Samling

1. beh

15. oktober 2001                 EM 2001/59

Beslutningsforslag stillet den 17. august 2001 om ændring af gældende regler for Landstingets revision og kompetence

(stillet af Per Rosing-Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte og Mogens Kleist,  alle medlemmer af Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber).

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Økonomi)

Revisionsudvalget afgav i oktober 2000 en beretning om den fremtidige revisionsordning. Den 10. februar 2001 var Landsstyremedlemmet for Økonomi i samråd med Revisionsudvalget omkring denne beretning.

Revisionsudvalget anmodede ved brev af 25. maj 2001 om en tilbagemelding fra Landsstyret på tre konkrete punkter om den fremtidige revisionsordning. Landsstyrets stilling blev meddelt revisionsudvalget i et brev af 13. juni 2001.

I beslutningsforslaget af 17. august 2001 stilles der forslag om de samme tre konkrete punkter, nemlig at Landsstyret skal arbejde for, at der skabes hjemmel til:

- At Revisionsudvalget kan iværksætte forvaltningsrevision.

- At Revisionsudvalget får indsigt i de helt eller delvist Hjemmestyreejede aktieselskaber.

- At Revisionsudvalget får indsigt i alle midler afsat på finansloven.

Jeg skal redegøre for Landsstyrets holdning til de tre punkter.

Forvaltningsrevision

Forvaltningsrevision omfatter en vurdering af sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og økonomistyring indenfor et forvaltningsområde. Den mest almindelige måde er at vælge nogle ens forvaltningsområder og sammenligne dem. Hvis der ikke findes sammenlignelige forvaltningsområder, kan man i stedet f.eks. vurdere, om arbejdsgange m.v. understøtter sparsommelighed. De aktuelle arbejdsgange vil altid være fastsat ud fra en vurdering af de konkrete opgaver, lovgrundlaget, interessenter, ledelsens holdninger m.v. Revisionsudvalget og Landsstyret vil kunne have forskellige opfattelser af, hvordan arbejdsgange m.v. bør være. Derfor vil revisionens resultater kunne sættes til diskussion og kritiseres.

Landsstyret arbejder imod en højere grad af målstyring. Det indebærer, at der i de kommende finanslove i højere grad vil blive fastsat konkrete mål/aktivitetstal for den enkelte bevilling. Når disse mål er fastsat, vil det være mere relevant at foretage forvaltningsrevision. Dels vil der for den enkelte bevilling være nogle mål, der kan sammenholdes med udgifterne, dels kan man sammenholde med mål og udgifter indenfor andre bevillinger. Dermed vil den nævnte diskussion om revisionens resultater kunne blive mere udbytterig for både Revisionsudvalget og Landsstyret.

Når det skal besluttes, om der skal iværksættes forvaltningsrevision, skal det forventede udbytte af revisionen også sættes i forhold til både de direkte omkostninger til revisionen og de ressourcer, som den reviderede enhed skal bruge i forbindelse med revisionen.

 

Landsstyret finder derfor, at iværksættelsen af forvaltningsrevision bør afvente Landsstyrets videre arbejde med målstyring. Landsstyret skal foreslå, at der i forbindelse med en kommende revision af landstingslov om Hjemmestyrets regnskabsvæsen m.v. samt Landstingslov om Landsting og Landsstyre arbejdes for, at Revisionsudvalget får kompetence til at iværksætte forvaltningsrevision.

Aktieselskaber

Da Landstinget traf beslutningerne om at etablere hjemmestyreejede aktieselskaber var det hensigten, at selskaberne løbende skulle kunne tilpasse sig ændringer på markedet. Med andre ord skulle det kommercielle element i selskabernes drift mere i fokus. Desuden var et ønske, at den kommercielle del skulle udskilles fra den offentlige forvaltning, og de opgaver, der hører herunder.

Med baggrund i Aktieselskabsloven er selskaberne selvstændige enheder, hvor Landsstyret, som repræsentant for ejerne, har indsat en bestyrelse. Bestyrelsernes hovedopgave er at have det overordnede ansvar for selskabernes drift og økonomi.

