Samling
BETÆNKNING
Afgivet af Landstingets Frednings- og Miljøudvalg
vedrørende
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremlægge et planlægnings- og prioriteringsforslag over for Landstinget om miljøteknologiske nyanlæg samt renovering af de eksisterende anlæg til affaldsbortskaffelse i bygderne og i de mindre byer
(Af Atassut´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
Afgivet til beslutningsforslagets 2. behandling
Landstingets udvalg har under behandlingen bestået af:
Landstingsmedlem Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, Formand
Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, Næstformand
Landstingsmedlem Otto Jeremiassen, Siumut
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut
Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg har efter 1. behandlingen under EM2004 gennemgået beslutningsforslaget og bemærker:
Forslagets indhold.
I Frednings- og Miljøudvalget hersker der enighed om forslagets relevans. Frednings- og Miljøudvalget finder endvidere, at baggrunden og motivationen for forslaget er yderst velbegrundet.
Fremadrettet planlægning og prioritering er påkrævet omkring etablering af miljøteknologiske nyanlæg samt i forbindelse med renovering af allerede eksisterende anlæg til affalds- bortskaffelse i bygderne og i de mindre byer. Det er påkrævet, at samfundet løbende og fremadrettet arbejder for et rent miljø. Der må i denne løbende proces foretages prioriteringer og fremadrettet planlægning samt evalueringer og justeringer. Målet om en fornuftig affaldshåndtering må imidlertid ikke tabes.
Udvalget er enig med Landsstyrets bemærkninger om at forslaget skal ses i sammenhæng med en ny og forbedret affaldshåndteringsplan til afløsning af planen fra 1996. Frednings- og Miljøudvalget finder anledning til at fremhæve flere af de kendte negative erfaringer fra Affaldshåndteringsplanen fra 1996, således at Landsstyret forhindrer gentagelser.
Tekniske og infrastrukturelle problemer.
Tekniske problemer har desværre i udpræget grad været fremherskende ved bygde- forbrændingsanlæg. Dette fremgår med al tydelighed af bilaget til Landsstyrets svarnotatet, hvor der fremlægges en statusorientering om de eksisterende anlæg. Det er dybt utilfredsstillende at erfare, at omkring halvdelen af de etablerede anlæg ikke er i drift.
Dette skyldes for mange af anlæggenes vedkommende driftsmæssige problemer, der har sin årsag i konstruktionssvagheder, monteringsfejl eller driftsfejl.
Det er endvidere utilfredsstillende at erfare, at der eksempelvis i Oaanaaq og Saarloq er sket en fejlplacering af anlæggene. Placering af anlæg, anlæggenes påvirkning af menneskelig sundhed og den lokale infrastruktur skal samtænkes.
Ansvar og samarbejde.
I den nye affaldshåndteringsplan skal der i højere grad end tidligere være klarhed over, hvem der bærer ansvaret for et givent forhold.
Frednings- og Miljøudvalget skal gøre opmærksom på muligheden for regionalt og lokalt kommunesamarbejde om miljøanlæg og affaldshåndtering. Muligheder for samarbejde om affaldstransport mellem kommuner, byer og bygder skal også undersøges.
Udledninger og sundhedsproblemer.
Undersøgelser af emissioner fra affaldsforbrænding i Grønland viser foruroligende resultater, idet det er dokumenteret, at de lokale bygdeforbrændingsanlæg emissionsmæssigt er meget belastende for miljøet og i værste fald for lokalbefolkningen.
Udledninger af eksempelvis dioxin og bly har vist sig at være på et helt uacceptabelt niveau, og dette skal fremtidigt håndteres på en miljø- og sundhedsforsvarlig vis.
Der er behov for belysning af anlæggenes udledninger/emissioner, således at det sikres, at der lokalt ikke er sundhedsfarer forbundet med affaldshåndteringen.
Endvidere skal der tages højde for håndtering af miljøskadelige reststoffer ved forbrænding, eksempelvis slagger.
Uddannelse af personale.
Der har vist sig problemer med, at manualer ikke har været udfærdiget på grønlandsk. En brugervejledning og en videoinstruktion skal forelægges på grønlandsk, således at mængden af driftsfejl og misforståelser minimeres.
Der skal arbejdes for at uddanne og fastholde personale i forbindelse med drift af anlæggene, således at vi udbygger og fastholder kvalifikationer og viden i forbindelse med betjening og reparation af anlæggene.
Affaldsbegrænsende tiltag, oplysning og adfærdsregulering.
Frednings- og Miljøudvalget opfordrer Landsstyret til at arbejde for affaldsbegrænsende tiltag, således at mængden af affald i Grønland minimeres. Dette både rettet mod forbrugere og industri. Borgeroplysning om forbrug og affaldshåndtering samt adfærdsregulerende tiltag for et renere miljø støttes umiddelbart af Frednings- og Miljøudvalget.
I arbejdet med den nye affaldshåndteringsplan skal der tillige ske en afdækning af miljøperspektiver og økonomi forbundet med kildesortering og genbrug, herunder mulige erhvervsperspektiver.
Økonomi.
