Samling

20120913 09:26:36
Svarnotat

21. september 2004                                                                                                      EM 2004/86


 


Spørgsmål til Landsstyret: Hvilke tiltag har Landsstyret foranstaltet i forbindelse med flere af vore tidligere pålæg, som Landsstyret har udtrykt sig enig i, omkring oplysningskampagne i EU-lande og i andre lande omkring levevilkårene blandt de grønlandske fiskere og fangere?


(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)


   


Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)


 


Hr. Anthon Frederiksen har stillet spørgsmål til Landsstyret om, hvilke tiltag Landsstyret foranstalter i forbindelse med tidligere pålæg omkring oplysningskampagne i EU-lande og i andre lande om levevilkårene blandt de grønlandske fiskere og fangere. Spørgsmålet begrundes bl.a. med, at erhvervsfangere er under stort pres fra udlandet på grund af kvotering af fangstdyr. Anthon Frederiksen er af den opfattelse, at den generelle viden om den grønlandske kultur og levevilkårene i landet er lav.


 


Landsstyret er enig i Anthon Frederiksens observation af, at Grønland er genstand for en større international bevågenhed for så vidt angår forvaltningen af vores levende ressourcer. Det skal dog indledningsvis slås fast er de indførte kvoteringer bunder i Landsstyrets ønske om at sikre en bæredygtig fangst, så de næste generationer kan nyde lige så stor glæde af vores ressourcer som vi kan i dag.


 


Grønlands Hjemmestyre er imidlertid engageret i en række bilaterale, regionale og internationale organisationer, hvori foregår forhandlinger om kvoter og fangstrettigheder. Via disse fora har Grønlands Hjemmestyre videregivet en betydelig mængde dokumenter og informationer om grønlandske forhold. Landsstyret agter at fortsætte med denne vigtige opgave og fortsat arbejde for bevaring af grønlandske interesser og rettigheder til bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer.


 


I Landstingsfinanslov 2004 er der afsat 1,6 mio. kr. til dækning af mit Landsstyreområdes kontingentbetalinger til internationale organisationer såsom Den Nordatlantiske Havpattedyrkommission (NAMMCO), Den Nordatlantiske Laksebevaringsorganisation (NASCO), Den Internationale Havundersøgelseskommission (ICES), Den Nordatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO), Den Nordatlantiske fiskerikommission (NEAFC). Derudover er Grønland medlem af Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), Konvention om International handel med truede arter af vilde dyr og planter (CITES) og Verdensunionen for Bevaring af Natur og Miljø (IUCN), hvor vi er en del af den danske delegation.


 


I denne forbindelse har Grønland for eksempel siden 1979 afleveret 73 større og mindre dokumenter og rapporter til IWC om hvalfangst. Rapporterne m.m. indeholder oplysninger om forvaltning, fangstmetoder, fangstudstyr, det grønlandske fødevarebehov samt generelle informationer om fangstforhold i Grønland.


 


Til mange af organisationerne er Grønland desuden forpligtet til hvert år at aflevere statistiske og videnskabelige data og oplysninger om fiskeri- og fangstrelaterede sager. På baggrund af disse oplysninger udformer organisationerne anbefalinger om TAC, andre kvoter og diverse forvaltningsmæssige anbefalinger.


 


Herudover er der afsat 700.000 kr. i 2004 til internationale aktiviteter i Udenrigsdirektoratets regi. Disse midler anvendes blandt andet i Hjemmestyrets Ministerråd i Bruxelles, der sammen med mit Landsstyreområde har indgået en kontrakt med Det Europæiske Bureau for Bevaring og Udvikling (EBCD). Dette bureau fungerer som en lobbyistorganisation indenfor EU og sørger for løbende at holde sig informeret om forholdene i EU både politisk som forvaltningsmæssigt. Omvendt er det intentionen at forsyne EBCD med oplysninger om grønlandske fangst- og fiskeriforhold, således at oplysninger om de grønlandske forhold også kan spredes ad denne vej.


 


I en tværdirektoral arbejdsgruppe under ledelse af Udenrigsdirektoratet arbejdes der desuden på en fælles markedsføringsplatform for Grønland. Det langsigtede mål er at finde et fælles budskab og varemærke for Grønland. Det vil sige aflejre et sæt af positive associationer og forventninger til Grønland i omverdenen. Et sådant fælles budskab forventes at bidrage til en øget afsætning af grønlandske eksportvarer, at gøre det muligt at tage en højere prispræmie på produkterne og at tiltrække flere mennesker og mere kapital til Grønland. En forventet sideeffekt af en fælles markedsføringsplatform forventes også at være en øget opmærksomhed og viden om det grønlandske folk og dermed levevilkårene for grønlandske fangere og fiskere.


