Samling
Jeg fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udnytte bestemmelsen i landstingsforordning nr. 1 af 31. oktober 1991 om andelsboliger, og udarbejde praksis for omdannelse af andelsboliger til ejerboliger.
(Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Begrundelse:
I den første koalitionsaftale står der skrevet, at: "Landsstyrekoalitionen tilstræber at bekæmpe boligmangelen ved at etablere en bred vifte af tilbud for forskellige indkomstgruppers muligheder for selv at anskaffe en bolig."
Endvidere står der i Landsstyrepartiernes tillægsaftale af 12. januar 2005, at der skal opføres 380 boligenheder hvert år.
Jeg er meget enig i ovennævnte målsætninger, for det handler om, at skabe differentierede muligheder for at befolkningen kan investere i egen bolig, og dermed boligforsyne sig selv. Vi skal derfor indenfor den gældende lovgivning altid søge at skabe så fleksible rammer, for at den positive udvikling indenfor området kan fortsætte. Jeg fremsætter derfor nærværende forslag, idet jeg er overbevist om at der er endda ikke så få andelsbolighavere som egentlig har et ønske om at kunne omdanne deres andelsbolig til en ejerbolig.
Det er min vurdering, at en omdannelse af andelsboliger til ejerboliger f.eks. vil kunne ske ved en generalforsamlingsbeslutning i andelsboligforeningen, jf. bestemmelsen i § 46. Herefter skal beslutningen tilsendes de offentlige långivere dvs. Landsstyret og Kommunalbestyrelsen. Disse myndigheder bestemmer, hvilken anden boligform andelsboligerne skal overgår til, samt hvorvidt der skal ske tilbagebetaling af de offentligt ydede rente- og afdragsfrie lån.
Her er vi ved sagens kerne. Det forholder sig allerede således, at Landsstyret og de enkelte Kommunalbestyrelser med hjemmel i den nugældende lovgivning kan vedtage en fælles praksis som vil være gældende for området.
Jeg ville anbefale Landsstyret at bygge en kommende praksis op omkring en allerede kendt boligform, nemlig 10/40/50 boligfinansieringsordningen. Herved kunne man omdanne andelsboligerne til ejerboliger efter denne model, og stille dem således, at den var finansieret efter 10/40/50 modellen. Dette indebar f.eks. at medens en andelsbolig støttes med lån på op til 525.000 kr. fra Landskassen så ville en ejerbolig efter 10/40/50 maksimalt kunne opnå Landskasse lån på 283.500 kr. Forskellen ville den kommende ejer så skulle indbetale til henholdsvis Landskassen og kommunekassen.
Et sådant tiltag vil også bidrage med flere ressourcer til det offentlige, idet det som vides forholder sig sådan, at det er det offentlige som har finansieret og er medejere af 2/3 af alle andelsboliger. Omdannelsen af andelsboligerne til ejerboliger betyder, at andelshaverne skal købe det offentliges andel af boligen, hvorved det offentlige får en stor del af de investerede midler tilbage - at disse så skal bruges til yderligere boligbyggeri er der allerede skabt lovhjemmel for. Derved kan nærværende forslag siges, at støtte op omkring Landsstyrekoalitionens ambitiøse målsætning om, at der skal bygges 380 boliger om året.
Den forslåede praksis indeholder endvidere mange gode elementer for de som vælger at omdanne deres andelsboliger til ejerboliger. Udover friheden ved at man får det fulde ejerskab af sin bolig, så oparbejder man også en større opsparing i boligen. Friværdien i boligen vil kunne belånes - om man ønsker, og såfremt man sælger, vælger man selv sin køber og forhandler selv prisen. Boligen stiger i værdi, og man vælger selv evt. lejere og forhandler selv de månedlige lejebetalinger. Endvidere vil de til tider meget, meget lange interne diskussioner om meget små forhold sikkert kunne bringes betydeligt ned.
På baggrund førnævnte forhold mener jeg, at det vil være ganske passende at Landstinget pålægger Landsstyret i samarbejde med relevante Kommunalbestyrelser at udarbejde en fleksibel praksis, for folk som ønsker at omdanne deres andelsboliger til ejerboliger.
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaatoq matumuuna saqqummiuppara:
Piginneqatigiilluni inissiat pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 1-imi, 31. oktober 1991-imeersumi aalajangersagaq atorlugu piginneqatigiilluni inissiat nammineq inissiatut allanngortinneqarnissaannut periusissanik suliaqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jørgen Wæver Johansen, Siumut)
Tunngavilersuut:
Suleqatigiinnermi isumaqatigiissummi siullermi ima allassimavoq: ”Nalakkersuisoqatigiit arlalinnik assigiinngitsunik neqerooruteqarnermikkut akiorniagassatut anguniassagaat assigiinngitsunik isertitaqartut periarfissatik tunngavigalugit nammineerlutik inissamik pissarsinissamik periarfissinnissaat.”
Taamatuttaaq partiit assigiingitsut akornaminni ilassutitut isumaqatigiissutaanni 12. januar 2005-meersumi allassimammat, ukiut tamaasa inissiat 380-sitsanaartorneqartassasut.
