Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-12-16-17-18-19/02

ulloq,  15. oktober   2004

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension med henblik på, at det offentlige fremover udbetaler en ikke differentieret alderspension og førtidspension, således at det ikke længere er afgørende, om en del af alders- og førtidspensionisterne oppebærer en biindtægt, anden behandling af forslag fremsat af landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit (12/02)

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag om, at retten til alders- og førtidspension gøres indkomst-uafhængig, anden behandling af forslag fremsat af landstingsmedlem Enos Lyberth (16/02)

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for, at der inden for Rigsfællesskabet skabes ensartede vilkår for modtagere af offentlig pension, herunder førtidspension, anden behandling af forslag fremsat af landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit (17/02)

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at alle der opfylder optjeningsbetingelserne, uanset ægtefælles eller samlevers indtægter, får mulighed for at modtage fuld offentlig pension, anden behandling af forslag fremsat af Atassuts Landstingsgruppe (18/02)

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter, anden behandling af forslag fremsat af Atassuts Landstingsgruppe (19/02)

 

 

Med udgangspunkt i ovennævnte forslag samt forespørgsel om forbedring af offentlig pension fremsat af landstingsmedlem Ruth Heilmann, der naturligt nok alle har til formål at forbedre pension og førtidspension, vil jeg på Kattusseqatigiits vegne henvise til vore bemærkninger fra første behandling, og tilkendegiver min støtte på Kattusseqatigiits vegne.

 

Vi har altid fra Kattusseqatigiit ment, at ældre og førtidspensionister må tilgodeses med ordninger, ikke mindst ældre, der har fået førtidpension, hvor ægtefællens indtægter er med til at reducere pensionen, hvilket er nedtykkende for de enkelte, og resulterer i en følelse af ikke at kunne slå til det daglige liv. Det fremgår tydeligt af samtaler med de implicerede mennesker, at det er nedtrykkende, hvorfor vi fra Kattusseqatigiit som bekendt har fremlagt sager af den art. Det vil vi også blive ved med, indtil der findes mere tilfredsstillende ordninger.

 

Hidtidige erfaringer viser, at flere og flere landstingsmedlemmer har fået mere forståelse for sådanne forhold, men endnu engang anbefaler landsstyret, at sagerne går videre, i den mening, at sådan skal forholdene være, hvor de så håber, at det bliver bedre med en skattereform.

 

I den forbindelse må man sige; selv om det personlige fradrag bliver sat op og de mindstelønnede har fået bedre vilkår, vil de skattepligtiges procent stige med 2 procent, uanset hvor meget eller hvor lidt man tjener. Det vil sige, at pensionister og førtidspensionister fra 2005 vil blive krævet to procent mere i skat, og derudover vil aldersrentemodtagere og førtidspensionister vil betale meget mere til vand og el, hvis man fastholder afskaffelse af ensprissystemet.

 

Derfor må man indprente overfor især Siumut og de der foreslår forbedringer af pensioner, om at forstå, om de vil afskaffe ensprissystemet, således pensionister og førtidspensionister får dårliger vilkår.

 

De der bor i byerne vil sandsynligvis få lidt bedre vilkår, men for beboerne i bygder og i de mindre byer, også pensionister og førtidspensionister vil efter Kattusseqatigiits mening ikke regne med at få det bedre.

 

Derfor må man støtte de fremlagte forslag, for at opnå en mere tilfredsstillende og bedre ordning for de, der lever under de vilkår.

 

Til sidst vil jeg på Kattusseqatigiits vegne understrege; vi fra Kattusseqatigiit mener stadig, at pensionister og førtidspensionister bør have lige så gode retfærdige vilkår som danskere i samme situation. Hvis Grønland ikke har råd til det, må man til forhandlinger om den danske bloktilskud fremlægge det, og ligeledes med hensyn til børnetilskud, men jeg vil dog ikke komme nærmere ind på børnetilskud i denne her omgang.

