, er administrationen af Hjemmestyret imidlertid overladt til Landsstyret. Landstinget udstikker i egenskab af lovgivende forsamling rammerne for Landsstyrets administration, og udøver kontrol med at Landsstyret holder sig indenfor disse rammer. Det er derfor ikke Landstingets opgave at "kontrollere" de Hjemmestyreejede aktieselskaber. Den opgave påhviler Landsstyret. Landstinget kan og bør derimod kontrollere, at Landsstyret varetager sin "kontrol" (altså Hjemmestyrets aktionærinteresser) på forsvarlig og hensigtsmæssig vis.

Såvel Landsstyrets kontrol med de hjemmestyreejede aktieselskaber og Landstingets kontrol med Landsstyrets kontroludøvelse forudsætter imidlertid, at de fornødne rammer er til stede.

Hvis der ikke er skabt fornuftige rammer om Landsstyrets varetagelse af hjemmestyrets aktionærinteresser, er der risiko for, at der ikke skrides ind overfor tegn på driftssvagheder. Dette kan svække Hjemmestyrets økonomi og samtidig skade Grønlands omdømme udadtil.

Hvis der ikke er skabt fornuftige rammer, som muliggør at Landsstyret kan indtage en aktiv aktionærrolle, vil ansvaret for eventuelle driftssvagheder endvidere udelukkende påhvile det pågældende aktieselskabs ledelse. Det vil dermed være umuligt for Landstinget at gøre et politisk ansvar gældende i forhold til Landsstyret, hvilket vil være udtryk for et demokratisk underskud. Den kompetence, som Landstinget har overladt Landsstyret, må naturligvis følges af et ansvar.

Men rammer for Landsstyrets aktive udøvelse af aktionærrollen gør det ikke alene. Der må også være skabt de fornødne rammer for Landstingets kontrol med denne udøvelse. Sådanne rammer omfatter Landsstyrets pligt til at informere Landstinget, ligesom de omfatter Landstingets mulighed for at indhente information fra Landsstyret.

Rammerne for Landsstyrets varetagelse af aktionærrollen

Landsstyret påpeger i sit svarnotat, at selskabets bestyrelse  - i henhold til aktieselskabsloven - varetager den overordnede ledelse af selskabet, mens direktionen varetager den daglige ledelse. Det er bestyrelsens opgave at fastlægge de retningslinier og anvisninger, der skal gælde for direktionen og samtidig føre tilsyn med, at direktionen følger disse retningslinier. Derudover skal bestyrelsen træffe afgørelse i alle sager, som efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller størrelse.  Det er imidlertid generalforsamlingen, som er et aktieselskabs øverste myndighed. Generalforsamlingens opgaver er blandt andet at vælge bestyrelse og revision samt godkende årsregnskabet. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem selskabets resultat og Landsstyrets overordnede ønsker om økonomisk og driftsmæssig udvikling, bliver dette påpeget på generalforsamlingen.

Denne beskrivelse er for så vidt ganske korrekt, men efterlader alligevel spørgsmål om den nærmere afgrænsning af de muligheder Landsstyret (og dermed også indirekte Landstinget) har for at øve indflydelse og opnå information.

Forholdet mellem Landsstyret og Landsstyrets repræsentanter i de hjemmestyreejede aktieselskabers bestyrelser

Et væsentligt element i denne problemstilling er forholdet mellem Landsstyret og Landsstyrets repræsentanter i de hjemmestyreejede aktieselskabers bestyrelser.

Her går problemstillingen navnlig på, hvorvidt Landsstyrets repræsentanter i Hjemmestyreejede selskabers bestyrelse er underlagt Landsstyrets instruktionsbeføjelse, samt i hvilket omfang disse repræsentanter kan videregive viden om aktieselskabets forhold til Landsstyret. 

Der har i Danmark i flere år hersket tvivl vedr. den tilsvarende problemstilling for danske ministeriers repræsentanter i statsejede aktieselskabers bestyrelser. Finansministeriet går i en rapport fra 1993 om statslige aktieselskaber ind for, at embedsmænd udpeget til bestyrelsen i et statsligt aktieselskab er underlagt instruktionsbeføjelser fra ministeren og at de kan informere ministeren om selskabets forhold for så vidt dette ikke bringer selskabet i fare.  Dr. jur Erik Werlauff har indtaget det modsatte synspunkt, nemlig at det enkelte bestyrelsesmedlem har et selvstændigt ansvar og derfor ikke kan underlægges ministerens instruktionsbeføjelse.  I praksis har Finansministeriets udlægning gennem flere år været gældende.

Folketingets Finansudvalg har imidlertid for nyligt fremsat spørgsmål til ministeren vedrørende netop denne problemstilling.

Andre aspekter: Tilsyn, styring, ansvar og informationspligt

Samtidig har Folketingets Finansudvalg stillet ministeren en række andre - i denne relation særdeles relevante - spørgsmål, herunder:

               Hvilket tilsyn kan ministeren forventes at udøve?

               Hvilken form for styring kan og bør ministeren udøve?

               Hvilket ansvar har ministeren for virksomhedens udvikling?

               Hvilken informationspligt har ministeren overfor Folketing og offentlighed?

Der er til belysning og vurdering af ovennævnte problemstilling nedsat et tværministerielt udvalg, som om fornødent skal fremkomme med forslag til ændringer af regler og praksis. Udvalget forventes at afrapportere i den nærmeste fremtid.

Udbygget rammestyring af aktieselskaberne

Samtidig har Landsstyret oplyst, at Landsstyret agter at vurdere behovet for en generel justering af rammerne for de offentlige aktieselskabers aktivitetsudøvelse, herunder modeller for fremtidige strategiplaner, kriterier for udvælgelse af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelseskonstitution, regler om bestyrelsesansvarsforsikringer, kapitalstruktur, herunder soliditets- og udbyttemål for de enkelte selskaber, samt for fremtidige rapporteringsværktøjer m.m.

En helheds- løsning

Disse overvejelser er interessante i relation til nærværende beslutningsforslag, fordi de kan medvirke til at inspirere til en styrkelse af Landsstyrets varetagelse af Hjemmestyrets aktionær-rolle samt en styrkelse af Landstingets kontrol med Landsstyrets varetagelse af denne rolle.  De kan med andre ord medvirke til at inspirere til en helheds-løsning, som er tilpasset grønlandske forhold og det nuværende økonomiske råderum, i overensstemmelse med de politiske ønsker under beslutningsforslagets førstebehandling.

En løsningsmodel må nødvendigvis omfatte tiltag på to niveauer:

A.           Styrkelse af Landsstyrets mulighed for at vurdere de hjemmestyreejede virksomheders  drift.

En sådan styrkelse vil f.eks.  kunne ske gennem krav til afrapportering, krav til fastsættelse af såvel kort- som langsigtede mål, som muliggør evaluering, samt krav til grundlaget for udarbejdelse af disse mål (virksomheds- og markedsanalyser).

Der kan i den forbindelse være grund til særlige overvejelser f.s.v.a. delvist ejede aktieselskaber, idet det følger af almindelige principper, at Hjemmestyret som udgangspunkt ikke bør gives bedre adgang til information end de øvrige aktionærer.

Landsstyrets adgang til information fra Landsstyrets bestyrelsesrepræsentanter bør desuden overvejes og præciseres.

Det bør endvidere overvejes, hvorvidt der er behov for en styrkelse af Landsstyrets Bestyrelsessekretariat, eller eventuelt udlægning af dele af Bestyrelsessekretariatets opgaver til en professionel enhed.

Endelig kan det overvejes at indarbejde bestemmelser i de 100% hjemmestyreejede aktieselskabers vedtægter, som bemyndiger eneaktionæren til på egen hånd at kunne udøve de beføjelser, der ellers tilkommer generalforsamlingen - forudsat beslutningen indføres i protokol. En tilsvarende adgang gælder i Danmark i kraft af EU’s 12. selskabsdirektiv.

B.           Styrkelse af Landstingets mulighed for at vurdere Landsstyrets tilsyn og opfølgning

Landstingets Revisionsudvalg (og Landstingets Finansudvalg), modtager fra Landsstyret en årlig redegørelse vedrørende den økonomiske situation og udvikling i de helt og delvist hjemmestyreejede selskaber.  Redegørelsen indeholder en række oplysninger og nøgletal for de Hjemmestyreejede virksomheder. Det bør overvejes at udbygge denne redegørelse med en vurdering fra Landsstyret vedr. det enkelte selskabs økonomi og resultat, med angivelse af forhold, der vækker Landsstyrets bekymring, samt Landsstyrets overvejelser vedr. opfølgning herpå (intensiveret tilsyn, fremsættelse af spørgsmål, anbefalinger, udøvelse af beføjelser på generalforsamling etc). En sådan udbygget redegørelse bør undergives fortrolighed, således at Revisionsudvalget (og evt. Finansudvalget) er pålagt tavshedpligt i forhold til det øvrige Landsting, samt naturligvis offentligheden.

