Samling
Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked
Den 5. oktober 2004
J.nr. 61.10.10.00
Notat
Vedrørende: Samråd med Erhvervsudvalget tirsdag 5. oktober 2004, kl. 10.00 i Landstingets mødelokale 1.
1) Sulisa A/S egenkapital har i dag en værdi på 24,9 mio. kr. Det er Landsstyrets forslag, at man udover dette beløb trækker 15 mio. kr. fra bevillingen til den ekstraordinære indsats for uddannelses- og erhvervsudvikling til selskabet frem til 2007. Således vil selskabet disponere over 69,9 mio. kr. i 2007. Hvornår regner Landsstyret med, at selskabet aktivt vil begynde at virke som ventureselskab?
Der er tale om måske på sigt at binde op til 250 mio. kr. i ventureselskabet som kapitalgrundlag. Det anførte tal er ikke et absolut mål eller en forudsætning for at komme i gang med formidling af venturekapital fra et hjemligt selskab. I den sidste ende afhænger selskabets kapitalbehov af antallet af gode og realiserbare projekter samt selskabets evne og mulighed for selv at tilvejebringe kapital. Selskabets egne udbytter forventes på sigt også at gå tilbage i selskabet til opbygning af et fornuftigt kapitalgrundlag.
I opstarten forestiller Landsstyret sig en grundkapital tilvejebragt ved de frie midler i SULISA A/S, som i også i jeres spørgsmål fremhæver, samt 15 mio. kr. pr. år fra sektorprogrammet for erhvervsudvikling og uddannelse og 15 mio. kr. i 2008, jf. FFL 2005. Disse midler vil over en 3-4-årig periode kunne bringe selskabets kapitalgrundlag op i nærheden af 85 mio. kr.
Driften af ventureselskabet må i de første par år formodes at blive negativ, da de erhvervsprojekter selskabet forventes at investere i typisk vil være nogen tid undervejs, før de giver overskud – ligesom ikke alle disse projekter forventes at blive successer. Det ligger i sagens natur.
Disse forhold forhindrer imidlertid ikke, at selskabet kan komme til at fungere fra første dag, blot at resultaterne forventeligt vil komme gradvist i takt med opbygning af know-how, modning af projekter og samlet set afspejle ventureselskabets finansielle muligheder. Selv om ventureselskabet i første omgang har en relativ lille egenkapital i forhold til eksempelvis store udenlandske ventureselskaber, betyder det ikke, at et grønlandsk ventureselskab ikke kan operere ud fra de samme forretningsmæssige principper med en højere risikoprofil, som kan understøtte udvikling af innovative erhvervsprojekter. Den konkrete risikoprofil i forhold til enkeltprojekter vil blive bestemt i ventureselskabets bestyrelse og ikke være en politisk afgørelse.
Det er i nedenstående tekstboks en enkel beskrivelse af venturekapital og et ventureselskab.
Venturekapital: Investeringskapital eller spekulationskapital, hvor risikoen for tab er relativ høj, men hvor der til gengæld er mulighed for stort afkast. Investeringerne kan i nogle situationer være langtidsinvesteringer, hvor der i starten kun er tale om udgifter, fordi mulighed for eventuel gevinst ligger mange år fremme i tiden. Disse selskaber er meget almindeligt indenfor råstofsektoren, innovationsselskaber og lign. Der er tale om risikovillig og tålmodigt kapital. Som allerede påvist i erhvervsfremmeredegørelsen for 2002 ligger venturekapital i en større risikozone forud for sædvanlig bank- eller anden udlånskapital.
Ventureselskab: Ventureselskab er et investeringsselskab som i modsætning til andre lignende selskaber investerer i mere risikofyldte investeringer ud fra en samlet vurdering og forretningsmæssige hensyn. For at selskabet ikke skal gå ned på grund af tabsgivende investeringer er selskabets investeringsportefølje normalt spredt (æggene skal altså placeres i flere kurve og ikke samlet i een enkelt kurv). Således at sikres, at eventuelt tab i det ene selskab ikke kan gøre skade på selskabets samlede investeringsportefølje. Da risikoen ved investeringerne er højere end for banker og andre finansieringskilder må selskabet kalkulere med et vist tab i nogle af investeringerne, - tab som nødvendigvis må bæres af andre succesfulde investeringer. Derfor må selskabet optimere sin investeringsportefølje således at afkast (gevinst) og risiko (tab) er afstemt med hinanden.
Typisk vil et ventureselskab også adskille sig fra andre finansieringskilder ved at gå væsentlig mere aktivt ind i bestyrelsesarbejdet i de selskaber, der investeres i, vil deltage aktivt i kvalificeringen af såvel ledelse som bestyrelse. Ventureselskabet vil også være indstillet på at trække sig ud, når porteføljeselskabet kan klare sig selv og kan opnå den for selskabets drift billigere finansiering. Der er på denne måde dels tale om et selskab, der tjener høje renter af sin investerede kapital; men samtidig løber en større risiko og deltager aktivt i opbygning af selskabet og opkvalificering af selskabets ledelse.
