Samling

17. oktober 2004                                                                                                        EM2004/92

 

Spørgsmål til Landsstyret om fastsættelse af fangstkvoter for 2004/2005 for hvid- og narhvaler?

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne) 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

 

Hr. Palle Christiansen har stillet en række spørgsmål til Landsstyret om kvotefastsættelse for 2004/2005 for hvid- og narhvaler. Da svarene kan ikke holdes indenfor den fastsatte tidsgrænse vil jeg læse de væsentligste svar op og henvise til den skriftlige besvarelse. Især vil Palle Christiansen vide i hvilket omfang Landsstyret har taget hensyn til internationale aftaler, biologisk rådgivning og brugerviden samt i hvilket omfang forsigtigheds- og bæredygtighedsprincipperne og andre hensyn er taget i forbindelse med fastsættelse af kvoter på hvid- og narhvaler.

 

Vedr. Landsstyrets kvoter for nar- og hvidhvaler

Det er den Grønlandske/Canadiske Fælleskommission for bevaring og forvaltning af hvid- og narhvaler (JCNB), som rådgiver inden for forvaltningen af hvid- og narhvaler. Kommissionen holdt sit sidste møde i maj 2004. På mødet fremlagde Den Nordatlantiske Havpattedyrskommission NAMMCO’s videnskabelige komite og fælleskommissionens videnskabelig komite deres seneste undersøgelser på henholdsvis hvid- og narhval.

 

Fangerne, som bliver udpeget af KNAPK, er repræsenteret i Kommissionen. Fangerrepræsentanterne har lige udtalelsesret i kommissionen, og kommissionen lytter både til den biologiske rådgivning og brugerviden i deres anbefalinger om forvaltning af hvid- og narhvaler.

 

Herudover har kvotestørrelserne været i høring i Fangstrådet.

 

I forhold til bæredygtig udnyttelse, forsigtighedsprincippet og hensynet til respekt for menneskers livsvilkår, så tilstræber Landsstyret sig altid at leve op til disse vigtige principper, men landsstyret er også nødt til at agere i den praktiske verden. Landsstyret har imødekommet den biologiske rådgivning ved at kvotere.

 

Hvidhvaler

Landsstyret har været præsenteret for en model, som er udarbejdet af biologerne, som viste hvorledes bestanden af hvidhval i Vestgrønland ville udvikle sig hen over tid under forskellige fangsttryk. Landsstyret besluttede en model, som for kvoteåret 2004/2005 ville starte med kvote i Vestgrønland på 300 hvidhvaler.

 

For så vidt angår Qaanaaq så var den biologiske rådgivning, at fangsterne i den kommende fem års periode ikke måtte overstige fangsterne i den seneste 5-års-periode i Qaanaaq Kommune, hvilket giver en teknisk kvote på 20 hvidhvaler om året.

 

Narhvaler

Fælleskommissionen udtrykte på deres sidste møde stor bekymring over biologernes konklusion om status på den vestgrønlandske narhval. Kommissionen anbefalede - bl.a. på grund af forsigtighedsprincippet - at fangsten i Grønland skal reduceres kraftigt i sæsonen 2004/2005, og derefter ligge på et niveau så tæt som muligt i henhold til de biologiske anbefalinger. Kommissionen noterede sig også, at der er usikkerheder i den biologiske viden, og at fangerne er uenige med nogle af de biologiske undersøgelser.

 

Landsstyret skal i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 1 også forvalte i ”respekt for menneskers livsvilkår”. Bemærkningerne til loven angiver, at der herved bl.a. menes inddragelse og hensyntagen til lokale forhold. Landsstyret har vurderet, at der for kvoteåret 2004/2005 skulle tages hensyn til både kraftig nedsættelse af fangstmængderne samt behørig tilvænning af kvoterne. Fangererhvervet er i forvejen trængt, og det handler også om berøring af familier og deres daglige eksistens.

 

Sassat

Mht. til sassat, så  forvalter Landsstyret kun den menneskelige indgriben i en dyreart. Sassat betragtes i den biologiske terminilogi, som naturlig død for hvid- og narhvaler. Den biologiske rådgivning har derfor været, at sassat ikke skal fratrækkes kvoterne på hvid- og narhval. Den sidste rapporterede sassat var i Nordgrønland i starten af 1990’erne.

 

Såfremt det går galt!

Mht. beslutninger i Landsstyret, så stiller  Hr. Palle Christiansen et principielt spørgsmål, som ikke kun vedrører dette område - fangstkvote på hvid- og narhvaler - og måske burde være stillet i en anden sammenhæng - nemlig om Landsstyret efterfølgende skal gå ud og redegøre for hvert enkelt Landsstyremedlems holdning i hvert enkelt beslutning, som Landsstyret beslutter. Landsstyret fungerer som et hele, og som et sted hvor man diskuterer som et hele, og derfor er det også Landsstyret, som i sådanne tilfælde tager en beslutning.