 


Hvert år afsættes der desuden et tilskud til ICC, og Landsstyret kan oplyse, at dele af dette tilskud anvendes til organisationens store informationsarbejde og deltagelse i internationale organisationer og konferencer, hvortil der tilgår mange og vigtige oplysninger om fangstforhold i Grønland og i andre Arktiske lande.


 


Udover de ovenfor skitserede initiativer og løbende aktiviteter i internationale fora, blev der for 2 år siden taget initiativ til udarbejdelse af handlingsplaner og en oplysningskampagne om bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. Oplysningskampagnen var rettet indad mod den grønlandske befolkning, da Landsstyret mente, at der også var et stort behov for sådanne oplysningskampagner i Grønland. De hidtidige resultater har været meget tilfredsstillende og Landsstyret ser frem til yderligere tilslutning fra kommunernes og de lokale fisker- og fangerorganisationerne.


 


Herudover skal nævnes den socioøkonomiske analyse af fangererhvervet, som yderligere kan være med til synliggøre fangerfamiliernes levevilkår.


 


Landsstyret er desuden meget opmærksomt på de mulige konsekvenser den nuværende antisælfangstkampagne rettet mod Canada kan have på vores egen sælfangst og indhandling af sælskind. Grønlands Hjemmestyre og Repræsentationen i Bruxelles følger derfor udviklingen tæt i samarbejde med det danske Udenrigsministerium.


 


Det skal også nævnes, at i forbindelse med Den Modificerede fjerde Fiskeriprotokol imellem Grønland og EU modtages en del af den finansielle modydelse som budgetmæssig støtte. I den forbindelse har Grønland forpligtet sig til at indføre en strukturpolitik for fiskeriet. EU-kommissionen orienteres om dette arbejde via rapporter. Endvidere er der inden indgåelsen af Den Modificerede Fjerde Fiskeriprotokol blevet skrevet en landerapport. På denne måde følger EU-kommissionen således med i især erhvervsfiskeriets forhold i Grønland.


 


Endelig skal jeg nævne de mange informationer om fiskeri og fangst, der kan hentes via hjemmestyrets hjemmeside på www.nanoq.gl. Herudover kan der hentes informationer om de seneste biologiske anbefalinger på blandt andet www.natur.gl, www.nammco.no, www.nafo.int og www.ices.dk. Mange af informationerne kan desuden fås på engelsk, således at også målgrupper i andre lande har adgang til disse oplysninger.


 


Med ovenstående svar håber jeg at have besvaret spørgsmålet tilfredsstillende.



Akissuteqaat

21. september 2004                                                                                                    UPA 2004/86


 


Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni aalisartunut piniartunullu atugassarititaasut pillugit EU-mut nunanullu allanut paasititsiniaanissamik siusinnerusukkut arlaleriarluta peqqussutigisarsimasavut Naalakkersuisunillu isumaqatigalugit oqaaseqarfigineqartarsimasut Naalakkersuisunit qanoq iliuuseqarfigineqarsimanersut matumuuna apeqqutigaara.


(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)


  Akissuteqaat


(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)


 


Hr. Anthon Frederiksen Naalakkersuisunut apeqquteqarpoq kalaallit aalisartut piniartullu inuuniarnerminni atugarisaat pillugit EU-mi nunanilu allani paasititsiniaanissaq pillugu siusinnerusukkut suliassiissutigisartakkat Naalakkersuisunillu isumaqataaffiginerarneqartartut pillugit Naalakkersuisut sunik suliniuteqarsimanersut. Apeqqut ilaatigut tunngaveqartinneqarpoq uumasut piniagassat pisassiissutigineqartarnerat pissutigalugu inuussutissarsiutigalugu piniartut nunanit allanit annertuumik tatisimaneqartarmata. Hr. Anthon Frederiksen isumaqarpoq avatitsinni kalaallit kulturiannik nunaminnilu inuuniarnermikkut atugarisaat pillugit nalinginnaasumik paasisimasaqarneq annikitsuusoq.


 


Pisuussutit uummassusillit pigisatta iluaqutiginiarneqarnerisa aqunneqarnerat pillugu nunatta nunanit tamalaanit annertuumik eqqumaffigineqarneranik Anthon Frederiksenip oqaaserisai Naalakkersuisut isumaqatigaat. Tamatumunngalu tunngatillugu aamma erseqqissarneqassaaq pisassiisarluni killilersuilernerit kinguaassatta aamma uagutsitulli piniagassaqartuarnissaat siunertaralugu piniarnerup piujuartitsinissamik tunngaveqarluni ingerlanneqarnissaanik Naalakkersuisut kissaateqarnerannik tunngaveqarmata.