Et rådgivningsselskab kan ikke operere på grundlag af sådanne forretningsprincipper, idet et sådant selskab ikke bør være investor i nogle af de selskaber, som det har til opgave at rådgive. Noget sådant ville stille selskabet i en uheldig dobbeltrolle, som ville gøre det vanskeligt at udfylde sin rolle som en uvildig rådgivningsinstans.
I forslaget til den nye erhvervsfremmestruktur er de to selskabers kompetencer således komplementære med hinanden.
2) Landsstyret peger som mulighed på, at de hjemmestyreejede virksomheder kan komme med et indskud til selskabet i form af kapitaludlodninger, og derudover peger Landsstyret på ”andre institutionelle virksomheder” som mulige investorer. Vil de hjemmestyreejede virksomheder blive beordret til at skyde kapital ind i selskabet for at den nødvendige kapital kan blive realiseret? I bekræftende fald, med hvor mange penge?
Udover nævnte kapitalindskud via sektorprogrammet kan der tænkes overførsel af nogle af de midler, der i dag henligger som selskabskapital i hjemmestyreejede aktieselskaber for på denne måde at aktivere disse til brug for udviklingen i det grønlandske erhvervsliv. Dette vil først ske efter nøjere overvejelse i hvert enkelt tilfælde. Derfor kan Landstyret ikke i dag sige hvor meget fra de enkelte selskaber, der kan overføres fra hjemmestyreejede aktieselskaber.
Eventuelt overskud fra en kommende kommercialisering af den grønlandske biodiversitet vil også på sigt kunne indgå i ventureselskabets kapitalgrundlag for på denne måde at kunne medvirke til at trække den grønlandske erhvervsudvikling i gang.
3) Hvilke selskaber tænker Landsstyret på, når de nævner ”andre institutionelle selskaber” som mulige investorer?
Begrebet institutionelle selskaber dækker andre investeringsselskaber der ud fra forretningsmæssige hensyn investerer i projekter, typisk som langtidsinvesteringer. Disse kan være banker, investeringsselskaber, andre ventureselskaber, kreditinstitutter, pensionsselskaber, pensionskasser og investeringsforeninger og lignende. Disse behøver ikke at være udenlandske idet grønlandske institutionelle selskaber også kan investerer i et ventureselskab. Disse selskaber investerer så i venturekapitalselskabet som almindelig investering; men typisk med forventning om en højere forrentning af deres investering end ved sædvanlig investering (de satser på del i ventureselskabets succes-afkast).
På sigt forventes institutionelle investorer således at kunne bidrage til selskabets kapitalgrundlag ved indskud, men så er det en forudsætning, at selskabet etableres professionelt, begynder at vise resultater og derigennem skaber den fornødne tillid i finanskredse. Derfor forventes det at ligge lidt længere ude i fremtiden.
Der har været fremskredne planer om et finansieringsseminar for 1-2 år siden, som skulle afvikles i Nuuk.
Seminaret skulle medvirke til at afdække mulighederne for at tiltrække investorer, som kunne være interesseret i at bidrage til at rejse risikovillig kapital til erhvervsudvikling i Grønland. Til seminaret var inviteret en række relevante parter fra de andre vestnordiske lande og fra Danmark, finans- og erhvervsfolk her fra landet samt toppolitikere. Seminaret blev aflyst som følge af stor politisk turbulens, som gjorde det uhensigtsmæssigt på det pågældende tidspunkt at afvikle et sådant arrangement.
Det vurderes relevant at søge at afvikle et sådant seminar, når det planlagte ventureselskab er blevet etableret og har fungeret et stykke tid med så megen succes, at der kan skabes den fornødne tillid blandt potentielle investorer.
4) Hvilke sikkerhedsforanstaltninger har hjemmestyret gjort for at imødegå eventuelle nedgange i investeringerne?
Blandt andet etableringen af et ventureselskab i Grønland med en grundlæggende viden om, hvad der sker her i landet, ser Landsstyret som et af midlerne til at forebygge nedgang i investeringerne. Som det allerede i en rapport kaldte ”Betænkning vedrørende støtte til de landbaserede erhverv” fra 1998, i Erhvervsfremmeredegørelsen fra 2002 samt rapporten fra ”Fællesudvalget for Erhvervsudvikling” fra 2003 er påpeget, vurderes investeringerne i Grønland på visse felter at være hæmmet af manglende indenlandsk opsparing og manglende risikovillig, tålmodig kapital.
Landsstyret har med etableringen af den skattebegunstigede opsparingsordning ”Nanoq-konto” ønsket at hjælpe på den indenlandske opsparing og forsøger nu med etableringen af ventureselskabet at hjælpe med til tilvejebringelsen af den nødvendige risikovillige, tålmodige kapital på et professionelt grundlag. Det er afgørende, at ventureselskabet vil kunne agere kommercielt og uden politisk intervention i forhold til enkeltprojekters behandling i selskabet, ellers forventes det aldrig at opnå den fornødne tillid hos de institutionelle investorer.
