Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag af 6.5.2002 til landstingsbeslutning om ændring af projektforudsætningerne for FL-konto 87.72.10 Personaleboliger i Nuuk
Finansudvalget har følgende sammensætning
Landstingsmedlem Mikael Petersen (S), formand
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen (A), næstformand
Landstingsmedlem Mads Peter Grønvold (K)
Landstingsmedlem Josef Motzfeldt (IA)
Landstingsmedlem Simon Olsen (S)
Betænkningen indeholder følgende afsnit
1. Tidligere behandlet i Finansudvalget i februar 2002 2
2. Landsstyrets forslag til beslutningsforslag 2
2.1 Oplysninger i beslutningsforslaget om projekterne 3
3. Finansudvalgets vurdering af forslaget 3
3.1 Økonomi 3
3.2 Yderligere økonomiske konsekvenser 3
3.3 Brev af 21.2.2002 fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur til Finansudvalget 4
3.4 Bemærkninger fra Finansudvalget 4
4. Særlige bemærkninger fra Finansudvalget 6
4.1 Qaqiffik 6
4.2 Senere omdannelse til andelsboliger 6
5. Indstilling 6
Landstinget har den 10. maj 2002 henvist nærværende beslutningsforslag til behandling i Landstingets Finansudvalg.
1. Tidligere behandlet i Finansudvalget i februar 2002
Landsstyret har tidligere den 4. februar 2002 søgt Landstingets Finansudvalg om ændring af projektforudsætningerne og om en forøgelse af bevillingen med 2,5 mio. kr. i forbindelse med opførelsen af personaleboliger i Nuuk.
I Finansudvalgets afgørelsesskrivelse af 27.2.2002 er anført:
Et enigt Finansudvalg vurderer på denne baggrund, at sagen er af såvel principiel karakter som beløbsmæssigt omfattende og skal derfor henvise sagens videre behandling til Landstinget, jf. Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget §25, stk. 2.
2. Landsstyrets forslag til beslutningsforslag
Ved beslutningsforslaget søger Landsstyret nu om en forhøjelse af bevillingen til to projekter, personaleboliger i Nuuk. Der er sket markante ændringer i forhold til de af Landstinget i FL 2002 vedtagne projekter. Der anføres følgende væsentlige ændringer i oplægget:
a. Boligmassen reduceres fra 93 til 83 boliger(i det tidl. oplæg i februar 2002: til 75 boliger)
b. Boligerne målrettes til personale i sundhedsvæsenet
c. De samlede anlægsudgifter bliver 115 mio. kr. mod 113 mio. kr. i FL 2002.
Landsstyret har anført i beslutningsforslaget, at det i projekteringsfasen har vist sig, at programgrundlaget har været mangelfuldt. Det har efter en nærmere bearbejdning vist sig, at det forudsatte antal lejligheder ikke kan etableres af lokalplanmæssige årsager. Der etableres 83 boliger mod de oprindeligt forudsatte 93 boliger. Det har desuden vist sig, at den forudsatte fordeling af boligstørrelser bør ændres.
Endelig søges der om om en bevillingsforøgelse.
Projektet forudsætter herudover en flytning af Qaqiffik, som har til huse i en bygning, som vil blive nedrevet i forbindelse med boligbyggeriet. Der er nødvendige omkostninger herved, som anslås til 8-9 mio. kr. i anlægsudgifter samt til drift 720.000 kr./år til genhusning. Disse omkostninger er ikke tidligere blevet oplyst over for Finansudvalget!
Det er oplyst i beslutningsforslaget at anlægsudgifterne vil blive indprioriteret i FFL 2003. Hvad angår driftsudgifterne er der intet oplyst om finansieringen heraf.
2.1 Oplysninger i beslutningsforslaget om projekterne
Der henvises generelt til budgetbidraget til hovedkonto 87.72.10 Personaleboliger, som er vedlagt som bilag A.
Projekt nr. 060.30.907 71 personaleboliger
Der færdigprojekteres med henblik på udbud umiddelbart efter EM 2002. Udbud og fysisk opstart forudsætter, at der på dette tidspunkt foreligger en tilfredsstillende og af Landstinget godkendt løsning af genhusningsproblematikken.
