Samling

10. august 2005         EM 2005/90

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at oprette fire regionale vækstcentre.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

Begrundelse:

I Erhvervsfremmestrukturen taler man om regionalisering, regional udvikling, lokal forankring, netværksdannelser og konkrete erhvervsudviklingssamarbejder.

På vej mod en større selvbestemmelse og ikke mindst en højere værdiskabelse i samfundet, har det grønlandske samfund brug for flere virksomheder og dermed iværksættere.

Hjemmestyret har gjort meget for at skabe gode rammebetingelser for erhvervsudviklingen og arbejder til stadighed for at skabe opmærksomhed omkring de mange tilbud om hjælp og støtte til erhvervslivet. Grønlands Turist og Erhvervsråd har bl.a. lanceret en iværksætter website, som kan læses både på grønlandsk og dansk.

Sammen med Landstingets Erhvervsudvalg var jeg i foråret på orienteringsrejse i Diskobugten. På turen lagde jeg mærke til, at adgangen til information og vejledning omkring Hjemmestyrets store erhvervsfremmearbejde ikke altid synes let tilgængelig. Der bør være et sted hvor lokaler og andre faciliteter kan tilbydes. Der burde være et sted i hver af de forskellige regioner, der kan fungere som fødselshjælpere for iværksættere og nye erhvervsdrivende.

Jeg vil foreslå, at Landsstyret arbejder for at skabe såkaldte regionale vækstcentre i f.eks. Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. De regionale vækstcentre skal på denne måde bidrage til at udmønte Hjemmestyrets initiativer til erhvervsfremme. Oprettelse af vækstcentre vil også give adgang til langt bedre regionalt samarbejde og koordinering for iværksættelse samt gennemførelse af den nye erhvervsfremmestruktur.

Det vil med andre ord betyde, at one door-princippet også anvendes her så hjælpen samles i vækstcentrene. For at en løbende udvikling i centrene skal være realistisk, kunne de nye iværksættere og nye erhvervsdrivende eventuelt huses i centrene i en bestemt periode.

Ideen med de nye vækstcentre er, at iværksætterne og de nye erhvervsdrivende kan bruge vækstcentrene som regionale samlingssteder, hvor netværk og inspiration kan skabes. I disse centre vil man tillige kunne tilbyde hjælp, råd og vejledning fra professionelle rådgivere evt. via det nye klippekortsystem. Vækstcentrene kan virke som dynamiske udviklingscentre i regionerne og tilbyde spændende og professionelle rammer til iværksættere og virksomheder. De skal kunne tilbyde direkte adgang til enkle og nødvendige fysiske og servicemæssige faciliteter til iværksættere og virksomheder. Vækstcentrene kan arrangere fælles aktiviteter flere gange om året for husets virksomheder såvel som for et bredere publikum.

Organisering af vækstcentrene kan ske i et samarbejde mellem Hjemmestyret, de regionale kommuner, erhvervsudvalg, erhvervsråd, erhvervsorganisationer og erhvervsrelaterede fonde.

De kan oprettes som fonde, der har til formål at fremme erhvervsmæssig udvikling i regionerne ved at udvikle, opføre, eje og drive vækstcenteret, indeholdende forskellige fællesfaciliteter for iværksættere, som kan bo til leje til et symbolsk beløb, da det skal betragtes som en samfundsinvestering i værdiskabelse.

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut imaattumik siunnersuuteqarpunga:

Nunap immikkoortuini qitiusumik ineriartortitsivinnik sisamanik pilersitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit)

Tunngavilersuut:

Inuussutissarsiornermik siuarsaalluni aaqqissuussinermi nunap immikkoortuinut nussuineq, nunap immikkoortuisa ineriartornerat, najukkanut uniinnartarneq, attaveqarfissanik pilersitsineq kiisalu inuussutissarsiornermi ineriartortitsilluni suleqatigiinnerit eqqartorneqarput.

Oqartussaanerujartornermut minnerunngitsumillu inuiaqatigiinni iluatinnaatilinnik pilersitsinerunermut ingerlanermi inuiaqatigiit kalaallit suliffeqarfiit amerlanerit taamallu aallarnissaasut amerlanerit pisariaqartippaat.

Inuussutissarsiornerup ineriartortinneqarnerani Namminersornerullutik Oqartussat periarfissanik pitsaasunik atugassiisimapput, inuussutissarsiornermilu ikiorsiissutinik tapersersuutissanillu amerlasuunik periarfissaqartitsinerit pillugit paasisitsiniaallutik sulissutiginnittuarlutik. Kalaallit Nunaanni Takornariartitsinermik Inuussutissarsiornermillu Siunnersuisooqatigiit ilaatigut aallarnisaaneq pillugu qarasaasiakkut nittartakkamik pilersitsipput, kalaallisut qallunaatullu atuarneqarsinnaasumik.