Hvordan en kommende ny affaldshåndteringsplan skal finansieres, herunder valg af finansieringsformer samt tilskuds- og støtteordninger, er et forhold Landsstyret i tæt samarbejde med KANUKOKA og kommunerne skal arbejde videre med, og som i sidste ende skal behandles i Landstinget.
Dette er et lille indblik i de problemkomplekser, som Landsstyret, Landstinget og ikke mindst Frednings- og Miljøudvalget kommer til at arbejde videre med omkring en ny affalds- håndteringsplan og ved det prioriterings- og planlægningsforslag som Landsstyret skal fremlægge for Landstinget.
Med denne invitation til samarbejde med Landsstyret i det videre arbejde skal et enigt Frednings- og Miljøudvalg overgive beslutningsforslaget til 2. behandling i Landstinget med en indstilling om, at forslaget vedtages i den foreliggende form.
|
|
|
|
|
| Aqqaluk Lynge, Formand |
|
|
|
|
|
| Ruth Heilmann |
| Otto Jeremiassen |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Jakob Sivertsen |
| Palle Christiansen |
Nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerni mingutsaaliuinermut atortulersuutit sanaartorneqarnissaannut pioreersullu iluarsartuuttariallit iluarsartuunneqarnissaannut pilersaarummik tulleriaarinertalimmik Inatsisartunut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut
(Atassutip Inatisartuni gruppianit: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)
pillugu
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata
ISUMALIUTISSIISSUTAA
aalajangiiffigisassatut siunnersuutip aappaassaaneerneqarneranut saqqummiunneqartoq
Inatsisartut ataatsimiititaliaat suliarinninnermini ukuninnga inuttaqarpoq:
Inatsisartunut ilaasortaq Aqqaluk Lynge, Inuit Ataqatigiit, siulittaasoq
Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut, Siulittaasup tullia
Inatsisartunut ilaasortaq Otto Jeremiassen, Siumut
Inatsisartunut ilaasortaq Jakob Sivertsen, Atassut
Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokraatit
Inatsisartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaata siunnersuut UKA 2004-mi siullermeerneqarmat nassuiaatai ilanngullugit misissuataarpaa, makkulu oqaaseqaatigissallugit:
Siunnersuutip imarisaa
Siunnersuutip naleqquttuunera Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliami isumaqatigiissutigineqarpoq. Siunnersuut tunngavilersorluagaanermigut tunuliaqutaqarluarnermigullu kajumilersitsisoq Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliaq ilanngullugu isumaqarpoq.
Avatangiisinut tunngasunik atortorissaarutinik nutaanik pisaarnermut atatillugu kiisalu nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerusuni eqqakkanik passussinermut atortunik iluarsaassinermut atatillugu ungasinnerusumut isigaluni pilersarusiornissaq tulleriiaarinissarlu pisariaqarpoq. Avatangiisit eqqiluitsuutinnissaat anguniarlugu inuiaqatigiit siumut isigalutik suliniartuarnissaat pisariaqarpoq. Taamatut suliniuteqartuarnermi tulleriiaarinissaq siumullu isigisumik pilersaarusiornissaq kiisalu naliliisarnerit iluarsiisarnerillu ingerlanneqartariaqarput. Pitsaasumilli eqqakkanik passussinissamik anguniagaqarneq eqqaamajuarneqartariaqarpoq.
Siunnersuutilli eqqakkanut passussisarneq pillugu pilersaarutissamut pitsaanerusumut, 1996-imi pilersaarummut taartaasussamut, atatinneqartariaqarneranik Naalakkersuisut oqaaseqarnerat ataatsimiititiliap isumaqatigaa. Eqqakkanilli passussineq pillugu pilersaarummi 1996-meersumi misilittakkat pitsaanngitsut arlallit erseqqissaatigineqartariaqartut Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiiitaliaq isumaqarpoq, taamaalilluni Naalakkersuisut kukkussutinik uteqqiinissaat pinngitsoortinneqarsinnaaqqullugu.
Atortorissaarutitigut aqqissuussaanermilu ajornartorsiutit.
Nunaqarfinni ikuallaaviit atorneqarneri ajoraluartumik atortutigut ajornartorsiuteqarfiujuarsimapput. Tamanna Naalakkersuisut akissuteqaataanni ilanngusami, ikuallaaviit pioreersut pillugit killiffimmik ilisimatitsisoqarneratigut, erseqqissumik takuneqarsinnaavoq. Ikuallaaviit pioreersut affaasa missaasa atorneqannginnerat paasillugu naammaginanngilluinnarpoq.
Ikuallaavinnut amerlasuunut tunngatillugu tamanna ingerlatsinermut tunngasunik, sananeqaatimikkut sanngeequtinik, ikkusuinermi kukkussutinik imaluunniit kukkusumik ingerlatsinermit aallaaveqarput. Aammattaaq assersuutigalugu Qaanaami, Saarlumi allanilu ikuallaavinnik inissiinerliorsimaneq paasillugu naammaginanngillaq. Ikuallaaviit inissinneqarneri, ikuallaaviit inuit peqqissusaannut sunniutaat sumiiffinnilu aaqqissuussinerit ataatsimut eqqarsaatigineqartariaqarput.