5) Hvilke planer har Landsstyret, med hensyn til drift og ledelse af selskabet? (Blandt andet direktions- og bestyrelsesansvar med mere).
Som det vil være bekendt har Landsstyret etableret de to indgående selskaber i aktieselskabsform. Dette sammenholdt med den opstramning af reglerne for de hjemmestyreejede aktieselskaber der efter vedtagelse på FM 2004 af et enigt Landsting finder sted i henholdsvis ny aktieselskabslov og ny årsregnskabslov pr. 1. januar 2005, vurderer Landsstyret skulle være tilstrækkelig. De hjemmestyreejede aktieselskaber vil blive betragtet lovgivningsmæssigt på samme måde som de statslige danske aktieselskaber pr. 1. januar 2005. Endelig vil selskabet blive omfattet af Retningslinjer for god selskabsledelse i Grønland fra 2004.
Turistrådet forudsættes at være en integreret del af det nye erhvervsudviklingsselskab, og som følge heraf vil det fortsat kunne servicere Landsstyret med rådgivning og indblik i forhold til turismens rammevilkår og udvikling – både internt i Grønland og i det globale perspektiv.
Der vil fortsat være tilknyttet en række underudvalg til de enkelte indsatsområder i erhvervsudviklingsselskabet, som i det daglige vil kunne medvirke til at målrette og kvalificere selskabets indsats på begge overordnede indsatsområder; landbaserede erhverv og turismen. Udvalgene har været etableret på turismeområdet i flere år, og det har vist sig at være en velfungerende struktur, som ønskes videreført.
6) Selskabet skal udover at varetage landbaserede erhverv, turisme, fiskeri og råstofaktiviteter også kunne rådgive kriseramte virksomheder og virksomheder, der er under generationsskifte. Hvor mange flere, udover de allerede ansatte, vil der blive brug for at ansætte i selskabet?
Der skal ikke tilføres yderligere midler til de to selskaber samlet set, idet der skal ske en omrokering fra det ene selskab til den anden.
I praksis vil dette betyde, at rådgivningsmæssige opgaver der i dag er placeret hos Sulisa A/S flyttes til Greenland Tourism a/s. Disse opgaver er allerede indlejret via servicekontraktbetaling som indgås mellem Sulisa A/S og Grønlands Hjemmestyre. Hvad angår Ventureselskabet, skal selskabet selv finansiere sine fasteomkostninger via sin egen kapital og indtjening fra sine investeringer. Alt i alt vil der ikke være flere ansatte selskaberne imellem. Både ventureselskabet og erhvervsudviklingsselskabet vil gøre brug af et netværk af private rådgivere i sin opgaveløsning for at undgå unødigt høje faste omkostninger.
7) Hvilke konkrete opgaver vil Greenland Tourism A/S fremover varetage?
Greenland Tourism A/S tænkes omdannet til et fælles erhvervsudviklingsselskab for både turisme- og landbaserede erhverv.
Greenland Tourism A/S skal således fortsætte med de aktiviteter, der i dag er i selskabet; men udbrede disse til også at omfatte de landbaserede erhverv, med de muligheder og udformninger, der ligger heri.
Som det kan ses af de seneste års landstingsfinanslove har der gennem flere år med udgangspunkt i redegørelsen om erhvervsfremme fra 2002 været arbejdet på at gøre lovgivning og bevillingsbeskrivelser ens for turisme- og landbaserede erhverv, hvorfor denne omdannelse af Greenland Tourism A/S til et bredere, fælles erhvervsudviklingsselskab kun er en naturlig organisatorisk udmøntning af de tidligere bestræbelser.
8) Det fremtidige ventureselskab vil også beskæftige sig med eksempelvis fiskeriforhold. Hvordan hænger det sammen med lovens §2, stk. 2, hvor der står, at der efter denne lov ikke kan ydes støtte til formål, der omfattes af landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug?
Det er rigtigt at der i henhold til Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv, § 2, stk. 2. står blandt andet.
Stk. 2.Der kan efter denne lov ikke ydes støtte til formål, der omfattes af landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Ventureselskabets investeringer vil imidlertid ikke være på baggrund af loven, idet der ikke vil være tale om støtte, men er udelukkende investering fra Ventureselskabets side. Som beskrevet ovenover, skal Ventureselskabet investere ud fra rene forretningsmæssigt hensyn.
Derimod skal Erhvervsudviklingsselskabet kunne tilbyde blandt andet rådgivning og sagsforberedelse af ansøgninger til produktudviklingsstøtte, garantistillelse m.v.. Dette skal ske i henhold til Landstingslov nr. 14 af 12. november 2001 om erhvervsfremme inden for turismeerhvervet og landbaserede erhverv.
Der ses derfor ingen problemer i forhold til formuleringen af lovens § 2, stk. 2 og den nye erhvervsfremmestruktur.
9) Skal lovens §4 om definitioner om overnatningsfaciliteter fortsat besvares.
