Samling
Fejl! Kun hoveddokument.
FM 2002 / 32
Forslag til landstingsbeslutning om etablering af et forum for udvikling af ideer vedrørende produktionsinitiativer i Grønland.
(Landstingsmedlem Malinánguaq M. Mølgaard)
Svarnotat
(Landsstyreformanden)
1. behandling
Landsstyret har med interesse modtaget landstingsmedlem Malinánguaq M. Mølgaards forslag til landstingsbeslutning om etablering af et forum for udvikling af ideer vedrørende produktionsinitiativer i Grønland.
Forslagsstilleren begrunder sit forslag med, at der i Grønland eksisterer en række materielle ressourcer, der enten slet ikke udnyttes - eller ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang.
Landsstyret er helt enig med forslagsstilleren i, at der i Grønland løbende er behov for videreudvikling af erhvervslivet. Der er ligeledes behov for udvikling af gunstige rammevilkår, der opmuntrer allerede eksisterende virksomheder til at sætte sig nye mål, og som samtidig gør det muligt for iværksættere at starte egen virksomhed blandt andet ved hjælp af adgang til professionel rådgivning og gunstige finansieringsmuligheder.
Det er Landsstyrets klare holdning, at vi må bevæge os væk fra den nuværende situation, hvor vi i alt for høj grad er afhængig af eksportindtjening og opretholdelse af bestemte arbejdspladser inden for en enkelt sektor – fiskeriet. Målet er, at flere sektorer skal bidrage til samfundshusholdningen og dermed skabe større dynamik og spredning i erhvervslivet og nye levedygtige beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.
Derfor er det relevant, at få vurderet de gode idéer, som der erfaringsmæssigt er mange af rundt omkring, sådan som forslagsstilleren også påpeger. Overordnet set er det væsentligt, at de reelt bæredygtige idéer i højere grad kan omsættes til egentlige erhvervsmæssige initiativer. Vi må dog også indse, at ikke alle gode idéer vil kunne omsættes til start af nye virksomheder eller udvikling af eksisterende.
EM 2001 / 54
J.nr. 60.68
Spørgsmålet er, om de tilbud der allerede er for udvikling af den gode idé er gode nok - eller om der er behov for udvikling af nye.
Her tænkes dels på, om der er muligheder for en tilstrækkelig rådgivning, om vi har afsat nok ressourcer til denne indsats og om indsatsen rammer rigtigt? Kunne vi forbedre samspillet mellem erhvervslivet og de vidensinstitutioner, som blandt andet vore brancheskoler udgør?
Jeg ser grund til at fremhæve Arktisk Teknologisk Center i Sisimiut, som i vid udstrækning er i stand til at foretage kvalificerede tekniske vurderinger af nye ideer og forslag, og som ikke mindst er i stand til at udvikle nye ideer og forslag til erhvervslivet, især inden for den vigtige bygge- og anlægssektor.
Endelig er det et spørgsmål, om de eksisterende erhvervsfremmeordninger bør forbedres yderligere.
Her kan nævnes konkrete lovgivningsmæssige initiativer, der netop sigter mod at forbedre og forenkle de lovgivningsmæssige rammer for at etablere og udvikle erhvervsvirksomhed i Grønland. Det drejer sig om forslagene til henholdsvis en ny næringslov og til en samling af erhvervsfremmelovgivningen omkring turismen og de landbaserede erhverv.
Tilsvarende søges løbende at give erhvervslovgivningen et konkret indhold i forhold til borgerne/virksomheder, blandt andet via erhvervsudviklingsselskabet SULISA A/S. Her kan den enkelte virksomhed, potentielle iværksættere m.fl. indhente vederlagsfri rådgivning om alle relevante spørgsmål i forbindelse med virksomhedsetablering.
Derudover har Sulisa A/S mulighed for at yde bistand til kommuner vedr. lokal og regional erhvervsudvikling. I forhold til udvikling af turismeerhvervet spiller Greenland Tourism, Grønlands Turistråd A/S en lignende rolle.