Projekt nr. 060.30.002 12 personaleboliger
Den eksisterende bygning B-917 med 10 personaleboliger for Dr. Ingrids Hospital er saneringsmoden og nedrives. Herefter opføres en nybygning med 12 boliger.
3. Finansudvalgets vurdering af forslaget
3.1 Økonomi
Finansudvalget har bemærket sig, at projektbevillingen i FL 2001 var 105 mio. kr., hvorefter den blev opjusteret til 113 mio. kr. ved FL 2002, og nu altså til 115 mio. kr.
I FL 2002 kan gennemsnitsudgiften pr. bolig beregnes til 113 mio. kr./93 boliger = 1.215.000 kr./bolig
I forslaget fra februar var gennemsnitsudgiften pr. bolig på 1.540.000 kr., og i det nu foreliggende forslag kan udgiften pr. bolig beregnes til 1.386.000 kr.
I forhold til FL 2002 oplysningerne er gennemsnitsudgiften pr. bolig således steget med 171.000 kr. eller svarende til godt 14 %’s stigning.
Det nu foreliggende projekt indebærer 10 boliger færre end forudsat ved vedtagelsen af FL 2002 for et halvt år siden i november 2001. Hvis disse 10 boliger kan/skal bygges for en gennemsnitspris på 1.386.000 kr. bliver det en merudgift for Landskassen på knap 14 mio. kr.
3.2 Yderligere økonomiske konsekvenser
Det fremgår af beslutningsforslaget at der siden februar 2002 er kommet endnu en økonomisk konsekvens af personaleboligprojektet, nemlig erstatningsbyggeri til Qaqiffik til en anslået udgift på 8 - 9 mio. kr. Hertil kommer midlertidig genhusning med en anslået årlig driftsudgift på 720.000 kr. i 2 år, eller ialt 1.440.000 kr. i ekstra driftsudgifter.
Det fremgår af beslutningsforslaget, at anlægsudgiften vil blive indprioriteret i FFL 2003, uden at det dog er nævnt hvilke andre projekter til 8 - 9 mio. kr., der må udskydes.
Det er ikke nævnt hvordan merudgiften til drift på knap 1,5 mio. kr. vil blive finansieret.
3.3 Brev af 21.2.2002 fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur til Finansudvalget
Finansudvalget har den 15.2.2002 indkaldt Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur til samråd. Dette samråd blev erstattet af en skriftlig besvarelse fra Landsstyremedlemmet, som vedlægges som bilag B.
Såvel Finansudvalgets 14 spørgsmål som Landsstyremedlemmets besvarelse fremgår af brevet, hvorfor der henvises dertil.
Med hensyn til boligstørrelserne henvises til spørgsmål 11. Det fremgår tydeligt at lejlighederne med 2 værelser er forholdsvis store, nemlig 61 - 70 m2 og lejligheder med 3 værelser er på 77 - 80 m2.
Finansudvalget har konstateret at Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur i sit svarnotat til beslutningsforslag FM 2002 / 94 har foreslået at boliger med 2 rum ikke må overstige 60m2 og boliger med 3 rum ikke må overstige 85 m2. I nærværende beslutningsforslag er lejligheder med 2 værelser på 61 - 70 m2, og altså ikke max. 60 m2!
Generelt må det udtales at boligerne i personaleboligbyggeriet synes forholdsvis store, især set i forhold til størrelsen af byggeri fra 80`erne og 90`erne. Dette kan bl.a. være årsagen til at byggeriet af disse personaleboliger er løbet løbsk økonomisk set.
3.4 Bemærkninger fra Finansudvalget
Finansudvalget skal påtale at nærværende beslutningsforslag først er fremsendt til Landstinget 1 uge før forårssamlingens afslutning. Da første behandlingen fandt sted fredag den 10. maj har mulighederne for Finansudvalget for nærmere at vurdere det fremsendte forslag været begrænsede.
Det kan konstateres at det er meget begrænset, hvad der er gjort ved det fremsendte materiale siden Finansudvalget den 27. februar besluttede at afvise at behandle sagen, og i stedet overgive den til Landstinget.