 

Mht. at fangsten forbeholdes erhvervsfangere, så fremgår det af bekendtgørelsens § 5 stk. 1 at det er op til de enkelte kommunalbestyrelser at beslutte hvorledes de vil fordele kvoten til erhvervsfangere og eventuelt fritidsfangere. KNAPK har dog opfordret til, at licenser kun skal gives til erhvervsfangere.

Mht. harpunering, så har Landsstyret i deres bekendtgørelse lagt op til, at fangst på hvid- og narhvaler så vidt muligt skal sikres med harpun forinden det dræbende skud gives.

 

F.s.a. angår skærpet beskyttelse af de områder, hvor hvid- og narhvalerne i perioder opholder sig for at yngle og fouragere og i de perioder, hvor der udøves fangst af de pågældende fangstdyr kan jeg for det første oplyse at vi har Melville Bugt Reservatet, ligesom nogle kommuner har kommunale vedtægter der bl.a. forbyder motoriseret trafik i visse områder. Periodefredninger har også været på tale i.f.m. udarbejdelsen af den nye bekendtgørelse. Ved en revision af bekendtgørelsen vil der blive taget hensyn til sådanne forhold.

17. oktober 2004                                                                                                   UKA 2004/92

 

Qilalukkanik qaqortanik qernertanillu 2004/2005-imut pisassiissutit aalajangersaavigineqarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqut?

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit)

  Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Qilalukkanik qaqortanik qernertanillu 2004/2005-imut pisassiissutit aalajangersaavigineqarnerat pillugu Hr. Palle Christiansen Naalakkersuisunut apeqquteqarpoq. Pingaartumik Palle Christiansenip paaserusuppaa qilalukkanik qaqortanik qernertanillu pisassanik aalajangersaanermut atatillugu nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutit, biologit siunnersuinerat atuisullu ilisimasaat kiisalu mianersornissamik piujuaannartitsinissamillu tunngavissat allallumi qanoq annertutigisumik Naalakkersuisunit aalajangiiniarnermi ilanngunneqarsimanersut.

 

Naalakkersuisut pisassiissutaat pillugit

Qilalukkat qaqortat qernertallu piujuaannartinnissaat iluaqutiginiarneqarnerisalu aqunneqarnerat pillugit nunatta Canadallu ataatsimiittartoqatigiivi (JCNB) qilalukkat qaqortat qernertallu iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat pillugu siunnersuisartuuvoq. Ataatsimiittartoqatigiit kingullermik maj 2004-mi ataatsimiipput. Ataatsimiinnermi tassani qilalukkanik qaqortanik qernertanillu misissuisimanitik kingulliit atlantikup avannaani miluumasut imarmiut pillugit kommissionip NAMMCO-p ilisimatuussutsikkut ataatsimiititaliaa aamma ataatsimiittartoqa-tigiit ilisimatuussutsikkut ataatsimiititaliaata saqqummiuppaat.

 

Piniartut KNAPK-mit toqqarneqartartut Ataatsimiittartoqatigiinni sinniisoqarput. Piniartut sinniisaat ataatsimiittartoqatigiinni allatulli oqaaseqarsinnaatitaapput, ataatsimiittartoqatigiillu qilalukkanik qaqortanik qernertanillu iluaquteqarniarnermik aqutsinermini biologit siunnersuinerat aamma atuisut ilisimasaat kaammattuuteqarnerminni tusaaniartarpai.

 

Tamakku saniatigut pisassiissutit amerlassusii Piniarneq pillugu Siunnersuisoqatigiinnut tusarniaassutigineqarnikuupput.

 

Piujuaannartitsinissamik tunngaveqarluni iluaquteqarniarnissaq, mianersornissamik tunngaveqarnissaq inuillu inuuniarnerminni atugarisaasa ataqqineqarnissaannik isiginninniarnissaq eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut tunngavissat pingaarutillit taakku naammassiniartuartarpaat, kisiannili aamma naalakkersuisut pissusiviusut aallaavigalugit sulisariaqartarput. Naalakkersuisut biologit siunnersuinerat naammassiniarsimavaat pisassiisarluni killilersuilernikkut.

 

Qaqortat

Kitaani qilalukkat qaqortat piffissap ingerlanerani assigiinngitsunik annertussusilimmik piniarneqarlutik qanoq ingerlajumaarnerannut assersuusiamik biologinit suliarineqarsimasumik Naalakkersuisut saqqummiussivigineqarput. Ukiumi pisassiiffiusumi aallaqqaammut qilalukkanik qaqortanik 300-nik Kitaani pisassiisoqassasoq Naalakkersuisunit aalajangiunneqarpoq.

 

Qaanaamut tunngatillugu biologit siunnersuipput ukiuni tallimani tullerni pisassat ukiuni kingullerni tallimani pisaasimasunit amerlanerussanngitsut, tamannalu tassa pisassiissutitut nalunaarutigineqartoq, tassalu qilalukkat qaqortat ukiumut 20-t.