Der gennemføres på nærværende landstingssamling en nedlæggelse af Unnuisa-fonden. Det er i de almindelige bemærkninger til lovforslaget om ændring af landstingsloven om erhvervsfremme forudsat, at fondens kapital overføres til ventureselskabet. Da ventureselskabet skal stå for investering på forretningsmæssigt grundlag med risikovillig og tålmodig kapital, vil ventureselskabet fremover kunne håndtere ansøgninger om tilvejebringelse af overnatningsfaciliteter. Men da der kan blive tale om at kunne yde støtte til produktudvikling samt stille en garanti også til overnatningsfaciliteter, er det hensigtsmæssigt at beholde definitionen i landstingsloven pt.
Den 5. oktober 2004
J.nr. 61.10.10.00
Naalakkersuisup saqqummiinermini najoqqutassaa
Pissut: Inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliamik isumasioqateqarneq, marlunngorneq 5. oktober 2004, nal. 10.00 ataatsimiitsitaliat ataatsimiittarfiani 1-mi.
1) Sulisa A/S-ip aningaasaatai ullunikkut 24,9 mio. Kroninik amerlassuseqartut taassumalu qaavatigut ilinniartitaanermut inuussutissarsiutinullu aningaasat illuartinniakkanit ukiumut 15 mio. Kroninik 2007-ip tungaanut illuartitsisoqartarniarpoq, tassa 2007-imi 69,9 mio. Kronit missaanni aningaasaatigineqassapput. Naalakkersuisut qaqugu naatsorsuutigaat ingerlatseqatigiiffiup aningaasalersueqataanissaa pisinnaassasoq?
Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu ventureselskabinut toqqammaviusutut aningaasaatissatut 250 mio. kr. tikillugit immikkoortinneqarsinnaasutut takorloorneqarput. Nunatta iluanit selskabimit annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliissutinik ingerlatitseqqittartumik aallartitsinissamut kisitsisit taaneqartut aalajangiussaviunngillat imaluunniit tunngaviusariaqanngillat. Selskabissap aningaasanik toqqammaveqarnissaanut apeqqutaapput suliassat pitsaasut piviusunngortinneqarsinnaasullu, kiisalu selskabip nammineq aningaasanik nassaarsinnaanermut periarfissaqassusianik qanorlu tamatumunnga piginnaaneqartigineranik. Ungasinnerusoq isigalugu selskabip nammineq isertitariumaagassai selskabimut aningaasatigut napatitsisinnaasumik toqqammavissiuisussatut naatsorsuutigineqarput.
Aamma apeqqutissinni pingaartitassitut aallaqqaataani aningaasatigut toqqammavissat SULISA A/S-ip iluani aningaasaatinit pituttorsimanngitsunit aaneqassasut, aammalu 2005-imi aningaasanut inatsisissaq naapertorlugu 2008-mi inuutissarsiutit pillugit ineriartortitsinissamut ilinniartitaanermullu immikkoortumik pilersaarusiamiit ukiumoortumik 15 mio. kr. aaneqartarnissaat Naalakkersuisut takorloorpaat. Ukiut pingasut-sisamat ingerlanerini pigisat taakku selskabip aningaasatigut toqqammavigisaa 85 mio. kr.-t missaannut qaffassavaa.
Ukiuni siullerni ventureselskabip ingerlanneqarnera amigartooruteqarfiussasoq naatsorsuutigineqassaaq, inuutissarsiutitigut suliniutissat aningaasaliiffigineqartussat sinneqartoortalernissaat piffissaq ingerlareerpat aatsaat pissammat – suliniutillu tamarmik iluatsinnissaat aamma naatsorsuutigineqarsinnaanngilaq. Pissutsit taamaattaramik.
Taamaattoq selskabip aallaqqaataaniilli ingerlanissaanut tamakku akornutaassanngillat, kisianni naatsorsuutigineqassaaq angusariumaagassat ilisimasat annertusiartornerat suliniutillu inerikkiartornerat ilutigalugit iluatsikkiartorumaartut, tamakkiisumillu tamakku aningaasatigut periarfissanut aalajangiisuujumaartut. Naak nunani allani ventureselskabersuarnut naleqqiullugu nammineq aningaasaatigisai annikitsuinnaagaluartut isumaqanngilaq ventureselskabi Kalaallit Nunaanneersoq annertunerusumik annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliisartutut piginnaaneqarluni niuernermi tunngavigisaat aallaavigalugit inuutissarsiornermi suliniutinik nutaaliorfiusunik ineriartortitsinermik tapersersuisinnaassanngitsoq. Suliniutinut ataasiakkaanut naleqqiullugu annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliisartutut ilusiliussassaq ventureselskabip siulersuisuini aalajangiunneqassaaq politikkikkut aalajangiussarisaanani.
Ataani allassimasuni ungalulikkani annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliisarnermik selskabimillu taamatut ingerlatsisumik nassuiaatit paasiuminarsakkat ilanngunneqarput.
Annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliisarneq: Aningaasat aningaasaliissutigisat imaluunniit iluanaarniutit. Ajunaarnissamut nalorninartua annertungaatsiartuuvoq, akerlianilli iluanaarutaasinnaasut annertoorsuullutik. Aningaasaliinerit suuneri apeqqutaatillugit piffissami sivisuumi aningaasaliinertut iluseqarsinnaapput, aallaqqaataani taamaallaat aningaasaliinerinnaasinnaallutik, iluanaarutaasinnaasoq ukiut arlalissuit qaangiuppata pisinnaalluni. Selskabit taamatut ittut aatsitassarsiornermi immikkoortumi, nutaaliornermik ingerlatitseqatigiiffinni assigisaannilu nalinginnaasuupput. Aningaasat pineqartut tassaapput annaaneqaratarsinnaasut ilalaartusullu. Soorlu 2002-mut inuutissarsiutit siuarsarnissaannut nassuiaammi uppernarsineqareersutut aningaasat annaaneqaratarsinnaasut nalinginnarmik aningaaserivinni allaniluunniit taarsigassarsisitsissutaasartunut naleqqiullugit nalorninartorsiorfiunermiipput.
Selskabi annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliisartoq - Ventureselskabi: Ingerlatseqatigiiffinnut assingusunut allanut naleqqiullugu ventureselskabi tassaavoq ataatsimoorussilluni naliliinerit aamma niuernermut atatillugu sianigisassat aallaavigalugit aningaasaliissutinut annaaneqaratarsinnaasunut aningaasaliisarfiusoq. Aningaasaliissutit ajunaarfiusut pissutigalugit ingerlatseqatigiiffik ajunaannginniassammat aningaasaliissutigisat nalinginnaasumik siammartinneqarsimasarput (manniit immersuiffimmut ataasiinnarmut ikinagit arlalinnut inissinneqassapput). Taamaalilluni selskabip tamakkiisumik aningaasaliissutissatut aningaasaataanut selskabimi ataatsimi ajunaartoorsinnaanerup ajoqusiinnginnissaa isumannaarneqassaaq. Aningaaserivinnit aningaasaliisartunillu allanit aningaasaliissutini nalorninartoqarnera annertunerummat aningaasaliissutigisat ilaanni nakkartooruteqartarnissaanik selskabi naatsorsuuteqartariaqarpoq – nakkartoorutillu taakku aningaasaliissutinit iluanaaruteqarfiusunit allanit matussuserneqartassapput. Taamaattumik iluanaarutit annaaneqaratarsinnaasullu (ajunaarfigisat) imminnut oqimaaqatigiisillugit selskabip aningaasaliissutissatut aningaasaatini sapinngisamik pitsaanerpaamik iluseqartittariaqarpai.
Ventureselskabip aningaasaliisartunit allanit nalinginnaasumik immikkoorutigisartagaa tassaavoq selskabini aningaasaliiffigisamini siulersuisut suliaqarnerannut annertunerusumik peqataaqataasarnera, pisortaqarfigisaanik siulersuisuinillu piginnaassuseqartitsinermik sulissuteqartarnera. Aammattaaq selskabip aningaasaliiffigisap nammineq ingerlassinnaalernerani selskabillu ingerlanneqarnissaanut akikinnerusumik aningaasaliisitsisinnaalernerani ventureselskabi tunuarnissaminut piareersimasarpoq. Taamaalilluni selskabi aningaasaliissutigisaminit qaffasissumik ernialiussaminit isertitaqarluartuusoq, aappaatigulli annaaneqaratarsinnaasoqartoq selskabimillu aningaasaliiffigisaminik inerititaqarnermik aammalu selskabip aqutsisuinik piginnaaneqalersitsiniarnermik peqataaqataasoq pineqarpoq.
Niuernikkut tunngavigisat taama ittut tunngavigalugit selskabi siunnersuisarfiusoq ingerlanneqarsinnaanngilaq, selskabi taama ittoq selskabini siunnersuiffigisassami ilaanni aningaasaliisuusariaqanngimmat. Taamaalinerani selskabi marloqiusamik atuuffeqalissaaq, nakerisarsiunngitsumik siunnersuisuunerminik suliaqarnini ajornartorsiorfiulersissallugu.
Inuutissarsiutinik siuarsaanissamik ilusissamut nutaamut siunnersuummi selskabit taakku marluk piginnaassusaat imminnut akulerussinnaanatillu imminnut pinngitsoorsinnaanngillat.
2) Naalakkersuisut oqaatigaat Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutai allat iluanaarutiminnit tunniussitinneqartarlutik ingerlatseqatigiiffimmut aningaasalersuitinneqarsinnaasut aammalu “ingerlatseqatigiiffiit allat” aningaasalersueqataasinnaanissaat periarfissaasoq. Aningaasat anguniakkat iluatsikkumallugit Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaat allat aningaasalersueqataanissamut pisussaaffilersorneqassappat? Taamaassappat aningaasanik qanoq amerlatigisunik?