Finansudvalget skal påpege at der mangler oplysninger i beslutningsforslaget, og herunder i budgetbidragene om m2-antal for såvel de enkelte boliger som totalt set. Der mangler også overslag over m2 priser. Endelig mangler en oplysning fra det oprindelige materiale om at Nuuk kommune har forudsat at boligerne bruges til personale i sundhedsvæsenet.
For så vidt angår det sidste fremgår det af budgetbidraget i FL 2002 at boligerne indgår i den almindelige personaleboligpulje, og altså ikke er forbeholdt personale inden for sundhedsvæsenet.
Det anførte om m2 og om sundhedsvæsenet skal anføres i budgetbidraget, jfr. bestemmelserne i Budgetregulativ 2002.
Finansudvalget skal yderligere påtale over for Landsstyret, at der fortsat synes at være betydelige problemer med anlægsplanlægningen.
Hvordan kan der på de få måneder fra november 2001, hvor FL 2002 blev vedtaget til forelæggelsen for Finansudvalget primo februar 2002 af en konkret bevillingsansøgning, og nu til maj 2002 ske yderligere ændringer med økonomiske konsekvenser?
Det er ikke betryggende, at der for et projekt, der blev medtaget første gang i FFL 2001, fra juni 2000, eller for 2 år siden, fortsat dukker sådanne problemer op.
Noget tyder på at man ikke fra starten af projektet, har gjort sig de økonomiske forudsætninger og begrænsninger klart, men blot startet projektering uden hensyntagen til disse forudsætninger.
Finansudvalget finder det fortsat meget væsentligt at Landsstyret sikrer at nye anlægsprojekter bliver omhyggeligt planlagt og optaget på finansloven med en realistisk afløbsprofil, således at afløbet fra de afsatte bevillinger sker som planlagt og således at de nyoptagne projekter dermed undgår at blokere.
Det er væsentligt for Landstingets og Finansudvalgets vurdering af anlægsprojekter, at de enkelte anlægsprojekter bliver tydeligt belyst og afgrænset. Det er herunder væsentligt at standard og forudsætninger iøvrigt fremgår klart af projektbeskrivelserne. Det er en væsentlig oplysning at kende forudsætningerne om antal m2 pr. enhed, antal lejligheder med 2, 3 eller flere værelser, når det er boligbyggeri, samt det samlede antal m2 osv. Herudover bør det fremgå klart hvordan det nye projekt er m.h.t. til standard set i forhold hvordan standarden har været i tidligere projekter.
Hvis Landsstyret følger disse anbefalinger vil det formentlig medvirke til et bedre afløb af anlægsbevillinger, idet det så ved flere projekter bliver unødvendigt at forelægge sagerne for Finansudvalget. Herved vil en af intentionerne med etableringen af anlægs- og renoveringsfonden blive opfyldt.
4. Særlige bemærkninger fra Finansudvalget
4.1 Qaqiffik
Under behandlingen af beslutningsforslaget i Landstinget blev der udtrykt ønske om at modtage flere oplysninger om Qaqiffik. Dette efterlyses hermed.
Finansudvalget finder det meget kritisabelt at bevillingsforudsætningerne påny skrider, jfr. afsnit 3.2 i nærværende betænkning. Omkostningerne ved dette personaleboligprojekt bliver herved forøget med 8 - 9 mio. kr. til anlægsudgifter og ca. 1,5 mio. kr. til yderligere driftsudgifter.
Landsstyret, som har arbejdet med projektet siden sommeren 2000, burde have sikret at samtlige økonomiske konsekvenser af projektet var indregnet i finansloven. Som det blev anført i afsnit 3.4 var forholdet heller ikke engang medtaget i det materiale, der i februar måned i år blev fremsendt til Finansudvalget, som det endelige beslutningsgrundlag for igangsættelse af personaleboligprojektet!
Finansudvalget skal henstille til Landsstyret, og forudsætter iøvrigt, at der findes en løsning på Qaqiffiks fremtidige placering i samarbejde med Nuuk kommune. Hvis ikke dette er muligt forventes det at Landsstyret kan aftale en løsning i samarbejde med en anden kommune.