Der eksisterer således allerede en række fora med en bred berøringsflade til det grønlandske erhvervsliv. Disse har som deres fornemmeste opgave - i dialog med alle relevante parter lokalt, regionalt og nationalt - at opsamle viden, analysere viden og indgå som part i formuleringen af regionalt forankrede strategier for erhvervsudvikling.
Med henblik på at sikre, at de mange initiativer trækker i samme retning og afdække mulige mangler, er der taget skridt til at udarbejde en redegørelse om handels- og erhvervsfremmepolitikken, som blev efterlyst under Landstingets forårssamling 2001.
Redegørelsen forventes klar til FM 2002. Et af hovedtemaerne deri bliver at få skabt sammenhæng mellem erhvervsfremmetiltag, som allerede eksisterer eller planlægges iværksat.
Landsstyret finder det interessant og nødvendigt at inddrage det aktuelle forslag i denne sammenhæng. Kan vi i endnu højere grad opsamle, analysere, vurdere og afprøve de mange gode ideer? Kan vi justere på de nuværende udviklingsfora således at flere af de gode idéer bliver realiseret end tilfældet er i dag? Disse spørgsmål vil derfor indgå i det videre arbejde med udformningen af den kommende redegørelse.
Grønlands Arbejdsgiverforening hilser også forslaget velkomment og finder, at nye initiativer på området er i overensstemmelse med tidligere signaler fra blandt andet Grønlands Erhvervsråd. Grønlands Arbejdsgiverforening mener, at området generelt bør prioriteres højt.
På baggrund af ovenstående finder Landsstyret det mest hensigtsmæssigt i forhold til det stillede forslag at afvente resultatet af den kommende redegørelse. Herefter vil der på et solidt grundlag være mulighed for at vurdere, hvorvidt forslagets indhold i praksis med fordel kan integreres i de gældende strukturer, eller om der er behov for etablering af et særligt forum for udvikling af ideer vedrørende produktionsinitiativer i Grønland.
Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overlade den videre behandling af beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Malinánguaq Markussen Mølgaard til Landstinget.
3. oktober 2001 UPA 2002/32
Inuussutissarsiutit siuarsarniarlugit tunisassiaasinnaasunik nutaanik nassaarsiortarfimmik pilersitsinissaq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Malînánguaq M. Mølgaard)
Akissuteqaat
(Naalakkersuisut Siulittaasuat)
Siullermeerneqarnera
Naalakkersuisut Inatsisartunut ilaasortap Malînánguaq M. Mølgaardip inuussutissarsiutit siuarsarniarlugit tunisassiaasinnaasunik nutaanik nassaarsiortarfimmik pilersitsinissaq pillugu aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa soqutigalugu tiguaat.
Siunnersuuteqartup siunnersuumminut tunngavilersuutigaa nunatsinni atortussiassaqarmat atorneqanngitsumik naammattumilluunniit atorneqanngitsunik.
Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq isumaqatigilluinnarpaat nunatsinni inuussutissarsiutit ineriartorteqqinnissaat pisariaqartinneqartuartoq oqaatigimmagu. Pitsaasunittaaq killissarititaasutigut atugassarititaasut ineriartortinneqarnissaat pisariaqartinneqarpoq suliffeqarfioreersut nutaanik anguniagaqartarnissaannut iluaqutaasunik aallarnisaasartunuttaaq ilisimasalinnik siunnersorneqarsinnaanermut pitsaasunillu aningaasalersuisinnaanermut ilaatigut ikiorsiinikkut nammineq suliffeqarfimmik aallartitsinissamut periarfissiisunik.
