10. marts 2005    EM 2005/ 31

    FM 2005/98

Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremlægge en strategi for, hvorvidt og hvorledes trofæjagt på isbjørne kunne realiseres på en bæredygtig måde og med størst økonomisk indtægt til fangererhvervet/lokalsamfundet til følge.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

Begrundelse

Jeg har med interesse erfaret, at Landsstyrekoalitionen i tillægsaftalen af 12. januar 2005 til koalitionsaftalen har medtaget følgende punkt 58 om trofæjagt på isbjørne:

58. For at sikre et økonomisk bæredygtigt erhvervsgrundlag for isbjørnejægerne, skal der udarbejdes jagtregler på området, der indeholder muligheder for at opstarte trofæjagt på isbjørne. Såfremt trofæjagt indføres, må lokale have modsvarende mindre kvote til afskydning således, at den samlede fangst forbliver bæredygtig. Der skal indføres kvoter på de enkelte bestande af isbjørne. Lokalsamfundet skal være dem, der tjener på trofæjagt dette både økonomisk og forsyningsmæssigt.

Jeg synes, at Landstinget skal sikre sig, at såfremt Landsstyrekoalitionen skal realisere at der åbnes mulighed for trofæjagt, at trofæjagt på isbjørne sker på et rigtigt, oplyst og bæredygtigt  grundlag.

Det skal undersøges i hvilket omfang de enkelte grønlandske bestande af isbjørne kan udnyttes bæredygtigt.

Biologisk faktabox:

Bestand af isbjørne

Biologernes bud er:

Østgrønland: mellem 1.500 og 4.000.

Vestgrønland:

Davis strædet - omkring  1.400.

Baffin Bugten - omkring  2.200.

Kane Basin - cirka 160.

Bestandene af isbjørne i Vestgrønland er fælles med Canada.

En bæredygtig udnyttelse af de grønlandske isbjørnebestande skal være meget specifik for så vidt angår fangst i de enkelte bestande, og som lovgivningen kræver skal en bæredygtig fangst tage højde for forsigtighedsprincippet.

Der henstår en stor fordelingspolitisk opgave, såfremt der indføres trofæjagt på isbjørne. Hvilke fangere kan tage del i trofæjagt og i hvilket omfang trofæfangst afskærer den enkelte fanger i at udøve isbjørnefangst i øvrigt.

Det skal erindres, at Grønland ikke har fastsatte kvoter for, hvor mange isbjørne der årligt må skydes. Vi har ingen direkte fastsatte kvoter på fangst af isbjørne men derimod fastsat følgende reguleringer omkring fangst af isbjørne:

Fra Piniarneq

Isbjørne der er mindst 2 år gamle:

01.09-30.06

* I Ammassalik Kommune: 01.10-31.07

* Voksne, enlige hanner: 01.01-31.12

* Isbjørne indenfor fåreholderes ude- eller

hjemmemarker: 01.01-31.12

* I Avanersuaq, Upernavik, Illoqqortoormiut

og Ammassalik kommune er det

tilladt at skyde isbjørneunger som er

over 1 år gamle indenfor jagtperioden.

Isbjørnejagt er forbeholdt personer med

gyldigt erhvervsjagtbevis.

I 2003 blev der anmeldt 278 nedlagte isbjørne, hvilken fangst markant overgår fangst fra tidligere år.

1998 blev anmeldt fangst af 198 isbjørne

1999 blev anmeldt fangst af 188 isbjørne

2000 blev anmeldt fangst af 159 isbjørne

2001 blev anmeldt fangst af 178 isbjørne

2002 blev anmeldt fangst af 117 isbjørne

Kun grønlandske erhvervsfangere må aktuelt skyde isbjørne i landet.

Det markant store antal anmeldte isbjørne i 2003 kan hænge sammen med, at den manglende havis i Nordgrønland har betydet en større koncentration af isbjørnene langs kysterne, hvor isbjørnene har søgt ind for at kunne jage sæler i iskanten langs kysterne.

Som følge heraf kan der i udpræget grad være sket det, at mange isbjørne er blevet fanget fra joller i de kystnære områder. Havde havisen været tilstede ville den traditionelle transport med hundeslæde være den eneste mulighed for at komme rundt på havisen i de nordlige områder i Nordgrønland. Så ville isbjørnene ikke operere så koncentreret, og denne traditionelle kombination ville have sat naturgivne begrænsninger for antallet af fangne isbjørne.

Der er for 2003 og måske for 2004 særlig grund til at frygte, at fangsten af isbjørne i Grønland ikke har været bæredygtig, eftersom den har været markant større end hidtil.