Akisussaaffik suleqatigiinnerlu.
Eqqakkanut passussineq pillugu pilersaarutissami nutaami kikkut sunut akisussaafeqarneri siusinnerusumut naleqqiullugu erseqqinnerusariaqarpoq.
Eqqakkanik passussineq aammalu avatangiisinut atortorissaarutit pillugit nunap immikkoortukkuutaarlunik sumiiffinnilu kommunikkaartumik suleqatigiittoqarsinnaaneranik periarfissaqarnera eqqumaffigineqartariaqartoq Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliamit oqaatigineqassaaq. Kommunit, illoqarfiit nunaqarfillu akornanni eqqakkanik assartuisarnermi suleqatigiiffiusinnaasunik periarfissaqarnersoq ilanngullugit misissorneqartariaqarpoq.
Pujoq aniatitaq peqqissutsimullu ajornartorsiutit.
Nunatsinni ikuallaaviit pujuisa misissuiffigineqarnerisa inerneri tupaallannarput, nunaqarfinnimi ikuallaaviit pujui avatangiisinut minnerunngitsumillu innuttaasunut annertuumik navianartorsiortitsinerat uppernarsarneqarmat.
Assersuutigalugu dioxin-i aqerlorlu aniatinneqartoq akuersaarneqarsinnaanngilluinnartumik annertussuseqarpoq, taakkulu siunissami avatangiisinut peqqissutsimullu naleqqiullugu illersorneqarsinnaasumik passutarineqartariaqarput.
Sumiiffinni eqqakkanik passussinerup peqqissutsimut navianartorsiortitsinnginnissaa qulakkeerniarlugu ikuallaaviit pujuisa misissuiffineqarnissaat pisariaqarpoq.
Soorlu arsakut avatangiisinut navianaatillit ikuallaanermi sinneruttartut passutarineqarneri ilanngullugit eqqumaffigineqartariaqarput.
Sulisorisat ilinniartinneqarneri.
Kalaallisut ilitsersuusiortoqarsimannginnera ajornartorsiutaasarsimavoq. Passussinerluttarnerit paatsuuinerillu sapinngisamik annikinnerpaajutinniarlugit ilitsersuut, videolu atorlugu ilitsersuut, kalaallisuujusariaqarput.
Ikuallaaviit ingerlatinneqarnerini sulisorisat ilinniartinnerisigut aalaakkaasumik sulisorineqarnissaat sulissutigineqartariaqarpoq, taamaaliornikkut passussinermi ikuallaavinnillu iluarsaassisarnermut atatillugu piginnaassutsit pigiinnarlugillu inerisarsinnaaniassagatsigit.
Eqqakkanik ikililerinissaq anguniarlugu suliniutit, paasisitsiniaanerit killilersuinerillu.
Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Atatsimiititaliap Naalakkersuisut eqqakkanik ikililerinissaq anguniarlugu suliniuteqaqqullugit kaammattorumavai, taamaaliornikkut nunatsinni eqqakkat sapinngisamik annikinnerpaajunissaat anguneqarsinnaaqqullugu. Tamanna atuisunut suliffissuarnullu sammitinneqassaaq. Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap atuineq aammalu eqqakkanik passussineq pillugu inuttaasunut paasisitsiniaanerit kiisalu avatangiisit eqqiluinnerunissaat anguniarlugu killilersuinerit tapersersorpai.
Eqqakkanik passusineq pillugu pilersaarusiornermi avatangiisinut aammalu immikkoortiterinermut atoqqiinernullu atatillugu aningaasanut tunngasut ilanngullugit paasinarsisinneqassapput, inuussutissarsiornermut tunngasortarisinnaasai ilanngullugit.
Aningaasaqarneq.
Eqqakkanik passusineq pillugu pilersaarutissap aningaasalersornissaa, tassungalu ilanngullugu aningaasaleeriaatsinik aalajangiineq kiisalu tapiissutinut aammalu taperneqarsinnaanermut periarfissat, Naalakkersuisut KANUKOKA-mik kommuninillu qanimut suleqateqarlutik suliarisariaqarpaat, tamannalu naggataagut Inatsisartuni suliarineqartussaassaaq.
Taakkuupput Naalakkersuisut Inatsisartullu minnerunngitsumillu Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap eqqakkanik passussineq pillugu pilersaarutissamik nutaamik suliarinninnerminnut atatillugu ajornartorsiutit taaneqarsinnaasut ilaannamininngui, Naalakkersuisullu tulleriiaarlugillu pilersaarusiorlugit Inatsisartunut saqqummiussassaat.
Naalakkersuisunik suleqatigiinnissamik kajumissaajutigaluni Eqqissisimatitsinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaliap isumaqatigiittup aalajangiiffigisassatut siunnersuut taama iluseqarluni akuersissutigineqarnissaa innersuussutigalugu Inatsisartunut aappassaaniigassanngortippaa.
| | | |
| | Aqqaluk Lynge, Siulittaasoq | |
| | | |
| Ruth Heilmann | | Otto Jeremiassen |
| | | |
| | | |
| Jakob Sivertsen | | Palle Christiansen |