 

Til allersidst vil jeg citere et brev jeg har fået fra en af ovennævnte, idet vedkommende har givet mig tilladelse til at citere:

 

”Vedr. pension og førtidspension:

Naturligvis vil forhøjelsen give en fordel, men inden ordningen træder i kraft, er man allerede begyndt med reduceringer. Først er huslejeforhøjelsen allerede kommet, og vi der lytter til Landstingemøder, bliver ved med at høre, at lige så snart der kommer forhøjelser bliver alle udgifter til husleje, forbrugsvarer mv. I denne her sag, I er ved at behandle er I allerede begyndt at gnave i. Som det første har I forhøjet huslejen, og der vil uundgåeligt følge andre med, og efter vore beregninger vil tiltænkte forhøjelser ikke betyde flere penge på lommen. Dertil er det nærliggende at få at vide, hvordan skattereformerne få indflydelse for de ældre, og hvor meget vil betyde mere på lommen tiltænkt befolkningen?”

 

Med disse få bemærkninger vil jeg støtte anden behandling af forslagene, og jeg vil stemme for dem og er parat til at komme med yderligere bemærkninger.

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-12-16-17-18-19/02

ulloq,  15. oktober   2004

 

Utoqqalineq  pissutigalugu pensionisiallit  ilaasa  siusinaartumillu  pensionisiallit ilaasa saniatigut  isertitaqarsinnaanerminni saniatigut  isertittagaat  apeqqutaatikkunnaarlugit utoqqalineq  pissutigalugut pensionisiat  siusinaartumillu  pensionisiat    pisortanit  allangorartinnagit tunniunneqartalernissaat  anguniarlugu  pisortanit  pensionisiat  pillugit  Inatsisartut  peqqusutaata  nr. 9-p, 15.  april  2003-meersup  allanngortinneqarnissaanik  Naalakkersuisut  Inatsisartunit  peqquneqarnissaat  pillugut  Kattusseqatigiit   sinnerlugit  inatsisartunut  ilaasortap  Anthon  Frederiksen-ip    aalajangiiffigisassatut  siunnersuutaata  appassaanneerneqarnera. (12-02)

 

Utoqqalinersiaqarsinnaanerup  siusinaartumillu  pensionisiaqarsinnaanerup  isertitat  angissusiinik   aallaaveqartinneqarunnaarnissaannik  Naalakkersuisut  siunnersuuteqaqqullugit  peqquneqarnissaannik Inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut  inatsisartunut  ilaasortap  Enos  Lyberth-ip  siunnersuutaata  aappassaanneerneqarnera.  (16-02)

 

Pisortanit  utoqqalinersiutinik,  taakkununngalu  ilanngullugit  siusinaartumik  sulisinnaajunnaarnersiutinik  tigusartagallit  atugarisaasa  naalagaaffeqatigiinnermi  assigiissaariffigineqarnissaat  pillugu  Naalakkersuisut  sulissuteqaqqullugit  peqquneqarnissaannik  Inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut  Kattusseqatigiit 

Sinnerlugit  inatsisartunut  ilaasortap  Anthon Frederiksen-ip  siunnesuutaata  aappassaanneerneqarnera. (17-02)

 

Katissimasap  inooqatigisalluunniit  isertitai  apeqqutaatinnagit  pisortanit  pensioninik pisinnaatitaasut  tamarmik  tamakkiisumik pisinnaatitaalernissaat  siunertaralugu  pisortanit  pensionisiat  pillugit  Inatsisartut  peqqussutaat  nr. 9, 15. april  2003.-imeersup  allanngortinneqarnissaa  pillugut  Naalakkersuisut  sulissuteqaqqullugit  Atassutip  inatsisartuni  ilaasortaatitaasa  aalajangiiffigisassatut  siunnersuutaata  aappassaanneerneqarnera. (18-02)

 

Aningaasartuutit  aalajangersimasut  akilerneqareernerini  pisortanit  pensionisisartut assigiimmik  minnerpaaffilimmik  aningaasanik  tigusartagaqalernissaat  siunertaralugu  pisortanit  pensionisiat  pillugit  Inatsisartut  peqqussutaat  nr. 9,  15. april  2003-imeersup  allanngortinneqarnissaa pillugu  Naalakkersuisut  sulissuteqaqqullugit  Inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut  Atassutip  inatsisartuni ilaasortaatitaasa  siunnersuutaata  aappassaanneerneqarnera. ( 19-02)