Immikkoortumik pilersaarusiaq aqqutigalugu aningaasaliissutit taaneqareersut saniatigut aktieselskabit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut selskabitut aningaasaataannit aningaasaliisarnissaq takorloorneqarsinnaavoq, taamatut Nunatsinni inuutissarsiutitigut ineriartornermut iluaqutissanngorlugit atorneqarsinnaassallutik. Kisianni pisut ataasiakkaarlugit takkutereeraangata isumaliutigilluareernerisigut aatsaat tamanna pisinnaasassaaq. Taamaattumik ullumikkut selskabinit ataasiakkaanit Namminersornerullutik Oqartussat aktieselskabiutaannit illuartinneqarsinnaasut Naalakkersuisut oqaatigisinnaanngilaat.
Nunatsinni uumassusillit assigiinngiiaartuusut tunisassiarineqartalernissaannit sinneqartoorutaajumaarsinnaasut aamma ventureselskabip aningaasatigut toqqammavissaattut atorneqarsinnaassapput Nunatsinni inuutissarsiutitigut ineriartornermut ilapittuutaasinnaasuullutik.
3) Aningaasaliisinnaasutut ”ingerlatseqatigiiffiit allat” taanerini selskabit suut Naalakkersuisut eqqarsaatigaat?
Ingerlatseqatigiiffiit allanik oqaatigisaqarnermi pineqarput selskabit aningaasaliisartut allat, suliniutini niuernermi sianigisarisat aallaavigalugit aningaasaliisartut, nalinginnarmik piffissami sivisuumi atuuttartussanik. Tamakku tassaasinnaapput aningaaseriviit, selskabit aningaasaliisartut, ventureselskabit allat, akiligassarsisitsisarfiit, selskabit soraarnerussutisianik aningaasaatillit, aningaasaateqarfiit soraarnerussutissiaqaartissat, peqatigiiffiit aningaasaliisarfiusut assigisaallu. Tamakku nunanit allaneersuusariaqanngillat, ventureselskabimimi nunatsinniit ingerlatseqatigiiffiit allat aningaasaliisinnaammata. Selskabit taakku nalinginnaasumik aningaasaliillutik ventureselskabini aningaasaliisarput, nalinginnaasumilli aningaasaliinermit aningaasaliissutimik annertunerusumik ernialiornissaannik naatsorsuutigisaqarlutik (ventureselskabip iluanaaruteqarfigisaanut aningaasaliinitik iluanaarfiginiarpaat).
Piffissap ingerlanerani aamma suliffeqarfinniit aningaasaliisartut selskabip aningaasatigut toqqammavissaanut tapiisarsinnaanissaat ilimagineqarsinnaavoq, taamaattoq tamanna aatsaat pisinnaassaaq selskabi ingerlalluarneqarpat malunniutilimmillu naammassisaqartarlerpat, aningaasanik ingerlatsivinni tatigineqalerluni. Taamaattumik tamanna siunissami ungasinnerusumi anguneqarsinnaassasoq ilimagineqarpoq.
Ukiut ataaseq-marluk matuma siorna aningaasaliinissaq pillugu Nuummi isumasioqatigiitsitsisoqarnissaa pimoorullugu pilersaarusiortoqareerpoq.
Nunatsinni inuutissarsiutitigut ineriartortitsinissaq aqqutissiorniarlugu annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliinissamut soqutiginnittut kajumissaarnissaannut periarfissanik qulaajaaneq isumasioqatigiitsitsinissap siunertaraa. Nunani avannarlerni killerni Danmarkimilu attuumassuteqartut arlallit, Nunatsinniillu aningaasaqarnikkut inuutissarsiutitigullu ingerlatsisut politikerillu nuimasut seminarimut qaaqquneqarput. Taamanikkut politikkikkut annertuumik aalassassimasoqarnera pissutigalugu piffissami tassani taamatut naapitsitsisoqarnissaa tulluussorineqanngimmat isumasioqatigiitsitsinissaagaluaq unitsikallarneqarpoq.
Ventureselskabissaq pilersinneqareerpat iluatsittumillu ingerlalereerluni aningaasaliisartussanik tatigineqalereerpat aatsaat seminareqartitsoqarnissaa pissusissamisoortuussasoq nalilerneqarpoq.
4) Namminersornerullutik Oqartussat aningaasaliissutaasimasut apparujussuarnissaat pakkersimaarniarlugu qanoq upalungaarsarsimappat?
Nunatsinni pissusiviusut pillugit ilisimasaqarluartunik tunuliaqutaqarluni ventureselskabiliortoqarnera Naalakkersuisut aningaasaliissutaasimasut apparujussuarnissaannut pinaveersaartitsissasoq takorloorpaat. Soorlu 1998-imi nalunaarusiami “Inuutissarsiutit nunamiittut tapiiffigineqartarneri pillugit isumaliutissiissut”-mik taaneqartumi aammalu ”Inuussutissarsiornermik siuarsaaneq pillugu nassuiaat” 2002-meersumi aammattaaq”Inuutissarsiornikkut ineriartortitsinissaq pillugu ataatsimoorullugu ataatsimiititaliaq”-mit nalunaarusiami 2003-meersumi eqqaaneqareersoq aningaasanik ileqqaakkanik amigaateqartarneq aammalu annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliiumasut utaqqisinnaassuseqarluartut amigaatigineqartarneri pissutaallutik Nunatsinni aningaasaliissutaasartut assigiinngitsutigut kigaalaquserneqartarput.
