Samling
9. august 2004 EM 2004/97
I medfør af § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret om de unges uvidenhed om faren ved misbrug af lightergas, lim m.v.
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
Begrundelse:
De unges viden om misbrug af lightergas, lim mv. er begrænset. En undersøgelse ¿Brug af rusmidler blandt unge i Grønland (ESPAD 2003)¿ viste, at 40,4% af en bestemt ungdomsårgang havde sat kryds ud for rubrikken ¿ved ikke¿ om, hvorvidt man risikerer at tage skade ved at sniffe jævnligt.
At en så stor procentdel af en ungdomsårgang ikke kan besvare det klare spørgsmål mere fyldestgørende end tilfældet er, vidner om en manglende indsigt i selv de mest fundamentale problemer, der er forbundet med at sniffe det sundhedsfarlige lightergas.
I slutningen af 1990¿erne blev der igangsat en del informationskampagner om faren ved snifning rettet mod de unge. Er effekten af disse kampagner allerede ebbet ud, siden de unge ikke har større viden om snifning i dag? Er konklusionen på dette samfundsproblem, at vi skal starte forfra hvert år med en informationskampagne, så vi sikrer os, at denne livsvigtige information når ud til de unge potentielle misbrugere?
Information om produktets farlighed til de unge, når det bliver anvendt i misbrugsøjemed, er én ting, men det løser ikke det store samfundsproblem. Problemet er langt bredere og mere omfattende, og det er for naivt at tro, at information til de unge kan afhjælpe problemet alene. Derfor bør der igangsættes konkrete tiltag mod de unge, hvis der skal ske væsentlige ændringer i deres adfærd. Eksempler på tiltag for at komme dette kedelige ungdomsfænomen til livs kunne være, at lokalsamfundene bliver bedre til at honorere de krav, som de unge kræver af et moderne samfund. Mange unge keder sig bravt, fordi der er for få interessante tilbud, som har deres interesse. Andre tiltag kunne være at finde ud af, hvorfor unge overhovedet begynder at sniffe. Skyldes det uvidenhed, nysgerrighed, eller er årsagen, at mange unge ønsker at flygte fra virkeligheden, fordi de ikke trives socialt? Det kunne være interessant at få afdækket.
På denne baggrund ønsker jeg at stille følgende spørgsmål:
1) Hvilke initiativer har Landsstyret hidtil iværksat for at få de unge til at forstå konsekvenserne af snifning?
2) Er Landsstyret tilfreds med den nuværende informationsindsats på dette område? Hvis ikke, hvilke initiativer har Landsstyret så overvejet at påbegynde, så de unges viden om snifning kan forøges betydeligt?
3) Har Landsstyret overvejet at benytte sig af andre ¿ og mere direkte og aggressive ¿ metoder i forsøget på at få de unge i tale?
4) Hvad er Landsstyrets forklaring på, at en så stor gruppe af de unge påbegynder en løbebane som sniffere? Har det givet anledning til nye initiativer for at formindske misbruget?
Jeg ser frem til Landsstyrets svar.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
9. august 2004 UKA 2004/97
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm. 2 naapertorlugu Naalakkersuisunut apeqqut imaattoq matumuuna saqqummiuppara.
Ikittaatit gassitaannik, liimminik allanillu atornerluinermi ulorianaatinik inuusuttut ilisimaqaqqalaarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Ikittaatit gassitassaasa, liimmit il.il. pillugit inuusuttut ilisimasaat killeqarput. Misissuinerup ¿Nunatsinni inuusuttut akornanni aangajaarniutinik atuineq (ESPAD 2003)¿ takutippaa, inuusuttut ukioqatigiiaat akornanni 40,4 %-tiisa akulikitsunik naamaarnermi qanoq annertutigisumik ajoqutissarsivigineqarsinnaanera pillugu immersugassami krydsilersimagaat ¿naluara¿.