10. marts 2005 UKA 2005/31

  UPA 2005/98

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara :

Tammajuitsussatut nannunniartarnerup nungusaataanngitsumik piniarnermillu inuussutissarsiuteqartunut/najugaqarfinnut sapinngisamik annertunerpaamik isertitsissutaasumik qanoq pivisunngortinneqarsinnaanera pillugu periusissamik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuutigaara.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

Tunngavilersuut

Soqutigalugu paasivara Naalakkersuisooqatigiit naalakkersuisooqatigiinnermi isumaqatigiissummut ilassutitut 12. januar 2005 isumaqatigiissusiornerminni tammajuitsussanik nannuni piniarneq pillugu immikkoortoq 58 ilanngussimagaat:

58. Nannunniarnerup piniartunit aningaasarsiornikkut pitsaanerpaamik  iluaqutaalernissaa siunertaralugu, maleruagassanik sanasoqassaaq, tammajuitsussarsiorluni nannunik piniarniarsinnaanerup ammaanneqarnissaanik periarfissiisumik, peqatigisaanik piniartut ilaqutaasalu neqissaqarniarneranut iluaqutaasumik aamma nanoqassutsimut nungusaataanngitsumik.

Isumaqarpunga Inatsisartut qulakkeertariaqaraat tammajuitsussanik piniarneq Naalakkersuisooqatigiit periarfississagunikku, nannunniarneq eqqortumik, qaammarsaalluni nungusaataanngitsumillu tunngaveqarluni pissasoq.

Nunatsinni sumiiffikkaani nanoqatigiikkaat nungusaataanngitsumik qanoq piniarneqarsinnaatiginersut misissorneqassaaq.

Paasissutissat:

Nanoqassuseq

Biologit eqqoriaapput:

Tunumi: 1.500 aamma 4.000-it akornanni

Kitaani:

Davis strædet - 1.400-t missaat.

Baffin Bugten - 2.200-t missaat.

Kane Basin – 160-it missaat.

Kitaani nannut Canada-mik ataatsimoorunneqarput.

Nunatsinni nanoqassusianik nungusaataanngitsunik piniarneq sumiiffiit ataasiakkaat eqqarsaatigalugit nassuiarluarneqassaaq, inatsisinilu piumasaqaataasut malillugit nungusaataanngitsumik piniarnermi mianersornissamik tunngaviit eqqarsaatigineqassapput.

Tammajuitsussatut nannunik piniarneq aallartinneqassappat agguaassilluni politikkikkut suliassaqangaatsiarpoq. Piniartut kikkut tammajuitsorniarnerni piniaqataassappat, piniartullu ataasiakkaat nalinginnaasumik nannunniarnerannut tammajuitsussanik piniarnerup qanoq ingalassimaartitsissava.

Eqqaamaneqassaaq nannut ukiumut qanoq amerlatigisut pisarineqartassanersut Nunatsinni aalajangersagaqanngilaq. Nannut qassit pisarineqartassanersut toqqaannartumik aalajangiiffigineqanngillat, nannuttarnerli eqqarsaatigalugu akerliani ima naleqqussaasoqarpoq:

Fra Piniarneq

Nannut marlunnik ukioqalereersimasut:

01.09-30.06

*Ammassallip kommuniani: 01.10-31.07

*Angutivissat inersimasut kisermaat:

01.01.31.12

*Nannut savaateqarfinnut isertut: 01.01-

31.12

*Avanersuup, Upernaviup, Ittoqqortoormiit

Ammassaliullu kommuniini piniagaanerisa

nalaanni nanuaqqat ataatsimik ukioqalereersimasut

pisarineqarsinnaapput.

Nannunniarsinnaapput taamaallaat atuuttumik

inuussutissarsiortutut piniarnermut allagartallit.

2003-mi nannut 278-it pisarineqartutut nalunaarutigineqarput, pisarineqartullu ukiunit siuliinit amerlanerungaatsiarput:

1998-imi nannuttat 198-it nalunaarutigineqarput

1999-imi nannuttat 188-it nalunaarutigineqarput

2000-imi nannuttat 159-it nalunaarutigineqarput

2001-imi nannuttat 178-it nalunaarutingeqarput

2002-mi nannuttat 117-init nalunaarutigineqarput

Taamaallaat kalaallit inuussutissarsiutigalugu piniartut nunatsinni nannussinnaatitaapput.

2003-mi nannuttat taama amerlatigisut nalunaarutigineqarnerannut peqqutaaqataagunarpoq Avannaani sikunnginnera peqqutigalugu nannut sineriak sinerlugu katersuussimanerannik kinguneqarsinnaammat, sineriak sinerlugu sikup sinaavanut nannut puisinik nerisassasiorlutik orniguttarsimallutik.

Tamatuma nassatarisaanik imaattoqarsinnaavoq nannut sinerissamut qanittumiittut umiatsiaaqqanit piniarneqartarlutik. Sikoqarsimasuuppat Avannaata avannarpasissortaani sikumi angalaassagaanni qimusserneq kisimi periarfissaassagaluarluni, taamaattumillu nannut katersuuppallaassanngikkaluarlutik, qangatullu pisarneq nannut pisarineqartut amerlassusaannut pissusissamisoortumik killiliisuussagaluarluni.

2003-mut immaqalu 2004-mut aarlerinissamut pissutissaqarpoq Nunatsinni nannut pisarineqartut nungusaataanngitsumik pisimanngitsoq, manna tikillugu amerleriaatit taama malunnartigisimammata.