Naalakkersuisut sipaarniarluni kontop akileraarutitigut oqilisaavigineqarsimasup ”Nanoq konto”-p pilersinneratigut Nunatsinni ileqqaarniartarneq ikiorsiiviginiarsimavaa ventureselskabillu pilersinneratigut annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliiumasut utaqqisinnaassuseqarluartut piginnaaneqarluartunik sulisoqarluni nassaarineqarnissaat misilillugu suliniutigilerpaat. Ventureselskabip niuernerpalaartumik ingerlanissaa selskabimilu suliat ataasiakkaat suliarineranni politikkikkut akuliuuttoqartannginnissaa pingaaruteqarluinnartuuvoq, taamaanngippat ingerlatseqatigiiffinnit aningaasaliisussanit pisariaqartinneqartumik tatiginnittoqalernavianngimmat.
5) Selskabit ingerlanneqarnera aqunneqarneralu (ilaatigut pisortap siulersuisullu akisussaaffii il.il.) eqqarsaatigalugit Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarpat
Soorlu ilisimaneqariissasoq selskabit pilersinneqartut marluk aktieselskabitut Naalakkersuisut pilersippaat. Tamanna, Inatsisartullu isumaqatigiillutik 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnermi aktieselskabit Namminersornerullutik Oqartussat pigisaasa malittarisassaasa sukannernerulersinneqarnerisigut aktieselskabit pillugit nutaamik inatsisissap, ukiumoortumillu nalunaarusiortarnermut inatsisissap nutaap januaarip aallaqqaatani 2005-imi atulersinneqarnissaa malillugu Naalakkersuisut isumaat naapertorlugu naammappoq. Tassa aktieselskabit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut 2005-imi januaarip aallaqqaataaniit inatsiseqarneq naapertorlugu qallunaat naalagaaffiata aktieselskabiiutaattut assigiissutut isigineqalissapput. Kiisalu 2004-mit selskabi Kalaallit Nunaanni selskabinik pitsaasumik ingerlatsinissamut malittarisassat ataaniitinneqalissaaq.
Takornariaqarnermut siunnersuisoqatigiit inuutissarsiutitigut ineriartortitsinermut selskabissami nutaami ilaasussatut naatsorsuutigineqarput takornariaqarnermullu tunngatillugu Nunatsinni nunallu tamalaat akornannni takornariaqarneq pillugu atukkat ineriartornerlu pillugit ilisimasaminik Naalakkersuisunut suli kiffartuussisarnertik aallutiinnassavaat.
Inuutissarsiutitigut ineriartortitsinermut selskabissap iluani suliniuteqarfissat ataasiakkaat pillugit ataatsimiititaliaqartitsissaaq, ulluinnarnilu pingaarnertut anguniagaqarfinni marluinni, inuutissarsiutit nunamiittuni takornariaqarnermilu, selskabip suliniarnera ataatsimiititaliat taakkua pitsanngorsarlugulu anguniakkanut toqqissassavaat. Ataatsimiititaliat takornariaqarnerup iluani maanna ukiuni arlaqalersuni pioreerput aaqqissuussaanerallu ingerlalluarsimavoq ingerlateqqiinnarnissaallu kissatigineqarpoq.
6) Selskabip inuutissarsiutit nunamiittut, takornariaqarnerup, aalisarnerup aatsitassarsiornerullu suliarinerisa saniatigut suliffeqarfiit ajornartorsiortut suliffeqarfiillu inuusunnerusunik aqunneqalertut siunnersortartussaavai. Maannamut sulisooreersut saniatigut qassinik atorfinitsitsisoqassava?
Selskabinut marlunnut taakkununnga ataatsimut isigalugu aningaasaliisoqaqqissanngilaq, selskabimit aappaanut nikisitsisoqartussaammat.
Tamanna isumaqarpoq suliassat siunnersuinermik imaqartut Sulisa A/S-imi inissisimasut Greenland Toursim A/S-imut nuunneqassasut. Isumaginnittussatut isumaqatigiissusiaq Sulisa A/S-ip Namminersornerullutillu Oqartussat atsiugassaat aqqutigalugu akiliisarnermi suliassat tassunga ilaatinneqareerput. Ventureselskabi eqqarsaatigalugu taassuma aningaasartuutini aalajangersimasut nammineq aningaasaatini aningaasaliisarnermigullu isertittakkani atorlugit akilertassavai. Selskabit iluanni atorfillit amerlineqassanngillat. Ventureselskabi inuutissarsiutinillu ineriartortitsinermut ingerlatitseqatigiiffiup sulianik naammassinninniarnermini aningaasartuutit annertusinissaat pinngitsoorniarlugu siunnersortit namminersortut atortassavai.
