Samling

I hvor stort omfang gennemføres uddannelse af hjemmehørende i råstofudvinding i Grønland?

(Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

 

Jakob Sivertsen forespørger, i hvor stort omfang der gennemføres uddannelse af hjemme-hørende i forbindelse med råstofudvinding i Grønland.

Spørgsmålet begrundes med ønsket om størst mulig anvendelse af hjemmehørende arbejdskraft, de skattemæssige fordele samt at den hjemmehørende arbejdskraft ved Kirkespirdalen blot anvendes som medhjælp.

 

Indledningsvis skal jeg oplyse, at besvarelse af spørgsmålet er sket skriftligt ved brev af 22. juli 2004. Da forespørgslen var afleveret den 21. maj 2004 og modtaget af mig ved udgangen af juni, var det mit direktorats opfattelse at en besvarelse ikke burde vente.

 

Jeg er dog glad for muligheden for denne besvarelse, idet der siden er fremkommet oplysninger, som mit direktorat beklageligvis ikke var opmærksomme på ved udarbejdelse af besvarelsen, om Råstofdirektoratets standardvilkår for efterforskningstilladelser vedrørende mineralske råstoffer (excl. kulbrinter) i Grønland.

 

Idet jeg henviser til min skriftlige besvarelse om de uddannelsesmæssige tiltag, skal jeg fremkomme med følgende supplerende oplysninger.

 

Af  Råstofdirektoratets standardvilkår fremgår det, at rettighedshaveren så vidt muligt skal benytte grønlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft i øvrigt.

Rettighedshaveren skal så vidt muligt benytte grønlandske virksomheder ved entrepriser og underentrepriser, leverancer samt tjenesteydelser.

Råstofdirektoratet kan desuden fastsætte regler og procedurer for rekruttering af personale og indsendelse af oplysninger om ovenstående forhold.

 

De samme krav er ligeledes indbygget i et selskabs udnyttelsestilladelse, hvor sætningen så vidt muligt er erstattet af som udgangspunkt, hvilket er en indskærpelse af kravet i forhold til standardvilkårene.

 

I udnyttelsestilladelsen for Nalunaq Gold Mine A/S er disse bestemmelser indarbejdet for anvendelse af grønlandsk arbejdskraft og grønlandske virksomheder.

 

Råstofdirektoratet har aftalt med Nalunaq Gold Mine A/S at selskabet jævnligt afrapporterer til direktoratet om beskæftigelsen samt anvendelse af lokale leverandører.

 

På centralt plan pågår der et koordinerende samarbejde mellem mit direktorat, Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked og Råstofdirektoratet, med henblik på at lokalisere og kvalificere arbejdskraft til ansættelse ved mineralefterforsknings- og udvindingsprojekter.

Aktuelt rettet mod udvindingen af guld i Nalunaq-minen og den kommende udvinding af Olivin i Niaqunngunaq.

 

Aktuelt vil Oqaatsinik Pikkorisarfik og Sanaartornermik Ilinniarfik blive inddraget i planlægning og gennemførelse af  uddannelsesprojekter.

 

Af den senest udarbejdede opgørelse fremgår det, at der i juni måned 2004 var beskæftiget 22 lokale ansatte ved Nalunaq, 8 danske og 43 udenlandske.

 

Ifølge Nalunaq Gold Mine A/S’ planer vil der under normale driftsforhold skulle beskæftiges ca. 50 personer. Den relativt høje andel i juni måned af udenlandske ansatte skyldes, at selskabet har haft behov for en større arbejdsindsats i selve minen, for at udbygge den til produktion af guldmalm.

 

Råstofdirektoratet forventer, at beskæftigelsessituationen i Nalunaq vil kunne udvikles i overensstemmelse med selskabets langsigtede forventninger om en grønlandsk beskæftigelsesandel på niveauet 50 %. Der vil blive lagt pres på selskabet for at leve op hertil og dermed reducere andelsen af udenlandsk arbejdskraft.

 

På forespørgsel om hvilke kvalifikationskrav selskabet finder vigtige blandt grønlandske ansatte er svaret engelskkundskaber. Arbejdssproget i selve minen er engelsk og alene de sikkerhedsmæssige krav nødvendiggøre at de beskæftigede behersker dette sprog.

Nunatsinni aatsitassarsiornermik nunaqavissunik ilinniartitaaneq qanoq annertutigisumik ingerlanneqarpa?

(Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut) 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Jakob Sivertsenip nunatsinni aatsitassarsiornermik nunaqavissunik ilinniartitaaneq qanoq annertutigisumik ingerlanneqarnersoq apeqquteqaatigaa.

Apeqqut sulisut nunaqavissut sapinngisamik annerpaamik atorneqartariaqarnerinik kissaateqarnermik, akileraarutitigut iluaqutaanerinik aammalu apeqquteqartup paasinninnera naapertorlugu Napasorsuarmi sulisut nunaqavissut ikiortituinnaq atorneqarnerannik tunngavilersorneqarpoq.