Landsstyrets forpligtelse til i øvrigt (i årets løb) at informere Landstingets Revisions- og evt. Finansudvalg om forhold i selskaberne bør overvejes og præciseres.

Revisionsudvalgets adgang til at indhente information bør overvejes og om muligt udvides.

Endelig kunne det måske overvejes at styrke offentlighedens indsigt i de Hjem­mestyre­ejede aktieselskaber ved - som i Danmark - at pålægge offentligt ejede aktieselskaber samme oplysningspligt som børsnoterede selskaber.

Lovudvalget foreslår, at der  nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra såvel Landsstyrets som Landstingets administration, som - med fornøden sagkyndig bistand - skal vurdere, hvorledes en sådan styrkelse af henholdsvis Landsstyrets varetagelse af aktionær-rollen og Revisionsudvalgets informationsadgang mest hensigtsmæssigt kan opnås.

3.           Indsigt i samtlige midler afsat på Finansloven

Forslaget om at give Revisionsudvalget adgang til indsigt i samtlige midler afsat på Finansloven har selvstændig betydning i forhold til bl.a en række fonde, foreninger og institutioner, som modtager Landskassemidler. Forslaget har endvidere selvstændig betydning i forhold til kommunerne.  De berørte fonde, foreninger, institutioner og kommuner  revideres imidlertid i forvejen af uafhængige revisorer, hvilket indebærer en (formentlig tilstrækkelig) kontrol med, om Hjemmestyrets tilskud anvendes efter sit formål. Revisionsudvalget har samtidig mulighed for  at lade ekstern revision vurdere, hvorvidt en given hjemmestyre-forvaltningsenhed har etableret hensigtsmæssige procedurer til sikring af, at bestemte tilskudsbetingelser (som f.eks tilsendelse af årsregnskab, beretninger og lignende) er opfyldt. (En sådan vurdering kan foretages i kraft af Revisionsudvalgets adgang til at foretage forvaltningsrevision). Det er derfor et spørgsmål, om de omkostninger, som er forbundet med en udvidelse af Revisionsudvalgets kompetence på dette område, generelt kan forventes at stå mål med udbyttet. For så vidt angår bloktilskuddet til kommunerne, er det også et spørgsmål, hvorvidt Revisionsudvalget kan gives indsigt i bloktilskuddets anvendelse uden at dette kolliderer med det  grundlovssikrede kommunale selvstyre.

Skønt Lovudvalget har principiel forståelse for også denne del af beslutningsforslaget, finder udvalget derfor ikke på det foreliggende grundlag  tilstrækkelig anledning til at støtte forslaget om, at Revisionsudvalget gives adgang til indsigt i samtlige midler afsat på Finansloven. Lovudvalget opfordrer dog Landsstyret til i forbindelse med en revision af  regelsættet at overveje, hvorvidt Revisionsudvalgets kompetence med fordel kan udvides til at omfatte nærmere afgrænsede grupper af tilskudsmodtagere. Landstingets Revisionsudvalg bør inddrages i disse overvejelser.

I overensstemmelse med ovenstående ønsker et enigt Lovudvalg at fremsætte følgende ændringsforslag til beslutningsforslaget: Beslutningsforslaget foreslås affattet som følger:

Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges under  Landstingets efterårssamling 2002 at fremsætte forslag til ændring af gældende regler, således at der skabes klar hjemmel for Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber til iværksættelse af forvaltningsrevision.  Samtidig nedsættes en arbejdsgruppe, som skal fremkomme med forslag til styrkelse af rammerne for Landsstyrets varetagelse af Hjemmestyrets aktionærrolle og til styrkelse af Landstingets kontrol hermed. I arbejdsgruppen indgår repræsentanter for såvel Landstingets som Landsstyrets administration.

	Anders Andreassen, Siumut,  For­mand
Godmand Jensen, Atassut, Næstformand		Lars Karl Jensen, Siumut
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit		Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet

Isumaliutissiissut

Naalakkersuisut Inatsisartut kukkunersiuisarnerannut maleruagassat atuuttut allan-nguutissaannik kingusinnerpaamik Inatsisartut 2002-mi upernaakkut ataatsimiinneranni siunnersuuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaaliornikkut anguneqarsinnaaqqullugit Inatsisartut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliaata pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuisinnaaneranut inatsisitigut tunngavissanik ersarissunik pilersitsinissaq aamma Inatsisartut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliaata Namminersornerullutik Oqartussat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit ingerlatseqatigiiffiutaannik qulaajaasinnaatitaalernissaa kiisalu Inatsisartut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliaata aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunik allanik tamanik qulaajaasinnaatitaalernissaa

pillugu

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaata

ISUMALIUTISSIISSUTAA

Aalajangiiffigisassatut siunnersuutip aappassaaneerneqarnerani saqqummiunneqartoq

Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:

Inatsisartuni ilaasortaq Anders Andreassen, Siumut, siulittaasoq

Inatsisartuni ilaasortaq Godmand Jensen, Atassut, siulittaasup tullia

Inatsisartuni ilaasortaq Lars Karl Jensen, Siumut

Inatsisartuni ilaasortaq Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit

Inatsisartuni ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit

Eqikkaaneq

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat UKA 2000-mi nalunaarusiorpoq, tassanilu oqaatigineqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqartussaaffiisa annertusineqarlutillu erseqqissarneqarnissaat ataatsimiititaliamit pisariaqartinneqartoq. Tamatumunnga malitsigitillugu ataatsimiititaliaq UKA 2001-imi aalajangiiffigisassatut siunnersuummik matuminnga saqqummiussivoq.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami ilaasortat siunnersuutaata kingunerissavaa Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamut makku qulakkeerunneqarnissaat:

1.           pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuisinnaaneq, tassa pisortat ingerlatsiviat pineqartoq aningaasatigut mianerisariaqakkanik pissusissaatut mianerinnissimanersoq naliliisoqarsinnaanngorlugu

2.           Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiutaat pillugit paasitinneqarsinnaatitaaneq, kiisalu

3.           aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunik paasitinneqarsinnaatitaaneq

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap siunnersuuteqarnermini tunngavissaatillugit tunngaviusumik isummersuutai Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap nalinginnaasumik taperserpai. Inatsisartullu sulinerannut annertuumik pingaarutilimmik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap sukumiisumik annertuumillu piareersaateqarsimaneranut qujaffigissallugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorivoq.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap siunnersuutaani immikkoortunut ataasiakkaanut tunngatillugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq ima oqaaseqaateqassaaq:

Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisissaannut atatillugu piareersaataasumik suliarineqartut tunngavigalugit Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq malittarisassat atuuttut naapertorlugit pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinermik ingerlatsinissaminut periarfissaqareersoq. Inatsisitigulli tunngavik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami ilaasortat siunnersuutaannut naapertuuttumik erseqqissarneqartariaqarpoq.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni pissutsinik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasitinneqarsinnaatitaanissaanut tunngatillugu illuatungaatigut sullissinissamik isumaqatigiissutit kukkunersiuisunit nakkutigineqarsinnaanerannut periarfissaq illutungaatigullu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit, Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaateqarfigisaattut isigalugit, kukkunersiuisunit nakkutigineqarsinnaanerannut periarfissaq immikkoortisimaneqartariaqarput.

Sullissinissamik isumaqatigiissutinut tunngatillugu ingerlatseqatigiiffiup pineqartup kukkunersuisuata ingerlatseqatigiiffik isumaqatigiissummik naammassinnissimanersoq pillugu immikkut uppernarsaammik saqqummiussinissaanik piumasaqaateqarnissamut Namminersornerullutik Oqartussat periarfissaqarput. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut sullissinissamik isumaqatigiissutigisaata naapertuuttumik ilusilersorneqarsimanera naapertuuttuunersoq pillugu kukkunersiuisut avataaneersut nalileeqqullugit qinnuiginissaannut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq periarfissaqarpoq, alltulluunniit oqaatigalugu: Naalakkersuisut sullissinissamik isumaqatigiissuteqarnerminni aningaasatigut mianerisariaqakkanik pisariaqartutut mianerinnissimanersut.

