Samling

EM 2004/95.1  8. oktober 2004  Agathe Fontain

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indarbejde en anbringelsesgaranti i den grønlandske lovgivning i forbindelse med tvangsfjernelser af børn og unge.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Forslagsstilleren, Landstingsmedlem Astrid F. Rex, foreslår en indarbejdelse af en anbringelsesgaranti i den grønlandske lovgivning af tvangsfjernede børn og unge.

Vi i Inuit Ataqatigiit mener vi, at tvangsfjernelse af børn og unge er en vanskelig og alvorlig sag.

Ikke mindst for de berørte børn og unge, for de berørte forældre, kommunale sagsbehandlere, for de folk, som foretager tvangsfjernelsen,  de ansvarlige i Hjemmestyret, for medarbejderne i døgninstitutionerne og for de plejeforældre, som får opgaven at passe de tvangsfjernede.

 

Vi skal vide, at vi burde løfte opgaven i fællesskab, hvis vi skal løse  problemet.

 

Det er vigtigt at vide, hvordan vi kommer videre i arbejdet, da vi i Landstinget allerede har behandlet problemet under forskellige overskrifter.

 

Vi i Inuit Ataqatigiit mener ikke, problemet bliver løst ved at indarbejde en anbringelsesgaranti i lovgivningen.

 

Vi er ubetinget enig med mange af forslagsstillerens argumenter.

Vi er enig med hende i vigtigheden af tidlige indgreb i alle henseender. Det vil sige, at forebyggelsessiden er vittig.

Vi har blandt os folk, som ikke ved, hvad det er at være forældre, vi har svage forældre som er ude af stand til at passe deres børn. Selv sådanne forældre foretrækker børnene at være hos, hvis det kan lade sig gøre.

 

Derfor mener vi i Inuit Ataqatigiit, at arbejdet bør rettes mod sådanne forældre, så de kan forstå og lære deres ansvar. Det kan gøres ved at oprette famliebehandlingssteder og ved undervisning af forældrene.

 

I Inuit Ataqatigiit mener vi endvidere, at det er vigtigt at ændre samfundets holdning til problemet.

 

Vi er enig med Landsstyret i, at pladsmangelen i døgninstitutionerne ikke afhjælpes ved indarbejdelse i lovgivningen af en anbringelsesgaranti, men kun kan løses gennem udviklingsarbejde.

 

Vi betragter Landsstyrets samarbejde med KANUKOKA som et godt skridt. Når ventelisterne til døgninstitutionerne registreres og styres centralt, kan man regne med at få grundige baggrundsoplysninger.

 

Der er allerede i dag muligheder for prioritering af tvangsfjernede uden om ventelisten, det er en af de allerede eksisterende muligheder.

 

Til sidst vil vi opfordre alle kommuner om at indføre en børnepolitik. Den skal inkludere foranstaltningsmuligheder ved børneforsømmelser samt ikke mindst forbedrede muligheder for en tidlig indgriben.

 

Vi vil ikke undlade specielt at nævne, at det er på tide at involvere sig i Nuuk Kommunes problemer da denne kommune bærer på meget tungere problemer i forhold til andre kommuner.

UKA 2004/95.1 8. oktober 2004  Agathe Fontain

 

Meeqqanik inuusuttunillu pinngitsaaliissummik arsaarinninnermut atatillugu inissiivissaqarnerup qulakkeerneqarnissaata nunatsinni inatsiseqarnermut ilanngunneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

Siunnersuuteqartoq Inatsisartunut ilaasortaq Astrid F. Rex  meeqqat inuusuttullu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutaasartut inissiivissaqarnissaaannik inatsisitigut   inissaqartinneqarnissaat qulakeerneqarnissaannik siunnersuuteqarpoq.

 

Inuit Ataqatigiiniit isumaqarpugut meeqqanik inuusuttuaqqanillu pingitsaaliissummik arsaarinnittariaqartarneq artornartuusoq,  ilungersunartuusorlu.

