28. februar 2005          EM 2005/16

    FM 2005/70

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg herved følgende forslag til landstingsbeslutning:

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge landsstyret at sikre, at reglerne vedrørende påbud om brug af redningsveste bliver strammet op for alle, der færdes på vandet, og at det påbydes at medbringe flydedragter som sikkerhed ved ulykkestilfælde.

(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)

Begrundelse:

Ved efterårssamlingen 2004 fremsatte jeg et forslag vedrørende sikkerhed til søs, som blev forkastet. Til trods herfor fremsætter jeg forslaget igen. Ulykker til søs med dødsfald til følge sker ofte her i landet, og der er mange der sejler ud uden det nødvendige redningsudstyr og radio, og desværre sker det ofte, at disse sammenfald af ulykkelige omstændigheder har til følge,at vedkommende ikke kan findes.

Det blev under efterårets landstingssamling i 2004 besluttet, at alle skær i vore farvande skulle registreres, og denne beslutning er helt i orden. Imidlertid er det ikke alene de mange skær, der ved sejlads udgør en fare, men uheld kan til enhver tid forekomme, og det er ikke usædvanligt at uforsigtighed kan forårsage ulykker.

Loven om brug af redningsudstyr, som gælder alle, der færdes på vandet og som indeholder krav om anvendelse af redningsveste efterleves ikke i fuldt omfang, og vi må spørge os selv hvorfor? Vi er vidende om, at politiet, som forestår eftersøgningerne, har efterretninger om at mange sejler uden det nødvendige redningsudstyr, og konsekvensen af manglende sikkerhedsudstyr betyder, at meget omkostningskrævende eftersøgninger må iværksættes.

Den grønlandske befolkning bruger meget tid på vandet, og mange har anskaffet sig meget dyre både, så hvad er årsagen til, at man ikke ønsker at udforme bestemmelser om obligatorisk brug af udstyr, som kan redde menneskeliv?

Kan et menneskeliv erstattes af penge? Vi ved, at det rammer os alle, og ikke mindst de nærmeste hårdt,  når der sker ulykker til havs med dødsfald til følge, eller når eftersøgninger ikke giver resultat.

Vi må i befolkningen som helhed begynde at tænke på disse omstændigheder og stramme op på de regler, der findes på søfartsområdet, fordi der er for mange dødsfald som følge af ulykker på havet hvert år. Politiet som udfører mange redningsaktioner og eftersøgninger påpeger, at det er nødvendigt for alle søfarende at følge forskrifterne om sikkerhedsudstyr, men det der er vanskeligt at forstå er følgende:

Vi har ganske vist reglerne, men de er så udefinerbare, at politiet ikke engang har mulighed for at gøre bødekrav gældende over for dem, der ikke har sikkerhedsudstyret i orden. Dette viser med al tydelighed, at vi må stramme op på reglerne, da vi ikke bare passivt kan se til, at mange unødvendige ulykker rammer mange mennesker, og det er naturligvis værst for de pårørende.

Landstinget må nu kræve, at landsstyret strammer reglerne op, og landsstyret må i den forbindelse naturligvis tage kontakt med Søfartsstyrelsen med det formål at modernisere de regler, der ikke er up to date, og der må finde en nøje granskning sted.

På baggrund af, at vi er et lille folk rent antalsmæssigt er der alt for mange som forsvinder som følge af ulykker på havet, og eftersøgninger ved ulykker kan strække sig over mange dage og giver politiet og andre, der er med i eftersøgningerne en arbejdsbyrde, hvorfor vi for at minimere de tilfælde må stramme op på kravene om anskaffelse og brug af VHF-radio, redningsveste og oppustelige våddragter.

Vi har på den baggrund grund til med nøje omtanke at pålægge landsstyret at arbejde for at stramme op den lovgivning, der styrer vores færden til søs.

28. februar 2005       UKA 2005/16

  UPA 2005/70

Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Imaatigut angalanermi puttaqutinik atuisussaatitaanerup kikkunnut tamanut imaatigut angalasunut atugasanngortillugu sukateriffigineqarnissaa, kiisalu Attallaanik puttassisinnaasunik aammalu Imaatigut angallannermi ajutuulernermi sillimmatitut nassarneqarsinnaasut tunngavigalugit inatsisip sukateriffigineqarnissaa piumasaralugu Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit Inatsisartut aalianiiffigisassaatut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)

Tunngavilersuut:

2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi imaatigut isumannaatsumik angalanissamut tunngasumik siunnersuuteqareeraluarlunga itigartinneqartumilli maanna nangeqqippara. 

