Samling
10. august 2005 EM 2005/132
I henhold til § 32, stk. 1, i Landstingets forretningsorden fremsætter jeg herved følgende beslutningsforslag:
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse.
(Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Begrundelse:
At integrere betyder at samle, at skabe en helhed.
Mange forbinder nok integration med indvandring; med de udfordringer, som er knyttet til at indpasse udefrakommende i et lands kultur og livsform, og skabe forudsætningerne for, at de kan begå sig i samfundet på lige fod med andre borgere. De integrations-udfordringer Grønland står over for, knytter sig imidlertid ikke kun til de udefrakommende, til tilflytterne. Dette gælder ikke mindst på det sproglige område.
Til trods for at grønlandsk er Grønlands officielle hovedsprog, er der en stor del af landets befolkning, som ikke behersker grønlandsk. Det gælder ikke blot tilflyttere men også grønlandskfødte. Ligeledes er der en stor del af befolkningen, som ikke behersker fremmedsprog - her tænker jeg ikke blot på dansk, som er landets 1. fremmedsprog, men også på engelsk. Begge dele kan være hæmmende for den enkeltes deltagelse i samfundet, og dermed også for samfundets udvikling.
En meget stor del af KNR’s programflade er dansk- eller engelsksproget og uden grønlandske undertekster. Det gælder ikke blot underholdningsprogrammer, men også programmer som handler om samfundsforhold ude omkring i den verden, som Grønland er en del af. Den rent grønlandsksprogede del af befolkningen afskæres således i vidt omfang fra at orientere sig om væsentlige og vedkommende samfundsforhold. Omvendt afskæres den rent dansktalende del af befolkningen fra at orientere sig om grønlandske samfundsforhold, i det omfang KNR’s grønlandsksprogede udsendelser ikke er tekstet.
På samme måde kan det give en ikke helt lille del af befolkningen praktiske problemer, når f.eks. reklamer, varedeklarationer og butiksskilte kun er skrevet på ét sprog oftest dansk.
Muligheden for at gennemføre en uddannelse er også i meget vid omfang afhængig af gode danskkundskaber, ligesom også kendskab til det engelske sprog efterhånden spiller en større rolle.
Tilflyttere vil næsten altid savne kendskab til grønlandsk. Nogle få også til dansk. Hertil kommer imidlertid, at mange, der vælger at slå sig ned i Grønland - for en årrække eller permanent - har et utilstrækkeligt kendskab til landets kultur, historie og samfundsforhold. Også dette begrænser deres mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere, og er med til at skabe skel.
Der er således behov for en særlig, fokuseret integrationsindsats, rettet mod tre grupper, som kan være delvist sammenfaldende: De, der har behov for at lære grønlandsk, de, der har behov for at lære dansk eller engelsk, og de, der har behov for en indføring i Grønlands kultur, historie og samfundsforhold.
En sådan hovedsagelig sproglig integrationsindsats vil ikke alene forbedre mange medborgeres muligheder i samfundet men vil også styrke den grønlandske fællesskabsfølelse og identitet, og forbedre det grønlandske folks forudsætninger for at nå vort fælles mål: et selvstyrende og økonomisk selvbærende samfund.
Jeg skal derfor foreslå at Landstinget træffer beslutning om, at Landstyret pålægges at fremsætte forslag til en sproglig integrationslov, som i udgangspunktet giver enhver i Grønland med behov herfor ret til undervisning i sprogene grønlandsk, dansk og engelsk, samt i grønlandsk kultur- og samfundsforståelse.
10. august 2005 UKA 2005/132
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Kalaallisut, qallunaatut tuluttullu oqaatsinik kiisalu nunatsinni kulturimik inuiaqatigiinnillu paasinnittaatsimik ilinniartinneqarnissamik nunatsinni kinaluunniit pisariaqartitsisoq taamatut ilinniartinneqarnissamik aallaavittut isigalugu piginnaatitaaffeqaleqqullugu oqaatsitigut akuulersitsinissaq pillugu inatsisissatut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Ataqatigiilernik isumaqarpoq katersuunneq, ataqatigiinnermik pilersitsineq.
Amerlasuut immaqa isumaqartarput ataqatigiilersitsineq tassaasoq nunasineq; unammillernartut, avataanit takkuttumut nunap kultur-rianut aammattaaq inooriaatsimut atugassaalersartut, aammalu tunngavigisassaannik pilersitsinissaq, inueqataasut allatut inooqataasinnaanissaat angorusullugu. Kalaalit nunatta ataqatigiilernissamut unammillerneqarnissatut naapitassarisinnaasassai, nunanit allanersuinnaaginnanngillat, nuttertunut tunngasut. Minnerunngitsumik tamanna oqaatsinut tunngassuteqarluni.
