Samling

20120913 09:26:41
Svarnotat

23. september 2004          EM 2004/142


 


 


Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremlægge et planlægnings- og prioriteringsforslag over for Landstinget om miljøteknologiske nyanlæg samt renovering af de eksisterende anlæg til affaldsbortskaffelse i bygderne og i de mindre byer. (Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)


 


Svarnotat


(Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Miljø, Jens Napãtô?)


1. behandling.


 


Atassuts Landstingsgruppe har fremsat forslag om, at Landsstyret pålægges at fremlægge et planlægnings- og prioriteringsforslag over for Landstinget om miljøteknologiske nyanlæg samt renovering af de eksisterende anlæg til affaldsbortskaffelse i bygderne og i de mindre byer.


 


Landstyret er enige med forslagsstillerne og har derfor allerede igangsat en række initiativer med dette formål. Landsstyret mener derfor, at det er et godt forslag, at der fremlægges et planlægnings- og prioriteringsforslag for miljøteknologiske anlæg til affaldsbortskaffelse i bygderne og i de mindre byer. Problemstillingen omkring miljøteknologiske anlæg i bygderne og de mindre byer er kun et blandt mange inden for affaldsområdet. En prioritering og planlægning af miljøteknologiske anlæg i bygderne og de mindre byer bør derfor også ses i sammenhæng med de andre problemstillinger, der er på affaldsområdet. Endvidere bør en indsats på affaldsområdet også prioriteres i forhold til alle de andre opgaver, Grønland står over for.


 


Forslaget fra Atassuts Landstingsgruppe er yderst relevant. Jeg vil imidlertid gerne pointere, at det er kommunerne, der har ansvaret for drift og vedligeholdelse af de miljøanlæg, der er etableret. Dette gælder også de såkaldte bygdeforbrændingsanlæg. Direktoratet for Miljø og Natur har derfor forespurgt kommunerne om status for disse anlæg. En kort oversigt er vedlagt som bilag til dette svarnotat.


 


For at hjælpe kommunerne med at forbedre driften af de eksisterende bygdeforbrændingsanlæg har Direktoratet for Miljø og Natur bl.a. udarbejdet en driftsvejledning med tilhørende video. Derudover har direktoratet på baggrund af de konstruktionsmæssige svagheder, der blev konstateret ved nogle anlæg, i år 2000 meldt ud til kommunerne, at Hjemmestyret ville betale for nye riste samt vendekamre til de steder hvor, der er problemer. Kommunerne Qaqortoq, Ivittuut, Nuuk, Maniitsoq, Upernavik, Qaanaaq og Ittoqqortormiut har benyttet sig af dette tilbud.


 


Endvidere kan jeg oplyse, at Direktoratet for Miljø og Natur er i gang med at se på nogle af de problemstillinger, som Atassuts Landstingsgruppe foreslår belyst. Dette sker selvfølgelig i samarbejde med kommunerne. Jeg kan bl.a. nævne et igangværende udredningsprojekt omkring transport af forbrændingsegnet affald, som skal belyse om denne løsning er bedre frem for mindre forbrændingsanlæg. Derudover er der igangsat et pilotprojekt, der bl.a. har til formål at se på hvordan, faciliteter til modtagelse og behandling af farligt affald bør ind­ret­tes i bygder og mindre byer. Kommunerne Uummannaq og Qeqertarsuaq deltager i dette pilotprojekt.


 


Som Atassuts Landstingsgruppe nævner, er der en del der bør belyses, og valg der skal træffes, så vi ved hvilke anlægs- og driftsomkostninger, de konkrete valg medfører. Når det f.eks. er belyst hvilke anlægsomkostninger, der vil være ved etablering af modtagefaciliteter for farligt affald i bygder og mindre byer, vil Landsstyret vurdere disse anlægsønsker på lige fod med alle de andre anlægsønsker, der er i forbindelse med Landsstyrets udarbejdelse af finanslovsforslag.


