Samling

EM 2004/8.1 6.10. 2004 Aqqalukasik Kanuthsen

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommandation nr. 3/2004 om at der udarbejdes en handlingsplan for at styrke en målrettet forskningsindsats i klimaforandringer med det nordatlantiske område som forskningsfelt.

(Delegationsformanden)

Vi har fra Inuit Ataqatigiits side fra denne talerstol indtil flere gange påpeget, at det er meget påtrængende at opstarte vidensopsamling, i forhold til konsekvenserne af klimaændringerne i Arktis. Derfor vil vi bakke op omkring rekommandationsforslaget fra Arktisk Råd, og håber dermed også, at samarbejdet vil kunne medføre konkrete tiltag.

 

Under arktisk parlamentarikermøde  her i Nuuk i september måned, blev det fremført, at klimaforandringerne her på kloden, vil være meget mærkbare i de arktiske områder. Klimaforandringerne vil medføre, at der i de kommende år vil blive ca. 4 grader varmere her i de arktiske områder. Derimod vil klimaforandringerne kun medføre ca. 1 grader varmere klima i de sydligere lande. Konsekvenserne af disse varmere klimatiske forhold vil medføre, at nordpolområdets islæg vil formindskes drastisk. I løbet af de næste 30 år, vil klimaforandringerne kunne resultere i, at Nordpolen ikke vil være konstant islagt og vil være isfri i sommermånederne.

 

Der har i de seneste år ikke været fastis i Diskobugtområdet. Uummannaq fjorden er i meget kortere tid islagt. Opvarmningen af området ved Melville Bugten betyder, at islægsperioden ændres drastisk der. Inughuit befolkningen i det  højeste nord, har i de seneste år oplevet meget at havisen i de seneste år har været meget tyndere. Fangstdyrenes vandringsruter har ændret sig radikalt. Disse kendsgerninger har vi meget lidt viden om, idet undersøgelserne i de grønlandske farvande hvad dette angår, er meget begrænsede. Derfor er vores vidensgrundlag også meget begrænset.

 

  Nogle af de forhold vi skal undersøge nærmere, er konsekvenserne af klimaforandringerne i forhold til vore lufthavnsanlæg, boligblokke, havne – ja, vi skal vide mere om konsekvenserne i forhold de varmere forhold i forhold til vore omgivelser. Vi bliver nødt til at vide mere om disse forhold, således vi kan tage forbehold i forhold til de kommende tilstande ved udviklingen af samfundet.

 

Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side endvidere gøre opmærksom på, at vi skal bede de ansvarlige myndigheder om at udbrede det samarbejdsgrundlag der allerede er opstartet i Arktisk Råds regi, og  benytte sig af den viden som de forskellige internationale organisationer allerede har. Et andet spørgsmål vi gerne vil opfordre til, er at videnskabsfolk i langt højere grad benytter sig af den viden, som befolkningerne i arktis og vi grønlændere allerede besidder. Det videnskabelige arbejde skal ikke kun foregå i universiteterne, hvor forskere ofte arbejder med henblik på at blive professorer. Tværtimod bør de samme forskere benytte sig af den viden, som mange grønlændere allerede har og udbrede deres viden til befolkningerne i de forskellige lande.

 

Klimaændringernes konsekvenser i forhold til vores land, vil være meget mærkbare. Men vi skal heller ikke se sort på det hele. De ændrede klimatiske forhold vil også kunne medvirke til, at vi politikere og diverse myndigheder vil blive tvunget til at se på forholdene med meget ændrede briller. Vi skal derfor opfordre til, at vi alle i samfundet bruger de erfaringsgrundlag vi har i arktis, og bruger samt udvikler denne viden ved undervisningen i de forskellige tekniske skoler og læreanstalter. Vi skal bruge den viden der indsamles i forhold til de ændrede klimatiske forhold  i vores fortsatte arbejde for at udvikle vort land.

 

Med disse ord vil vi fra Inuit Ataqatigiit bakke op omkring rekommandationsforslaget vedrørende klimaforhold, således vi kan samarbejde mere omkring vidensopbygning og under implementeringen af den indhøstede viden.

UKA 2004/8.1

6.10. 2004

                                                                                              Aqqalukasik Kanuthsen

 

 

Atlantikup avannaa ilisimatusarnermi aallaavigalugu silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatusarnerup tunaartaqarluartumik patajaallisaavigineqarnissaa siunertaralugu iliuusissatut pilersaarummik suliaqarnissaq pillugu Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqatigiiffiata aalajangersagaata nr. 3/2004-p Inatsisartunit taperserneqarnissaanik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Aallartitat siulittaasuat)

 

 

Inuit Ataqatigiit ukiaq manna Inatsisartut ataatsimiinneranni  maani oqaluttarfimmiit arlaleriarluta kaammattuutigisarparput nunarsuarmi suilaannaap kissakkiartornerata nunani issittormiunut sunniutaata annertunermik misissuiffigineqarnissaa pisariaartinneqarmat. Taamaattumik  Nunat Avannarliit Killiit Siunnersuisoqarfiata  aalajangersagaa tapersersorparput neriuutigigatsigu kinguneqartinneqarumaartoq.

