Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-82/103/141/01

ulloq,  07. oktober   2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at man i forbindelse med køb af fartøj skal være i besiddelse af det antal redningsveste, som fartøjet er godkendt til, og at man på jollerne samt fritidsbådene er forpligtet til at bære en redningsvest, første behandling af forslag fra landstingsmedlem Isak Davidsen (82) og

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde målrettet for, at sejladssikkerheden i de grønlandske farvande forbedres, således at ulykker til søs forebygges, første behandling af forslag fra landstingsmedlem Enos Lyberth (103) samt

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for, at reglerne inden for søfartsområdet for de små fartøjer bliver skærpet, således at alle, der køber en mindre båd/jolle, fremover bliver forpligtet til at:

• eje kommunikationsudstyr,
• altid medbringe kommunikationsudstyr under sejlads,
• altid have nødraketter ombord og
• altid have årer ombord.

som beslutningsforslag fra Atassut-gruppen (141)

 

 

Idet forslagene er meget tæt på hinanden hvad formål angår, og Formandsskabet fandt det naturligt at behandle dem samlet, vil jeg på Kattusseqatigiits vegne komme med følgende bemærkninger uden at kommentere dem hver for sig:

 

Det åbenlyst, at forslagsstillerne sætter sikkerhed til søs meget højt, ikke mindst når man tænker på alle de mange ulykker og efterlysninger, der koster samfundet dyrt.

 

Derfor er det naturligt, at man ikke kan komme uden om, at sikkerhedskrav til søs må reguleres til de faktisk forhold. Ikke mindst fordi, der er mange sørgelige ulykker, der koster mange menneskeliv.

 

Derfor er det magtpåliggende for Landstinget at lave lovgivning for at komme dette store problem til livs, og det skal være i samarbejde med alle relevante instanser og forskellige interessegrupper.

 

Derfor må vi fra Kattusseqatigiit generelt vurdere landsstyrets svar som meget utilfredsstillende, idet det ikke er rimeligt, at man bare forslagsstillerne for deres forslag og bare spise dem af med en tak, bortset fra, at svaret til Enos Lyberths forslag blev svaret med lidt mere optimisme.

 

Landsstyret beviste i sit svar, at det ikke har større kvalifikationerne, selvfølgelig, idet sådan som forholdene er I Grønland, og som nogle sager bliver styret fra Danmark lovmæssigt, er det meget begrænset, hvor meget vi kan gøre herhjemme, og det bevises i denne sag.

 

Landsstyret henviste I sit svar bl.a. bestemmelserne i Danmark fra Søfartsstyrelsen og Farvandsdirektoratet, der bl.a. registrerer skær, og henviste til deres arbejde i Danmark.

 

Derfor er det vores krav i Kattusseqatigiit, at lovgivning og kompetencer bliver overtaget mere fra den danske stat, som landsstyret må arbejde for, og først på den måde vil Selvstyre og mere lovgrundlag komme nærmere en realisering.

 

Desværre kan vi dag desværre ikke selv lave bestemmelser om sikkerhed til søs, til trods for, at vi meget tit hører om de mange landsmænd, der omkommer til havs.

 

Med disse bemærkninger anbefaler jeg, at forslagen bliver behandlet omhyggeligt i lovudvalget.

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-82/103/141/01

ulloq,  07. oktober   2004

 

Angallammik pisinermut  atatillugu  angallammut  akuersissutigineqartutut  amerlassusilinnik puttaqutinik atisartakkanik peqartoqarnissaanik  aammalu  umiatsiaaqqani angallatinilu  sunngiffimmi  atorneqartartuni puttaqutinik atisartakkanik atuinissamut  pisussaaffeqalernissamik  Naalakkersuisut  sulissuteqaqqullugit  peqquneqarnissaannik  inatsisartunut  ilaasortap  Isak  Davidsen-ip  Inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut  siunnersuutaata  siullermeerneqarnera, (82)   aamma

 

Nunatta imartaani imaatigut  angallannerup isumannaatsuunerata  pitsaanerulersinneqarnissaa,  taamaalillunilu  imaani  ajunaartarnerit  pinaveersimatinneqarnissaat  anguniarlugu  Naalakkersuisut  siunnerfilimmik  suliniaqqullugit  peqquneqarnissaannit  inatsisartunut  ilaasortap  Enos  Lyberth-ip  aalajangiiffigisassatut  siunnersuutaata  siullermeerneqarnera, (103)   kiisalu

 

Mikinerusunik umiatsiaatillit  aquuteralalertakkanillu  umiatsiaaraatillit  pisaarniartullu siunissami