Periarfissat taakku aningaasanik Landskarsimit sullivinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut sullissinissamik isumaqatigiissutit aqqutigalugit ingerlatinneqartartunik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasissutissinneqarnissamik nakkutiginninnissamillu pisariaqartitsineranik pingaarnertigut matussusiisinnaasorinarput.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit iluini pisunik paasitinneqarsinnaanissamut tunngatillugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq tamat oqartussaaqataanerat taamatullu ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni pitsaanerpaamik aqutsinissap qulakkeerneqarnissaa eqqarsaatigalugit Inatsisartut paasissutissanik pissarsisinnaanerata patajaallisarneqarnissaanut tunngavissaqartoq.

Taamatulli patajaallisaaneq allamik ilaqartinnagu naammanngilaq. Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut soqutigisaannik Naalakkersuisut isumaginninnerannut atugassarititaasut tamatuma peqatigisaanik aamma patajaallisaavigineqartariaqarput. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni ingerlatsinermik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasitinneqarsinnaatitaanera naleqartutut aatsaat oqaatigineqarsinnaavoq aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffimmut pineqartumut tunngatillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap kaammattuutigisaasa malinneqarsinnaanerannik Naalakkersuisut qulakkeerinninnissamut periarfissaqarpata.

Taamaattumik Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq isumaqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap siunnersuuteqarnerani anguniagaasut tamakkiisumik piviusunngortinneqassappata Inatsisartut paasissutissinneqarsinnaanerannut killissarititaasut taamatullu Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut soqutigisaannik Naalakkersuisut isumaginninnissaannut killissarititaasut patajaallisaavigineqartariaqartut. Tamannalumi Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannit kaammattuutigineqartunut naapertuuppoq.

Taamatut annertusaaneq qanorpiaq imaqartinneqassanersoq misissuiffigeqqissaarneqartariaqarpoq. Misissueqqissaarnermi taamaattumi aaqqiissutissat nunatsinni aningaasaqarnermut allaffissornermullu atugassarititaasunut naapertuussakkat nassaariniarneqarnissaat soorunami aamma eqqarsaatiniitsinneqartariaqarpoq, soorlu tamanna siunnersuummik siullermeerinermi erseqqissarneqartoq.

Tamatumanili anguniagaasariaqartut tassaasariaqarput ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut pitsaanerpaamik ingerlanneqarnersut pillugu nakkutilliinerup sukumiinerulernissaata anguneqarnissaa aammalu Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut soqutigisaannik naammaginartumik ingerlatsinersut pillugu naalakkersuinikkut akisussaaffeqartoqalernissaata anguneqarnissaa.

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa suleqatigiissitamik Naalakkersuisut taamatullu Inatsisartut allattoqarfiisa sinniisuinik inuttaqartinneqartumik pilersitsisoqassasoq, suleqatigiissitallu - ilisimasalinnit pisariaqartinneqartutut ikiorserneqarluni - Naalakkersuisut aktiaatilittut ingerlatsinermik isumaginninnerannik aammalu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasissutissanik pissarsisinnaanerata patajaallisaavigineqarnera taanna qanoq naleqqunnerpaamik anguneqarsinnaanersoq naliliiffigissavai.

Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunik tamanik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasitinneqarsinnaatitaanissaanik siunnersuut ilaatigut aningaasaateqarfinnut, peqatigiiffinnut sullivinnullu (institutioninut) arlalinnut Landskarsimit aningaasanik pissarsisartunut tunngatillugu immikkut kinguneqassaaq. Taamatuttaaq siunnersuut kommuninut tunngatillugu immikkut kinguneqassaaq. Aningaasaateqarfiit, peqatigiiffiit, sulliviit (institutionit) kommunillu eqqorneqartut kukkunersiuisunit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit kukkunersiorneqartareerput, tamatumalu nassatarisaanik Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutigineqartut siunertanut atorneqarnersut nakkutigineqartarlutik. Tamatuma peqatigisaanik tapiissuteqarnermi piumasaqaatit aalajangersimasut eqqortinneqarnissaannut qulakkeerinnittunik Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiviutaat pineqartoq periutsinik naapertuuttunik pilersitsisimanersoq pillugu kukkunersiuisut avataaneersut naliliitinneqarnissaannut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq periarfissaqarpoq. Taamaattumik apeqqutaavoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap immikkoortumi tassani oqartussaaffiata annertusineqarnerata aningaasartuutit nassatarisassai pissarsiaqaataasussanit ataatsimut isigalugu annertunerussannginnersut. Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinut tunngatillugu aamma apeqqutaavoq kommunit namminersornissamut inatsimmi tunngaviusumi qulakkiikkamik piginnaatitaaffiat kalluarnagu ataatsimoortumik taapiissutit atorneqarnerannik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq paasitinneqarsinnaanersoq. Inatsisilli Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa malittarisassanik nutarterinerminnut atatillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqartussaaffiisa iluaqutissarsiffiusumik erseqqissarneqarsinnaaneri immaqalu tapiissutinik pissarsisartut kikkuuneri erseqqinnerusumik killiliivigalugit ilanngunneqarnerisigut annertusineqarsinnaanerat isumaliutersuutigeqqullugu.

Siuliani allassimasumut naapertuuttumik Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq allannguutissatut siunnersuummik saqqummiussissaaq.

Aallaqqaasiut

Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat UKA 2000-mi nalunaarusiorpoq, tassanilu oqaatigineqarpoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqartussaaffiisa annertusineqarlutillu erseqqissarneqarnissaat ataatsimiititaliamit pisariaqartinneqartoq. Tamatumunnga malitsigitillugu ataatsimiititaliaq UKA 2001-imi aalajangiiffigisassatut siunnersuummik matuminnga saqqummiussivoq. Siullermeerinermi siunnersuut Inatsisartuni paartiinit il.il. annertuumik taperserneqarpoq, Naalakkersuisulli siunnersuutip itigartinneqarnissaa inassuteqaatigalugu. Siunnersuut Inatsisartut Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaannit suliarineqartussanngorlugu innersuunneqarpoq. Siunnersuutip sukumiisumik suliarineqarnissaa siunertaralugu aappassaaneerinissap ataatsimiinnermut matumunnga kinguartinneqarnissaa ataatsimiititaliamit qinnutigineqarpoq. Ataatsimiititaliap siunnersuummik suliarinninnerminut atatillugu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat ataatsimeeqatigaa.

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap aallaqqaasiullugu oqaatigissavaa Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap siunnersuuteqarnermini tunngavissaatillugit tunngaviusumik isummersuutai ataatsimiititaliap nalinginnaasumik tapersermagit. Inatsisartullu sulinerannut annertuumik pingaarutilimmik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap sukumiisumik annertuumillu piareersaateqarsimaneranut qujaffigissallugu Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorivoq.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut immikkoortunik pingasunik imaqarpoq:

1.           Pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuineq:

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami ilaasortat siullertut siunnersuutigaat Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinninnermik ingerlatsisinnaalernissaa inatsisitigut ersarissumik tunngavissinneqassasoq.

Pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuineq tassaavoq ingerlatsivik pineqartoq aningaasatigut pisariaqartumik mianerisassanik mianerinnissimanersoq pillugu naliliineq, taamaalillunilu ingerlatsiviup pineqartup naammattumik makku qulakkeersimanerai nalilerneqartarluni:

Aannertusaarsinnaaneq:                 Iluaqutissanik atugassat sullissussutillu pisariaqartinneqartut pitsaassusissaq amerlassutsillu eqqarsaatigalugit akilersinnaanerpaamik pissarsiarineqarsimanersut.

Tunisassiorsinnaassuseq:                 Nukissat atukkat tunisassiornerullu akornanni pissutsit pitsaanerpaamik alaatsinaanneqarnersut.

Naammassisaqarsinnaassuseq:       Anguniagassatut siunniussat anguneqarsimanersut nukissatullu pigisat atorneqarnerisa kingunerisaattut angusassat anguneqarsimanersut.

Aningaasaqarnikkut aqutsineq:      Aannertusaarisinnaassuseqarneq, tunisassiorsinnaassuseqarneq naammassisaqarsinnaassuseqarnerlu ingerlaavartumik naliliiffigisinnaanngorlugit aqutsisut aqutseriaatsimik aaqqissuussisimanersut - aammalu ingerlatassanik ingerlaavartumik tulleriinnilersuinikkut anguniagassatut aalajangiussat anguneqarnissaannut aqutsisut aqutsinermut sakkussaminnik atuinersut.

Nalinginnaasumik kukkunersiuinikkut - Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuserineq pillugu inatsisaat naapertorlugu - misilinneqartarpoq “naatsorsuuserinermi qanoq iliuutsit akuersissutinut nalunaarutigineqarsimasunut, inatsisinut peqqussutinullu allanut kiisalu isumaqatigiissutaasimasunut nalinginnaasumillu suleriaatsinut naapertuuttuunersut.”

