27. oktober 2004

ES 2004/150

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingslov om fangst og jagt og Landstingslov om fiskeri, således at Fiskerirådet og Fangstrådet opløses, og at der indføres en skriftlig høring af organisationerne

1. behandling

 

Set ud fra et uafhængigheds synspunkt ville det være den bedste løsning, om det foreliggende forslag blev virkeliggjort.

Vi ser gang på gang i Grønland, at det reelt er fiskeriets interesseorganisationer og ikke Landsstyret der udstikker Grønlands fiskeripolitik. Denne ensidige favorisering fra Landsstyrets side, mener Demokraterne ikke er hensigtsmæssig. Vi skal rent ud sagt have interesseorganisationerne ned fra Landsstyrets skød, så vi kan få en fiskeripolitik, der har flere hensyn at tage, end kun det rent økonomiske.

 

Som Hr. Landstingmedlem Palle Christiansen påpeger, så har fiskeriets interesseorganisationer ved flere lejligheder vist, at de trækker vigtige beslutninger i langdrag for egen vindings skyld.

 

Der har i de seneste år været rettet et fokus på den biologiske bæredygtighed indenfor fiskeri og fangst. Landsstyret søsatte fx selv oplysningskampagnen Tuluaq. Dette skal Landsstyret have ros for, for dette er i tråd med den politik Demokraterne kæmper for – nemlig oplysning, uddannelse og biologisk bæredygtighed. I foråret sluttede Tuluaq af med et fremtidsseminar. Dette seminar anbefalede fx oprettelsen af et Nunaråd, hvor biologisk bæredygtighed, var en del af loven. Dette råd skulle erstatte alle andre råd og alle de nuværende interesseorganisationer skulle – naturligvis – være repræsenteret. Fordelen ved dette råd ville være, at alle have lige ret til at blive hørt og alle ville blive hørt.

For at dette Nunaråd skal kunne blive en realitet, er det derfor nødvendigt at opløse alle nuværende råd, da disse bliver en del af det nye råd.

 

Dermed kan diverse interesseorganisationer fortsat blive hørt alt det de vil, men på samme vilkår som alle andre. Derfor er det også overraskende at se, at Landsstyret ikke kan forstå, at man fortsat kan drøfte diverse emner med relevante interesseorganisationer. Man vil også fortsat kunne få relevant rådgivning, dette vil så bare ske via Nunarådet.

 

Landsstyret skriver i deres svarnotat, at man vil distancere sig fra erhvervet, ved dette beslutningsforslag. Dette må siges at være en misforståelse af de helt stor. Man distancere sig ikke fra nogle, tværtimod vil man komme tættere på alle relevante høringsparter, ved at have et Nunaråd. Man fristes næsten til at tro, at det er andre end Landsstyret selv, der har skrevet ”deres” svarnotat…

 

Slutteligt skriver Landsstyret, at der er mulighed for at nedsætte et naturbeskyttelsesråd. Man kan spørge sig selv, hvorfor Landsstyret så ikke selv har taget initiativ til dette for længe siden. Dette råd ville være en naturlig del af et Nunaråd, da dette som bekendt ville have biologisk bæredygtighed indskrevet i sine formålsparagraffer.

 

Med disse ord skal Demokraterne udtale sin støtte til det fremlagte forslag og henvise det til yderligere behandling i Udvalget for Miljø og Fredning samt Udvalget for Fiskeri og Fangst.

 

 

 

 

 

Marie Fleischer

Demokraatit/Demokraterne

 

 

27. oktober 2004

ES 2004/150

 

Aalisarnermut Siunnersuisoqatigiit aamma Piniarnermut Siunnersuisoqatigiit atorunnaarsillugit kattuffiit allakkatigut tusarniaavigineqartalernissaat eqqunneqarsinnaaqqullugu piniarneq aallaaniarnerlu pillugit Inatsisartut inatsisaata aamma aalisarneq pillugu Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

Siullermeerneqarnera

 

Arlaannaanulluunniit attuumassuteqannginissamit isigalugu siunnersuut saqqummiunneqartoq piviusunngortinneqarpat pitsaanerpaamik aaqqiinerussaaq.