4.2 Senere omdannelse til andelsboliger
Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at undersøge mulighederne for efterfølgende at give mulighed for at omdanne dele af disse personaleboliger til andelsboliger.
5. Indstilling fra Finansudvalget
Finansudvalget indstiller, at beslutningsforslaget herefter vedtages.
|
Mikael Petersen, formand (S) |
||
|
Jakob Sivertsen (A) |
Simon Olsen (S) |
|
|
Josef Motzfeldt (IA) |
Mads Peter Grønvold (K) |
12. maj 2002 UPA 2002/5
Aningaasanut inatsimmi kontumut 87.72.10-mut,
Nuummi sulisunut inissiat,
suliassat tunngavigisaata allanngortinneqarnerat pillugu
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
pillugu
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq ukuninnga ilaasortaqarpoq
Inatsisartuni ilaasortaq Mikael Petersen (S), siulitaasoq
Inatsisartuni ilaasortaq Jakob Sivertsen (A), siulittaasup tullia
Inatsisartuni ilaasortaq Mads Peter Grønvold (K)
Inatsisartuni ilaasortaq Josef Motzfeldt (IA)
Inatsisartuni ilaasortaq Simon Olsen (S)
Isumaliutissiissut ukuninnga immikkoortortaqarpoq
1. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami siusinnerusukkut 2002-mi
februarimi suliarinninneq....................................................................... 2
2. Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuummut siunnersuutaat... 2
2.1 Suliassat pillugit aalajangiiffigisassatut siunnersuummi paasissutissat. 2
3. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuummik naliliinera.......... 3
3.1 Aningaasanut tunngasut......................................................................... 3
3.2 Aningaasatigut kingunerisassat allat...................................................... 4
3.3 Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisup
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut 21.2.2002-mi
allagaa..................................................................................................... 4
3.4 Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai............................. 5
4. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap immikkut oqaaseqaatai.............. 7
4.1 Qaqiffik............................................................................................... 7
4.2 Kingusinnerusukkut piginneqatigiilluni inissiatut allanngortinneqar-
sinnaaneri............................................................................................ 7
5. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai............................. 7-8
Inatsisartut ulloq 10. maj 2002-mi aalajangiiffigisassatut siunnersuut una Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut suliarineqartussanngortippaat.
1. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami siusinnerusukkut 2002-mi februarmi suliarinninneq
Suliassat tunngavigisaata allanngortinneqarnissaanik, aningaasaliissutillu Nuummi sulisunut inissiat sananeqarnissaannut atatillugu 2,5 mio. kr.-inik amerlineqarnissaannik Naalakkersuisut siusinnerusukkut, ulloq 4. februar 2002-mi Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaat qinnuteqarfigaat.
Aningaasqarnermut Ataatsimiititaliap aalajangiinermut tunngasumik allagaani ulloq 27.2.2002-imeersumi oqaatigineqarpoq:
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq isumaqatigiittoq pineqartoq tunngavigalugu naliliivoq suliaq tunngavissiisuullunilu aningaasatigut ima annertutigisumik imaqartoq Inatsisartuni oqaluuserisassanngorlugu innersuussutigineqartariaqartoq, tak. Namminersornerullutik O-qartussat missingersuutaat pillugit Inatsisartut inatsisaanni § 25, imm. 2.