For hvert enkelt hjemmestyreejet aktieselskab, har Landsstyret det overordnede mål, at driften skal køre på en sund og forsvarlig økonomisk måde. Det er altså bestyrelsernes ansvar at påse, at ledelsen i de enkelte selskaber tilrettelægger driften så hensigtsmæssigt som muligt.

For de dele af aktieselskabernes drift, hvor der ikke er et marked, er der i løbet af de sidste ca. 5 år indgået servicekontrakter med selskaberne. De årlige betalinger på servicekontrakterne er over 400 mio. kr. Ved at indgå servicekontrakter skabes der et klarere skel imellem de ydelser, som selskabet kan præstere på markedsmæssige vilkår, og de ydelser, som Hjemmestyret ønsker varetaget af f.eks. fordelings- og erhvervspolitiske hensyn.

Landsstyret forventer, at antallet af servicekontrakter vil stige i de kommende år.

Ejerskab

I henhold til aktieselskabsloven er generalforsamlingen et aktieselskabs øverste myndighed. Generalforsamlingens opgaver er at blandt andet at vælge bestyrelse og revision samt godkende årsregnskabet.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet, og direktionen varetager den daglige ledelse. Det er bestyrelsens opgave at fastlægge de retningslinier og anvisninger, der skal gælde for direktionen, og samtidig føre tilsyn med, at direktionen følger disse retningslinier. Derudover skal bestyrelsen træffe afgørelse i alle sager, som efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller størrelse.

Revisors funktion er baseret på forskellige krav i lovgivningen. Det giver bestyrelsen og den daglige ledelse sikkerhed, fordi revisionen udfører sine opgaver under strenge regler for uafhængighed, habilitet og tavshedspligt.

Revisor skal forsyne årsregnskabet med en revisiorpåtegning. Hvis der ikke er forhold af særlig karakter, er det normalt en blank påtegning, hvor revisor erklærer, at årsregnskabet giver et retvisende billede, og er i overensstemmelse med både lovgivningens krav og virksomhedens egne vedtægter m.v.

Hvis der er særlige forhold, skal revisor gøre opmærksom på dette i påtegningen og dermed informeres omverdenen.

For hvert af de helt og delvist hjemmestyreejede aktieselskaber afholdes der årlige ordinære generalforsamlinger. Forud for disse er årsregnskaberne først revideret af den af general-forsamlingen valgte uafhængige revision. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem selskabets resultat og Landsstyrets overordnede ønsker om økonomisk og driftsmæssig udvikling, bliver dette påpeget på generalforsamlingen.

Information

I de enkelte selskabers offentligt tilgængelige årsregnskaber er der mange detaljerede informationer. For at give et samlet overblik over selskabernes økonomiske status udarbejder Landsstyret hvert år en redegørelse til Finansudvalget og Revisionsudvalget om den økonomiske situation og udvikling i aktieselskaberne. I redegørelsen gennemgås nøgleoplysninger for selskaberne og den økonomiske udvikling er beskrevet.

Landsstyrets Sekretariat, Bestyrelsessekretariat, kan endvidere være behjælpelig med at skaffe yderligere oplysninger indenfor selskabslovgivningens rammer.

Servicekontrakter

Servicekontrakter mellem Grønlands Hjemmestyre og aktieselskaberne bliver sendt til Revisions-udvalget ved deres indgåelse. Der er i Landskassens Regnskab fra 2000 redegjort for, om Landsstyret har modtaget de rapporteringer, der er fastsat i kontrakterne. I forbindelse med de konkrete målepunkter i kontrakterne bliver der ved rapporteringen redegjort for, om disse punkter er blevet opfyldt.

Landsstyret vurderer løbende om alle servicekontrakter er tilstrækkeligt målbare. Ved udform-ningen af konkrete resultatmål overvejes det også, hvorledes resultaterne kan verificeres. I den forbindelse skal det nøje vurderes, om de opstillede mål er relevante og målbare, lige som man skal vurdere, om omkostningerne i det enkelte selskab til intern og ekstern verifikation står i et rimeligt forhold til udbyttet.

