Samling

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for oprettelse af en børneombudsmand.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

Begrundelse:

Befolkningen såvel som landspolitikkerne taler med store ord om børns og unges vilkår, ikke mindst om omsorgssvigtede børn. Problemets omfang er blevet så stort, at mange efterhånden kan være i tvivl om, hvor man skal starte.

Landsstyret har ikke meldt ud med en klar prioritering af sine indsatser, og der mangler fortsat helt basale og troværdige oplysninger om problemernes årsager og reelle omfang. Offentligheden får indtryk af et Landsstyre, der ikke ved hvordan de skal gribe problemerne an og det lader umiddelbart ikke til at være tilstrækkeligt system i administration og tilsyn med området. Der bliver igangsat undersøgelser, temadage og skrevet rapporter uden at det skaber overblik og uden at der bliver gjort noget synligt ved de grundlæggende problemer, der vokser dag for dag.

Derfor kunne en børneombudsmand være et vigtigt skridt fra ord til handling.

En børneombudsmands vigtigste opgaver kunne være, at være et bindeled mellem borgerne og landsstyret. Med andre ord bør en børneombudsmand have direkte kontakt til landsstyret, borgerne, kommunerne og institutionerne. På den måde kunne børneombudsmanden følge med i børns og unges vilkår, indsamle tilgængelig viden, rådgive landsstyret om iagttagede mangler og mulige forbedringer på området, samt frem for alt være en debatskabende fortaler for børnene, de unge og deres familier.

Det er ikke hensigten med forslaget, at børneombudsmanden skal føre egentlig tilsyn eller have dertil relaterede beføjelser, f.eks. at behandle klager eller træffe administrative afgørelser, da dette nemt ville komme til at komplicere den bestående administrative struktur. I stedet bør børneombudsmanden samle op på såvel de administrative afgørelser, den offentlige debat og egne iagttagelser fra henvendelser og kontakter med borgere og institutioner. Erfaringerne herfra bør viderebringes til Landstyremedlemmet for Familier både løbende og i form af en årlig skriftlig beretning om børns og unges vilkår her i landet.

Landsstyret ville naturligvis ikke være bundet af børneombudsmandens vurderinger og forslag, men kunne anvende disse som et vigtigt bidrag og udgangspunkt for landsstyreområdets indsats og prioritering på børne- og ungeområdet. Dette ville betyde, at hjemmestyrets centra

le ansvar og tilsynsvirksomhed indenfor børne- og ungeområdet  kunne systematiseres og styrkes.

For at børneombudsmanden kan løse sine opgaver efter hensigten, bør der udpeges en dobbeltsproget person, som efter sin uddannelse og erfaring har indsigt i socialfaglige og administrative forhold fra børne- og ungeområdet her i landet. Udpegningen bør foretages af Landsstyremedlemmet for Familier, dog efter samråd og i forståelse med de relevante faglige organisationer på området, så som PIP, PPK og IMAK. Børneombudsmanden bør sikres en vis uafhængig stilling i forhold til Landsstyret for at sikre troværdigheden.

Omkring forslagets finansiering kan det peges på, at indførelsen af en børneombudsmand ville ligge i naturlig forlængelse af oprettelsen af videnscenter for børn og unge (MIPI). Videncenteret sidder i dag inde med mange oplysninger og har oparbejdet en bred viden om børns vilkår. Det gælder om at aktivere denne viden, gøre den tilgængelig for den brede offentlighed, og ikke mindst anvende denne viden for at afdække og håndtere eksisterende problemstillinger i vores samfund. Ved at stille børneombudsmanden i spidsen for det nuværende videnscenter kan forslaget realiseres med forholdsvis beskedne omkostninger, samtidig med at videnscentrets ressourcer kunne udnyttes langt mere effektivt end det  er tilfældet i dag.

Landsstyret og ikke mindst borgerne vil få stor fordel af sådan en børneombudsmands-institution, og dens oprettelse ville sende et umisforståeligt signal om hjemmestyrets vilje til at fokusere kritisk og løsningsorienteret på vilkårene for den generation, der udgør grundlaget for landets fremtid. 

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassasut siunnersuummik imaattumik saqqummiussiniarpunga:

Meeqqanut ombudsmandimik pilersitsinissaq pillugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissaanik peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartuni aalajangiiffigisassanngorlugu siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaat pillugu innuttaasut nunalu tamakkerlugu politikerit sakkortuumik eqqartuijuarput, minnerunngitsumik meeqqat sumiginnagaasut pillugit. Ajornartorsiut ima annertutigilersimavoq, kikkorpassuit suut aallarniutigissanerlugit nalornissutigilersimallugu.

Naalakkersuisut suliniutimik qanoq tulleriiaarneri pillugit erseqqissumik tusarliussisimanngilaat, ajornartorsiutillu peqqutai qanorlu annertutigineri pillugit paasissutissat tunngaviulluinnartut tutsuiginartullu suli tusarliunneqanngillat. Innuttaasut isumaqalersimapput Naalakkersuisut ajornartorsiutit qanoq ilillugit iluarsiniarneri nalugaat, isumaqarnarporlu allaffissornikkut suleriaaseq naammanngitsoq sammisarlu nakkutigineqanngitsoq. Misissuinerit ingerlanneqartarput, ullut immikkut sammisaqarfiit nalunaarusianillu suliarinnittoqartarluni, ajornartorsiutillu tunngavii annertusiartuinnartut takussaasumik paasisaqarfiunatillu iliuuseqarfigineqaratik.