·        attaveqarnissamut atortorissaarutinik peqartussanngorlugit,

·        angalanermi  attaveqarnissamut atortorissaarutinik nassataqartuaannartussanngorlugit,

·        ajutuulernermi kalerrisaarutinik qummoraartartunik peqartussanngorlugit nassartuaannartussanngorlugillu,  aammalu

·        umiatsiami iputeqartuaannartussanngorlugit

 

pisussaaffeqalersinneqarnissaat  sulissutigeqqullugu  Naalakkersuisut  peqquneqarnissaannik  inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut  Atassutip  siunnersuutaata siullermeerneqarnera. (141)

 

Siunnersuutit  siunertamikkut  imminnut  qaneqimmata  aammalu  pissusissamisoortumik  Siulittaasoqarfiup  ataatsimoortillugit  oqaluuserineqarnissaat  inassutigimmagu,  siunnersuutit immikkoortinnagit  tunngaviusumik  ataatsimut  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik oqaaseqarfigissuakka:

 

Malunnarpoq  siunnesuuteqartunit  tamanit   imaatigut  angallannerup  isumannaatsuunissaa  pingaartinneqartoq,  minnerunngitsumik   imaatigut  ajunaarnerpassuit   aammalu  ilaatigut  ujaasisarnerpassuit   aamma  inuiaqatigiinnut  akisoqisut  eqqarsaatigalugit.  Taamaatumik  tupinnanngitsumik  imaatigut  angalanermi  piumasaqaatit  pissutsinut  piviusunut   naleqqussarneqarnissaat  avaqqunneqarsinnaajunnaarpoq.Minnerunngitsumik  ajutoortarnerit   aamma  alianaqisumik  inuunermik  naleqartartut  amerlaqimmata.

Taamaattumik  Inatsisartut  pinngitsooratik  ajornartorsiummik  imaannaanngitsumik  qaangiiniarlutik  inatsisiliornissaat,  allat  susassaqartut  aammalu  suliamut  attuumassuteqartut  assigiinngitsut  tamaasa  suleqatigalugit  ingerlatsinissaat  pisariaqarpoq.

 

Taamaammat  Naalakkersuisut  akissuteqaataat ataatsimut  isigalugit  naammanginnanngilluinnartutut  Kattusseqatigiinniit  nalilertariaqarpavut,  tassami  naammanngilaq  siunnersuuteqartut  taamallaat  siunnersuuteqarneranni  ilaatigut  isumaqatiginerariarlugit  qutsavigiinnassallugit,  siunnersuut  Enos  Lyberth-mit  saqqummiunneqartoq  isumalluarnarnerulaartumik  akissuteqarfigineqartoq  eqqaassanngikkaanni.

 

Naalakkersuisut  akissuteqarnerminni  annerusumik  pisinnaassuseqannginnertik  ersersippaat,  soorunami,  tassa  pissutsit  Nunatsinni  aaqqitassat  ilaat  Danmark-imiit  inatsisiliornikkut  aqunneqartillugit   maani qanoq-iliuuseqarsinnaanerput  killilerujussuuvoq,  tamannalu  suliani  uani  uppernarsarneqarpoq.  Tassa  Naalakkersuisut  akissuteqaarnerminni  ilaatigut  imaatigut  aqutsisoqarfimmiit  (Søfartsstyrelse-miit),  tassa  Danmark-imi  aalajangersakkat  innersuussutigaat   aammalu  ilaatigut  ikkarlunnik  nalunaaqutsersuinermut  tunngatillugu  imartani  pisortaqarfiup  (Farvandsdirektoratet)  aamma  Danmark-imiittut  ingerlatsinera  innersuussutigalugu.

 

Taamaattumik-una  Kattusseqatigiinniit  piumasaqaatigigipput  inatsisiliornerup  tamakkiinerusumik  akisussaaffiginissaa  tigunissaalu   danskit  naalakkersuisuinut  piumasaqaatigineqartariaqartoq,  aatsaat  taamaaliornikkut   Nammineernerujartornissarput  aamma   inatsisitigut  toqqammavilerneqarlunilu  piviusunngortikkiartuaarneqarnissaa  qaninnerulissammat.

 

Tassami   maannakkut   ajoraluartumik  aamma  nammineerluta  imaatigut  isumannaallisaaneq pillugu  aalajangersaasinnaanngilavut,  naak  ilavut  imaatigut  angallanermi   arlalissuit  ajunaartartut  tusartuaraluarlutigit.

 

Taamatut  oqaaseqarlunga  siunnersuutit  sukumiisumik  inatsisartut  inatsiseqarnermut  ataatsimiititaliaani  oqaluuserineqarnissaat   inassutingaara.