Taamatut misiliineq Naalakkersuisut aqutsinerminni Inatsisartunit killiliussat iluini aqutsinerannik nakkutiginninnermi soorunami qitiulluinnarpoq. Apeqqutaavorli qanoq iliuuserineqartut aningaasaaliissutissatut akuersissutigineqartunut, inatsisinut peqqussutinullu naapertuunnersut pillugit nakkutilliineq namminermi naammannersoq.

Niuernermi killilersugaanngitsumik ingerlatsinerup namminersortut nukinnik pigisaminnik sapinngisamik pitsaanerpaamik atuisariaqarlersittarpai. Sullivik nukinnik pigisaminik naammattumik annertussusilimmik isumatusaarluni atuinngikkuni sullivinnit nukinnik pigisaminnik pitsaanerusumik atorluaasunit unammillerneqarluni suujunnaarsinneqaratarsinnaavoq. Pisortat aqutsineranni unammillernerup tungaatigut taama inissisimasoqanngilaq, taamaattumillu aamma aningaasanik aqutsinikkut aannertusaarinissap, tunisassiornissap naammassisaqarsinnaassutsillu qulakkeerneqarnissaannut taama annertutigisumik kajumissuseqalersitsisoqarsinnaanani. Pisortalli aqutsinerminni nukinnik pigisaminnik pitsaanerpaamik ingerlatsinissamut pisussaaffeqarput. Pisussaaffik tamanna eqqortinneqarnersoq pillugu Inatsisartut nakkutilliinermik ingerlatsinissaat pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinermik ingerlatsisinnaanngikkaanni ajornakusoortuussaaq.

Inatsisartut pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinermik ingerlatsisinnaanissaat ataatsimiititaliamit - Inatsisartut inatsisaat pillugit Ataatsimiititaliamit - Inatsisartut Naalakkersuisullu oqartussaaffiisa immikkoortinneqarnissaat ersarissumillu nassuiaatigineqarnissaat siunertaralugu Inatsisartut pillugit Inatsisartut inatsisaata taamani atuuttup aammalu Inatsisartut Suleriaasiata iluarsartuunneqarnissaat pillugit siunnersuummik saqqummiussinissamut Inatsisartunit 1984-imi pisussaaffilerneqartumit, tunngavissaatillugu naatsorsuutigineqarsimavoq. Tamanna Inatsisartut inatsisaat pillugit Ataatsimiititaliap toqqammavissatut isumaliutsissiissutaani 26. oktober 1987-imeersumi erseqqissumik allassimavoq:

“Ataatsimiititaliap taassuma misissortagassaraa Namminersornerullutik Oqartussat isertitarisimasaat tamavimmik naatsorsuutinut ilanngunneqarsimanersut, aamma aningaasartuutaasimasut aningaasaqarneq pillugu inatsimmik allamilluunniit aningaasaliinermik inatsimmik tunngaveqarnersut, kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat landskarsep naatsorsuutaannut ilanngutassanik aningaasartuuteqarsimanersut landskarsep aningaasaqarniarneranut naapertuuttumik.” (*taamani nutserneqarnera malinneqarpoq)

Aammattaaq toqqammavissatut isumaliutissiissummi innersuussutigineqarpoq Inatsisartut oqallinneranni oqaatigineqarmat kukkunersiuisarnermi periutsip, kukkunersuisut ilaatigut ima piginnaatinneqalerlutillu suliakkerneqarsinnaalernissaannik kinguneqartumik “Landskarsep naatsorsuutai taamatut kukkunersiorneqartalerpata, ingerlatsineq aamma uparuartuiffigineqarsinnaanngussaaq, isumannaatsumik ingerlanersoq imaluunniit sutigut pisariillisaaffigineqarsinnaanersoq” (*taamani nutserneqarnera malinneqarpoq), ineriartortinneqarnissaa kissaatiginartoq.

Kukkunersiuinermulli Ataatsimiititaliap oqartussaaffiinut suliassaanullu tunngatillugu Inatsisartut inatsisaat pillugit Ataatsimiititaliap tunngavissaatitai Ataatsimiititaliap Iluarsartuusseqqittussap inatsisissatut siunnersuummik oqaasertalersuinerani ersersinneqanngillat, tamatumani takuukkit toqqammavissatut isumaliutissiissummi inatsisissatut siunnersuutitut ilanngunneqartumi § 14, imm. 6-7. Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkamut tassunga oqaasertaliunneqartut Inatsisartut inatsisaanni kingusinnerusukkut akuersissutigineqartumi § 17-imi oqaasertaliunneqartunit annertuumik allaanerussuteqanngillat (Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 11, 20. oktober 1988-imeersoq):

§  17. Landskassep naatsorsuutaasa kukkunersiorneqartarnerannut ataatsimiititaliap landskassep naatsorsuutai kukkunersiuisullu taakkununnga oqaaseqaataat ukiumut ataasiarluni misissuataassavai, naatsorsuutillu pisariaqalersitaannik Naalakkersuisunut apeqquteqarlunilu oqaaseqarfiginnittassalluni. Apeqqutit oqaaseqaatillu Naalakkersuisut akissutaat ilanngullugit Inatsisartunut saqqummiunneqassapput.

  Imm. 2.  Ataatsimiititaliap suliamut atugassatut pisariaqartitani paasissutissat, ilanngussat (bilagit), nalunaarusiat il.il. pisortanit naatsorsuuserisunit piniarsinnaavai. Ataatsimiititaliamut ilaasortat arlaata kissaatigippagu paasissutissat taaneqartut ataatsimiititaliamit piniarneqarsinnaapput.

Aalajangersagarli taanna piareersaataasumik suliaqarnermi tunngavissaatinneqartutut taaneqartut naapertorlugit paasineqassaaq.

Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuseriveqarnerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaata  (matuma kingorna “Naatorsuuserineq pillugu inatsimmik” taagorneqartussap) akuersissutigine-qarnerani kingusinnerusukkulluunniit Inatsisartut Suleriaasiata allanngortinneqartarnerani tamatuma allanngortinneqarnissaata siunertarineqarsimanera takuneqarsinnaanngilaq.

Naatsorsuuserineq pillugu inatsimmi § 5-imi aalajangersarneqarpoq Landskarsip ukiumoortumik naatsorsuutai kukkunersiuisumit naalagaaffimmit akuerisamit Inatsisartunit taamatut atorfinitsinneqartumit kukkunersiorneqartassasut. Kukkunersiuinermi naatsorsuutit eqqornersut misilinneqartassaaq, taamatullu aamma naatsorsuusiornermi qanoq iliuutsit aningaasaliissutissatut akuersissutinut nalunaarutigineqarsimasunut, inatsisinut peqqussutinullu allanut kiisalu isumaqatigiissutaasimasunut nalinginnaasumillu suleriaatsinut naapertuuttuunersut misilinneqartussaalluni.

Pisortat aningaasaataannik naapertuuttumik aqutsinissamik pisortat ingerlatsinerat pillugu inatsiseqarnermi tunngavigineqartup peqqussutitut, eqquutsinneqarnera kukkunersiuisunit avataaneersunit naatsorsuutit pillugit inatsit malillugu misilinneqartussatut, isigineqarsinnaaneranut tunngatillugu apeqqutaavoq qanoq paasinnittoqarnersoq. Taamatut paasinnittoqarsinnaaneranut qularnaatsunik tunngavissaqarsorinanngilaq.

Akerlianilli Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit inatsit piareersaasiorlugu suliat naapertorlugit - siuliani taaneqareersutut - “Namminersornerullutik Oqartussat landskarsep naatsorsuutaannut ilanngutassanik aningaasartuuteqarsimanersut landsarsep aningaasaqarniarneranut naapertuuttumik” paasiniarlugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kukkunersiuisunullu avataaneersunut apeqquteqarsinnaanera, tassa pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinermut tunngasuteqarsinnaasunik apeqquteqarsinnaanera, naammattumik annertussuseqartumik naatsorsuutigineqarsinnaavoq.

Taamatullumi periarfissaqarnini Kukkunersiunermut Ataatsimiititaliap atortarsimavaa, kingullertigullu assersuutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat inissiigallartarnernut aningaasartuutigisaasa naliliiffiigineqarneranni aammalu Kalaallit Nunaanni Ameerniarfiup ammit igiinnartagaasa qanoq annaasaqaataasarnerannik naliliinermi.

Tamanna tunngavigalugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuisinnaaneranut inatsisitigut tunngavissaasa erseqqissaavigineqarnissaat Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap pissusissamisoortutut naapertuuttutullu isigaa.