Naalakkersuisut isumaqarluinnarput maannakkut pissutsit qimattariaqalerigut, tassami ingasappallaamik inuussutissarsiummit ataatsimit - aalisarnermit - nunanut allanut tunisanit isertitaqartarnerput suliffissanillu aalajangersimasunik ingerlatsiniaannernerput isumalluutigivallaaqigatsigu. Anguniagaavoq inuussutissarsiutit aalajangersimasut arlallit inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut iluaqutaassasut inuussutissarsiornermilu annertunerusumik angusaqarsinnaaneq tamatigoortuunerlu pilersillugit aamma suliffeqarnermi suliffissat ingerlaannarsinnaasut nutaat eqqarsaatigalugit.
Taamaammat isumassarsiat pitsaasut nalilersorneqartarnissaat pissusissamisuussaaq, misilittak
kammi malillugit tamakku amerlaqimmata, soorluttaaq siunnersuuteqartup tamanna tikkuaraa. Pingaarnerutillugu isigalugu pingaaruteqarpoq isumassarsiat atorneqarsinnaasut maannakkornit annertunerusumik inuussutissarsiutinngorlugit suliniutigineqartalernissaat. Nassuerutigisariaqarparpulli isumassarsiat pitsaasut tamarmik suliffeqarfinnik nutaanik aallartitsiortornermut suliffeqarfioreersunilluunniit ineriartortitsinermut atorneqartarsinnaanngimmata.
Apeqqutaavoq isumassarsiamik pitsaasumik ineriartortitsinissamut neqeroorutaareersut naammattumik pitsaassuseqarnersut - imaluunniit nutaanik ineriartortitsinissaq pisariaqartinneqarnersoq.
Tamatumani ilaatigut eqqarsaatigaara naammattumik siunnersorneqarnissamut periarfissaqarnersoq tassa taamatut sulissuteqarnissamut naammattunik nukissaqartitsinersugut aammalu suliniutaasut eqqortumik atorneqarnersut? Inuussutissarsiortut ilisimatusarfiillu ilaatigut qitiusumik ilinniarfiusut akornanni suleqatigiinneq pitsaanerulersissinnaavarput?
Pissutissaqartippara Sisimiuni teknologii issittumi atorneqartoq pillugu ilisimatusarfik Center for Arktisk Teknologi eqqaalaassallugu, taannami annertuumik isumassarsianik siunnersuutinillu nutaanik pitsaasumik teknikimut tunngatillugu nalilersuisinnaassuseqarmat minnerunngitsumillu inuussutissarsiortunut isumassarsianik siunnersuutinillu nutaanik ineriartortitsisinnaassuseqarluni, pingaartumik sanaartornermi pingaartilluinnakkatsinni.
Apeqqutaavortaaq inuussutissarsiutinik siuarsaaniarluni aaqqissuussinerit atuutereersut suli pitsanngorsaqqinneqartariaqarnersut.
Tamatumani taaneqarsinnaapput inatsisinut tunngatillugu suliniutigineqartartut aalajangersimasut, nunatsinni inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfimmik pilersitsinissamut ineriartortitsinissamullu inatsisitigut killissarititaasut pitsanngorsarnissaannik pisariillisarneqarnissaannillu siunnerfeqartut. Tamatumani pineqarput inuussutissarsiummik ingerlataqarneq pillugu inatsisissatut siunnersuut aamma takornariaqarnerup nunamilu suliffiit inuussutissarsiutit siuarsarneqarnerat pillugi inatsimmut kattunnissaannik siunnersuut.
Taamatuttaaq innuttaasut/suliffeqarfiit eqqarsaatigalugit inuussutissarsiutit pillugit inatsisit aalajangersimasunik imaqalernissaat sulissutigineqartuarpoq, ilaatigut inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnerannut ingerlatseqatigiiffik SULISA A/S aqqutigalugu. Tassani suliffeqarfiit ataasiakkaat, aallarnisaasunngorsinnaasut allallu suliffeqarfimmik pilersitsinissamut atatillugu apeqqutinik suugaluartunilluunniit akeqanngitsumik siunnersorneqarsinnaapput.