Inuusuttut ukioqatigiiaat akornanni procenti taamak annertutigisup apeqqummut ersarissumut naammaginartumik akisinnaannginnerannut, ikittaatit gassitassaanik peqqissutsimut ulorianaatilimmik naamaarnermut atatillugu ajornartorsiutaasunik ilisimasakinneq uppernarsarpaa.
1990-ikkut naajartulerneranni inuusuttunut sammitinneqartumik naamaartarnerup ulorianaatai pillugit paasisitsiniaanernik arlalinnik aallartitsisoqarsimavoq. Ullumikkut inuusuttut naamaartarnermut annertunerusumik ilisimasaqanngimmata paasisitsiniaanerit taakku sunniutaarutereersimappat? Inuiaqatigiinni tamanna ajornartorsiut pillugu ukiut tamaasa aallaqqaataaniit paasisitsiniaanermik ingerlatseqqittalissaagut, taamaalilluta inuunermut pingaaruteqartumik paasissutissiisarnissaq inuusuttunut atornerluinissamut ilimanaateqarsinnaasunut angunnissaa qulakkeerumallugu?
Tunisassiat atornerluneqarnerisigut navianaateqarsinnaasunik inuusuttunik paasisitsiniaasoqarsinnaavoq, tamatumali inuiaqatigiit ajornartorsiutaat annertooq aaqqissinnaanngilaa. Ajornartorsiut annertunerujussuuvoq, sianiilliornerussaarlu isumaqaraanni inuusuttunut paasisitsiniaaneq kisiat aqqutigalugu ajornartorsiummik qaangiisisoqarsinnaasoq. Taamaattumik inuusuttut pissusaat malunnaatilimmik allanngortissagaanni suliniutinik sukumiisunik aallartitsisoqartariaqarpoq. Assersuutigalugu inuusuttuni atugaasoq tujorminartoq nungutinniarlugu inuiaqatigiinni nutaaliaasuni inuusuttut piumasaat naapertorlugit illoqarfiit piumasaqaatit naapertorlugit pitsaanerusumik piviusunngortitsisinnaanerat suliniutit ilagisinnaavaat. Neqeroorutit inuusuttunut soqutiginarsinnaasut ikippallaarneri pissutigalugit inuusuttorpassuit susassaaleqisorujussuupput. Suliniutit ilagisinnaavaat sooq inuusuttut naamaarniarnermik aallartitsisarnersut paasiniassallugu. Ilisimasaqannginnermik, alapernaasernermik peqquteqarpa, imaluunniit inooqatigiinnermi ingerlalluannginnermik pissuteqartumik inuusuttut piviusunit qimaaniarnerannit tamanna tunngaveqarpa? Tamatuma qulaarneqarnissaa soqutiginaateqarsinnaavoq.
Tamanna tungavigalugu makku apeqqutigerusuppakka:
1) Naamaartarnerup kingunerisinnaasai pillugit inuusuttut paasinnilersinneqarnissaannut maannamut Naalakkersuisut suliniutinik sunik aallartitsisimappat?
2) Pineqartumut tamatumunnga paasisitsiniaaneq maannakkut ingerlanneqartoq Naalakkersuisut naammagaat? Taamaattoqarsimanngippat inuusuttut naamaartarneq pillugu ilisimasaat malunnaatilimmik annertusarneqarnissaanut suliniutit suut Naalakkersuisut aallartilersaarpaat?
3) Inuusuttut oqalliseqataatinniarlugit periutsinik toqqaannarnerusunik sakkortunerusunillu allanik Naalakkersuisut eqqarsaatersuuteqarpat?
4) Inuusuttut taama amerlatigisut naamaarniarnermik aallartittarnerat pillugu Naalakkersuisut sunik nassuiaatissaqarpat? Atornerluineq annikillisinniarlugu nutaanik suliniuteqalernissamik pissutissaqalersitsiva?
Naalakkersuisut akissutissaat qilanaaraara.