Siunnersuutip ilaata taassuma aningaasartuutit qaffariapiloornerannik allaffissornikkullu suliassat annertusipiloornerannik kinguneqarsinnaaneranik Naalakkersuisut isumakuluuteqarnerat ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq. Taamaattumik ataatsimiititaliaq pissutissaqarsorivoq erseqqissassallugu pisortat ingerlatsinerannik kukkunersuineq soorunami ingerlanneqartariaqartoq Namminersornerullutik Oqartussanut naapertuutinngitsumik aningaasartuuteqartitsinani imaluunniit allaffissornikkut ima annertutigisumik artukkiinertaqanngitsumik allaat ingerlatsinermi pisussaaffiit allat isumagineqarsinnaajunnaarsillugit. Allatut oqaatigalugu pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuineq isumatusaartumik ingerlanneqartariaqarpoq, soorluttaaq tassunga atasumik aningaasartuutaasut immikkoortumi pineqartumi ingerlatsinermik kukkunersiuinikkut  annikillisaatitut sipaarutaasussatut naatsorsuutigineqarsinnaasunut naammaginartumik sanilliussissutigineqarsinnaasariaqartut.

2.           Aktiaateqarluni ingerlatsivinnik Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunik kukkunersiuineq.

Siunnersuummi immikkoortut pingaarutillit aappaat tassaavoq Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaata aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni pissutsinik paasitinneqarsinnaatitaalernissaa.

Tamat oqartussaaqataaneranni tunngaviit annikillisarneqarnerat.

Malittarisassat atuuttut naapertorlugit Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat Landskarsip naatsorsuutaanut aammalu sullivinnut namminersortitanut tunngasunik taamaallaat paasitinneqarsinnaatitaavoq. Aktiaateqarlunili ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit nakkutigineqarsinnaanngillat. 90-ikkut ingerlanerini ingerlatseqatigiiffiit arlallit pisortanit pigineqartut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinngortinneqarsimapput, taamatumalu kingunerisaanik Namminersornerullutik Oqartussat naliliutaannik Inatsisartut paasitinneqarsinnaatitaanerat annaajartuaarneqarsimalluni. Kukkunersuinermullu Ataatsimiititaliap isumaa malillugu tamanna nalinginnaasumik akuerisatut tamat oqartussaaqataaneranni tunngavigineqartumut, tassalu Inatsisartut aningaasaliinissamut pissaaneqarnermik aningaasaliissutillu atorneqarnerannik nakkutilliinermik tigumminnittuunerannut naapertuutinngilaq.

Danmarkimi Kalaallit Nunaanisulli ingerlatseqatigiiffinni arlalinni ulluinnarni ingerlatsinerup aningaasarsiutigalugu ingerlatsisunut tunniunneqarnissaa aammalu pingaarnertut anguniagassanik killissarititaasussanillu aalajangersaarnermi naalakkersuinikkut ingerlataqartut sunneqataasinnaanerata killilerneqarnissaa toqqarneqarsimavoq. Tamatuma kingunerisaanik aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut amerliartorsimapput. Tamannali peqatigalugu naalagaaffiup naliliutaanik nakkutiginnissinnaaneq Folketingimit annaaneqarsimanngilaq. Ingerlatseqatigiiffinngortitsinermimi ingerlatseqatigiiffiit pineqartut naatsorsuutaannik Rigsrevisionip paasitinneqarsinnaatitaanera mattunneqarsimanngimmat. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit kukkunersiorneqarsinnaanerannik toqqaannartumik tunngavissiineq Naalagaaffimmik kukkunersiuisarneq pillugu inatsimmut 1996-imi aatsaat ilanngunneqaraluarpoq, aktiaateqarlutilli ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut malittarisassaanni naalagaaffiup kukkunersiuisuata ataatsimeersuarnermi kukkunersiuisussatut toqqarneqartumik peqateqarluni kukkunersiuinermik ingerlatsinissaata ilanngunneqartarnera nalinginnaasimavoq. 1996-imi inatsimmik allanngortitsinikkut naalagaaffiup kukkunersiuisuata aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni nalagaaffimmit pigineqartuni kukkunersiuisinnaanera tunngavissinneqarpoq.

Aaqqissuussinermut tamatumunnga assingusumik nunatsinni aaqqissuussisoqarnissaa Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliami ilaasortanit kissaatigineqarpoq.

Misilittagaalersimasut - nakkutilliinissamik pisariaqartitsineq?

Inatsisiliortut nakkutiginnittuunissaannut tunngasumik siuliani tunngaviusumik isummersuutinut  aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni ingerlatsinermi misilittagaalersimasut taakkulu ingerlatsivigineqarnerisa nakkutigineqarnissaannik pisariaqartitsineq ilanngunneqarsinnaapput.

Ukiuni kingullerni aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni naammaginartumik angusaqartoqartarsiman-nginneranut aammalu Namminersornerullutik Oqartussat aktiaateqartutut sooq siusinnerusukkut akulerussimannginneranik aperisariaqalersitsisunik arlalinnik assersuutissaqarpugut. Eqqortussaq pillugu oqaatigineqartariaqarpoq naalakkersuinermik suliaqartut inuiaqatigiit eqqarsaatigalugit piumasaqaatigisarsimasaat, sulliviup pineqartup niuernermi atugassarititaasut kisiisa tunngavigalugit ingerlatsinermigut angusarisinnaasaraluanit, ingerlatsinikkut pitsaannginnerusumik angusaqartarsimanermut amerlasuutigut ilapittuutaasarsimasinnaasut. Tamannali ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut tamakkerlutik tamatigullu pitsaanerpaamik ingerlatsivigineqartarsimannginnerannik tunngavisumik isumaqarnermik allanngortitsinngilaq.

Assersuutissatut misinnangaartutut eqqaamavarput Puisi A/S Naalakkersuisut aktiaatilittut inissisimanerminnik isumaginninnerannut tunngasumik apeqqutip soqutiginaateqalerneranut peqataaqataasoq. Inatsisartut ataatsimiinneranni matumani ilaasortat siunnersuutaat arlallit apeqqummut tassunga attuumassuteqarput. Tassalu Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut inissisimanerannik nakkutiginnittussamik nakkutilliisoqarfimmik pilersitsinissaq pillugu Inatsisartuni ilaasortap Anthon Frederiksenip siunnersuutaa aammalu misissuisussatut ataatsimiititaliat pillugit inatsisip kunngip peqqussutaatigut atuuttuulersinneqarnissaa pillugu Inatsisartuni ilaasortap Johan Lund Olsenip siunnersuutaa.

Tamatuma peqatigisaanik Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata (Puisi pillugu suliami misissuinerit ingerlatseqqinneqarnissaannut aningaasaliissuteqarnissamik qinnuteqaammut atatillugu) erseqqilluinnartumik oqaatigaa Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut inissisimanerannik isumaginninnerup patajaallisaavigineqarnissaa pisariaqartoq.

Taamaalillutik misilittagaalersimasut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunik Inatsisartut nakkutiginnissinnaanerisa patajaallisaavigineqarnissaanik kissaateqarnermut ilapittuutaasimapput.

Aktiaateqarlunili ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut nakkutigineqarnissaannik apeqqut marlunnik immikkoortoqarpoq:

Taamaalilluni illuatungaatigut Landskarsip aningaasaatai aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut ingerlaavartumik ingerlaartinneqartartut illuatungaatigullu Landskarsip aningaasaatai aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni Namminersornerullutik Oqartussanit pituttugaasimasut immikkoortisimaneqartariaqarput. Allatulluunniit oqaatigalugu: Sullissinissamik isumaqatigiissutinik nakkutiginninneq aammalu Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut soqutigisaannik nakkutiginninneq (aningaasaatinik aqutsineq) immikkoortisimaneqartariaqarput.

Sullissinissamik isumaqatigiissutinik nakkutilliineq

Sullissinissamik isumaqatigiissutinut tunngatillugu ingerlatseqatigiiffiup pineqartup kukkunersuisuata ingerlatseqatigiiffik isumaqatigiissummik naammassinnissimanersoq pillugu immikkut uppernarsaammik saqqummiussinissaanik piumasaqaateqarnissamut Namminersornerullutik Oqartussat periarfissaqarput. Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut sullissinissamik isumaqatigiissutigisaata naapertuuttumik ilusilersorneqarsimanera naapertuuttuunersoq pillugu kukkunersiuisut avataaneersut nalileeqqullugit qinnuiginissaannut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq periarfissaqarpoq, alltulluunniit oqaatigalugu: Naalakkersuisut sullissinissamik isumaqatigiissuteqarnerminni aningaasatigut mianerisariaqakkanik pisariaqartutut mianerinnissimanersut.

Periarfissat taakku aningaasanik Landskarsimit sullivinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut sullissinissamik isumaqatigiissutit aqqutigalugit ingerlatinneqartartunik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasissutissinneqarnissamik nakkutiginninnissamillu pisariaqartitsineranik pingaarnertigut matussusiisinnaasorinarput.

Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut soqutigisaat

Aningaasat ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussat pigisaanni Namminersornerullutik Oqartussanit pituttorneqartut eqqarsaatigalugit ingerlatseqatigiiffiit ingerlatsinerannut aammalu Naalakkersuisut aktiaatilittut inissisimanerminnik isumaginninnerannik nakkutiginninnermut tunngatillugu paasissutissinneqartarnissamik Inatsisartut ersarilluinnartumik tunngaveqarluartumillu soqutigisaqarput.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut atiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsit naapertorlugu kukkunersuisumit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik ataatsimeersuarnermilu toqqagaasumit kukkunersiorneqartassapput.  Ukiumoortumik naatsorsuutinik kukkunersuisumit oqaaseqarfigineqarsimasunik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq pissarsisinnaavoq. Ingerlatseqatigiiffiulli kukkunersiuisuata suliassarinngilaa ingerlatseqatigiiffimmi pisortaasut niuernermut tunngasumik iliuusaannik naliliiffiginninnissaq, tassungalu ilanngullugu “aningaasatigut mianerisarialinnik pisariaqartumik mianerinnittoqarsimanersoq” naliliiffigisassarinagu.

Taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat naliliutaannik akisussaassuseqartumik aqutsineq anguneqassappat Naalakkersuisut Namminersornerullutik Oqartussat (kisermaassillutik) aktiaatilittut inissisimanerannik isumaginninnerat isumaliutersuutigineqartariaqarpoq.

Inuiaqatigiinni aningaasatigut annertunngitsumik unammillernermillu killilimmik tunngaveqarluni ingerlatsiviusuni niuernermi nukiit, inuiaqatigiinni aningaasatigut annertuumik tunngaveqarluni ingerlativiusutulli annertutigisumik, aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiup naalagaaffimmit imaluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartup pitsaanerpaamik ingerlatsinissaanut aammalu aningaasatigut mianerisariaqakkat pisariaqartumik mianerineqarnissaannut kajumilersinneqarsinnaanngiffiani (kisermaassilluni) aktiaatilittut inissisimanerup isumagineqarnissaanut piumasaqaateqarnissaq immikkut ittumik pisariaqarsinnaavoq. Tamanna minnerunngitsumik atuuppoq ingerlatsinikkut pitsaanngitsumik angusaqarsimanerup pisortanit tapiiffigineqarnikkut imaluunniit aningaasalersorneqarnikkut pitsanngortinneqarsinnaaneranut periarfissaqartoqartillugu.

Taamaattumik Namminersornerullutik Oqartussat naliliutaannik akisussaassuseqartumik ingerlatsissagaanni pisariaqarpoq Naalakkersuisut aktiaatilittut inissisimanermik pimoorussillutik ingerlatsinissaat.

Tamanna aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit ingerlatsivigineqarneranni Naalakkersuisut annikitsualuit ilanngullugit akuleruffiginnittarnissaattut paasineqassanngilaq. Inuussutissarsiornermimmi aallaaveqarluni, tassa naalakkersuinermik aallaaveqarani, ingerlatseqatigiiffiit pineqartut aqunneqarnissaasa qulakkeerneqarnissaa siunertaralugu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffittut ilusiliilluni pilersitsinissaq toqqarneqarpoq. Innuttaasut qinigaannit inuussutissarsiornermik ingerlataqartut inuussutissarsiutitigut sullivinnik ingerlatsinissamut tunngavissarissaarnerunerat nassuerutigalugu Inatsisartut tamatumunnga tapersiisimapput. Taamaattumik aallaavittut isigalugu aktiaatilittut inissisimanermik pimoorussilluni ingerlatsinissaq ingerlatsinermut tunngasumik aalajangersimasutigut iliuutsinut akulerunnissamik nassataqanngilaq. Akerlianilli aktiaatilittut inissisimanermik ingerlatsinerup nassatarisaatut Naalakkersuisut ingerlatsinermi killissarititaasunik aalajangersaallutillu taakkua inernerinik nakkutiginnissapput (tassa ingerlatseqatigiiffiup ingerlatsivigineqarneranik ingerlaavartumik naliliineq aammalu ingerlatseqatigiiffik niuernerup tungaanit isigalugu pitsaassusissaatut pisariaqartumik ingerlatsivigineqanngissorinarpat qisuariarnissaq), soorlu ingerlatseqatigiiffik piginnittuusoq ingerlatseqatigiiffiutiminut taamaaliortartoq.

Inatsisartoqarnermut atasumik Namminersornerullutik Oqartussat naliliutaannik akisussaassuseqartumik ingerlatsinermut peqatigitillugu Naalakkersuisut aktiaatilittut inissisimanermik ingerla-tsinerannik Inatsisartut eqqumaffiginnittariaqarput naalakkersuinikkullu akisussaatitsisariaqarlutik tamanna naammigartumik ingerlatsivigineqanngippat.

Taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut inissisimanerannik isumaginninneq marlunnik sammiveqarpoq: Illuatungaani Naalakkersuisut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunik nakkutilliinerat illuatungaatigullu Inatsisartut Naalakkersuisut nakkutilliinerannik nakkutilliinerat.

Naalakkersuisut taamatullu Inatsisartut    aktiaatilinnut sinniisuupput: Namminersornerullutik Oqartussanut. Inatsisartulli Naalakkersuisullu akornanni suliassat agguataarneqarnissaat pillugu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaatigut akuersissutigineqartoq naapertorlugu Namminersornerullutik Oqartussat aqutsivigineqarnerat Naalakkersuisunut isumagisassanngortinneqarsimavoq. Inatsisartut inatsisiliortutut Naalakkersuisut aqutsinerminni killissarisaannik aalajangersaasarput aammalu killissaritat taakku iluini Naalakkersuisut ingerlatsinersut nakkutiginnittarlutik. Taamaattumik aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunik “nakkutiginninnissaq” Inatsisartut suliassarinngilaat. Suliassaq taanna Naalakkersuisut isumagisassaraat. Inatsisartulli nakkutigisinnaallugulu nakkutigisariaqarpaat Naalakkersuisut “nakkutiginninnerminnik” (tassa Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilitttut inissisimanerannik) illersorneqarsinnaasumik naapertuuttumillu ingerlatsinersut.

Naalakkersuisulli aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunik nakkutiginninneranni taamatullu Inatsisartut Naalakkersuisut nakkutiginninnermik ingerlatsinerannik nakkutiginninneranni pisariaqarpoq killissarititaasut pigineqarnissaat.

Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut inissisimanerannik Naalakkersuisut isumaginninnissaannut killissarititaasunik isumatuunik pilersitsisoqarsimanngippat aarleqqutigineqarsinnaavoq ingerlatsinikkut sanngeequtinik saqqummertoqartillugu iliuuseqartoqanngitsoortoqartarsinnaanera. Tamanna Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaqarniarnerata sanngiinnerulerneranik peqatigisaanillu nunatta avammut kiinnertarneranut ajoqutaasinnaasumik kinguneqarsinnaavoq.

Killissarititaasunik, Naalakkersuisut aktiaatilittut inissisimanermik pimoorussillutik isumaginnissinnaanerannik periarfissiisunik, pilersitsisoqarsimanngippat ingerlatsinikkut sanngeequtaasinnaasut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiup pineqartup pisortaasa aamma kisimiillutik akisussaaffigisussaassavaat. Taamaalillunilu Inatsisartut Naalakkersuisunut sammititamik naalakkersuinikkut akisussaatitsisinnaanerat periarfissaqassanngilaq, tamannalu tamat oqartussaaqataanerata tamakkiisuunnginneranik takutsitsisuuvoq. Oqartussaaffik taanna Inatsisartut Naalakkersuisunut isumagisassanngortitaat soorunami akisussaaffimmik malitseqartinneqartariaqarpoq.

Naalakkersuisulli aktiaatilittut inissisimanermik pimoorussillutik ingerlatsinissaannut killissaqartitsineq kisimiitillugu naammanngilaq. Taassuminnga ingerlatsinermik Inatsisartut nakkutilliinissaannut killissarititaasunik pilersitsisoqarsimasariaqarpoq. Killissarititaasussanut taakkununnga ilaavoq Naalakkersuisut Inatsisartunut paasissutissiissuteqarnissamik pisussaaffeqarnissaat, soorluttaaq Inatsisartut paasissutissanik Naalakkersuisunut piniarsinnaanissaannut periarfissaqarnissaat tassunga ilaasoq.