 

Septemberi qaammat aallartilaartoq maani Nuummi issittormiut inatsisartuini ilaaasortaasut ataatsimiisinneqarnerani saqqummiunneqarpoq nunarsuup silaannaata kissakkiartornerata sunniutai sakkortunerujussuarmik issittumi nunaqartuusutsinnut malunniukkiartortut. Tamatuma kingornerisaanik ukiuni aggersuni Kalaallit Nunaata Avannaarsua ukiumut agguaqatigiissillugit gradiniik sisamaniit  arfineq marluk tikillugit kissatsissimassasoq ilimagineqarpoq. Akerlianik nunat kujasinnerusut gradimik ataatsimik kisatsissasut. Kingunissaa unaavoq Qalasersuarmi sikuusarnera annikilliartupiloornera imalu ingatsigissalluni allaat  Sikuijuitsoq Avannarleq ukiut 30-it ingerlaneranni aasakkut sikueruttussaalluni, taamaalilluni Sikuijuitsutut ateqaataa allanngortariaqassalluni sikujuitsunngorluni?

 

Ukiuunerani Qeqertarsuup tunua sikussaajusarpoq, Uummannap sulluata sikusarnera annikillivoq silaannatta allannngupiloorneratigut Qimusseriarsuarmi sikuusarnera allanngorpoq Inughuillu Avanersuarmi ukiuutillugu sikup saallinerujussua malugereerpaat. Piniakkatta ingerlaarnerat allanngortorujussuuvoq qanoq tamakkut pissutsit allanngortiginersut annertunerusumik ilisimanngilagut Kalaallit nunaanni tamakkunatigut misissuinerit annikitsuararsuummata taamaattumillu ilisimasagut annikitsuararsuupput. Misissugassat ilagissavaat mittarfiit, illorsualiat umiarsualiviit allallu sanaartukkat inuiaqatigiinni pinngitsoorsinaanngisagut qanoq sunnerneqarnersut. Tamakkunatigut soorunami inuiaqatigiit siunissamut upalungaarsarneranni ilisimasaqarluarnissaq pisariaqarluinnassaaq.

 

Inuit Ataqatiinniit erseqqisaatigissavarputtaaq annertuumik misisuinuissamut immikkut aningaasalersuinnginnermi naalagaaffik, nunani tamalaani suleqatigiigiiffiit  aammalu kattufiit suleqatigiiffiit allat pioreersut atorluarneqassasut soorlu ullumikkut  Arktisk Rådi aqqutigalugu suleqatigiinneq annertooq Kalaallit nunaata peqataaffigereeraa. Erseqqissaatigiumasatta aappassarivaat ilisimatuut suliaminni aamma inuit atuisut immikkullu kaalaallit qangaanniilli ilisimariigaat atornerusariaqaraat ilisimatuummi sulinerat imaaginnassanngilaq universititini atuarsimasut proffersorinngorniuunnerat, kisiannili killormiut ilisimatuut siunissami kalaallinik suleqateqarnermik qaammaasaqarnerulertariaqarput kaalaallinillu klimamik misissuinermik peqatigitilugu ilisimatuut ilinniartitsinissaat pisariaqassaaq.

 

Silaannaap kissakkiartorneratigut nunatta eqqungaanera imaannaanngikkaluaqaaq kisiannili suna tamarmi taartuinnanngorlugu isikkulerusunngilarput maannamut ilisimasat maanga killinneranni. Imaassinnaavoq klimami pissutsit, taamatut uatsinnik toqqusassiinerata aamma uagut oqartussaasugut eqeertilissagaatigut nutaamillu periarfissarsiornermi isumassarsisilluta. Inuit Ataqatigiinnili isumaqarpugut aamma pissutsit allanngulerfianni inuiaqatigiinni nukivut immikkullu issittormiuunerput pissutigalugu, ilisimasagut nunatsinnilu teknikkikkut ilinniarfinni ilisimasat iluaqutiginiarsinnaagivut pissutsinut allaanerusunut ikaarsaariartornitsinni.

 

Taamatut oqaaseqarluta  Atlantikup Avannaani silaannaap allanngoriartorneranik ilisimatuarsarnertup annertusisamik suleqatigiilluni qanoq iliuuseqarnissamut pilersaatuteqalernissamik kaammatuut isumaqatigaarput.