 

Siunnersuutit  qulaani  pineqartut   aammalu  pisortanit  utoqqalinersiutit  pitsanngorsaavigineqarnissaat  pillugit  apeqquteqaat  aallaavigalugu  inatsisartunut  ilaasortap  Ruth  Heilmann-ip  siunnersuutigisimasaa  ilanngullugu   tamarmik  tupinnanngitsumik  utoqqaat  siusinaartumillu  pisartagaqalersimasut  atungaannik  pitsanngorsaaniarnermik  siunertaqartut  Kattusseqatigiinniit  suliarineqartut  siullermeerneqarneranni  oqaaseqaativut  innersuussutigalugit  siunnersuutit  tamaasa  tunngaviisigut  paasilluarlugit  tamakkiisumik  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  taperserpakka.

 

Kattusseqatigiinni  isumaqartuarpugut  utoqqaat   siusinaartumillu  assigiinngitsumik  pineqarnerat  aaqqiivigineqartariaqartoq,  minnerunngitsumik  utoqqaat  siusinaartumillu  pisartagaqalersimasut   aappaasa  isertitangat  tunngavigalugit  utoqqalinersiutit  siusinaartumillu  sulisinnaajunnaarnersiutillit  tigusartagaasa  apparsarneqartarnerat  inunnut  eqqorneqartunut  assut  nikallussutaasarmat  aammalu  imminut  pilersuisinnaasutut  inuuniarnermi  sunniuteqarsinnaangitsutut  nalileqqajaanermik  kinguneqartarmat.  Tamanna  inunnut  taamatut  pineqartunut  assut  nuanniittorsiortitsisartoq  inuit  taama  pineqartut  oqaloqatigisarneranni  malunnarluinnarpoq,  taamaattumik  Kattusseqatigiit  sinnerlugit  ilisimaneqartutuut  pissutsit  taamaattut  iluarsiivigineqarnissaat  pillugit  inatsisartuni  saqqummiussaqartuarpugut.  Aamma  taamaaliortuassuugut  aaqqiissutissat  naammaginarnerusut  angutserlugit.

 

Maannakkut  takusinnaasavut  naapertorlugit  inatsisartuni  ilaasortat  arlallit  pissutsinik  taamaattunik   paasinninnerat  annertunerulersimasoq  takuneqarsinnaalluarpoq,  kisianni-aasiit  Naalakkersuisut  pissutsit  taamaannerat  naammagiinnartutut  ilillugu  ingerlateqqiinnarnissaa  inassuteqaatigaat,  neriuutigalugulu  akileraartarnermi  aaqqissuusseqqinnikkut  pissutsit  pitsaanerulerumaartut.

 

Tassunga  atatillugu  oqaatigineqartariaqarpoq;  akileraartarnikkut  inummut  ilanngaat  qaffanneqaraluartoq  aammalu  akissarsiakinnerit  maannakkorniit  pitsaanerusumik  inissinneqartussaangaluartut,  taamaattoq   akileraartussaatitaasut  tamarmik  akileraarutaat  2 %-imik  qaffanneqartussaammata,  apeqqutaatinnagu  kikkut  qanoq  aningaasarsiaqartiginersut  imaluunniit  aningaasarsiakitsiginersut,  tassa  imaappoq,  aammalu  utoqqalinersiutillit  siusinaartumillu  sulisinnaajunnaarnersiutillit  tamarmik  akileraarutinut  2  %-imik  annerusumik  2005-imiit  akileraartalertussaapput,  taassuma  saniatigut  utoqqalinersiutillit  siusinnaartumillu  sulisinnaajunnaarnersiutillit  pingaartumik  nunaqarfinni  illoqarfinnilu  mikinerusunik  amerlanerpaanik  imermut  kallerullu  inneranut  akiliutaat  ilaatigut  annertungaatsiartumik  qaffanneqartussaapput,  assigiimmik  akeqartitsinerup  atorunnaarsinneqarnissaa   aalajangiusimaneqaannassappat.