 


Namminersornerullutik Oqartussat nunat marluk akornanni, nunarsuup immikkoortuani inuuffigisatsinni nunallu tamalaat akornanni suliniaqatigiiffinni, pisassiissutit piniarnermullu piginnaatitaaffiit isumaqatiginninniutigineqartarfinni arlalinni peqataavoq. Oqalliffiit tamakku aqqutigalugit Namminersornerullutik Oqartussat nunatsinni pissutsit pillugit allakkiarpassuarnik paasissutissarpassuarnillu tunniussisareerput. Suliaq tamanna pingaaruteqartoq Naalakkersuisut ingerlateqqinniarpaat pisuussutillu uumassusillit piujuaannartitsinikkut iluaqutiginissaannut kalaallit soqutigisaasa piginnaatitaaffiisalu attattuarnissaannut suliaqarneq ingerlattuarniarlugu.


 


Nunat tamalaat akornanni suliniaqatigiiffinnut Naalakkersuisoqarfimma ilaasortaanermut akiliutissaasa matussusernissaannut Inatsisartut 2004-mut aningaasanut inatsisaanni 1,6 mio. kr. immikkoortinneqarput. Suliniaqatigiiffiit tassani pineqartut tassaapput: Atlantikup Avannaani miluumasut imarmiut pillugit kommissioni (NAMMCO), Atlantikup Avannaani kapisillit piujuaannartinnissaannut suliniaqatigiiffik (NASCO), Nunat tamalaat imaviit ilisimatusarfigineqarnerat pillugu suleqatigiffik (ICES), Atlantikup Avannaani aalisarneq pillugu suleqatigiiffik (NAFO) aamma Atlantikup Avannaata Kangiani aalisarneq pillugu kommissioni (NEAFC). Tamatuma saniatigut nunatta ilaasortaaffigai Nunat tamalaat arfanniartarneq pillugu ataatsimiititaliarsuat (IWC), Uumasunik nujuartanik naasunillu pinngortitami nammineq naasartunik nungataanissaminnut ulorianartorsiortinneqartunik nunat tamalaat akornanni niuerneq pillugu isumaqatigiissut (CITES) aammalu Pinngortitap avatangiisillu attatiinnarnissaannut nunarsuarmioqatigiit kattuffiat (IUCN), taakkunani danskit aallartitaannut ilaasarluta.


 


Tassunga tunngatillugu nunarput assersuutigalugu 1979-imiilli arfanniarneq pillugu allakkiat nalunaarusiallu anginerusut mikinerusullu 73-it IWC-mut tunniuttarpai. Nalunaarusiani il.il. pineqartarput iluaquteqarniarnermik aqutsineq, piniariaatsit, piniutit aamma kalaallit neqissaqarniarlutik pisariaqartitaat pillugit paasissutissat kiisalu nunatsinni piniarnermi pissutsit pillugit paasissutissat nalinginnaanerusut.


 


Nunarput suliat aalisarnermut piniarnermullu tunngasut pillugit kisitsisitigut ilisimatuussutsikkulu paasissutissat pillugit ukiut tamaasa suliniaqatigiiffinnut amerlasuunut tunniussisarnissamut pisussaaffeqarportaaq. Paasissutissat tamakku tunngavigalugit pisarineqarsinnaasut qummut killingi (TAC), pisassiissutit allat iluaquteqarniarnermillu aqutsineq pillugu kaammattuutit assigiinngitsut pillugit suliniaqatigiiffiit ilusilersuisarput.


 


Tamatuma saniatigut Nunanut allanut Pisortaqarfiup suliassaqarfiata iluani nunat tamalaat akornanni suliniutinut 2004-mi 700.000 kr. immikkoortinneqarput. Aningaasat taakku ilaatigut atorneqarput Bruxellesimi Namminersornerullutik Oqartussat Ministerrådianni, naalakkersuisoqarfiga peqatigalugu Piujuaannartitsinissamut Ineriartornermullu Europamiut Allaffeqarfiannut (EBCD) isumaqatigiissuteqartumi. Allaffeqarfik taanna EU-p iluani sunniiniartarfittut atuuppoq EU-milu naalakkersuineq iluaquteqarniarnermillu aqutsineq pillugit pissutsinik ingerlaavartumik malinnaasuulluni nalunaaruteqartarlunilu. Illuatungaatigut uagut EBCD nunatsinni piniarnermik aalisarnermillu pissutsinik paasissutissittarparput, nunatsinni pissutsit pillugit paasissutissat aqqut taanna atorlugu aamma siaruarterneqarsinnaaqqullugit.