Taamaattumik meeqqat ombudsmandeqalernerat oqaasiinnarnit iliuuseqarnissanut alloriarnerussaaq pingaaruteqartoq.

Meeqqat ombudsmandiata suliassaa pingaarneq tassaasinnaavoq innuttaasunut naalakkersuisunullu attaveqaataaneq. Allatut oqaatigalugu meeqqat ombudsmandiat naalakkersuisut, innuttaasut, kommuneqarfiit paaqqinnittarfiillu akornanni toqqaannartumik attaveqarfiussaaq. Taamaalilluni meeqqat ombudsmsndiata meeqqat inuusuttuaqqallu atugarisaat malinnaaffigisinnaavai, paasissutissanik katersineq, amigaatit paasineqartut pitsanngorsaataasinnaasullu pillugit naalakkersuisunik siunnersuineq, kiisalu minnerunngitsumik, meeqqat, inuusuttuaqqat taakkulu ilaqutaat sinnerlugit oqallitsitsilluni illersuisuussalluni.

Siunnersuutip siunertarinngilaa meeqqat ombudsmandia nakkutilliissasoq tamakkununngaluunniit assingusunik piginnaatitaaffeqarnissaa, soorlu maalaarutinik suliarinninnerit imaluunniit allaffissornikkut aalajangisartuunissaq, allaffissornikkut aaqqissuussineq pioreersoq paasiuminaannerulersinnaammat. Paarlattuanik meeqqat ombudsmandiata allaffissornikkut aalajangikkat katersussavai, tamat oqallinneri kiisalu saaffigineqarnermigut, innuttaasunik paaqqinnittarfinnillu attaveqartarnermigut nammineq maluginiakkani sammisarlugit. Taakkunannga misilittakkat Ilaqutariinnermut Naalakkersuisumut ingerlaavartumik ingerlateqqittassavai kiisalu nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu atugaat pillugit ukiumoortumik nalunaarusiornikkut ingerlatitsisarluni.

Soorunami meeqqat ombudsmandiata nalilersuinerinut siunnersuinerinullu Naalakkersuisut pituttorsimassanngillat, tamakkuli naalakkersuisoqarfiup meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissinerani tulleriaarineranilu pissarsissutaallutillu aallaavittut pingaaruteqartutut atorneqassallutik. Tamatuma kingunerissagaluarpaa namminersornerusut meeqqanik inuusuttuaqqanillu sullissinermi qitiusumik akisussaaffiit nakkutilliinerillu aaqqissuussaalernissaat pitsanngorsarneqarnissaallu.

Meeqqat ombudsmandiata suliassani siunertat malillugit ingerlatissappagit marluinnik oqaasilimmik toqqaasoqartariaqarpoq, ilinniarnini misilittakkanilu malillugit isumaginninnermik ilisimaarinnittoq kiisalu nunatsinni meeqqat inuusuttuaqqallu sammineqarnerani allaffissornermut tunngasunik ilisimaarinnittoq. Ilaqutariinnermut Naalakkersuisoq toqqaasariaqarpoq, sammisamili kattuffiit attuumassuteqartut isumasioqatiginerisigut paaseqatiginerisigullu, soorlu PIP, PPK aamma IMAK. Tutsuinassuseqarneq qulakkeerniarlugu meeqqat ombudsmandiat Naalakkersuisut tungaannut attuumassuteqannginnissaa qularnaartariaqarpoq.

Siunnersuutip aningaasalersorneqarnissaa pillugu tikkuarneqarsinnaavoq meeqqat ombudsmandeqalernerat meeqqat inuusuttuaqqallu pillugit ilisimaqarfiusup (MIPI) pilersinneqarneranut pissusissamisoortumik ilanngunneqarsinnaammat. Ilisimasaqarfik ullumikkut annertuumik paasissutissanik peqarpoq meeqqallu atugarisaat pillugit annertuumik ilisimasaqalersimalluni. Ilisimasat sulissutigisariaqarput, tamanut saqqummiussinnaanngorlugit, minnerunngitsumillu inuiaqatigiinni ajornartorsiutinik pioreersunik paasiniaanerni iliuuseqarfiginninnernilu ilisimasat atorneqassallutik. Meeqqat ombudsmandiata maanna ilisimasaqarfiusumut siuttunngortinneratigut siunnersuut aningaasartuutitaqarpallaanngitsumik piviusunngortinneqarsinnaavoq, ilutigitillugulu ilisimasaqarfimmi isumalluutit ullumikkornit sunniuteqarnerujussuarmik atorneqarsinnaassallutik.

Naalakkersuisut minnerunngitsumillu innuttaasut meeqqat ombudsmandeqarfiat iluaqutigilluartussaavaat, pilersinneranilu kinguaariit nunatta siunissaanut tunngavissaasut pillugit atugarisaannik namminersornerusut nalilersuinissamut iluarsiinissamullu piumassuseqarnerannik paatsuugassaanngitsumik paasinnissutaassagaluarpoq.