2. Naalakkersuisut aalajangiiffigisassatut siunnersuummut siunnersuutaat
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutikkut Naalakkersuisut maanna qinnutigaat suliassanut marlunnut, Nuummi sulisunut inissianut, aningaasaliissutit amerlineqarnissaat. 2002-mut aningaasanut inatsimmi suliassatut Inatsisartuni akuersissutigineqartunut sanilliullugu annertuunik allanngortoqarsimavoq. Isummernissamut tunngavissiani allannguutit annertuut uku oqaatigineqarput:
a. Inissat 93-iniit inissanut 83-inut ikilineqarput (siusinnerusukkut februar 2002-mi Isummernissamut tunngavissiani: Inissianut 75-inut)
b. Inissiat Peqqinnissaqarfimmi sulisunut atugassatut naatsorsuutigineqarput
c. Sanaartornermi aningaasartuutissat katillugit 115 mio. kr.-iussapput, 2002-mut ani-ngaasanut inatsimmi 113 mio.kr.-iullutik.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi Naalakkersuisut oqaatigaat suliassat suliarineqarnerisa nalaani paasinarsisimasoq pilersaarusiornermut tunngavik amigarsimasoq. Sukumiinerusumik suliarinneqqinnermi paasinarsivoq inissiat amerlassusissaattut naatsorsuutigisat sumiiffimmi pilersaarusiornermut tunngasut pissutigalugit pilersinneqarsinnaanngitsut. Aallaqqaataanni naatsorsuutigisatut inissiat 93-iunatik inissiat 83-it pilersinneqassapput. Aammattaaq paasinarsisimavoq inissiat angissusii aallaavigalugit agguataarneqarnissaannik naatsorsuutigisaq allan-ngortinneqartariaqartoq.
Taamatullu aningaasaliissutit amerlineqarnissaannik qinnuteqaateqartoqarpoq.
Tamakkua saniatigut sanaassap kingunerissavaa Qaqiffiup nuunneqartariaqarnera, taannami illumi, inissianik sanaartornermut atatillugu isaterneqartussami, inissisimammat. Taamaaliornermi aningaasartuuteqarnissaq pisariaqarpoq, taakkulu sanaartukkamut aningaasartuutini 8-9 mio.kr.-inik angissuseqartussatut missingiivigineqarlutik, kiisalu illusimatitsinermi ingerlatsinermut / ukiumut 720.000 kr.-inik. Aningaasartuutissat taakku siusinnerusukkut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut paasissutissiissutigineqarnikuunngillat!
Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi paasissutissiissutigineqarpoq sanaartornermut aningaasartuutissat 2003-mi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut atasumik pingaarnersiuinermut ilaatinneqarumaartut. Ingerlatsinermut aningaasartuutinut tunngatillugu taakkua qanoq aningaasalerniarneqarnersut paasissutissiissutigineqanngilaq.
2.1 Suliassat pillugit aalajangiiffigisassatut siunnersuummi paasissutissat
Konto pingaarnermut 87.72.10-mut, Sulisunut inissiat, missingersuutinut ilanngussaq, ilan-ngussaq A-tut ilanngunneqartoq, ataatsimut isigalugu innersuussutigineqarpoq.
Suliassaq nr. 060.30.907 Sulisut inissaat 71-it
UKA 2002-p kingunitsianngua suliariumannittussarsiuusinissaq siunertaralugu suliassaq pilersaarusiorlugu naammassineqassaaq. Suliariumannittussarsiuussinissamut sanallugillu aallartitsinissamut apeqqutaassaaq piffissap taamaalinerani illusimatitsinissamut ajornartorsiutit naammaginartumik Inatsisartunillu akuersissutigineqartumik aaqqiivigineqarsimassanersut.
Suliassaq nr. 060.30.002 Sulisut inissaat 12-it
Illu pioreersoq B-917 Dr. Ingridip Napparsimavissuani sulisunut qulinut inissiartalik piiarneqariaannaallunilu piiagassaavoq. Tamatuma kingorna illumik nutaamik 12-inik inissiartalimmik sanasoqassaaq.
3. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuummik naliliinera
3.1 Aningaasanut tunngasut
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit maluginiarneqarpoq sanaassamut aningaasaliissut 2001-imi aningaasanut inatsimmi 105 mio.kr.-iusoq, 2002-milu aningaasanut inatsimmi 113 mio.kr.-inut qaffanneqarluni, maannalu 115 mio. kr.-inut qaffanneqartuni.
.
2002-mi aningaasanut inatsimmi inissiamut ataatsimut agguaqatigiissillugu aningaasartuutit 113 mio.kr./inissiat 93-it = 1.215.000 kr./inissiamut ataatsimut.