Hvad angår større indsigt i de helt og delvist hjemmestyreejede aktieselskabers økonomiske dispositioner mener Landsstyret, at de gældende bestemmelser om uafhængig revision af selskabernes regnskaber giver de bedste muligheder for at sikre hjemmestyrets værdier i forhold til anvendelsen af ressourcerne. Allerede med de nuværende bestemmelser har Landstingets revisionsudvalg mulighed for den samme overordnede indsigt i selskabernes regnskaber, som Landsstyret har som ejer af selskaberne.

Revisionsudvalget kan for servicekontrakternes vedkommende få kopier af selskabernes rappor-tering, og derved sikre sig, at der er sammenhæng mellem de leverede ydelser og betalingen herfor. Landsstyret finder derfor, at Revisionsudvalget allerede i høj grad har mulighed for at få de ønskede oplysninger.

Det er Landsstyrets vurdering, at Revisionsudvalget med de ovenfor beskrevne muligheder kan få tilstrækkelige oplysninger om servicekontrakterne med de Hjemmestyreejede selskaber.

Indsigt i alle midler afsat på finansloven

I Hjemmestyrets Budgetregulativ for 2001 er der fastsat regler om rapportering fra råd, nævn og foreninger, der modtager tilskud. Alle der modtager tilskud skal aflevere regnskab, beretning samt budget. Hvis tilskuddet er over 150.000 kr. skal der også afleveres aktivitetstal samt en redegørelse for målsætninger og handlingsplaner.

Kommunerne modtager tilskud og refusioner for forvaltningen af bestemte områder. For disse bevillinger skal kommunernes revision afgive en særskilt beretning. I beretningen oplyses det, om forvaltningen er sket i henhold til de gældende regler, og om der er sket korrekt afregning med Hjemmestyret. Beretningen og kommunens bemærkninger sendes til Hjemmestyret, og Hjemmestyrets revision kan dermed kan følge op på, om kommunerne følger henstillingerne.

Landsstyret finder, at Revisionsudvalget med adgangen til disse oplysninger har tilstrækkelige muligheder for indsigt i tilskud m.v., der er afsat på finansloven.

Konklusion

Landsstyrets konklusion er, at der i forbindelse med en kommende revision af Landstingslov om Hjemmestyrets regnskabsvæsen m.v. samt Landstingslov om Landsting og Landsstyre også skal arbejdes for, at Revisionsudvalget får kompetence til at iværksætte forvaltningsrevision.

Landsstyret finder, at Revisionsudvalget med adgangen til oplysningerne om de helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber samt de indgåede servicekontrakter, allerede har en stor indsigt på dette område.

Endvidere finder Landsstyret, at Revisionsudvalget med adgangen til tilskudsmodtageres regn-skaber m.v. også har en stor indsigt i anvendelsen af disse midler.

Derfor kan Landsstyret ikke anbefale, at beslutningsforslaget vedtages.

1. beh

15. oktober 2001 UKA 2001/59

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap oqartussaaffiisa allanngortinneqarnissaa pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut

(Inatsisartunut ilaasortat Per Rosing-Petersen, Lars Sørensen, Lars Karl Jensen, Daniel Skifte aamma Mogens Kleist)

Akissuteqaat

(Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq)

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap siunissami kukkunersiueriaasissaq pillugu nalunaarusiaq oktober 2000-imi tunniuppaa. Ulloq 10. februar 2001-imi Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq nalunaarusiaq taanna pillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamit isumasioqatigineqarpoq.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap 25. maj 2001-imeersunik allagaqarluni siunissami kukkunersiueriaasissaq pillugu immikkoortut aalajangersimasut pingasut Naalakkersuisunit akissuteqarfigineqaqquai. Naalakkersuisut isummernerat allakkatiguut 13. juni 2001-imeersutigut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamut nalunaarutigineqarpoq.

Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi 17. august 2001-imeersumi immikkoortut aalajangersimasut pingasut taakkorpiaat pillugit siunnersuuteqartoqarpoq, tassalu Naalakkersuisut sulissutigissagaat uku inatsisitigut tunngavissinneqassasut:

              Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuneq aallartissinnaanngussagaa.

              Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnik tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunik paasisinneqarsinnaanngussasoq.

              Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq aningaasaliissutinik tamanik aningaasanut inatsimmi atugassanngortinneqartunik paasisinneqarsinnaanngussasoq.

Immikkoortunut taakkununnga pingasunut Naalakkersuisut isummernerat nassuiassavara.

Pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuineq

Pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinermi pineqarput ingerlatsiveqarfinni ataasiakkaani atorluaaniarnermik, naammassisaqarsinnaassutsimik, sullerissusermik aningaasaqarnermillu aqutsinermik nalilersuinerit. Nalinginnaanerpaavoq ingerlatsiveqarfiit assigiit arlallit toqqariarlugit imminnut sanilliuttarlugit. Ingerlatsiveqarfiit imminnut sanilliunneqarsinnaasut nassaarineqarsinnaanngippata taarsiullugu assersuutigalugu naliliisoqarsinnaavoq suleriaatsit il.il. atorluaaniarnermut iluaqutaanersut. Maannakkut suleriaatsit suliassanik aalajangersimasunik, inatsisinik tunngavigineqartunik, soqutigisaqartunik, pisortat isummertarnerinik il.il. naliliineq aallaavigalugu tamatigut aalajangersarneqarsimasarput. Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq Naalakkersuisullu suleriaatsit il.il. qanoq ittariaqarnerannut tunngatillugu assigiinngitsunik isumaqarsinnaasarput. Taamaammat kukkunersiuinerup inerneri oqallisissanngortinneqarsinnaapput isornartorsiorneqarsinnaallutillu.

Naalakkersuisut anguniagaqarluni aqutsinerup annertusarneqarnissaa sulissutigaat. Tamatuma kingunerissavaa aningaasanut inatsisissani tulliuttuni aningaasaliissutinut ataasiakkaanut anguniakkat aalajangersimasut/suliarineqartartut kisitsisitaat maannakkornit annertunerusumik aalajangersarneqartalernerat. Anguniakkat tamakku aalajangersarneqariarpata ingerlatsiviit kukkunersiorneqarsinnaanerat naleqqunnerulissaaq. Tassami aningaasaliissutinut ataasiakkaat anguniagassartaqalissapput, aningaasartuutinut sanilliunneqarsinnaasunik taamatullu aningaasaliissutini allani anguniakkat aningaasartuutillu imminnut sanilliunneqarsinnaanngussallutik. Taamaalippat kukkunersiuinermi angusarineqartartut pillugit oqallinneq taaneqartoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamut Naalakkersuisunullu pissarsinarnerulissaaq.

Ingerlatsinermik kukkunersiuisarneq aallartinneqassasoq aalajangiisoqarpat kukkunersiuinermit pissarsiarineqartussatut naatsorsuutigisat aammattaaq kukkunersiuinermut toqqaannartumik aningaasartuutinut nukissanullu kukkunersiuisut kukkunersiuinermut atatillugu atugassaannut sanilliunneqassapput.

Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput ingerlatsinermik kukkunersiuisarnermik aallartitsisoqartinnagu anguniagaqarluni aqutsilernissamik Naalakkersuisut sulissuteqarnerat utaqqeqqaarneqartariaqartoq. Naalakkersuisut siunnersuutigissavaat Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuserisoqarnerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaata kiisalu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata iluarsaateqqinneqarnissaannut atatillugu Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap ingerlatsinermik kukkunersiuinermik aallartitsinissamut pisinnaatitaaffilerneqarnissaa sulissutigineqassasoq.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit

Inatsisartut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut pilersinneqarnissaannik aalajangiimmata siunertarineqarpoq ingerlatseqatigiiffiit ingerlaavartumik niuernermi allanngorarnernut naleqqussarsinnaassuseqassasut. Allatut oqaatigalugu ingerlatseqatigiiffiit ingerlanneqarneranni niuernermut tunngassuteqartut sammineqarnerussasut. Kissaatigineqarportaaq niuernermut tunngassuteqartortaat pisortat ingerlatsinerannit taakkulu ataanni suliassanit avissaartinneqassasut.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsit tunngavigalugu ingerlatseqatigiiffiit namminersortuullutik immikkoortuupput, Naalakkersuisut piginnittunut sinniisutut siulersuisuliisarlutik. Siulersuisut suliassaasa pingaarnersaraat ingerlatseqatigiiffiit ingerlanneqarnerannut aningaasaqarnerannullu qullersaallutik akisussaasuunissartik.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut ataasiakkaanut tamanut Naalakkersuisut pingaarnertut anguniagaraat pitsaasumik aningaasaqarnermullu tunngatillugu illersorneqarsinnaasumik ingerlatsisoqarnissaa. Tassami siulersuisut akisussaaffigaat ingerlatseqatigiiffinni ataasiakkaani aqutsisuusut ingerlatsinerup sapinngisamik siunertamut naleqqunnerpaamik pilersaarusiortarnissaat nakkutigissallugu.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit ingerlatsinerisa ilaannut niuernermut tunngassuteqanngitsunut ukiut tallimat kingulliit missaasa ingerlaneranni ingerlatseqatigiiffiit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfigineqarput. Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutinut ukiumut akiliutigineqartartut 400 mio. kr.-it qaangersimavaat. Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissuteqarnikkut sullissinerit ingerlatseqatigiiffiup niuernermik tunngaveqarluni naammassisinnaasaasa sullissinerillu Namminersornerullutik Oqartussat assersuutigalugu inuiaqatigiinni agguaassisarneq inuussutissarsiornerlu eqqarsaatigalugit naalakkersuinikkut isiginiagassat eqqarsaatigalugit suliareqqusaasa akornanni erseqqinnerusumik avissaartitsisoqarpoq.

Naalakkersuisut naatsorsuutigaat kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ukiuni tulliuttuni amerleriassasut.

Piginnittuuneq

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsit malillugu ataatsimeersuarneq ingerlatseqatigiiffimmi oqartussaaffiit qullersaraat. Ataatsimeersuarnermi suliassaapput ilaatigut siulersuisunik kukkunersiuisussanillu qinersineq kiisalu ukiumoortumik naatsorsuutit akuersissutigineqarnerat.

Siulersuisut ingerlatseqatigiiffimmik qulliunerusutut aqutsisuupput pisortallu ulluinnarni aqutsisuullutik. Siulersuisut suliassaraat malittarisassat innersuussutillu pisortanut atuuttussat aalajangersassallugit peqatigitillugulu nakkutigissallugu pisortat malittarisassat taakku malinneraat. Tamakku saniatigut siulersuisut suliani tamani ingerlatseqatigiiffimmi pissutsit malillugit immikkukajaaq ittuni annertussuseqartunilu aalajangiisassapput.

Kukkunersiuisut sulinerat inatsisini piumasaqaatinik assigiinngitsunik tunngaveqarpoq. Tamatumuuna siulersuisut ulluinnarnilu aqutsisut isumannaatsunik toqqammavissinneqarput, tassami kukkunersiuisut suliassatik suliarisarmatigit arlaannaannulluunniit pituttorsimannginnissamut, sulianut attuumassuteqannginnissamut nipangiussisussaatitaanermullu malittarisassat sukangasuut pisussaaffigalugit.

Kukkunersiuisut ukiumoortumik naatsorsuutit kukkunersiuisut oqaaseqaataannik allaffigissavaat. Immikkut ittunik pisimasoqanngippat nalinginnaavoq oqaaseqaateqartoqartannginnera, tamatumani kukkunersiuisut nalunaarutigisarlugu ukiumoortumik naatsorsuutit eqqortuunerat takuneqarsinnaasoq aamma inatsisini piumasaqaatinut suliffeqarfiullu nammineq malittarisassaanut allanullu naapertuuttut.

