Samling

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indarbejde en anbringelsesgaranti i den grønlandske lovgivning i forbindelse med tvangsfjernelser af børn og unge, første behandling af landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex’ forslag.

Jeg har fra Kattusseqatigiit følgende bemærkninger:

 

Indledningsvis skal jeg understrege, at omsorgssvigt af børn og unge ikke kan accepteres, også i henhold til FN konventionen om børn og unges beskyttelse og rettigheder, som blandt andet Grønland har godkendt. Selv om man ikke kun tænker på disse, er det for at sikre børn og unge vilkår, så de går en tryg fremtid i møde og kunne klare sig selv, er det forældrenes pligt at sørge for, som man uanset hvad ikke kan flygte fra.

 

Alligevel ved vi alle, at disse pligter desværre ikke opfyldes af nogle forældre, og derfor skal vi fra Kattusseqatigiit understrege, at Kattusseqatigiit prioriterer det højt og vil så vidt muligt vil opnå en minimering af omsorgssvigt af børn. Og ikke mindst også fordi det giver dybe sår i sjælen både på barnet og forældrene, når et barn fjernes fra sine forældre.

 

Derfor skal man så vidt muligt sørge for, at en familie ikke splittes, idet vi mener, at det er den bedste løsning for en familie med problemer, også fordi en families behov for hinanden også har grundlag i kærlighed.

 

Derfor vil vi fra Kattusseqatigiit opnå, at i tilfælde af omsorgssvigt af et barn, skal familien gives mulighed for at løse omsorgssvigt på en ansvarlig måde, ved blandt andet at oprette familiebehandlingssteder, således familien samlet bliver støttet for at komme problemerne til livs, og intensivere indsatsen for at familien kan komme på ret kurs.

 

Når en families splittes, er det ikke altid, at man kommer over problemerne positivt, idet børn og unge, der fjernes fra familien ikke altid har de bedste vilkår, selv om det kan tænkes, at det materielle liv synes at have en positiv virkning på børn og unge. Forældre har jo kærlighed til deres børn og unge, og omvendt har børn og unge deres kærlighed til deres forældre, og man kan forestille sig, hvor meget det belaster en familie, når børn og unge fjernes fra deres hjem. Når en familie i forvejen har problemer, kan man forestille sig, hvor hårdt det kan påvirke sjælen for alle, når familien splittes.

 

Kattusseqatigiit mener, at man i den forbindelse også skal tænke på afsavn, hjemve og mange andre ting, og derfor håber vi fra Kattusseqatigiit, at tvangsfjernelse af børn og unge fra hjemmet ikke skal blive en vane. For at forebygge dette så vidt muligt, har Kattusseqatigiit blandt andet brugt talerstolen, og med henvisning til ovennævnte, vil vi hermed opfordre Landstinget, at der snarest bliver etableret familiebehandlingssteder i regionerne.

 

Hvis der ikke er andre muligheder, og hvis der er fare for barnet eller den unge, eller er blevet misbrugt, skal man ud fra omhyggelig vurdering fra sag til sag, kan man ikke undgå, at der i nogle tilfælde er nødt til at fjerne børn eller unge. I sådanne tilfælde, kan man ikke komme uden om forslagsstillerens forslag, idet der i sådanne tilfælde kan man ikke acceptere, at der ventes bare én dag, fordi barnet og den unge nødvendigvis må væk fra et dårligt miljø, der vil kunne få negative konsekvenser i dets opvækst.

 

Vi skal dog alle vide, at man sådan uden videre kan komme over problemet, idet vi har set, at i tilfælde af børn og unge fjernes fra hjemmet, også på et eller andet tidspunkt er nødt til at vende tilbage til sit hjem fra institutionen. Derfor er det nødvendigt og vigtigt, at ved fjernelse fra hjemmet, at dets hjem holdes under kontrol fra det offentlige, og at det offentlige må blande sig for at løse problemerne i familien.

 

Som jeg har nævnt det før; man kan ikke komme uden om, hvis behandling har været nødvendig, skal det foregå i forståelse med forældrene, skal der være vejledning efterfulgt af krav, og ligeledes er det vigtigt og nødvendigt, at forholdene i hjemmet skal være bragt i orden.

 

Kattusseqatigiit støtter forslaget principielt, og jeg anbefaler, at forslaget bliver behandlet i Landstinget social- og sundhedsudvalg inden anden behandling.

Anthon   Frederiksen   Uka-2004-69/01

ulloq,  29. september  2004

 

 

Inatsisartut  inatsisaat nr. 9, 16. november 1984-imeersoq  Nunaqarfinni  illut  sulliviit  pilersinneqarneri  (servicehuse)  pillugit  §  5-ip  allanngortinneqarnissaanik  Naalakkersuisut  suliniuteqarnissaannik  inatsisartunut  ilaasortap  Jakob  Sivertsen-ip siunnersuutaa  Inatsisartut  piumasarissagaat,  taamaalilluni piffimmi  nunqarfinni  aqutsisuusunut  ilaasortat  minnerpaamik  marlunnik  illup  sulliviup  siulersuisuinut ilaasortaatitaqarsinnaalersillugit.

 

Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik  oqaaseqarfigissuara:

 

Inatsisartunut  ilaasortap  Jakob  Sivertsen-ip  siunnersuutaa  paasilluarpara  ilalernartillugulu,  kisianni  Naalakkersuisut   akissuteqaataat  ajoraluartumik   paasilluanngilara,  tassami  inatsisartut   inatsisaanni  pineqartumi,  tamatumalu  malitsigisaanik  nalunaarummi  illut  sulliviit  siulersuisuinut  ilaasortat   qanoq   katitingaanissaat  ersarissumik  nalunaarneqartariaqarsorinarmat,  tassami   paasinarsivoq,  Nalakkersuisuit  akissuteqaamminni oqarnerat  malillugu;  illut  sulliviit  siulersuisuisa  qassinik  ilaasortaqarnissaat   piumasaqaatigineqarsimanngitsoq ?

 

Kattusseqatigiinni  isumaqarpugut  pissutsit   taamaattut  innuttaasunut   paatsuunganarsinnaasut inatsit   toqqammavigineqartut   atorlugit   ersarissarneqartariaqartut   imaluunniit  tamanna  naammanngippat   inatsimmik  allannguisoqartariaqartoq.

 

Taamatut  oqaaseqarlunga  suliap   aappassaanneerneqannginnerani   inatsisartut   inatsisit  atortinneqarnerannut   ataatsimiititaliaani  suliap  sukumiisumik  suliarineqarnissaa  inassutingaara.