Siunnersuummi februarimeersumi inissiamut ataatsimut agguaqatigiissillugu aningaasartuut naatsorsorneqarpoq 1.540.000 kr.-iusussatut, maannakkullu siunnersuutitut saqqummersumi inissiamut ataatsimut aningaasartuut naatsorsorneqarluni 1.386.000 kr.-iusussatut.
2002-mi aningaasanut inatsimmi paasissutissiissutigineqartunut sanilliullugu taamaalilluni inis-siamut ataatsimut agguaqatigiissillugu aningaasartuut 171.000 kr.inik, imaluunniit 14 %-ingajattut annertussusilimmik qaffassimavoq.
Suliassaq maanna saqqummersoq 2002-mi aningaanut inatsimmi ukiup affaata matuma siorna november 2001-imi akuersissutigineqartumi naatsorsuutigineqartumut sanilliullugu inissianik qulinik ikinnerusunik nassataqarpoq. Inissiat qulit taakku agguaqatigiissillugu akimik 1.386.000 kr.-inik akilittut sananeqarsinnaappata/sananeqassappata Landskarsimut aningaasartuuteqarnerussutit 14 mio.kr.-erluinnangajaassapput.
3.2 Aningaasatigut kingunerisassat allat
Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi takuneqarsinnaavoq februar 2002-p kingorna sulisut inissaannik sananissaq aningaasatigut suli kinguneqaateqaqqissasoq, tassalu Qaqiffimmut taartissatut sananissaq, 8 - 9 mio.kr.-inik aningaasartuuteqarfiusussatut missiliorneqartoq. Tassu-ngattaaq ilanngunneqassaaq utaqqiisaasumik illusimatitsinissamut ukiumoortumik ingerlatsinermut 720.000 kr.-inik missiliorneqartutut ukiuni marlunni aningaasartuuteqarnissaq, imaluunniit ingerlatsinikkut immikkut katillugit 1.440.000 kr.-inik aningaasartuuteqarnissaq.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuutikkut takuneqarsinnaavoq sanaartugassamut aningaasartuut 2003-mut AIS-imi pingaarnersiuinermut ilanngunneqassasoq, oqaatigineqaranili suliassat sorliit allat 8 - 9 mio.kr.-inik nalillit - kinguartinneqartariaqassanersut.
Oqaatigineqanngilaq 1,5 mio. kr.-ingajannik ingerlatsinermut aningaasartuuteqarnerussutissaq qanoq aningaasalerniarneqarnersoq.
3.3 Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisup Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut 21.2.2002-mi allagai
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap 15.2.2002-mi Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq isumasioqatigalugu ataatsimeeqatiginissaanut aggersarpaa. Isumasioqateqarluni ataatsimeeqateqarnissaq Naalakkersuisuni ilaasortap allakkakkut akissuteqarneranik taarserneqarpoq, taannalu ilanngussaq B-tut ilanngunneqarluni.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit apeqqutigineqartut 14-it, taamatullu Naalakkersuisuni ilaasortap akissutaa allakkami innersuussutigineqartumi takuneqarsinnaapput.
Inissiat angissusiannut tunngatillugu apeqqut 11 innersuussutigineqassaaq. Erseqqissumik takuneqarsinnaavoq inissiat marlunnik initallit angingaatsiartuusut, tassa 61 - 70 m2-usut. Inissiat pingasunik initallit 77 - 80 m2-inik angissuseqarput.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap maluginiarpaa Ineqarnermut, Attaveqarnermut Pilersuinermullu Naalakkersuisoq UPA 2002 / 94-imut akissuteqaammini siunnersuuteqartoq inissiat marlunnik initallit 60 m2-init anginerussanngitsut inissiallu pingasunik inittallit 85 m2 qaa-ngersimassanngikkaat. Aalajangiiffigisassatut siunnersuummi matumani inissiat marlunnik initallit 61 - 70 m2-iupput, taamaalillutillu anginerpaamik 60 m2-iunatik!
Ataatsimut isigalugu oqaatigisariaqarpoq sulisunut inissianik sanaartukkani inissiat angingaatsiartuusut, minnerunngitsumik 80´ikkuni 90´ikkunilu sanaat angissusiinut sanilliullugu. Tamanna ilaatigut pissutaaqataasimasinnaavoq sulisunut inissianik taakkuninnga sananeq ani-ngaasaqarnikkut isigalugu akitsupiloorsimammat.
