Samling

15. september 2004                                                               EM 2004 / 74

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at tilpasse lovgivningen, således at pornografisk materiale ikke må placeres inden for børns synsfelt i det offentlige rum.

(Landstingsmedlem Doris Jakobsen, Siumut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked)

 

1. Behandling

 

Landstingsmedlem Doris Jakobsen rejser det principielle spørgsmål, om det ikke var hensigtsmæssigt at lave regler, således at pornografisk materiale placeres uden for børns synsfelt i det offentlige rum.

 

Forslaget ligger helt i tråd med den debat, der har været ført på nordisk plan om at prioritere en indsats mod seksualisering af det offentlige rum. Indsatsen ligger i forlængelse af en fælles nordisk undersøgelse af pornografiens påvirkning af pigers og drenges opfattelser af kønsrollerne. Det er her hensigten gennem kontakt til alle aktører at opfordre til, at der tages initiativer, så ingen ufrivilligt konfronteres med pornografisk materiale og stærkt seksualiserede billeder i det offentlige rum.

 

Jeg er principielt meget enig med forslagsstilleren og har anmodet mit Landsstyreområde om at se på mulighederne for gennem frivillig aftale eller lovgivning at imødekomme forslagsstillerens ønske.

 

Da administration af lovgivning vedrørende mærkning, skiltning og markedsføring er overladt til Grønlands Forbrugerråd, vil dette blive inddraget i overvejelserne og jeg håber at kunne orientere om en aftale med detailhandelens organisationer eller forelægge lovforslag til regulering af dette i forbindelse med Landstingets forårssamling 2005.

 

Det skal for god ordens skyld meddeles, at Grønlands Forbrugerråd har haft lejlighed til at drøfte dette beslutningsforslag i et telefonisk rådsmøde den 19. august 2004 og alle rådsmedlemmer kunne tilslutter sig forslaget. 

 

I Danmark har den danske Forbrugerombudsmand i januar 2001 rettet henstilling til branchen. Forbrugerstyrelsen har i 2002 fulgt op på dette ved at anmode de pågældende brancheorganisationer om at oplyse, hvilke skridt man i branchen har taget for at tilskynde virksomhederne til at efterleve henstillingen.

 

Såfremt der med forslaget tænkes på udformning af et forbud, skal Landsstyret for god ordens skyld meddele, at der vil være tekniske problemer forbundet hermed. For at kunne sanktionere et sådant forbud, vil det være nødvendigt blandt andet med en klar og entydig definition af, hvad pornografisk materiale er.

 

  I Danmark har man haft de samme problemer og i et svar i Folketinget afgivet af min danske kollega, Økonomi- og Erhvervsministeren, har denne stillet sig tvivlende overfor, hvorvidt specifikke lovregler vil føre til et bedre resultat end forbrugerombudsmandens henstilling.

 

Som sagt ligger markedsføringslovgivningens administration i Grønlands Forbrugerråd, og en henstilling fra Grønlands Forbrugerråd kunne sammen med en aftale mellem Grønlands Hjemmestyre og de relevante organisationer og større virksomheder formentlig bringe samme resultat som i Danmark. Landsstyret er i hvert fald indstillet på at prøve at løse problemet ad denne vej.

 

Da beslutningsforslaget indeholder et ønske om tilpasning af lovgivningen, og da Landsstyret finder, at netop lovgivning på dette område synes problematisk og formentlig ikke vil kunne løse problemet i praksis, skal Landsstyret på denne baggrund indstille forslaget til forkastelse i den foreliggende form.

 

Landsstyret skal dog samtidig oplyse, at Landsstyret agter at forsøge at opnå en frivillig aftale i samarbejde med Grønlands Forbrugerråd, detailhandelens organisationer og andre relevante interessenter, for at imødekomme forslagsstillerens ønske om at pornografisk materiale ikke placeres inden for børns synsfelt i det offentlige rum.

 

Med disse bemærkninger overlades sagen til Landstinget behandling.

15. september 2004       UKA 2004/74

 

Inini inuit tamarmik ornittagaani atoqatigiinnermik imalinnik atuagassiat meeqqat takusinnaasaannit ingalatsillugit inissiisar­nissamik Naalakkersuisut inatsisinik naleqqussaaqqullugit peqqu­neqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaannik siunner­suut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Doris Jakobsen, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naa­lakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Inatsisartunut ilaasortap Doris Jakobsenip tamarmik ornittagaanni atoqatigiinnermik imalinnik atua­gassiat meeqqat takusinnaasaannit ingalatsillugit inissiisarnis­saq pillugu malittarisassaliornissaq naleqquttuunnginnersoq tunngaviusumik apeqqut siunnersuuteqartup saqqummiuppaa.

 

Inuit tamarmik ornittagaanni atoqatigiinnermut tunn­gasunik imalinnik atuagassianik saqqumititsisarnermik akiuiniarnerup tulleriiarinermi salliutinneqarnissaa pillugu Nunani Avannarlerni oqallisigineqarsimasumut siunnersuut naapertuulluinnarpoq. Taamatut suliniuteqarneq atuagassiat atoqatigiinnermut tunngasunik imallit niviarsiaqqat nukappiaqqallu suiassutsikkut inissisima­nerit pillugit paasinnittarnerannik Nunani Avannarlerni ataatsi­moorussamik misissuisimanermut nangissutaavoq. Siunertaasoq tassaavoq attuumassuteqartunut tamanut attaveqarnikkut suliniute­qarnissaq kaammattutigineqassasoq, taamaalillutik kikkulluunniit inini inuit tamarmik iserfigisinnaasaanni atuagassianik atoqati­giinnermut tunngasunik imalinnik assinillu atoqatigiinermut tunngassuteqarluinnartunik piumassuserinngisamik takusaqartarsin­naajunnaarsillugit.