 

Taamaattumik  pingaartumik  Siumukkormiut   aamma   maanna  utoqqaat  atungaasa  pitsaanerulersinneqarnissaannik  siunnersuuteqartut,  assut  paasitikkusunnarput,  ilumut  assigiimmik  akeqartitsinerup  atorunnaarsinneqarnissaa,  suli  utoqqaat  siusinaartumillu  sulisinnaajunnaarnersiutillit    ilaannut  aamma  ajornerusumik  kinguneqartussaasoq.  Illoqarfinni  anginerusunik  najungallit  qularnanngitsumik  ajunnginnerulaartumik  atukkamikkut  sunniuteqarfigissuaat,  kisianni  nunaqarfinni   illoqarfinnilu  mikinerni  najungaqartunut  aamma  utoqqarnut  siusinaartumillu  sulisinnaajunnaarnersiutilinnut  pitsaanerusumik  kinguneqarsinnaassanngitsoq  Kattusseqatigiinniit  naatsorsuutigisinnaavarput.

 

Taamaattumik  siunnesuutit  uani  saqqummiunneqartut  tapersersorneqartariaqarput,  tamanut   taamatut  atungaqalersimasunut  naammaginarnersusumik  aaqqiissuteqarnissaq  anguniarlugu.

 

Naggataatigut   Kattusseqatigiit  sinnerlugit   erseqqissaassutigissuara;  Kattusseqatigiinni  aamma  isumaqartuaratta  utoqqaat  siusinaartumillu  sulisinnaajunnaarnersiuteqartut  danskit-nut   taamatut  atungaqartunut  naapertuunnerusumik  atungassaqartinneqartariaqartut. Nunatta  akissaqartinngippagu  danskit  naalakkersuisuinut  ataatsimoortumik  tapiissutit  isumaqatiginninniutigineqarnerannut  ilanngullugu  saqqummiunneqartariaqartoq  Kattusseqatigiinniit  isumaqarpugut    aamma  tamanna  meeqqanut  tapiissuteqartarnermut  tunngatillugu  taamaaliortoqartariaqartoq  isumaqarpugut,  kisianni  meeqqat  tapiinut  tunngatillugu   maannakkut  annersumik  oqaaseqassanngilanga.

 

Naggaterpiaatigut  inuit  qulaani  pineqartut  ilaanniit   allakkatigut  saaffiginnissut  imaattoq  issuaaffigilaassuara,  saaffiginnittut  taamatut  issuaanissara  akuersaarmagu,  imaapporlu:

 

”utoqqalinersiat  siusinaartumillu  sulisinnaajunnaarnersiutit  pillugit.

Allissutissaq  sooq-unami  iluaqutaassaaq,  kisiannili  suliluunniit  atuutilinngitsoq  ilangarterlugu  aallartereerpoq.  Siullermik  ineqarnermut  akitsuut  takkutereerpoq,  inatsisartunik tusarnaartartugut  maluginiartarparput  aningaasaq  tigusartagaq  qaffamineraangat  kinguneqartarmat  akiliutit  nioqqutissat  ineqarneq  il.-il.  Qafattarmata.

Unalu  massakkut  eqqartungarsi  tigusartakkatsinnut  ilapittuutaaniartussaangaluartoq  ilanngarterlugu  aallartereerassiuk.  Ineqarnerlu  siulliullugu  qaffaavigalugu  allanik  aamma  malitseqanngitsoornavianngimmat,  naatsorsuutigisinnaasavut  malillugit  akileraartarnikkut  aaqqissuusseqqinnermi  qaffaataaniartussat  akiligassat  qaffannerannut  tamarmik  nakkartussaapput   taamaalillunilu  kaasarfimmut  nakkartussat  amerlanerulernissaat  naatsorsuutigineqarsinnaassanani.  Tamakku  pillugit  maanna  paaserusunnarpoq  qanorpiaq  akileraarutitigut  allannguineq  utoqqarnut   sunniuteqassanersoq,   qanoq  atsigisumik  inuit  pisassai  kaasarfimmut  ikisassat  qaffassappat ?”

 

Taamatut  naakkaluamik  suliap  aappassaanneerneqarnerani  oqaaseqarlunga  siunnersuutit  akuersaarlugit  taasaqataassuunga  pisariaqassappallu  aamma  oqaaseqaqqinnissara  piareersimaffigaara.