Pissutsinik immikkut ittoqarsimappat kukkunersiuisut tamanna oqaaseqaatiminni eqqaasitsissutigissavaat taamaalillutillu tamanna tamanut ilisimatitsissutigalugu.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit pigineqartut tamarmik ukiumut nalinginnaasumik ataatsimeersuartarput. Taakku sioqqullugit ukiumoortumik naatsorsuutit kukkunersiuisunit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit ataatsimeersuarnermi toqqarneqartunit kukkunersiorneqareersimassapput. Aningaasatigut ingerlatsinikkullu  qanoq ingerlatsinissamik Naalakkersuisut pingaarnertut kissaatigisaasa ingerlatseqatigiiffiullu angusaasa akornanni assigiinngissuteqartoqarpat, tamanna ataatsimeersuarnermi uparuarneqartussaavoq.

Paasissutissiisarneq

Ingerlatseqatigiiffiit ataasiakkaat ukiumoortumik naatsorsuutaanni tamanit takuneqarsinnaasuni sukumiisunik amerlaqisunik paasissutissiisoqartarpoq. Ingerlatseqatigiiffiit aningaasaqarnikkut inissisimanerat ataatsimut paasissutissiissutigiumallugu Naalakkersuisut ukiut tamaasa aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinni aningaasaqarnikkut pissusit ineriartornerillu pillugit Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut aamma Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamut nassuiaasiortarput. Nassuiaammi ingerlatseqatigiiffiit pillugit paasissutissat pingaarnerit sammineqartarput aningaasaqarnikkullu allanngoriartorneq allaaserineqartarluni.

Taamatuttaaq Naalakkersuisut Allattoqarfianni Siulersuisunut ilaasortaatitanut Allattoqarfik ingerlatseqatigiiffiit pillugit inatsisit killissarititaasa iluanni paasissutissanik sukumiinerusunik pissarsiniarnermi ikiuuttarsinnaavoq.

Kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutit

Namminersornerullutik Oqartussat aamma aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit kiffartuusseqatigiinnissamik  isumaqatigiissutaat isumaqatigiissutigineqarneranni Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliamut nassiunneqartarput. Nunatta Karsiata 2000-imut Naatsorsuutaani nassuiarneqarpoq Naalakkersuisut nalunaarusianik isumaqatigiissutini aalajangersarneqartunik tigusaqarsimanersut. Isumaqatigiissutini uuttuutissatut naleqqiussassanut aalajangersimasunut atatillugu nalunaaruteqarnermi nassuiarneqartarpoq naleqqiussassat taakku naammassineqarsimanersut.

Naalakkersuisut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit naammattumik uuttortarneqarsinnaanersut ingerlaavartumik nalilersortarpaat. Anguniagassanik aalajangersimasunik ilusilersuinermi eqqarsaatigineqartarportaaq qanoq angusat eqqortuunerat uppernarsarneqarsinnaanersoq. Tassunga tunngatillugu nalilersorluartariaqarpoq anguniagassatut siunniussat naleqquttuunersut uuttortarneqarsinnaanersullu soorluttaaq nalilersorneqartariaqartoq ingerlatseqatigiiffinni ataasiakkaani aningaasartuutit suliffimmi allanillu eqqortuunersut uppernarsarneqartussat pissarsianut naleqqiullugu naammaginartuunersut.

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit pigineqartut aningaasarsiornerannik annertunerusumik paasinninnissamut tunngatillugu Naalakkersuisut isumaqarput ingerlatseqatigiiffiit naatsorsuutaannik arlaannaannulluunniit attumassuteqangitsut  kukkunersiuisarnissaannik aalajangersakkat atuuttut nukissanik atuinermut tunngatillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalilinnik pigisaasa isumannaarneqarnissaannut pitsaanerpaamik periarfissiisut. Maannakkutut aalajangersagaqartillugu Inatsisartut Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaat ingerlatseqatigiiffiit naatsorsuutaannik taamatullu pingaarnerusutigut paasinninnissamut periarfissaqarpoq, soorluttaaq Naalakkersuisut ingerlatseqatigiiffinnik piginnittutut taamaattut.

Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutinut tunngatillugu ingerlatseqatigiiffiit nalunaarutaasa assilineqarnerinik pisinnaavoq, taamaalillunilu qulakkeerlugu sullissinerit naammassineqartut taakkununngalu akiliutigineqartut akornanni ataqatigiittoqarnera. Taamaammat Naalakkersuisut isumaqarput Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq paasissutissanik kissaatigineqartunik annertunerpaamik pissarsisinnaareersoq.

Naalakkersuisut naliliipput Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq siuliini oqaatigineqartut innersuussutigalugit ingerlatseqatigiiffinnut Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartunut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit naammattunik pissarsisinnaasoq.

Aningaasanik aningaasanut inatsimmi atugassanngortinneqartunik tamanik paasisinneqarsinnaatitaaneq

Namminersornerullutik Oqartussat 2001-imut Missingersuusiornermut malittarisassiaanni siunnersuisoqatigiinnit, aalajangiisartutut ataatsimiititalianit peqatigiiffinnillu tapiissutisisartunit nalunaaruteqartoqartarnissaa pillugu maleruagassanik aalajangersagaqarpoq. Tapiissutisisartut tamarmik naatsorsuutinik, nalunaarutinik missingersuutinillu tunniussisussaapput. Tapiissutit 150.000 kr.-init amerlaneruppata aammattaaq suliat kisitsisitaat kiisalu anguniakkanut suleriaasissanullu nassuiaat tunniunneqartussaapput.

Kommunit suliassaqarfiit aalajangersimasut pisortatut ingerlanneqarnerinut tapiissutisisarput

aningaasartuutiminnullu taartisisarlutik. Aningaasaliissutinut tamakkununnga tunngatillugu kommunit kukkunersiuisui immikkut nalunaaruteqartartussaapput. Nalunaarusiami oqaatigineqassaaq maleruagassat atuuttut malillugit ingerlatsisoqarsimanersoq aamma Namminersornerullutik Oqartussanut eqqortumik aningaasartuutigisimasanut naatsorsuuteqartoqarsimanersoq. Nalunaarusiaq kommunillu nassuiaatai Namminersornerullutik Oqartussanut nassiunneqartussaapput taamaalillunilu Namminersornerullutik Oqartussat kukkunersiuisoqarfiata malinnaavigisinnaavaa kommunit innersuussutigineqartut malissimaneraat.

Naalakkersuisut isumaqarput Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq taamatut paasissutissanik pissarsisinnaatitaalluni tapiissutinik il.il. aningaasanut inatsisikkut atugassanngortinneqartunik  paasisimanninnissaminut  naammattumik periarfissaqartoq.

Inerniliineq

Naalakkersuisut inerniliipput Namminersornerullutik Oqartussat naatsorsuuseriveqarnerat il.il. pillugit Inatsisartut inatsisaata kiisalu Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata iluarsaateqqinneqarnissaannut atatillugu aammattaaq sulissutigineqartariaqartoq Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap pisortat ingerlatsinerannik kukkunersiuinernik aallartitsisarnissamut pisinnaatitaaffilerneqarnissaa.

Naalakkersuisut isumaqarput Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffiit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut kiisalu kiffartuunneqarnissamik isumaqatigiissutaasimasut pillugit paasissutissanik pissarsisinnaatitaatilluni tamakkununnga tunngassuteqartunik annertuumik ilisimasaqartoq.

Naalakkersuisuttaaq isumaqarput Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliaq tapiissutisisartut naatsorsuutaannik il.il. pissarsisinnaatitaatilluni aningaasat tamakku atorneqarnerannik annertuumik ilisimasaqartoq.

Taamaammat Naalakkersuisut kaammattuutigisinnaanngilaat aalajangiiffigisassatut siunnersuutip akuerineqarnissaa.