 

Siunnersuuteqartoq tunngaviatigut isumaqatigisorujussuuara, Naalakkersuisoqarfillu qinnuigisimallugu siunnersuuteqartup kissaatigisaata isumaqatigiissuteqarnikkut inatsisiliornikkulluun­niit akuersaarneqarsinnaaneranut periarfissat misissoqqullugit.

 

Nalunaaqutsersuineq, allagartalersuineq ussassaarinerlu pillugit inatsisiliornermik aqutsineq Kalaallit Nunaanni Atuisartunut Siunnersuisoqatigiinnut isumagisassanngortinneqarsimammat taman­na isumaliutersuutini ilann­gunneqassaaq, neriuutigaaralu nioqqu­teqartartut peqatigiiffiannut isumaqatigiissut pillugu ilisima­titsissuteqarsinnaassallunga, imaluunniit tamatuma aalajanger­saavigineqarnera pillugu inatsisissatut siunnersuummik Inatsi­sartut 2005-imi upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiussisin­naassallunga.

Paatsoortoqaqqunagu nalunaarutigineqassaaq Kalaallit Nunaanni Atuiarsartunut Siunnersuisoqatigiit aalajangiiffigisassatut siunnersuutip matuma 19. august 2004-mi oqarasuaatikkut ataatsi­miinnernimmi oqaluuserissallugu periarfissaqarsimasut, siunner­suullu siunnersuisoqatigiinni ilaasortat tamarmik ilaleraat.

 

Danmarkimi Atuisartut Ombudsmandiat suliassaqarfimmut tassunga 2001-imi januarimi inassuteqaarsimavoq. Forbrugerstyrelsip inas­suteqaat taanna 2002-mi malitseqartitsivigisimavaa, nioqquteqar­tartut peqatigiiffiat pineqartoq qinnuigalugu suliffeqarfiit inassuteqaat maleqqullugu

suliassaqarfik taanna sunik suliniute­qarsimanersoq nalunaarutigeqqullugu.

Siunnersuutikkut inerteqqummik ilusilersuinissaq eqqarsaatigine­qarpat Naalakkersuisut paatsoortoqaqqunagu oqaatigissavaat taa­maaliornissamut teknikkikkut ajornartorsiutissaqartussaasoq. Inerteqqutinik taamaattunik unioqqutitsisut pineqaatissinneqar­sinnaassapata ilaatigut atuagassiat atoqatigiinnermut tunngasu­nik imallit suunerat erseqqissumik paatsoorneqarsinnaanngitsu­millu nassuiassallugu pisariaqartussaassaaq.

 

Ajornartorsiutit taamaattut Danmarkimi ajornartorsiutigineqarsi­mapput, Danmarkimilu Aningaasarsiornermut Inuussutissarsiorner­mullu Ministerip Folketingimut akissuteqaammini malittarisassat immikkut ittut Atuisartut Ombudsmandiata inassuteqaataanit pit­saanerusumik angusaqarfiusinnaanerat qularutigisimavaa.

 

Oqaatigineqartutut ussassaarisarneq pillugu malittarisassat aqunneqarnerat Kalaallit Nunaani Atuisartunut Siunnersuisoqati­giinniippoq, Kalaallillu Nunaanni Atuisartunut Siunnersuisoqati­giinnit inassuteqaat Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussat peqatigiiffinnut susassaqartunut suliffeqarfinnullu annerusunut isumaqatigiissutaannik ilaqarluni Danmarkimi angusa­qarnertut angusarfiusinnaagunarpoq. Ajornartorsiutip tassuuna aaqqinniarneqarnissaa Naalakkersuisut piareersimaffigaat.

 

Aalajangiiffigisassatut siunnersuut inatsisiliornerup naleqqus­sarneqarnissaanik kissaatigisamik imaqarmat, suliassaqarfimmilu tassanerpiaq inatsisiliortoqarnissaa ajornartorsiutissaqarnar­sorinartoq Naalakkersuisut isumaqaramik siunnersuut saqqummiun­neqarnermini ilutsimisut illuni itigartinneqassaasoq Naalakker­suisut tamanna tunngavigalugu inassuteqaatigaat.

 

Taamaattorli Naalakkersuisut tamatumunnga peqatigitillugu oqaa­tigissavaat Kalaallit Nunaanni Atuisartunut Siunnersuisoqatigiit, nioqquteqartartut peqatigiiffii soqutigi­saqartullu allat susassaqartut suleqatigalugit piumassuseq tunngavigalugu isumaqatigiissuteqartoqarnissaa anguniarlugu Naalakkersuisut misi­lissamaaraat, siunnersuuteqartup inini inuit tamarmik iserfigi­sinnaasaanni atuagassianik atoqatigiinnermut tunngasunik imallit meeqqat takusinnaasaannit ingalatsillugit inissiisoqartarnissaa kissaatigisaa ilalerniarlugu.

 

Suliaq taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.