Ila qasseriarlutamitaava takusarparput Kalaallit Nunatta aalisarnermut politikkia Naalakkersuisuniunngitsoq aalisarnermilli soqutigisaqaqatigiinnit aalajangersarneqartoq. Naalakkersuisunit illuinnaasiorluni salliutitsineq tamanna Demokraatinit naleqquttuusorineqanngilaq. Iluamik oqassagaanni aningaasaannarnik eqqarsaatiginninngitsumik aalisarnermut politikkitaassagutta soqutigisaqaqatigiit Naalakkersuisunit ”sarliarunnaarneqartariaqarput”.

 

Inatsisartunut ilaasortap Palle Christiansenip uparuaaneratut aalisarnermik soqutigisaqaqatigiiffiit aalajangigassat pingaarutillit iluanaarniutigiinnarlugu arlaleriarlutik kinguarsartarpaat.

 

Ukiuni kingullerni aalisarnermi piniarnermilu nungusaataanngitsumik atorluaaneq samminiarneqalersimavoq. Assersuutigalugu Naalakkersuisut namminneerlutik paasititsiniaaneq Tulugaq aallartippaat. Naalakkersuisut taamaliorsimanerat pillugu nersualaarneqartariaqarput tamannami Demokraatit politikkeqarlutik sorsuutigisaannut assigummat – tassalu paasititsiniaaneq, ilinniartitaaneq nungusaataanngitsumillu atorluaaneq. Upernaaq Tulugaq siunissaq pillugu isumasioqatigiissitsinermik naggataarpoq. Isumasioqatigiinnermi tassani assersuutigalugu Nunami siunnersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarnissaa siunnersuutigineqarpoq siunnersuummilu nungusaataanngitsumik atorluaaneq inatsisinut ilanngunniarneqarpoq. Isumasioqatigiit taakku isumasioqatigiit allat tamaasa maannakkullu soqutigisaqaqatigiiusut soorunami siunnersuisoqatigiinni pilersinneqartussani ilaasortaatitaqassapput. Siunnersuisoqatigiit taakku iluaqutissartaat tassaassaaq, illua´tungeriit tamarmik allallu tamarmik tusarniarneqartarnissaat.

Taamaattumik Nunami siunnersuisoqatigiit taakku pilersillugit piviusunngortinneqassappata maannakkut siunnersuisoqatigiiusut tamarmik atorunnaarsinneqassapput siunnersuisoqatigiinnillu nutaanit taarserneqassallutik.

 

Taamaalilluni soqutigisaqaqatigiiffiit taakku tamakkiisumik suli tusarniarneqartuartassapput allanulli atugassarititaasut assigannik atugassaqartillugit. Tamaattumik soqutigisaqaqatigiiffinnik attuumassuteqartunik sammisanik assigiinngitsunik suli oqaloqatiginnittoqarsinnaanerata Naalakkersuisunit paasineqarsinnaannginnera aamma tupaallannarpoq. Aamma siunnersortittoqarsinnaagallassaaq tamannali Nunami siunnersuisoqatigiikkut ingerlanneqartassaaq.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni aalajangiiffigisassatut siunnersuutikkut tassuuna inuussutissarsiuteqarfik taanna qimakkiartuaarneqalissasoq oqaatigaat. Tamanna paatsoornerujussuartut oqaatigineqartariaqarpoq. Pineqartut ilaannik qimatsiartuaartoqarnianngilaq akerlianilli Nunami siunnersuisoqatigeeqarneratigut tusarniagassat attuumassuteqartut tamarmik qanillineqassapput. Naalakkersuisut ”akissuteqaataat” Naalakkersuisuniunngitsoq allanneqarsimanissaannik pasitsaasinangajappoq…

 

Naggataatigut Naalakkersuisut allapput pinngortitamik illersuisoqatigiinnik pilersitsisoqarsinnaasoq. Imminullu aperisariaqarpoq, sooq Naalakkersuisut namminneerlutik qangarsuarli taamatut suliniuteqarsimannginnersut. Illersuisoqatigiit taakku Nunami siunnersuisoqatigiinnut soorunami ilaatinneqassapput, tassami naluneqanngitsutut siunnersuisoqatigiit nungusaataanngitsumik atorluaaneq anguniagassamittut ilanngullu allattussaavaat.

 

Taamatut oqaaseqarluta Demokraatiniit siunnersuummut saqqummiunneqartumut tapersiivugut siunnersuutillu Avatangiisinut Eqqissisimatitsinermullu Ataatsimititaliami kiisalu Aalisarnermut Piniarnermullu Ataatsimiititaliami suliareqqinneqarnissaa innersuussutigalugu.

 

 

 

 

 

Marie Fleischer

Demokraatit/Demokraterne