Kalaallisut oqaatsit Kalaallit-nunaanni inuiattut oqaasigineqaraluartut, inueqatigiit annertunersaasa, kalaallit oqaasii pisinnaaffiqarfiginngilaat. Tamanna nunasisuinnarnut tunnganngilaq aammalissaaq Kalaallit Nunaanni inunngorsimasunut tunngalluni. Inuiaqatigiittaq iluanni inoqarpoq, allat oqaasinik atuisinnaangitsunik – uani danskit oqaasii kisiisa eqqarsaatiginngilakka, taakkumi nunatsinni allatut oqaaseqalernermi siullertut oqaasiupput, taamatullumi tuluit oqaasi ilaallutik. Taakku inuiaqatigiit akornanni inummut ataatsimut akornutaalersutut pilersinnaallutik, taamatullu inuiaqatigiit ineriartornerannut.
KNR-p aallakaatittagaasa annersaat danskisut imaluunniit tuluttut oqaa-sertalersugaapput kalaallisut nassuiaasersugaanatik. Aliikkutassatut aallakaatitassiaannaanngillat, kisiannittaaq ilaqarlutik silarsuarmi inuiaat inooriaasiannut tunngasunik, Kalaallit Nunaattaaq tassani akuuvoq. Taamaalilluni kalaallisuinnaq oqaaseqartuusut annertungaatsiaqisumik pisariaqartunik inuiaqatigiilerinermut tunngasunik mattussaasarlutik. A-kerlianittaaq danskisut oqaaseqartuusut kalaallit inooriasiannut tunngasunik mattussaasarlutik, KNR-ip kalaallisut allakaatitassiai danskisut oqaasertalersorsiman-ngikkaangata.
Taamatuttaaq inupparujusuit paatsungatitaalersarput, soorlu neqeroorutit, pisiassat nassuiaasersorneqarnerisigut aammattaaq niuertarfinni allagartat oqaatsit aalajangersimasut atorneqartillugit tamatigullumi danskit oqaasii atorlugit allassimatillugit.
Ilinniagaqarnermik naammassinninnissartaaq annertuumik danskit oqaasiinik atuinissamik piumasaqaateqarpoq, taamatullumi tuluit oqaasiinik ilisimasaqarnissaq tamatumani annertungaatsiarlunittaaq.
Nutsertut tamatigungajak kalaallit oqaasinik ilisimasaqarnissaq amigaatigisarpaat. Amerlanngitsuttaaq danskit oqaasiinik ilisimasaqarnisaq amigaatigisarlugu. Tamatumanittaaq, amerlasuut, Kalaallit Nunaanni nunavissikkumallutik aalajangersimasut – ukiuni aalajangersimasuni imaluunniit inuunermi sinnera – tamatigut amigarluinnartumik nunap kulturianut, oqaluttuarisaaneranut aammalu inuiaqatigiinnut tunngasunik ilisimasakippallaartarlutik. Taamaalillutimmi inuiaqatigiinni allatulli akuunissaminnut immikkuulersarlutik, immikkuulernermillu pilersitsisarlutik.
Eqqartukkamalu pisariaqartilerput, akuleriisitsilernissaq eqqarsaatigalugu, immikkoortortanut pi-ngasunut tunngatillugu, ilaatigoorialutik ataatsimuulersinnaasartut: Kalaallit oqaasinik ilinniarnissamik pisariaqartitsisut, danskit oqaasiinik imaluunniit tuluit oqaasiinik ilinniarnissamik pisariaqar-titsisut, aammalu kalaallit kulturiannut, oqaluttuarisaanerannut inuiaqatigiillu iluanni pisunik akuunerulernissamut pisariaqartitsisut.
Taamatut oqaatsitigut akuleriisitsinerulernissamik sulinialernissaq inuiaqatigiit akornanni ataasiakkaanut periarfissiiginnassanngilaq taamatuttaaq kalaallit akornatsinni ataatsimoorqatigiinnerulernissamut kinaasuttimittaaq erseqqissaanerussalluni, aammalu kalaallit inuiattut ataatsimut anguniakkatsinnut periarfissiissalluni - tassalu: Inuiaqatigiit imminnut aquttut aningaasaqarnikkuttaaq imminnut napatittut.
Taamaattumik inatisartut alajangiinissaat inassutigissavara, nalakkersuisut piumaffigineqassasut siunnersuummik saqqummiusissasut oqaatitsigut akuleriisitsinerulernissamut inatsisissamik, aallaqqaataasumik kinaluunniit Kalaallit Nunaanni inuttaasoq pisariaqartitsisorlu kalaallit oqaasiinik, danskit oqaasiinik aammalu tuluit oqaasiinik, taamatullu kalaallit kultur-iannik aammalu inuiaqatigiinnut tunngasunik ilinniartitaanissamik.