7) Greenland Tourism A/S-ip siunissami suliassat tigussaasut sorliit isumagissavai?
Greenland Tourism A/S takornariaqarnermut inuutissarsiutillu nunamiittut ataatsimoortillugit inuutissarsiutinik ineriartortitsinermut ingerlatsitseqatigiiffittut ingerlatsilersussatut takorloorneqarpoq.
Taamaalilluni Greenland Tourism A/S maannakkut suliarisani ingerlatissavai, kisianni inuutissarsiutit nunamiittut aamma suliassaqarfigilissavai tassani periarfissat ilusissallu ilanngullugit.
Soorlu ukiuni kingullerni Inatsisartut aningaasatigut inatsisaanni takuneqarsinnaasoq ukiuni arlaqalersuni maanna inuutissarsiutit siuarsarneqarnissaat pillugit nalunaarusiami 2002-meersumi aallaaveqartumik takornariaqarneq inuutissarsiutillu nunamiittut pillugit inatsisit aningaasaliissutaasartullu ataatsimoortinniarneqarput. Taamaalilluni Greenland Tourism A/S-ip inuutissarsiutinik ineriartortitsinermut ataatsimut ingerlatsitseqatigiiffittut pilersinneqarnera siusinnerusukkut suliniuteqarsimanerit toqqammavigalugit ineriartorneruvoq pissusissamisoortoq.
8) Annaaneqaratarsinnaasunik aningaasaliisartutut ingerlatseqatigiiffissaq assersuutigalugu aalisarnermut tunngasunik aamma suliaqartussaavoq. Tamanna qanoq ililluni inatsisip § 2, imm 2-anut naapertuuppa, tassanimi siunertanut Inatsisartut aalisarnermut, piniarnermut aamma nunalerinermut tapersiisarneq pillugu peqqussutaanni pineqartunut inatsit manna naapertorlugu tapersiisoqarsinnaanngitsoq allassimammat.
Ilumoorpoq takornariaqarnermik aamma inuutissarsiutinullu nunamiittut iluini inuutissarsiutinik ineriartortitsinissaq pillugu Inatsisartut inatsisaanni nr. 14-imi, 12. november 2001-imeersoq najoqqutaralugu ilaatigut allassimammat:
”Imm. 2.Inatsit una naapertorlugu tapersiissuteqartoqarsinnaanngilaq siunertanut Inatsisartut aalisarnermut, piniarnermut aamma nunalerinermut tapersiisarneq pillugu peqqussutaanni pineqartunut.”
Inatsilli tunuliaqutaralugu ventureselskabi aningaasaliissuteqartassanngilaq, Ventureselskabip tungaanit aningaasaliinerinnaammata tapiissutaanatillu. Qulaani nassuiarneqartutut Ventureselskabi niuernermi sianigisassaannaviit aallaavigalugit aningaasaliisassaaq.
Taamaattorli Inuutissarsiutinik ineriartortitsivittut selskabip ilaatigut suliassap ineriartortinnissaanut tapiissutinik, sillimmasiissutissiinermut il.il. qinnuteqaatit suliarinerinut siunnersuiffiginerinullu neqerooruteqartassaaq. Tamanna takornariaqarnermi inuutissarsiutinullu nunamiittut iluini inuutissarsiutinik ineriartortitsinissaq pillugu Inatsisartut inatsisaat nr. 14, 12. november 2001-imeersoq najoqqutaralugu pissaaq.
Taamaattumik inatsisip § 2-ani, imm. 2-ani oqaasertanut aammalu inuutissarsiutit ineriartortinnissaanut ilusiliussamut nutaamut naleqqiullugu ajornartorsiuteqartoqarneranik takusassaqanngilaq.
9) Inatsisip § 4-raani unnuisarfiit nassuiaaserneqarsimanerat suli attatiinnarneqassava?
Inatsisartut ataatsimiinneranni maannakkut pisumi Aningaasaateqarfik Unnuisap atorunnaarsinnera piviusunngortinneqassaaq. Aningaasaateqarfiup aningaasaatigisaasa ventureselskabimut ingerlateqqinneqarnissaat Inuutissarsiutit ineriartortinneri pillugit inatsisartut inatsisaata allanngortinnissaanut siunnersuummut nalinginnaasumik oqaaseqaatigisaniippoq. Niuernerpalaartumik tunngavilimmik aningaasanik annaaneqaratarsinnaasunik utaqqisinnaassuseqartunillu aningaasaliisartussaagami ventureselskabi siunissami unnuisarfissarsiornermut qinnuteqaatinik suliaqarsinnaassaaq. Suliassanilli ineriartortitsinissamut tapiissuteqartarnissat, kiisalu aammalu unnuisarfinnik isumannaarsuussisoqartarneq pineqartartussaassammat maannakkut inatsisartut inatsisaanni nassuiaasersuinerup pigiinnarnissaa siunertamut tulluartuussaaq.