 

Minnerunngitsunik meeqqanut inussuttuaqqanullu pineqartunut, angajoqqaanut pineqartunut, kommunit ulluinnarni sullissisussatut, pinngitsaaliillutik inissiisussanut, Nam. Oqartussanut, kiisalu ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut sulisunut, aammalu angajoqqaarsianut paarsisussanut.

 

Ajornartorsiullu qaangerneqassappat inuiaqatigiit tamarmiulluta suliaq kivittariaqaratsigu ilisimasariaqarparput.

 

Qanorlu suleriaqqinnissarput pingaaruteqarpoq. Inatsisartunimi qasseeriaqaalutik qulaqquttanik assigiinngitsunik qulequtaqarluta eqqartortareersimagatsigu.

 

Inuit Ataqatigiinniillu isumaqanngilagut inatsisitigut qulakkeerinninneq ajornartorsiummik qaangiinermik kisat kinguneqarnavianngitsoq.

 

Siunnersuuteqartup tunngavilersuutaai amerlasuutigut isumaqatigeqaagut.

Isumaqatigaarput siusinaartumik suliniuteqarneq pingaartuusoq, sutigut tamatigut. Tassa pinaveersaartitsinertaa pingaaruteqartoq.

Inuttaasut akornaniittoqarpugut angajoqqaajussutsimik paasinnissinnaasuseqanngitsunik, angajoqqaat sanngitsuut, meeqqaminnik paarsisinnaanngitsunik. Angajoqqaallu taammaakkaluartulluunnit meeqqat, angajoqqaatik najorusunnerusaraluarpaat ajornanngippat.

 

Taammaattumik Inuit Ataqatigiiniit isumaqarpugut suliniarneq angajoqqaat taamatut inissisimasut , pisussaaffimminnik paasinnilernissaannik ilikkarnissaannullu sammisariaqartoq. Tassa ilaqutariit katsorsarfiissaannik pilersitsinikkut aammalu angajoqqaanik ilinniartitsinikkut aamma anguneqarsinnaapput.

 

Inuit Ataqatigiinniit pingaartutut aamma isigaarput, ajornartorsiummut isiginneriaatseq inuiaqatigiinni allanngortinneqarnissaa pisariaqarluinnartoq.

 

Naalakkersuisut  isumaqatigaagut oqarmata, ulloq unnuarlu paaqqinniffinni inissaaleqineq inissiivissanik qulakkeerinikkut  qaangerneqarsinnaanngitsoq, aatsaalli inerisaannikkut qaangerneqarsinnaasoq.

 

Naalakkersusiut KANUKOKA-mik suleqateqarnerat pitsaasutut isigaarput.Ulloq unnuarlu angerlarsimaffinnut uttaqqisunik qitiusumik aqunneqarlutik nalunaarsorneqartalerunik naatsorsuutigisariaqarpoq paasissutissanik sukumiisunik peqalernissaq.

 

Kiisalu pinngitsaaliissummik arsaarinnissutigineqartariaqartut utaqqisuni sallinngortittarnissaat, periusiussaaq ullumikkorpiaq periarfissat aallaavigalugit periuserineqarsinnaasut ilagereermassuk.

 

Naaggataatigut kommunit tamaasa kaammattorusuppagut, meeqqanut polikikkumik peqarnissaannik, taasumalu iluani pinngitsoorani ilaatissagaat, meeqqanik inuusuttuaqqanillu sumiginnaasoqartillugu iliuusissanik peqassasut, minnerunngitsumillu pinaveersaartitsiniarluni siusinaarluni iliuusissanik aamma ilaqassasoq.

 

Immikkut eqqaanngitsoorusunngilarput Nuup Kommunia immikkut ittumik iliuuserineqarfigisariaqalersutut isigigatsigu, kommuninut allanut sanilliulluni  ajornartorsiummik annertunerujussuaq nammataqarmat.