Tamakku saniatigut Sulisa A/S najukkani ataasiakkaani nunallu immikkoortuini inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnerat pillugu kommuninut ikiuuttarsinnaavoq. Takornariaqarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ineriartortinneqarneranut tunngatillugu Greenland Tourism A/S, Takornariaqarneq Pillugu Siunnersuisoqatigiit taamatungajak suliaqarput.
Taamaammat nunatsinni inuussutissarsiutinut annertuumik attuumassutilinnik arlalinnik suleqatigiiffissaqareerpugut. Taakku pingaarnertut suliassaraat - najukkani assigiinngitsuni, nunap immikkoortuini nunatsinnilumi tamarmi - ilisimasanik katersissallutik, ilisimasanik nalilersuillutik misissuissallutik aamma inuussutissarsiutit ineriartortinneqarnerannut maani iliuusissanik aalaakkaasunik ilusilersuinermut suleqataassallutik.
Suliniuterpassuit tamakku ataatsimut siunnerfilersinnaajumallugit amigaataasinnaasullu qulaajarsinnaajumallugit niuernerup inuussutissarsiutillu siuarsarneqarnerannut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaasiortoqarnissaa sulissutigineqalerpoq, taamaaliortoqarnissaami Inatsisartut ukioq manna upernaakkut katersuunneranni ujartorneqarmat.
Nassuiaat 2002-mi upernaakkut katersuunnermi piareersimassasoq naatsorsuutigineqarpoq. Tassani pingaarnertut sammineqartussat ilagaat inuussutissarsiutinik siuarsaaniarluni suliniutit ingerlareersut aallartinneqartussatulluunniit pilersaarutigineqartut akornanni ataqatigiittoqalernissaa.
Naalakkersuisut soqutiginartillugulu pisariaqartippaat tamatumunnga atatillugu maannakkut siunnersuutigineqartut ilanngunneqarnissaat. Isumassarsiat pitsaasorpassuit annertunerusumik katersorlugillu, misissorlugillu, nalilersorlugillu misilittarsinnaavagut? Maannakkut ineriartortitsinermi suliniuteqarfiit iluarsiivigisinnaanerpagut taamaalilluni isumassarsiat tamakku ilaat amerlanerusut ullumikkumut naleqqiullugu piviusunngortinneqartarsinnaanngorlugit? Taamaammat apeqqutit tamakku nassuiaatissap ilusilersorlugu suliareqqinneqarnerani8 ilanngunneqassapput.
Sulisitsisut Peqatigiiffiat aammattaaq siunnersuummik qujarussivoq isumaqarlutik tammakkununnga tunngassuteqartuni nutaanik suliniutaasut ilaatigut Inuussutissarsiorneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnit siusinnerusukkut oqaatigineqartartunut naapertuuttuusut. Sulisitsisut Peqatigiiffiat isumaqarpoq tamakkununnga tunngasut ataatsimut isigalugu pingaartinneqarnerusariaqartut.
Siuliini oqaatigineqareersut tunngavigalugit siunnersuutigineqartumut tunngatillugu Naalakkersuisut pitsaanerpaatippaat nassuiaatissap inerneriumaagassaa utaqqeqqaarneqassappat. Taamaalereerpat patajaatsumik tunngaveqarluni nalilersuisoqarsinnaalissaaq siunnersuutip imarisai pissusiviusutigut iluaqutaasumik maannakkut atuutereersunut ilanngussuunneqarsinnaassanersut imaluunniit inuussutissarsiutit siuarsarniarlugit tunisassiaasinnaasunik nutaanik nassaarsiortarfimmik immikkut suleqatigiiffiliortoqarnissaa pisariaqartinneqassanersoq.
Taamatut oqaaseqarlunga Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartunut ilaasortap Malînánguaq M. Mølggardip aalajangiiffigisassatut siunnersuutaa Inatsisartunut suliassanngortippara.