Samling

Nuuk, 7. juli 2005          EM 2005/124

I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsender jeg herved følgende beslutningsforslag:

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at gennemføre en sænkning af skatten for de mennesker, som ved siden af deres faste arbejde ønsker at deltage i erhvervsfremmende initiativer.

(Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut)

Begrundelse:

Forslaget skal forstås på den måde, at det ’kun kan anvendes blandt de kredse som beskæftiger sig med eksportvirksomhed, og at det omtalte system kan/skal anvendes på en fleksibel måde og med indbyggede krav.

Når der bliver mangel på arbejdskraft på eksportvirksomhederne er der som regel mulighed blandt de medarbejdere, der ønsker at arbejde for at opdele arbejdstiden i bestemte antal timer (undtagen i ferieperioderne) med det formål at opretholde og øge produktionen og indtjeningen under spidsbelastninger.

Baggrunden for forslaget og grundlaget for en rammebeskrivelse er følgende:

I de seneste år er det som om at nettet strammes på mange områder, således at de økonomiske vilkår bliver vanskeligere og vanskeligere, ikke alene her i dette land, men også i mange andre lande, hvor man i den internationale konkurrences navn må tage nye initiativer til at styrke virksomhederne, finde en balance og til stadighed bliver nødt til at dygtiggøre sig. Alle disse krav er svære at komme uden om, eller rettere: man kan ikke på nogen måde komme uden om dem.

I en del år efterhånden har situationen været den at Grønland i forarbejdningen af sine ressourcer til eksportformål ikke har været i stand til at få et større økonomisk udbytte af det. Med andre ord har vi ikke i tilstrækkelig grad været opmærksom på de muligheder, der eksisterer og har i for høj grad sat det blinde øje til. Her tænkes på de byer og bygder, der er i besiddelse af produktionsanlæg. Det er på høje tid, at vi baner vejen for en mere tilfredsstillende forretningsgang som kan lede os den rigtige vej.

Når der sættes begrænsninger i forbindelse med mangel på arbejdskraft, og her findes mange opfindsomme forklaringer, og konsekvenserne heraf for det meste anses som "uhyggelige", er det som regel vanskeligt at "tale rent ud af posen" om de egentlige problemer, eller vi lader som om vi mangler kræfterne til at fokusere på disse egentlige problemer. Vi må være bedre i stand til at tackle sådanne spørgsmål.

Hvis en eksportvirksomhed af en eller anden grund ikke er i stand til at fremskaffe råvarer for at kunne holde produktionen i gang vil det have den effekt, at den økonomiske omsætning i virksomheden bliver invalideret, og det vil betyde at der opstår problemer og uvished omkring virksomhedens betalingsevne. Disse forhold kræver en evne til at være på forkant med udviklingen, og netop forudseenhed og parathed er områder, som vi ikke på nogen måde kan ignorere.

I en eksportvirksomhed er det under spidsbelastninger af basal betydning at være opmærksom på, at mangel på arbejdskraft kan have fatale konsekvenser og betyde store tab for virksomheden og for samfundet, ligesom vi ved at fiskerne lider tab på grund af begrænsninger i indhandlingen. Når disse ting forekommer følger en anden konsekvens, nemlig at fiskerne ved disse hyppige tilfælde af indhandlingsstop lider store kvaler med deres økonomiske forpligtelser. Derudover mistes mange indtægter på det daglige arbejde, hvilket har endnu en konsekvens: købekraften bliver mindre og der bliver mindre at tage af til sikring af fremtidige investeringer/udgifter.

Nuuk, 07. juli 2005       UKA 2005/124

Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:

Suliffeqareersunut saniatigut nioqqutissiornermi suleqataarusuttunut annikinnerusumik akileraartitsisalernissamik Naalakkersuisut ingerlatseqqullugit peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen, Siumut)

Tungavilersuut:

Siunnersuut paasineqassaaq avammut nioqqutissiornermik ingerlataqartuni nioqqutissiortunit ”taamaallaat atorneqarsinnaatitaasutut” ajornaquteqanngitsumik eqaatsumillu piumasaqaatitaqarlunilu atorneqarsinnaasuusariaqartoq.

Avammut nioqqutissiornermik suliaqarfiusumi sulisut amigaatigineqalerpata, suliffeqareersut suleqataarusullutik soqutiginnittut tiimini aalajangersimasuni amerlassusilinni, (feeriarnerup nalaaniinngippat) aaqqissuussisoqarsinnaasariaqarpoq, suliassat maneruttorneranni nioqqutissiorluarnissaq aningaasarsiorluarnerulernissarlu annertusarsinnaajumalugit.

Siunnersuutip tunulequtaa, sinaakkusersuinissamut toqqammavissatut:

Ukiuni kingullerpaani kiggigunneqariartortutullusooq sorpassuartigut aningaasarsiornermi ajornartorsiuteqaleriartorneq nunatsinniinnaanngitsoq, nunarpassuarnili aamma allani avammut unammilleqatigiinnerup aqqani sukaterisariaqalerneq oqimaarsaatigineqarlunilu pikkorinnerusariaqarnermik pinngitsaaliiaartuaarsimavoq, saneqqutiinnaruminaatsorujussuarmik, imaluunniit saneqqutiinnarniarneqasinnaanngitsumik.

Nunatta avammut niuerutigisaminik nioqqutissiornermini aningaasanik annertunerusumik isertitaqarnerusinnaasaraluarnera ukiorpanngortuni maluginiarneqaqqissaarani tappiilliorfigineqartuarsimasoq ”illoqarfiit nunaqarfiillu nioqqutissiorfeqartut isigalugit”.

Naammaginarnerusumik ilorraallu tungaanut samminerusumik iliuuseqarnissaq aqqutissiuunneqalertariaqarpoq.

Killilersuineq sulisussaaleqinermit pissuteqartoq sorparujussuarnillu nassuiaatissarsiorneqartartoq pileraangat annerusumik kinguneqaatissat amiilaarnartutullusooq isigalugit ”iterna tikilligu oqalliseriuminaatsinneqartarput” imaluunniit oqalliserinissaannut nukissaaleqiffiginittoqalersutut ittarpoq. Tamanna anigorsinnaasariaqarparput.

Avammut nioqqutissiornermi nioqqutissiassat suliffiup imminut nappassinnaassaguni pisariaqartitani pissarsiarisinnaagaluarlugit suugaluartumit akornuserneqarnermigut nioqqutissiornermini naammaginartumik kaaviiaartitsisinnaanngikkuni akilersugassaminut aamma suugaluartunulluunniit akiliisinnaassusia nalorninartumiilersinnaavoq. Tamanna sillimanerunissamik piumasaqaateqarpoq saneqqukkuminaalluinnarlunilu.

Suliassat maneruttorneranni avammut nioqqutissiortilluni sulisussaaleqineq inuiaqatigiit aningaasarsiornitsinni avammut nioqquteqarnitsinni annertoorujussuarmik  annaasaqaatigisarparput, taamatuttaarlu aalisartut aamma killilersuiffigineqarneq annaasaqaatigisaqigaat ilisimaneqarpoq, taamatut pisoqartuartarneratigut akiligassatigut oqimaatsorsiulertoortoqartarpoq. Taamatuttaaq aamma ulluinnarni sulinikkut aningaasat pissarsiassaagaluartut annaajortorneqarnerisa saniatigut aningaasat allanut niuerutissaagaluartuttaaq ilanngullugit, minnerunngitsumillu aamma sillimmateqarnerussutissaagaluit annaajortorneqartarput.