3.4 Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap oqaaseqaatai
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap uparuassavaa aalajangiiffigisassatut siunnersuut una Inatsisartut upernaakkut ataatsimiinnerata naammassinissaa sapaatip akunneranik ataatsimik sioqqullugu aatsaat nassiunneqarmat. Siullermeerinninneq tallimanngornermi ulloq 10. majimi pimmat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap siunnersuummik nassiunneqartumik erseqqinnerusumik naliliinissaanut periarfissaq killeqarsimavoq.
Paasineqarsinnaavoq atortussatut nassiussat, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap ulloq 27. ferbuarimi suliassamik suliariumanagu itigartitsineranit, taarsiullugulu Inatsisartunut suliarisassanngortinneqarnissaanut, iliuuseqarfigineqarsimanerat qanoq killeqartigisoq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap uparuassavaa aalajangiiffiigisassatut siunnersuummi paasissutissanik amigaateqartoqartoq, tassungalu ilanngullugu missingersuutinut ilanngussami m2-it inissianut ataasiakkaanut tamanullu tunngatillugu qanoq angissuseqarneri. Aamma m2-imut akip missiliuusiorneqarnera amigaataavoq. Taamatuttaaq atortussatut nassiussaaqqaartuni inissiat Peqqinnissaqarfimmi sulisunut atugassaanerinik Nuup Kommuniata naatsorsuutiginninneranik paasissutissiineq amigaataavoq.
Kingullermut tunngatillugu 2002-mut aningaasanut inatsimmi missingersuutinut ilanngussami takuneqarsinnaavoq inissiat sulisut inissaattut nalinginnaasumik naatsorsuussanut ilaasut, taamaalillutillu Peqqinnissaqarfrimmi sulisorisanut naatsorsuussaanngitsut.
M2-itut taaneqartut Peqqinnissaqarfimmullu tunngasut missingersuutinut ilanngussami oqaatigineqassapput, tak. 2002-mut missingersuusiornermi ilitsersuummi aalajangersakkat.
Aningaasaqarnermuttaaq Ataatsimiititaliap Naalakkersuisunut ilanngullugu uparuaatigissavaa sanaartugassanut pilersaarusiornermi annertoorujussuarmik suli ajornartorsiuteqartoqarsorinarmat.
Qanoq ililluni qaammatini marlunni taakkunani november 2001-imiit, 2002-mut aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarneranit, Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut 2002-mi februarip aallartilaarnerani aningaasaliissuteqarnissamik aalajangersimasumik qinnuteqaammik saqqummiussinermut, maannakkullu 2002-mi majimut aningaasatigut kinguneqaatit allanngoqqinneranik pisoqarsinnaava?
Toqqissisimananngilaq suliassamut siullermeerlugu 2001-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi, juni 2000-imi, imaluunniit ukiut marluk matuma siorna ilanngunneqartumut tun-ngatillugu, ajornartorsiutinik suli takkussuuttoqartuarmat.
Imaagunarpoq suliassamut tunngatillugu aallaqaataaniit aningaasaqarnikkut tunngavissat killissarisallu paaseqqaarneqarsimanngitsut, suliassarli tunngavissat taakkua eqqarsaatigeqqaallan-nguarnagit aallartinneqarsimasoq.
Naalakkersuisut sanaartugassatut suliassanik nutaanik peqqissaartumik pilersaarusiorlutik ani-ngaasanik atuinissat piviusorsiortumik sammivilerlugit aningaasanut inatsimmut ilanngussisarnissaat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit pingaartorujussuartut isigineqarpoq, taamaalillutik aningaasaliissutigineqarsimasunik atuinerit pilersaarutigineqareersutut ingerlanneqarsinnaaqqullugit, taamaalillutillu suliassat nutaatut ilanngunneqartut akornusiisussaajunnaarlugit.