Ajunaarnerit imaatigut angallannermi toqumik kinguneqartut nunatsinni amerlapput, amerlappullu ajunaalernermi minnerpaamik pigisariaqartunik puttaqutinik radio-mik pigisaqaratik nalaassinerlunnermikkut ajuusaarnaqisumik periarfeerunneqartartut.

2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi Inatsisartut aaliangerpaat nunatta sineriaani imaatigut angallattunut ikkarluit nalunaaqutsersorneqassasut, aaliangerneq taanna kusanaqaaq.

Imaatigulli angallannermi navialiffissat ikkarluinnartigut naammattuugassaasanngillat, sukkulluunniimmi ingerlanermi ajutoornissaq qanittuararsuusarmat ilaatigut mianersuaalliornertigut nalaassisoqartarnera takornartarinngilarput.

Inatsit kikkulluunniit imaani angalasut annanniutinik atuinissaannik piumasaqaatitaqartoq paasiuminaappoq sooq eqqortumik atortinneqannginnersoq? Nalunngilarpummi ujaasinermik suliaqartuartut Politiit tusarliussiuarmata ujarneqartartut amerlaqisut imaatigut ajutoornermi pisariaqartunik atortoqaratik angalasut, taamatullu atortunik pigisaqannginnerup kingunerisaraa aningaasarpassuarnik ujaasinerit akeqartarnerat.

Inuiaqatigiit Kalaallit imaatigut angalajuarnermik pigisaqartuupput, akisoqisunillumi angalateqartoqartarpoq, soorliuna inuup inuuneranik annaassisinnaasunik atortoqarnissaq pinngitsoorani atugaalernissaanut aaliangersagaliortoqarnianngitsoq?

Inuup inuunera aningaasat taarsersinnaanerpaat? Kialluunniit nalunngilaa ajunaarnikkut eqqugaasoqartillugu pingaartumillu ujaasisoqaraluartillugu nassaarfiunngitsumilli pisoqaraangat tamatsinnut sunniuteqartartoq annertoqisumik pingaartumillu ilagisaasunut.

Inuiaqatigiit kalaallit eqqarsartariaqalerpugut, imaatigullu peqqussutinik sukaterisariaqalerluta, ukiumummi amerlapput imaatigut ajunaarnikkut toqukkut peeruttut. Nunatsinni Imaatsigut angallannermi Politiit ujaasinerpassuarnik ingerlassisartut misilittagaqaqigamik oqaluttuaraluarput ajutuulernermi sillimanissaq pinngitsoorani angalasuni tamani malinneqartariaqartoq, paasiuminaatsuali aana.

Inatsimmik pigisaqaraluarpugut ima qasungatigisumik allaat Politiit ujaasinerminni paasisaqaraangamik sillimanissamik piumasarisaasut eqquutsinneqarsimanngitsut akiligassiisinnaasaratik, pissutsit taamaattut takutitsipput sukaterisariaqalersugut, ajornaqaarmi isiginngitsuusaaginnarsinnaanngilarput imaatigut angallannermi ajutoornerit pisariaqanngitsumik inuppassuarnut eqquisarnerat, minnerunngitsumik qimagaasunut artornartaqisoq.

Inatsit pigisarput Naalakkersuisut sukatsissagaat Inatsisartut peqqusisariaqalerput, pinngitsooranilu Søfartstyrelse Naalakkersuisuniit isumaqatigiinniarfigineqartariaqalerpoq Imaatigut angallannermi maleruagassat ilaatigut pisoqalisimasut nutartertariaqarnerannik, sukumiisumillu misissorneqartariaqarnerannik.

Taattumik inuiaqatigiit taama ikitsigaluta nunatsinni imaatsigut angallannikkut ajunaarnikkut nassaarineqaratik tammaannartartut amerlavallaaqaat, aammalu ajutoornikkut eqqorneqarnermi ujaasinerit ilaatigut ullorpassuarni ingerlanneqartarneranni Politiit ujaaseqataasartorpassuillu suliakkersorneqartarnerat millilerneqassappat VHF-radio puttaqutit kiisalu attallaarsuit puttassisartut pigineqalernissaannik piumasaqartumik inatsisikkut sukaterisariaqalerpugut.

Taamaattumik Inatsisartut eqqarsarluarluta Naalakkersuisut Inatsimmik Imaatigut angallannermi atorneqartussamik suliaqaqqullugit peqqusariaqalerpagut.