Qulaani anguniagassatut taaneqartunut isumaqataalluinnarpunga, imaassaarmi, assigiinngitsutigut periarfissaasut atorlugit inuiaqatigiit namminerisamik aningaasaleqaataasinnaanertik tunngavigalugu inisaqarsinnaanissaat, taamatullu namminneq inissiaqalernissamik suleqataassallutik. Taamaattumik inatsisit tamatumunnga tunngasut tunngavigalugit eqaatsumik sinaakkusersuinissaq suliarissavarput, siunissami tamatuma tungaatigut ineriartornik ingerlaannaqqullugu. Taamaattumik manna siunnersuutiga saqqummiuppara, qularinngeqaarami piginneqatigiinnikkut inissiaatileqatigiit ikinngeqisut kissaatigigaat piginneqatigiinnikkut inissiamik pigisassamittut allanngortinneqarnissaa.
Imatummi nalilersorpara, piginneqatigiinnikkut inigisap pigisassatut allanngortinneqarnissaa soorlu pisinnaassasoq piginneqatigiit ataatsimeersuarneranni, aalajangersakkap immikkoortua 46 tunngavigalugu. Tamatuma kingornagut taamatut aalajangerneq aningaasaleeqataasunut nalakkersunut aammalu kommunalbestyrelse-mut nassiunneqassalluni. Pisortaqarfiillu aalajangissavaat, inissiaqarnermi piginneqatigiiffimmut sorlermut pigineqatigiiffiit inississanersut, taamatuttaaq pisortaqarfiit erniatigut aammalu ilanngaanertaqanngitsumik atukkanik utertitsisoqassanersoq.
Maanna siunnerssuutip qitigisarpiaa tikipparput. Imaareerpormi, nalakkersuisut aammalu kommunalbestyrelset ataasiakkaat maanna inatsisaasoq tunngavigalugu eqqartorneqartumut periaasissamik isumatigiissuteqarnissamik.
Naalakkersuisunut piukkuppara siunissami periaasissaq inissialiornermi periaatsimeereersoq taperseqqullugu, soorlu 10/40/50-kut inissialiornertigut aningaasaliisarnerni periarfissaareersoq. Taama allanngortitsinikkut piginneqatigiinnikkut inissiaateqarnermit siunnersuutitut pigisavittut inigisaqalertut ilissagaluarmat, 10/40/50-siliatullu isikkoqalissagaluarluni. Taamaattoqassappat assersuutitut piginneqatigiinnikkut inissiaq 525.000 kr.-nik Landskasse-mit atorfiusimasoq inigisatut inigisaq 10/40/50 malillugu annerpaamik Landskasse-mit 283.500 kr.-nik atorfiusalissalluni. Tamatumalu nikingassutaa piginnittup Landskasse-mut aammalu kommunekasse-mut akilertussaassallugu.
Taamatut iliornertaaq naalakkersuinermi atugassanik pissaqartitsilissagaluarmat, naluneqan-ngitsutummi imaammat, naalakkersuisut 2/3-mik aningaasatigut piginneqatigilluni inissiaatinik piginneqataaffeqarlutik. Piginneqatigiinnikkut inissiaateqaneq pigisavittut inigisaqalernermik allanngortinneqarpat imaalissaaq, piginneqataasut naalakkersut piginneqataassutaat pisiarisariaqalissagaat, tamaattoqarneratigullu Naalakkersuisut aningaasaleeqataassutimik annertunersaat utertissallugit – utertitallu inissialiortitseqqinnermut atorneqarnissaat inatsisiliorneqareersimalerpoq. Siunnersuullu manna ima oqariartuuteqarpoq, naalakkersuisoqatigiinnermi suleqatigiinnerup tamavissartuumik (pimoorussamik) anguniagaa, tassalu ukiup ataatsip iluani 380-nik inissialiortarnissaq tapersertariaqartoq.
Periusissaq siunnersuutigineqartoq aammattaaq piginneqatigiillutik inissiaateqartut pigisavissamittut ineqalerusuttunut amerlasuunik pitsaasunik imaqarpoq. Namminivik pigisavittut piginnaaffeqalernikkuttaaq, inigiligaq aningaasanik ileqqaavittut ingerlalissaaq. Inigisap nammineq nalinga taarsigassarsinissami tunngavittut aallaaviulissaaq – taamatut kissaatigigaanni, aammalu tunissagaanni, pisisussaq nammineq toqqarneqarsinnaalissaaq aammalu akissaa nammineq isumaqatiginiassutigineqalersinnaanngussalluni. Inigisap nalinga qaffakkiartortarpoq, aammalu nammineq atuisussat qaammammullu aki-liutaasussat isumaqatigiissutiginiarneqaannarsinnaalissallutik. Ilaannikkullumi annikikkaluit annertuumik oqalissutaasartut malunnaatilimmik annikillisinneqarsinnaalissallutittaaq.
Siuliani tunuliaqutitut eqqartukkakka tunngavigalugit, tulluartuussaaq inatsisartut kommunalbestyrelse-t susassaqartut suleqatigalugit eqaatsumik ileqqussamik suliaqassatut, tamatumani siunertaralugu pigineqatigiilluni inissiaateqartut pigilivinnissaanut kissaateqartut ikiorsissallugit.
Nerullunga inatsisartut akuersaarnissaannut.