Inatsisartut aamma Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap sanaartugassatut suliassanik nali-lersuinissaannut atatillugu sanaartugassatut suliassat ataasiakkaat erseqqissumik nassuiarne-qartarnissaat killilerneqartarnissaallu pingaartuuvoq. Tassunga ilanngullugu pingaartuuvoq nalinginnaasumik killissarititat tunngavissaatitallu allat suliassat nassuiarnerini erseqqissumik takussutissinneqartarnissaat. Inissialiorneq pineqartillugu ataatsip m2 qassinik initussuseqarnerata, inissiat qassit marlunnik, pingasunik amerlanerusunilluunniit initaqarnerisa kiisalu m2-it katillutik qassiunerisa il.il. paasissutissiissutiginissaat pingaartuuvoq. Taakku saniatigut erseqqissumik takuneqarsinnaasariaqarpoq suliassamut nutaamut nalinginnaasumik killissarititaasut siusinnerusukkut suliassaasarsimasunut nalinginnaasumik killissarititaasimasunut naleqqiullugu qanoq ittuunersut.
Naalakkersuisut inassutigineqartut taakku malippatigit taamaaliornerat sanaartugassanut ani-ngaasaliissutinik atuinerup pitsaanerulerneranik kinguneqaqataassasoq ilimagineqarsinnaassa-junnarsivoq, tassami suliassat arlallit eqqarsaatigalugit suliat Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut saqqummiunneqarnissaat pisariaarutissammat. Taama pisoqarpat sanaartugassanut iluarsagassanullu aningaasaateqarfimmik pilersitsinermi anguniarneqarsimasut timitalerneqassapput.
4. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap immikkut oqaaseqaatai
4.1 Qaqiffik
Aalajangiiffigisassatut siunnersuut Inatsisartuni suliarineqarmat Qaqiffik pillugu paasissutissanik amerlanerusunik pissarsinissamik kissaateqartoqarpoq. Tamanna matumuuna ujartorneqarpoq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aningaasaliinisssamut tunngavissat aammaarlutik allannguuteqarnerat isorisassaalluinnartutut isigaa, tak. isumaliutissiissummi matumani immikkoortoq 3.2. Sulisunut inissanik sananissamik pilersaarut taamaaliornikkut 8 - 9 mio.kr.-inik sanaartornermut aningaasartuutigut ingerlatsinermullu aningaasartuutit suli 1,5 mio.kr. miss. amerlinerisigut qaffariassapput.
Naalakkersuisut, suliassamik 2000-ip aasaaneranili suliarinnilersut, suliassap aningaasatigut kinguneqaatissaasa tamakkerlutik aningaasanut inatsimmut ilanngunneqarnissaat qulakkeersimasariaqaraluarpaat. Immikkoortoq 3.4-mi taaneqartutut pineqartoq atortussani, sulisunut inissianik sanaartornissap aallartinneqarnissaanut inaarutaasumik aalajangiinissami tunngaviusussatut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamut februarip qaammataani nassiunneqartuni ilaatinneqarsimanngilaq!
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliamit Naalakkersuisut kaammattorneqarput, naatsorsuutigineqarlunilumi, Qaqiffiup siunissami inissisimaffissaanut tunngasoq Nuup Kommuneanik suleqateqarnikkut aaqqiivigeqqullugu. Tamatumunnga periarfissaqanngippat Naalakkersuisut kommunimik allamik suleqateqarnikkut aaqqiissuteqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq.
4.2 Kingusinnerusukkut piginneqatigiilluni inissiatut allanngortinneqarsinnaaneri
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap Naalakkersuisut qinnuigissavai sulisut inissaasa ilaat piginneqatigiilluni inissianngortinneqartussanngorlugit allanngortinneqarnissaannut periarfissaqarnersoq tamatuma malitsigisaatut misissoqqullugu.
5. Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap inassuteqaatai
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup matuma kingorna inassutigaa siunnersuut akuersissutigineqassasoq.
_________________________
Mikael Petersen, siulittaasoq
(S)
________________________ ________________________
Jakob Sivertsen (A) Simon Olsen (S)
________________________ ________________________
Josef Motzfeldt (IA) Mads Peter Grønvold (K)