 

Aallaqqaasiullugu paasissutissiissutigissavara apeqqut 22. juli 2004 allakkatigut akissuteqarfigineqarmat. Apeqquteqaat 21. maj 2004 tunniunneqarsimammat junillu naanerani uannit tiguneqarluni qullersaqarfimma akissuteqarfiginissaata utaqqissunneqartariaqanngitsutut isigisimavaa.

 

Apeqquteqaatilli maanna akissuteqarfigisinnaaneranut periarfissaqarnera nuannaarutigaara, tassami akissuteqaatip suliarineqarnerani ajoraluartumik pisortaqarfinnit arajutsineqarsimammat,  Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup Kalaallit Nunaanni atortussianik aatsitassanik pisunik ikummatissartaqanngitsunik ujarlerneq pillugu tunngaviusumik piumasaqaatai pillugit paasissutissanik nutaanik takkuttoqarsimasoq.

 

Ilinniagaqartitsinermut suliniutigineqarsimasut pillugit paasissutissat allakkatigut akissuteqarninni allaaserineqartut innersuussutigalugit, paasissutissanik ilassutaanerusunik saqqummiussissaanga.

 

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup nalinginnaasumik piumasaqaataani allassimavoq piginnaatitsissummik pigisaqartup sapinngisamik kalaallinik sulisoqarnissa imaluunniit tamatuma saniatigut qallunaanik sulisoqarnissaa.

Piginnaatitsissummik pigisaqartoq sapinngisamik suliariumannittussarsiuussinerni sulisitsisut nunatsinni najugaqartut atussavaat aammalu nioqqutissanik assigisaannillu tunniussuinernut sullissinernullu kalaallit sulliviutaannik sapinngisamik atuissaaq.

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik sulisussarsiornernut tunngasut pillugit malittarisassaliorsinnaavoq, suliat qanoq ingerlanneqarnissaannut aalajangersagaliorsinnaalluni aammalu pineqartut pillugit paasissutissanik ingerlatitseqqissinnaasuulluni.

 

Ingerlatsiviup iluaqutiginninnissamut akuersissummik tunineqarnerani piumasaqaatit taakku aamma ilanngunneqartarput, tassani oqaaseq sapinngisamik oqaatsimik aallavittut-mik taarserneqarluni, tamannalu tunngaviusumik atugassaritinneqartunik sukaterineruvoq.

Nalunaq Gold Mine A/S-ip iluaqutiginninnissamut akuersissummik tunineqarnerani kalaallinik sulisoqarnissaa aammalu kalaallit sulliviinik atuinissamik aalajangersakkat ilanngunneqarsimapput.

 

Aatsitassanut Ikummatsissanullu Pisortaqarfiup Nalunaq Gold Mine A/S sulisoqarneq aamma nunaqavissunit pisiortorneq pillugu akuttunngitsunik nalunaarusiortarnissaanik isumaqatigiissuteqarfigisimavaa.

 

Aatsitassaqarneranik misissueqqissaarnerni piiaanernilu sammisani sulilerumaartussanik ujartuinissaq pikkorissaanissallu anguniarlugit qitiusumik uanga pisortaqarfimma, Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfiup aammalu Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup akornanni ataqatigiissaarilluni suliaqartoqarpoq.

Piffissami matumani Nalunami kuultimik piiaanermut aammalu neriuutigisatsitut Niaqunngunami Olivin-imik piiaasoqalernissaa tunaartarineqarlutik.

 

Piffissami matumani Oqaatsinik Pikkorissarfik aammalu Sanaartornermik Ilinniarfik ilinniartitsinissamut pilersaarusiornermut ingerlatsinissamullu ilanngunneqartussaapput.

 

Kingullermik Nalunaq Gold Mine A/S-imi naatsorsorneqarsimasut naapertorlugit junip qaammataa 2004 Nalunami nunaqavissut 22-t, qallunaat 8 aammalu nunanit allaneersut 43-t sulisorineqarput.

 

Nalunaq Gold Mine A/S-p pilersaarutai naapertorlugit nalinginnaasumik ingerlatsinermi inuit 50-it missaat sulisorineqartussaapput. Junimi sulisut nunanit allaneersut amerlassusiat ingerlatsiviup kuultimik piiaanerup annertusineqarnissaanut qaarusuup iluani immikkut suliaqartoqarnissaanik pisariaqartitsisimaneranik peqquteqarpoq.

 

Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfiup naatsorsuutigaa Nalunami sulisoqarniarneq, ingerlatsiviup piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu naatsorsuutigisaa, tassa sulisut nunaqavissut 50 %-inik amerlassuseqalerumaarnissaat, naapertorlugu ineriartortinneqarumaartoq. Ingerlatsivik tamatuma anguneqarnissaa pillugu kimigiiserfigineqarumaarpoq, taamaalilluni sulisut nunanit allaneersut amerlassusiat ikilisinneqarniassammat.

 

Ingerlatsiviup sulisunut kalaallinut suut pisarialittut piumasarinerai apeqqutigineqarmat akissut tassaavoq tuluit oqaasiinik piginnaaneqarnissaq. Qaarusuppiami sulinermi tuluit oqaasii atorneqarput, isumannaallisaanermullu piumasarisat pissutigerpiarlugit sulisut oqaatsinik taakkuninnga atuisinnaasariaqarput.