Aktiaatilittut inissisimanermik Naalakkersuisut isumaginninnissaanni killissarititaasut

Naalakkersuisut akissuteqaamminni tikkuarpaat ingerlatseqatigiiffiup siulersuisui - aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsit naapertorlugu - qulliunerusutut aqutsisuusut pisortallu ulluinnarni aqutsisuusut. Siulersuisut suliassaraat malittarisassat innersuussutillu pisortanut atuuttussat aalajangersassallugit peqatigitillugulu nakkutigissallugu pisortat malittarisassat taakku malinneraat. Tamakku saniatigut suilersuisut suliani tamani ingerlatseqatigiiffimmi pissutsit malillugit immikkukajaaq ittuni annertussuseqartunilu aalajangiisassapput. Aktiaateqarlunili ingerlatseqatigiiffimmi qullersaalluni oqartussaasoq tassaavoq ataatsimeersuarneq. Ataatsimeersuarnerup ilaatigut suliassaraa siulersuisunik kukkunersiuisumillu qinersinissaq kiisalu ukiumoortumik naatorsuutinik akuersissutiginnittarnissaq. Ingerlatseqatigiiffiup angusaasa Naalakkersuisullu aningaasaqarnikkut ingerlatsinikkullu ineriartornerup tungaasigut pingaarnertut kissaataasa akornanni naapertuutinngitsoqarpat, tamanna ataatsimeersuarnermi uparuaaffigineqartarpoq.

Nassuiaat taanna eqqortutut oqaatigineqarsinnaagaluartoq, taamaattoq Naalakkersuisut (taamaalillunilu aamma Inatsisartut toqqaannanngikkaluamik) sunneqaataanissamut paasissutissinneqarnissamullu periarfissaannik erseqqinnerusumik killiliinissamut apeqqut akineqanngilaq.

Naalakkersuisut aktiaateqarlunilu ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut siulersuisuini Naalakkersuisut sinniisuutitaasa akornanni pissutsit

Apeqqummi tassani Naalakkersuisut aktiaateqarlunilu ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut siulersuisuini Naalakkersuisut sinniisuutitaasa akornanni pissutsinut tunngasoq pingaaruteqartutut akuuvoq.

Tamatumani apeqqutaasoq tassaaneruvoq ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuni Naalakkersuisut sinniisuutitaat Naalakkersuisunit ilitsersorneqarlutik peqquneqarsinnaanersut aammalu pissutsinik aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffimmut tunngasunik ilisimalikkanik qanoq annertutigisumik Naalakkersuisunut ingerlatsitseqqissinnaanersut.

Qallunaat ministereqarfiisa aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni naalagaaffimmit pigineqartuni siulersuisuni sinniisuutitaannut tunngatillugu apeqqut taamaattoq ukiuni arlalinni Danmarkimi nalornissutigineqarsimavoq. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit naalagaaffimmit pigineqartut pillugit nalunaarummi 1993-imeersumi Finansministeriap isumaqatigaa atorfilittat aktitaateqarluni ingerlatseqatigiiffiup nalagaaffimmit pigineqartup siulersuisuini ilaasortassatut toqqarneqarsimasut ministerimit ilitsersorneqarlutik peqquneqarsinnaassasut aammalu ministerimut ingerlatseqatigiiffimmi pissutsinut tunngasunik paasissutissiisinnaassasut, tamanna ingerlatseqatigiiffimmik ulorianartorsiortitsinermik kinguneqanngippat. Dr. Jur. Erik Werlauffili tamatuma akerlerluinnaanik isumaqarpoq, tassalu siulersuisuni ilaasortat tamarmik immikkut akisussaaffimmik tigumminnittut, taamaattumillu ministerimit ilitsersorneqarlutik peqquneqarsinnaanngitsut. Finansministerialli paasinnittaasia malillugu ukiuni arlalinngortuni ingerlasoqarsimavoq.

Folketingilli Finansudvalgia ungasinngitsukkut apeqqut taannarpiaq pillugu ministerimut apeqquteqaateqarpoq.

Attuumassuteqartut allat: Nakkutilliineq, aqutsineq, akisussaaneq paasissutissiisussaanerlu

Tamatumunnga peqatigitillugu Folketingip Finansudvalgia apeqqutinik arlalinnik - pineqartumut tunngatillugu annertuumik soqutiginaateqartunik - ministerimut saqqummiussisimavoq, tassunga ilanngullugit:

               Nakkutilliinermik qanoq ittumik ministerip ingerlatsinissaa naatsorsuutigineqarsinnaava?

               Aqutsinermik qanoq ilusilimmik ministeri ingerlatsisinnaallunilu ingerlatsisariaqarpa?

               Sulliviup ineriartornissaanut tunngatillugu ministeri qanoq akisussaaffeqarpa?

               Ministeri Folketingimut tamanullu paasissutissiisussaatitaanermut qanoq pisussaaffeqarpat?

Apeqqut siuliani taaneqartoq paasinarsisinneqarsinnaaqqullugu naliliivigineqarsinnaaqqullugulu  ataatsimiititaliamik ministereqarfinnit assigiinngitsunit peqataaffigineqartumik pisariaqarpallu malittarisassanut periuserineqartunullu allannguutissanik siunnersuusiortussamik pilersitsisoqarsimavoq. Ataatsimiititaliap piffissami qanittumi nalunaaruteqarnissaa naatsorsuutigineqarpoq.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni aqutsinermut killigititanik annertusaanissaq

Matuma peqatigisaanik Naalakkersuisut paasissutissiissutigaat Naalakkersuisut tassunga ilanngullugu naliliiffigilersaaraat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni pisortanit pigineqartuni suliamik ingerlatsisinnaassuseqarnermut killissarititaasut nalinginnaasumik iluarsiiffigineqarnissaat pisariaqartinneqarnersoq, tassungalu ilanngullugit siunissami periusissatut pilersaarusioriaasissaq, siulersuisuni ilaasortassanik toqqaasarnermi ivertitsisarnermilu piumasaqaatit, siulersuisut akisussaassuseqarnerannut sillimmasiinissamut tunngasumik malittarisassat, aningaasanut tunngasumik ilusiliineq, tassunga ilanngullugu patajaassusissamut pissarsiassanullu tunngatillugu ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat anguniagassaat kiisalu siunissami nalunaaruteqartarnissamut sakkussat il.il. nalilersuiffigilersaarlugit.

Tamakkiisumik aaqqissuteqarnissaq

Isumaliutersuutit tamakku aalajangiiffigisassatut siunnersuummut matumani pineqartumut tunngatillugu soqutiginaateqarput, tassa Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut inissisimanerannik Naalakkersuisut isumaginninnerisa patajaallisaavigineqarnissaanut kaammatueqataasinnaammata kiisalu aalajangiiffigisassatut siunnersuummisut annertutigisunik aningaasartuuteqarfiunngitsumik ajornartorsiutitaqartiginngitsumillu Naalakkersuisut tamatuminnga ingerlatsinerannik Inatsisartut nakkutiginninnerat nukittorsarneqassalluni.

Allatut oqaatigalugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutip siullermeerneqarnerani naalakkersuinikkut kissaatigineqartut naapertorlugit nunatsinni pissutsinut aningaasatigullu nammassinnaasanut naleqqussakkamik tamakkiisumik aaqqiissuteqarnissamut kaammattaasinnaallutik.

Aaqqiissutissatut ilusiliinermi qaffasissutsini assigiinngitsuni marlunni iliuuseqartoqartariaqassaaq:

A.           Naalakkersuisut sulliviit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut ingerlatsinerannik naliliiffiginninnissamut periarfissaasa patajaallisaaviginerat.

Taamatut patajaallisaaneq assersuutigalugu nalunaaruteqartarnissamik, piffissamut qanittumut  taamatullu ungasissumut anguniagassanik naliliinissamut periarfissiisunik aalajangersaasoqarnissaanik kiisalu anguniagassat taakku suliarineqarneranni tunngavissaqarnissamik (sullivinnik niuerfinnillu misissueqqissaarnernik) piumasaqaateqarnikkut pisinnaavoq.

Tamatumunnga atatillugu aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiinnut ilaannakortumik pigineqartunut tunngasumik immikkut isumaliutersuuteqarnissaq tunngavissaqarsinnaavoq, tassami nalinginnaasumik tunngavissaatinneqartariaqarmat Namminersornerullutik Oqartussat aallaavittut isigalugu aktiaatillit sinnerinit annertunerusu­mik/pitsaaneru-sumik paasissutissinneqartussaannginnissaat.

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut siulersuisuni sinniisuutitaannit Naalakkersuisut paasissutissinneqarsinnaanerannut tunngasut isumaliutersuutigineqartariaqarlutillu erseqqissarneqartariaqarput.