Inatsisartut Inuussutissarsiornermut Atatsimiititaliaa peqatigalugu upernaaq Qeqertarsuup Tunuani paasisassarsiornermi angalaqataavunga. Angalanermi maluginiarpara Namminersornerusut inuussutissarsiornermik siuarsaallutik suliaat pilluigt paasissutissanik ilitsersuutinillu pissarsiorneq ajornaatsuinnaasnngitoq. Sumiiffinni ininik atortunillu allanik neqerooruteqarfigisinnaasanik peqartariaqarpoq. Nunap immikkoortuini assigiinngitsuni tamani peqartariaqarpoq aallarnisaasunut inuussutissarsiornernillu nutaanik aallartitsisunut ikorfartuisutut atuussinnaasunik.

Siunnersuutigerusuppara Ilulissani, Sisimiuni, Nuummi aamma Qaqortumi nunap immikkoortuini qitiusumik ineriartortitsivinnik taaneqartartunik pilersitsinissaq Naalakkersuisut suliniutigissagaat. Nunap immikkoortuini qitiusumik ineriartortitsiviit Namminnersornerullutik Oqartussat inuussutissarsiornermik siuarsaallutik suliniutaannik taamaalillutik siammartereqataassagaluarput. Qitiusumik ineriartortitsivinnik pilersitsinikkut nunap immikkoortuini pitsaanerujussuarmik suleqatigiittoqalissaaq aallarnisaanernillu ataqatigiissaarisoqarluni kiisalu inuussutissarsiornermik siuarsaanermi aaqqissuussinerit nutaat piviusunngortinneqarlutik.

Allatut oqaatigalugu isaariaq ataaseq atorlugu periuseq aamma atorneqalersinnaavoq, taamaalilluni ikiorsiisarnerit qitiusumik ineriartortitsivinnut katersuutsinneqarlutik. Qitiuffiusuni ingerlaavartumik ineriartortitsineq piviusunngussappat, aallarnisaasut nutaat inuussutissarsiutinillu aallartitsisut nutaat piffissami aalajangersimasumi qitiuffiusuni inissinneqarsinnaapput.

Qitiusumik ineriartortitsiviit nutaat pillugit isumaavoq aallarnisaasut inuussutissarsiutinillu nutaanik aallartitsisut qitiusumik ineriartortitsiviit nunap immikkoortuani katersuuffigineqarnissaat, tassani attaveqarfiit isumassarsiallu pilersinneqarsinnaallutik. Qitiuffiusuni siunnersuisartut ikiuineq, siunnersuineq ilitsersuinerlu aamma neqeroorutigisinnaavaat, soorlu qiorsilluni periuseq nutaaq atorlugu. Qitiuffiusut nunap immikkoortuini eqeersimaartumik ineriartortitsivittut atuussinnaapput, aallarnisaasunullu suliffeqarfinnullu periarfissanik soqutiginartunik pitsaasunillu neqerooruteqarfiusinnaallutik. Aallarnissaasunut suliffeqarfinnullu atortutigut kiffartuussinikkullu atortunik ajornaatsunik pisariaqartunillu toqqaannartumik neqerooruteqarsinnaassapput. Suliffeqarfinnut qitiusumik ineriartortitsivinnut attuumassuteqartunut allanullu ukiumut arlaleriartumik ataatsimoorussanik sammisaqartitsillutik aaqqissuussisarsinnaapput.

Qitiusumik ineriartortitsiviit Namminersornerullutik Oqartussat, nunap immikkoortuini kommuneqarfiit, inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliat, inuussutissarsiornermik siunnersuisooqatigiit, inuussutissarsiornermi kattuffiit aningaasaateqarfiillu inuussutissarsiornermut attuumassuteqartut suleqatigiinnerisigut aaqqissuunneqarsinnaapput.

Aningaasaateqarfittut pilersinneqarsinnaapput, nunap immikkoortuini inuussutissarsiornermik ineriartortitsinerup siuarsarnissaanik siunertaqarlutik qitiusumik ineriartortitsivinnik inerisaaneq, pilersitsineq, piginnittuuneq ingerlatsinerlu siunertaralugit, tassaniissappullu aallarnisaasunut atortorissaarutit assigiinngitsut ataatsimoorussassat, aallarnisaasut akiliuteqalaarlutik ineeqqani attartorsinnaallutik, inuiaqatigiinnimi iluatinnaatilinnik pilersitsinissamut aningaasaliissutitut isigineqartussaagamik.