24. februar 2005          EM 2005/76

   FM 2005/ 45

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at arbejde for, at huslejebetalinger for enlige uddannelsessøgende med børn indrettes efter de huslejebetalinger, der gælder for uddannelsessøgende familier.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

Begrundelse:

Uddannelsessøgende med børn, eller ægtepar på en længere uddannelse, såsom en universitetsuddannelse kan få tildelt en bolig med køkken og separat soveværelse. Dette er en god ordning, så længe mulighederne er der. Imidlertid er der behov for en differentiering af boligbetalingerne.

Årsagen til behovet for en differentiering skal findes i, at boligbetalingen for en familiebolig på et kollegium er fastsat til kr. 1.700,-, uanset hvor mange der bor i boligen. Dette er ikke tilfredsstillende, idet man ikke har taget højde for varierende indtægter.

Eksempel 1:

En uddannelsessøgende mor med ét barn modtager uddannelsesløn og børnetilskud på i alt kr. 4.958,- om måneden, og betaler kr. 1.700,- om måneden for sin bolig

Eksempel 2:

Et uddannelsessøgende ægtepar med ét barn modtager uddannelsesløn og børnetilskud på i alt kr. 9.158,- om måneden, og betaler kr. 1.700,- om måneden for deres bolig

Eksempel 3:

En uddannelsessøgende samlevende med én, der har fuldført sin uddannelse med ét barn, som sammen har en stor indtægt, betaler også kr. 1.700,- om måneden for deres bolig

Forskellen på de 2 første eksempler er kr. 4.200,-, og forskellen er endnu højere til det tredje eksempel, hvilket med andre ord betyder, at det bedre kan betale sig for ægtepar at have en sådan bolig i forhold til en enlig uddannelsessøgende med barn.

Jeg er af den opfattelse, at man nu må rette op på problemet med den forskel til fordel for den enlige uddannelsessøgende med barn, da det efter min mening er uacceptabelt med den store forskel jvf. mine eksempler.

Med dette forslag ønsker jeg at nå frem til, at en enlig uddannelsessøgende med barn opnår en lavere betaling ved at gøre betalingerne mere retfærdige.

24. februar 2005       UKA 2005/76

  UPA 2005/44

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Ilinniartunut suliffimmi sungiusartunut atugassarititaasut pitsanngorsarneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

Tunngavilersuut:

Nunatsinni ilinniartorpassuit ilinniarnerminnik unitsitsiinnartarnerannut ilaatigut tunngaviusarpoq, suliffimmik misiliilluni sulisitsisut pikkorluppallaartarnerat ilinniartunillu atuinerluttarnerat.

Arlalippassuartigut suliffeqarfiit ilinniartuutiminnut atuinerluttut naammattuugaassaasarput, sulisitsipiloornikkut, kiffalukaqarnikkullu. Sulisitsisut  taamatut atuiniperluttarnerannut ilaatigut tunngaviuvoq, ilinniartut suliffimmik misiliillutik pisinnaatitaaffii ilisimaarineq ajoramikkit, ukiunilu arlalinni ileqquliuutiinnarsimasartik malillugu ilinniartuutiminnut iliuuseqartaramik akuerineqarsinnaanngitsunik.

Isumaqarpunga suliffeqarfiit namminersortut, ilinniartuutiminnut annertunerpaamik naapertuuttumik sulinermik ilinniartitsisartut, tassani tunngaviuvoq ilinniartumut namminneq akilersueqataasaramik aammalu ilinniartoq paariinnarniarlugu ilungersuuteqartaramik. Ajoraluartumilli soorlu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaanni ilinniartuuteqartarneq pitsaanerpaatut oqaatigineqarsinnaanngilaq.

Ilinniartoq kinaluunniit SIK-p isumaqatigiissutai malillugit illersugaavoq, qanoq annertutigisumik sulisinnaatitaanerminik, kisimiilluni sulisinnaatitaannginnerminik allatigullu. Ilisimasakkali tunngavigalugit arlalippassuartigut tamakku isumaqatigiissutit iluamik atuutsinneqarneq ajorput, arlalippassuartigut ilinniartut kisimiitillugit, piffissamillu qaangiisillugit sulitinneqartarmata qaangiuttoornermut tapisiaqartinnagit. Ilaatigummi allaat oqaatigineqarsinnaavoq ilinniartut atornerlunneqartartut kiffakuluinnartut sulitillugit immikkoortitaralugillu, sulisut allat uninngaannartut akornanni.

Oqaatsit taamaattut sakkortuginarsinnaapput, kisianni uagut innuttaasunit qinigaasugut inuiaqatigiillu pitsaanerusumik atugaqalernissaannik sullissisussaasugut isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilagut tusaanngitsuusaarlugillu ilinniartortagut nunatsinni taamatut atornerlunneqartut.

Taamaammat siunnersuutigissavara, nunatsinni tamakkua ajornartorsiutit tunngavigalugit ilinniartorpassuit ilinniarnerminnik unitsitsiinnartartut ikilisarniarlugit:

1. Ilinniarfeqarfiit suliffimmik misiliisitsisartut, ilinniartuutimik suliffimmik misiliillutik pisinnaatitaaffiinik paasitsitsiniaanissaat aallunneqassasoq suliniutigineqassasorlu
2. Suliffeqarfiit ilinniartunit suliffimmik misiliiffiusut sulisitsisui, ilinniartuuteqarnermut tunngasunik ilinniartullu pisinnaatitaaffiinik pikkorissartinneqassasut
3. Taamatullu anguniarneqassasoq suliffimmi ilinniartut pisinnaatitaaffiisa atuutsinneqarnissaat

Taamatut siunnersuuteqarlunga, neriuutingaara siunnersuut sukumiisumik Inatsisartuni Naalakkersuisunilu pitsaasunik siunnerfeqarluni inerneqarumaartoq.