Aammattaaq isumaliutersuutigineqartariaqarpoq Naalakkersuisut Siulersuisunut Allatseqarfiat patajaallisaavigineqarnissamik pisariaqartitsinersoq imaluunniit Siulersuisunut Allatseqarfiup immikkoortuisa ilaat aningaasarsiutigalugu ingerlatsivimmut isumagisassanngortinneqartariaqannginnersut.

Kiisalu isumaliutersuutigineqarsinnaavoq aktiaateqarlutik ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit 100 %-imik pigineqartut malittarisassaanni aalajangersakkanik - aalajangiinerup allattuiffinnut ilanngunneqarneratigut -, ataatsimeersuarnermut piginnaatitaaffigitinneqartunik kisermaassilluni aktiaatillip nammineq isumaginnissinnaalerneranik piginnaatitsisunik, ilanngussisoqarsinnaannginnersoq. Taamatut iliuuseqarsinnaaneq EU-p 12. selskabsdirektivia (EU-p ingerlatseqatigiiffinnut peqqussutaa nr. 12) tunngavigalugu Danmarkimi atuuppoq.

B.           Naalakkersuisut nakkutilliinerannik malitseqartitsisarnerannillu Inatsisartut naliliinissaanni periarfissat patajaallisaavigineqarnerat.

Ingerlatseqatigiiffinni Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigineqartuni aningaasaqarnikkut inissisimaneq ineriartornerlu pillugit Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat (Inatsisartullu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat) nassuiaammik ukiumoortumik tigusaqartarpoq. Nassuiaat paasissutissanik assigiinngitsunik kisitsisinillu sullivinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut tunngasunik pingaarnernik imaqartarpoq. Isumaliutersuutigineqartariaqarpoq nassuiaat taanna ingerlatseqatigiiffiit ataasiaakkaat aningaasaqarniarnerannik angusaannillu, pissutsit Naalakkersuisunit isumakulunnartinneqartut tamatumunngalu malitseqartitsinissamut tunngatillugu (nakkutilliinermik annertusaaneq, apeqquteqarneq, kaammattuuteqarneq, ataatsimeersuarnermi piginnaatitaaffinnik atuineq il.il.) Naalakkersuisut isumaliutersuutaat nalunaarlugit, ilallugu annertusarneqartariaqannginnersoq. Nassuiaat taama annertusagaq isertuussassaasariaqassaaq, taamaliornikkut Kukkunersuinermut Ataatsimiititaliaq (immaqalu Aningaaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq) Inatsisartut sinnerinut soorunalumi aamma tamanut isertuussinissamut pisussanngortinneqarluni.

Naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffinni pissutsinut allanut tunngasut pillugit Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaannut - immaqalu Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut - (ukiup ingerlanerani) paasissutissiissuteqarnissamut pisussaaffiannut tunngasut isumaliutersuutigineqarlutillu erseqqissaavigineqartariaqarput.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasissutissanik pissarsisinnaanera isumaliutersuutigineqartariaqarlunilu ajornanngippat annertusarneqartariaqarpoq.

Kiisalu tamat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut tunngasunik paasissutissinneqarsinnaanerata - Danmarkimi pissusiusut malillugit - aktiaateqarlutik ingerlatseqatigiiffiit pisortanit pigineqartut ingerlatseqatigiiffiit aningaasanik nioqquteqartarfinni nalunaarsorneqarsimasut paasissutissiisussaanerattut ittumik paasissutissiisussanngortinneqarsinnaanera immaqa isumaliutersuutigineqarsinnaavoq.

Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap siunnersuutigaa suleqatigiissitamik Naalakkersuisut taamatullu Inatsisartut allattoqarfiisa sinniisuinik inuttaqartinneqartumik pilersitsisoqassasoq, suleqatigiissitallu - ilisimasalinnit pisariaqartinneqartutut ikiorserneqarluni - Naalakkersuisut aktiaatilittut ingerlatsinermik isumaginninnerannik aammalu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasissutissanik pissarsisinnaanerata taamatut patajaallisaavigineqarnera taanna qanoq naleqqunnerpaamik anguneqarsinnaanersoq naliliiffigissavai.

3.           Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunik tamanik paasitinneqarsinnaatitaaneq.

Aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunik tamanik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap paasitinneqarsinnaatitaanissaanik siunnersuut ilaatigut aningaasaateqarfinnut, peqatigiiffinnut sullivinnullu (institutioninut) arlinnut Landskarsimit aningaasanik pissarsisartunut tunngatillugu immikkut kinguneqassaaq. Taamatuttaaq siunnersuut kommuninut tunngatillugu immikkut kinguneqassaaq. Aningaasaateqarfiit, peqatigiiffiit, sulliviit (institutionit) kommunillu eqqorneqartut kukkunersiuisunit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit kukkunersiorneqarta-reerput, tamatumalu nassatarisaanik Namminersornerullutik Oqartussanit tapiissutigineqartut siunertanut atorneqarnersut (immaqa naammaginartumik) nakkutigineqartarlutik. Tamatuma peqatigisaanik tapiissuteqarnermi piumasaqaatit aalajangersimasut (assersuutigalugu ukiu-moortumik naatsorsuutinik, nalunaarusianik assigisaannillu nassiussinissamut piumasaqaatit) eqqortinneqarnissaannut qulakkeerinnittunik Namminersornerullutik Oqartussat ingerlatsiviutaat pineqartoq periutsinik naapertuuttunik pilersitsisimanersoq pillugu kukkunersiuisut avataaneersut naliliitinneqarnissaannut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq periarfissaqarpoq. (Taamatut naliliinissaq ingerlanneqarsinnaavoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinermik ingerlatsisinnaassuseqarneratigut). Taamaattumik apeqqutaavoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap immikkoortumi tassani oqartussaaffiata annertusineqarnerata aningaasartuutit nassatarisassai ataatsimut isigalugu pissarsiaqaataasussanit annertunerussannginnersut. Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutinut tunngatillugu aamma apeqqutaavoq kommunit nammernersornissamut inatsimmi tunngaviusumi qulakkiikkamik piginnaatitaaffiat kalluarnagu ataatsimoortumik taapiissutit atorneqarnerannik Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq paasitinneqarsinnaanersoq.

Naak Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap aalajangiiffigisassatut siunnersuutip ilaa taanna tunngaviatigut paasinnittumik pissuseqarfigigaluaraa tunngavissat maanna pigineqartut naapertorlugit Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap aningaasanut inatsimmi aningaasaliissutigineqartunik tamanik paasitinneqarsinnaatitaanissaanik siunnersuut tapersissallugu ataatsimiititaliaq naammattumik pissutissaqarsorinngilaq. Inatsisilli Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut kaammattuutigissavaa malittarisassanik nutarterinerminnut atatillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqartussaaffiisa iluaqutissarsiffiusumik erseqqissarneqarsinnaaneri immaqalu tapiissutinik pissarsisartut kikkuuneri erseqqinnerusumik killiliivigalugit ilanngunneqarnerisigut annertusineqarsinnaanerat isumaliutersuutigeqqullugu.

Siuliani allassimasut naapertorlugit Inatsisit Atortinneqarnerannut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aalajangiiffigisassat siunnersuummut allannguutissatut siunnersuutip matuma kingulianiittup saqqummiunnissaa kissaatigaa: Aalajangiiffigisassatut siunnersuut ima oqaasertaqartussatut siunnersuutigineqarpoq:

Naalakkersuisut Inatsisartut kukkunersiusarnerannut maleruagassat attuuttut allanngortinneqarnissaannik kingusinnerpaamik Inatsisartut 2002-mi ukiakkut ataatsimiinneranni siunnersuuteqaqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut, taamaaliornikkut anguneqarsinnaaqqullugu Inatsisartut Landskarsip Naatsorsuutaasa Kukkunersiorneqartarnerannut Ataatsimiititaliaata pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiusinnaanerannik inatsisitigut tunngavissanik ersarissunik pilersitsinissaq. Tamatuma peqatigisaanik suleqatigiissitamik, Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut inissisimanerannik Naalakkersuisut isumaginninnerannut killissarititaasut patajaallisarneqarnissaannut aammalu Inatsisartut tamatuminnga nakkutilliinerata patajaallisarneqarnissaanut siunnersuummik saqqummiussisussamik, pilersitsisoqassaaq. Suleqatigiissitami Inatsisartut taamatullu Naalakkersuisut allattoqarfiinit sinniisut ilaatinneqassapput.

________________________

Anders Andreassen,

Siumut, Siulittaasoq

__________________________     ______________________

Godmand Jensen  Lars Karl Jensen

Atassut, Siulittaasup tullia     Siumut

__________________________     ______________________

Olga Poulsen        Anthon Frederiksen

Inuit Ataqatigiit                     Kattusseqatigiit