Samling

20120913 09:26:40
Ordførerindlæg (Demokraterne)

12. oktober 2004 ES 2004/66


 


Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at kræve fremlæggelse af udskrift fra kriminalregistret i forbindelse med ansættelse af medarbejdere inden for børne- og ungeområdet.


1. behandling


 


Det foreliggende forslag påpeger en mangel i vores lovgivning. En mangel der giver pædofile frit spillerum i Grønland. Dette er skammeligt og der bør hurtigst muligt rettes op på dette. Det foreliggende forslag vil gøre det muligt, at reducere risikoen for overgreb på børn og unge, da de pædofile for fremtiden for reduceret deres omgang med børn og unge. Dette finder Demokraterne er den rigtige vej at gå.


 


Vi i Landstinget kan ikke tillade, at de pædofile får et ”råderum”, hvor det er vores børn og unge, der betaler prisen for vores manglende mod og handlinger. Det er os i Landstinget, der skal vedtage de love, der sikre de mest udsatte i vores samfund, således de kan føle sig sikre og trygge i deres hverdag. Vi har i Landstinget det største ansvar for, at dette sikres. Tør vi ikke at vedtage de nødvendige love, så er vi ikke egnede til at sidde i Landstinget.


 


Det ville endda være på sin plads, at der fx i nordisk regi, laves en fælles database, hvor de alle dømte registreres. Således vil det være muligt, at kontrollere mange flere, end tilfældet er i dag. Da det er en kendt sag, at det grønlandske retssystem og de udmålte straffe er meget ”brugervenlige”, så vil der kunne komme en søgning mod Grønland af pædofile. Dette skal for alt i verden undgås, hvorfor der på dette område skal ydes en ekstra stor indsats, således vi i Grønland for verdens bedste retssystem for dem, der ikke begår kriminalitet. En streng og effektiv lov skal være med til at beskytte dem, der er lovlydige. I øjeblikket er lovene af en sådan karakter, er der i visse tilfælde ikke engang kan tales om deciderede straffe. Dette kan vi ikke være bekendt overfor de lovlydige borgere. Disse skal sikres en tryg og sikker hverdag.


 


Forslaget vi nu behandler, omhandler en gruppe i vores samfund, der ikke har stemmeret og som oftest har svært ved, at komme til orde. Nu har vi muligheden for, at handle på deres vegne. Lad os sammen træffe den eneste rigtige beslutning, nemlig vedtagelsen af dette forslag.


 


Med disse bemærkninger skal Demokraterne udtale vores fulde støtte til forslaget og henvise det udvalgene for Familie og Sundhed samt Lovudvalget.


Palle Christiansen


Demokraatit/Demokraterne