 


Suleqatigiissitami pisortaqarfiit assigiinngitsut peqataaffigisaanni Nunanut allanut Pisortaqarfimmit siulersorneqartumi nunatta tassanngalu tunisassiat avammut tuniniarneqarnerini ataatsimut tunngavissamik aamma suliaqartoqarpoq. Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu siunertarineqarpoq nunarput pillugu ataatsimut avammut oqariartuutissap ilisarnaatissallu nassaarinissaa. Tassa imaappoq nunarsuarmi avatangiisitsinni nunarput pillugu ajunngitsumik attaveqarnissat naatsorsuutigisaqarnissallu ataatsimoortut pilersissallugit. Taamatut ataatsimut oqariartuuteqarnerup nunatsinnit avammut nioqqutissiat annertunerusumik tunisaalernissaannut peqataassasoq naatsorsuutigineqarpoq, taamatullu aamma tunisassiat akigissaartinneqarnerulersinnaallutik aammalu inuit amerlanerusut nunatsinnukartalernissaat aningaasallu amerlanerusut nunatsinnut isaalernissaat ajornannginnerulersinneqarsinnaalluni. Ataatsimut nittarsaassinikkut saniatigut sunniutissatut naatsorsuutigineqarpoq inuiaqatigiit kalaallit pillugit isiginiarnerulernissaq ilisimasaqarnerulernissarlu taamaalillunilu kalaallit piniartortaasa aalisartortaasalu inuuniarnikkut atugaat ilisimaneqarnerulissallutik.


 


Aammattaaq ukiut tamaasa ICC-mut tapiissuteqartoqartarpoq Naalakkersuisullu oqaatigisinnaavaat tapiissutit taakku ilaat kattuffiup paasissutissiisarnermut suliaanut annertuumut aammalu nunat tamalaat akornanni suliniaqatigiiffinni ataatsimeersuartarnernullu peqataasarnernut atorneqartarmata, nunatsinni issittumi avannarlermi nunani allani piniarnermi pissutsit pillugit paasissutissat amerlasuut pingaarutillillu taakkunani ilanngunneqartarlutik.


 


Nunat tamalaat akornanni suliniaqatigiiffinni suliniutissat suliniutillu taaneqareersut saniatigut ukiut marluk matuma siornatigulli pisuussutit uummassusillit piujuaannartitsinikkut iluaqutiginissaat pillugu iliuusissatut pilersaarutit suliarinissaat paasititsiniutiginissaallu suliniutigineqarput. Paasititsiniaaneq nunatsinni innuttaasunut namminernut sammitinneqarpoq Naalakkersuisut isumaqarmata nunatsinni taamatut paasititsiniaasarnissat aamma annertuumik pisariaqartinneqartut. Maannamut angusat naammagisimaarnaqaat Naalakkersuisullu qilanaaraat kommunit najukkanilu aalisartut piniartullu peqatigiiffiisa oqallinnermik nangitsinissaat.


 


Tamatuma saniatigut taaneqassaaq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissueqqissaarneq ilaqutariit piniartukkormiut inuuniarnikkut atugarisaannik erseqqinnerulersitsisinnaasoq. Misissueqqissaarnerup inerneri siusinnerusukkut nalunaarutigineqareersutut ataatsimiinnerup matuma ingerlanerani Inatsisartunut agguaanneqarumaarput.


 


Aamma oqaatigineqassaaq Kalaallit Nunaata EU-llu akornanni Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussat sisamaannut iluarsisamut tunngatillugu EU-p aalisarsinnaatitaanerminut akiliutaasa ilaat missingersuutinut tapiissutitut pissarsiarineqartarmata. Tamatumani nunarput imminut pisussaatippoq aalisarnerup aaqqissuussaanera pillugu naalakkersuinikkut ingerlatseriaasiornissaminut. Suliaq tamanna pillugu nalunaarutit aqqutigalugit EU-kommissioni ilisimatinneqartarpoq. Aammattaaq Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussat sisamaata iluarsisap isumaqatigiissutiginnginnerani nunarput pillugu nalunaarusiortoqarpoq. Taamaalilluni EU-kommissionip pingaartumik nunatsinni aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermi pissutsit malinnaaffigai.


 


Aammattaaq taasavakka aalisarneq piniarnerlu pillugit paasissutissarpassuit Namminersornerullutik Oqartussat nittartagaat www.nanoq.gl aqqutigalugu pissarsiarineqarsinnaasut. Tamaamatuma saniatigut biologit kaammattuutaat kingullit pillugit paasissutissat pissarsiarineqarsinnaapput ukunatigut www.natur.gl, www.nammco.no, www.nafo.int aamma www.ices.dk. Paasissutissat ilarpassui aammattaaq tuluttut pissarsiarineqarsinnaapput nunani allani angorusutat aamma paasissutissanut taakkununnga isersinnaallutik.


 


Taamatut akissuteqarlunga neriuppunga apeqqut naammaginartumik akillugu.