 

Qilalukkat qernertat

Kitaani qilalukkat qernertat killiffiat pillugu biologit inerniliinerat Ataatsimiittartoqatigiinnit annertuumik ernummatigineqarpoq. Ataatsimiittartoqatigiinnit kaammattuutigineqarpoq Kalaallit Nunaanni pisaasartut piffissami 2004/2005-imi - ilaatigut mianersortumik periuseqarnissaq pissutigalugu - annertuumik ikilisinneqassasut, tamatumalu kingorna biologit siunnersuinerat sapiginngisamik naapertorlugu amerlassuseqassasut. Ataatsimiittartoqatigiinnit aamma maluginiarneqarpoq biologit ilisimasaat nalorninartortaqartut aammalu biologit misissuinerisa inernerisa ilaannut piniartut isumaqataanngitsut.

 

Pinngortitamik illersuineq pillugu inatsimmi § 1 naapertorlugu Naalakkersuisut aamma ”inuit inuunerminni atugarisaat ataqqillugit” aqutsisussaapput. Inatsimmut nassuiaatini oqaatigineqarpoq tamatumani isuma tassaasoq sumiiffinni pissutsit ilanngunneqarlutillu isiginiarneqassasut. Naalakkersuisunit nalilerneqarpoq ukiumi pisassiiffiusumi 2004/2005-imi pisarineqartartut ikiliserujussuarneqarnissaat kiisalu pisassiisarnerup pisariaqarneratut sungiukkiartuaarneqartariaqarnera isiginiarneqassasut. Piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq tatineqareerpoq, matumanilu ilaqutariit taakkulu ulluinnarni inuuniarnerisa eqqorneqarnera aamma pineqarpoq.

 

Sassat

Sassat eqqarsaatigalugit inuit uumasoqatigiinnut ataasiakkaanut akuleruttarnerat kisiat Naalakkersuisut aqussinnaavaat. Sassat biologit sulineranni qilalukkat qaqortat qernertallu nalinginnaasumik toqusarnerattut isigineqarpoq. Taamaattumik qilalukkanit qaqortanit qernertanillu pisassiissutinit sassat ilanngaatigineqartassanngitsut biologinit siunnersuutigine-qarpoq. Avannaani sassisoqarneranik kingullermik 1990-ikkut aallartilaarneranni nalunaaruteqartoqarpoq.

 

Ajutuuvittoqassagaluarpat!

Naalakkersuisut aalajangiisarneri eqqarsaatigalugit pineqartumuinnaq - qilalukkanik qaqortanik qernertanillu pisassiissutit - tunnganngitsumik Hr. Palle Christiansen tunngaviusumik - immaqalu allamut atatillugu apeqqutigineqarsimasariaqaraluartumik - apeqquteqarpoq, tassalu aalajangiinernut Naalakkersuisunit aalajangiivigineqartunut ataasiakkaanut tamanut Naalakkersuisunut ilaasortat ataasiakkaat qanoq isumaqarnerat pillugu tamatuma kingorna Naalakkersuisut saqqummiussisassallutillu nassuiaasassanersut. Naalakkersuisut ataatsimoortutut ingerlatsipput, suullu tamaasa ataatsimoorlutik ataatsimoortillugit oqaluuserisarlugit, taamaattumik taamatut pisoqartillugu Naalakkersuisut aalajangiisuusarput.

 

Inuussutissarsiutigalugu piniartut kisimik qilalugarniartarnissaat eqqarsaatigalugu nalunaarutip § 5, imm. 1-iani atuarneqarsinnaavoq pisassiissutit inuussutissarsiutigalugu piniartunut imaluunniit sunngiffimminni pinialuttartunut qanoq agguaanneqassanersut kommunalbestyrelsit ataasiakkaat namminneq aalajangertassagaat. KNAPK-lli kajumissaarutigaa qilalugarniarsinnaanermut akuersissutit taamaallaat inuussutissarsiutigalugu piniarsinnaanermut allagartalinnut tunniussisoqartassasoq.

 

Qilalukkat kapeqqaarneqartarnissaat eqqarsaatigalugu nalunaarutikkut Naalakkersuisut siunniuppaat qaqortanik qernertanillu qilalugarniarnermi pisassaq sapinngisamik qulakkeerneqartassasoq toqusarneqannginnerani naalinneqartarneratigut.

 

Piffissami aalajangersimasumi qilalukkat qaqortat qernertallu erniorfiini neriniarfiinilu aammalu piffissami uumasut pineqartut piniagaaffiisa nalaanni piffinnik annertunerusumik illersuinissaq eqqarsaatigalugu ilisimatitsissutigisinnaavara Qimusseriarsuarmi uumasunik eqqissisimatitsiveqareeratta, soorlu aamma kommunit ilaat ileqqoreqqusaqartut sumiiffinni aalajangersimasuni angallatit motorillit atorlugit angallannermik inerteqqutitalinnik. Piffissap ilaani eqqissisimatitsisinnaaneq nalunaarutip nutaap suliarineqarneranut atatillugu aamma eqqaaneqarsimavoq. Nalunaarutip nutarterneqarnerani pissutsit tamakku ilanngullugit isiginiarneqarumaarput.