Samling
EM 2004/94.1
13. oktober 2004
Ane Hansen
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at indføre et forbud mod salg af lightergas til personer under 18 år.
(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex har fremsat forslag om, at der med henvisning til at mange børn og unge bruger lightergas i snifningsøjemed, gøres forbudt at købe lightergas for børn og unge under 18 år.
Der er ingen der kan acceptere, at børn og unge benytter sig af snifning for at opnå rus, hvorfor problemet bør bekæmpes med alle stående midler.
Derfor har vi fra Inuit Ataqatigiit med glæde konstateret, at Landsstyret konkret bakker op omkring de seneste års initiativer bland den brede befolkning, hvor mange har taget skridt til at medvirke til, at alkohol-, hash- og snifningsproblemerne i fremtiden gøres mindre. Via Paarisa har Landsstyret bakket op omkring med forebyggelsestiltag, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit ikke er i tvivl om, at disse initiativer efterhånden vil bære frugt.
Derudover har vi fra Inuit Ataqatigiit ikke kunnet undgå at bemærke, at kommunerne gennem deres forebyggelseskonsulenter, har taget initiativ til at fokusere på snifning som et problemområde og at problemet på denne måde bekæmpes. Når snifningsproblemet opstår blandt børn og unge, bør man med udgangspunkt i skolerne og i samarbejde mellem lærere, forældre, politiet og forebyggelseskonsulenterne hurtigst muligt tage problemet op og tage initiativ til at bekæmpe det.
Man bør med udgangspunkt i medansvarlighedsprincippet, gøre alt for at bekæmpe brugen af snifning og andre rusmidler blandt børn og unge. Derfor skal der bakkes op omkring fælles initiativer.
Såfremt Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex tror, at man via et lovgivningsinitiativ hvor man gør salg af lightergas for børn og unge under 18 år forbudt, kan overvinde problemet, er dette et snævertsynet træk, der ikke alene kan medvirke til at man overvinder problemet med snifning.
Alle der har fået kendskab til snifningsproblemer blandt børn og unge ved, at det ikke alene drejer sig om snifning med lightergas. For der findes mange andre snifningstyper, der er farlige og at de allesammen bør bekæmpes.
Derfor kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke gå med til, at man tager et snævert skridt til et lovgivningsinitiativ, da et sådant skridt alene ikke vil kunne resultere i, at problemet overvindes.
Derfor skal vi anbefale, at oplysnings- og forebyggelsestiltag bliver grundlaget for bekæmpelsen af snifning mv. Derudover skal vi overfor Landsstyremedlemmet for Erhverv og Arbejdsmarked indstille, at forebyggelsestiltag også sker fra Forbrugerrådets side, således man gennem oplysningsinitiativer sikrer, at salg af varer med farligt indhold, altid sker på betryggende grundlag.
UKA 2004/94.1
13. oktober 2004
Ane Hansen
Inunnut 18-inik ukioqalersimanngitsunut ikittaatit gassiinik nioqquteqarnerup inerteqqutaalersinneqarnissaanik Naalakkersuisut suliniuteqaqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, siunnersuuteqarpoq ikittaatit gassissaata naammaarniutitut atorneqartarnera pissutigalugu meeqqat inuusuttuaqqallu 18-it inorlugit ukiullit inatsisiliuussinikkut piseqqusaajunnarnissaat siunertaralugu Naalakkersuisut suliakkerneqassasut.
Meeqqat inuusuttuaqqallu aammami inersimasut naammaarniutinik aanngajaarniutaasinnaasunillu atuisarnerat sutigut tamatigut pinaveersaartinneqartariaqartoq kialluunniit assortorsinnaagunanngilaa.
Taamaattumik Inuit Ataqatigiinni qujamasuutigaarput ukiuni arlaqalersuni pinaveersaartitsineq qaammarsaanerlu aqqutigalugit inuiaqatigiit eqiinngallutik iliuuserisarsimasaat nangillugit maannakkut Naalakkersuisut ukiuni tulliuttuni pingasuni ingerlasussamik imigassamik, ikiaroornartumik naammaarniutillu assigiinngittut atugaanerat pillugu qaammarsaanissamik suliniutinik PAARISA aqqutigalugu aallartitsisimammata. Tamatuma kinguneqarluarnissaa neriutigigalugulu isumalluarfigigatsigu Inuit Ataqatigiinniit oqaatigissuarput.
Tamatuma saniatigut Inuit Ataqatigiinniit aamma maluginiarsimavarput sinerissami kommunit pitsaaliuinermik siunnersortitik aqqutigalugit pinaveersaartitsiniarlutik suliniuteqarnerminni eqqummaariffigigaat meeqqat inuusuttuaqqallu akornanni naammaartarnerup ajornartorsiutaalinnginnissaa. Sinerissami meeqqat atuarfiini naammaartarneq meeqqat inuusuttuaqqallu akornanni atugaalluni aallartikkaangat ilinniartitsisut, angajoqqaat, politiit, pinaveersaartitsinermillu suliaqartut ikioqatigiillutik piaartumik pinaveersartitsineq siunertaralugu iliuuseqapallattarneq takornartaangilaq.
Akisussaaqatigiilluni meeqqat inuusuttuaqallu sunilluunniit atornerluisunngunnginnissaat pinaveersaartitttuartariaqarpoq, aammalu pitsaaliuineq siunertaralugu suliniutit kikkut tamarmik peqataaffigisaannik akisussaaqataaffiinilu siuarsartuartariaqarput.
Inatsisartuni Ilaasortaq Astrid Fleischer Rex isumaqarpat ikittaatit gassitassaata meeqqat inuusuttuaqqallu 18-nit inorlugit ukiulinnik inatsisiliornikkut pisiareqqusaajunnarpata taava naamaarniartarnermik ajornartorsiut aningorneqassasoq, tamanna uungaannaralaaq isigineruvoq ajornartorsiummik aninguinermik kinguneqarnavianngitsoq.
Kialluunniit meeqqat inuusuttuaqqallu akornanni naammaarniarluni ajornartorsiuteqartumik naammattuuisimasup ilisimavaa ikittaatit gassissaat kisimik naammarniutitut atorneqarneq ajortut, naammarniutigineqartartut aamma allarpassuummata.
Taamaammat Inuit Ataqatigiinniit inatsisilioqqusineq tapersorsinnaanngilarput ajornartorsiutip anigorneqarnissaanik kinguneqarnavianngimmat.
Taassunga taarsiullugu meeqqat inuusuttuaqqallu naammarniartarnermik ajornartorsiuteqalersinnaasut immikkut pinaveersaartitsinermik suliniarfigineqarnissaat Inuit Ataqatigiinniit Naalakkersuisunut inassutigissavarput. Tamatumalu saniatigut Inuutissarsiornermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisup inassuteqarneratuut Atuisut siunnersuisoqatigiivinut akuutissanik ulorianartunik nioqquteqarnerup immikkut sulissutigineqarlunilu paasisitsiniutigineqarnissaa inassutigissallutigu.