Akissuteqaat

23.september 2004 UKA 2004/142


 


Nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerni mingutsaaliuinermut atortulersuutit sanaartorneqar­nissaannut pioreersullu iluarsartuuttariallit iluarsartuunneqarnissaannut pilersaarummik tulleriiaarinertalimmik Inatsisartunut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Atassutip Inatsisartuni gruppia: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)


 


Akissuteqaat


(Ineqarnermut, Attaveqaqatigiinnermut Avatangiisinullu naalakkersuisoq, Jens Napãtôq)


 


Siullermeernera.


 


Atassutip Inatsisartuni gruppiata siunnersuutigaa nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerni mingutsaa­liuinermut atortulersuutit sanaartorneqarnissaannut pioreersullu iluarsartuuttariallit iluarsartuunne­qarnissaannut pilersaarummik tulleriiaarinertalimmik Inatsisartunut siunnersuummik saqqummius­seqqullugit Naalakkersuisut peqquneqassasut.


 


Naalakkersuisut siunnersuuteqartut isumaqatigaat piumasarlu anguniarlugu suliniutinik arlalinnik aallartitsereersimallutik. Taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuut pitsaasuusoraat, tassa  nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerni mingutsaaliuinermut atortulersuutit sanaartorneqarnissaannut pioreersullu iluarsartuuttariallit iluarsartuunneqarnissaannut pilersaarummik tulleriiaarinertalimmik saqqummiussisoqarnissaa. Nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerni atortulersuutit eqqagassatigut ajornartorsiutit amerlasuut ilagiinnarpaat. Taamaattumik nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerni mingutsaaliuinermut atortulersuutit sanaartornissaannut pioreersullu iluarsartuuttariallit illuarsartuunneqarnissaannut pilersaarut tulleriiaarinertalik eqqagassanut tunngatillugu ajornartorsiutinut allanut atatillugu isigisariqarpoq. Aamma eqqagassanut tunngatillugu suliniarneq nunatsinni suliassanik allanik tulleriiaarinermut atatillugu isigisariaqarpoq.


 


Atassutip Inatsisartuni gruppiata siunnersuutaa pingaaruteqavippoq. Erseqqissassavarali avatangiisinut atortulersuutit pioreersut ingerlannerat aserfallatsaalinerallu kommunit akisussaaffigimmassuk. Tamanna atuupportaaq nunaqarfinni ikuallaasarfinnik taaneqartartunut. Taamaattumik Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup kommunit aperisimavai atortulersuutit tamakkua qanoq innersut. Naatsumik takussutissiaq akissuteqaammut matumunnga ilanngussatut  ilanngunneqar­poq.


Nunaqarfinni ikuallaasarfiit pioreersut ingerlanneqarnerata pitsanngorsarnissaannut kommunit ikiorumallugit Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup ilaatigut suliarisimavaa ingerlatsiner­mut ilitsersuut videortalerlugu. Tamatuma saniatigut atortulersuutini arlalinni sannarlutat paasineqartut tunngavigalugit Pisortaqarfiup 2000-imi kommuninut nalunaarutigisimavaa ajornartorsiuteqarfiusuni anilaartitsiviit nutaat Namminersornerullutik Oqartussat akilersinnaagaat. Kommunit Qaqortup, Ivittuut, Nuup, Maniitsup, Upernaviup, Qaanaap Ittoqqortoormiillu neqeroorut atorsimavaat.


 


Ilanngullugu ilisimatitsissutigissavara Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfiup ajornartorsiu­tit Atassutip Inatsisartuni gruppiata qulaajaqqusai misissuataalereermagit. Soorunami tamanna kommunit peqatigalugit ingerlanneqarpoq. Ilaatigut oqaatigisinnaavara  igitassat ikuallatassaqqissut angallanneqarsinnaanerannut nalunaarusiorneq ingerlanneqarmat, paasiniarlugu taamatut aaqqiineq mikinerusunik ikuallaasarfiliornermit pitsaanerunersoq. Aamma misiligutitut ingerlanneqarpoq ilaatigut paaserusullugu nunaqarfinni illoqarfinnilu minnerusuni igitassat navianaatillit tigunissaannut suliarinissaannullu atortorissaarutit qanoq aaqqissuuttariaqarnersut.  Kommunit Uummannaq Qeqertarsuarlu misiligummik pilersaarummi peqataapput.


 


Atassutip Inatsisartuni gruppiata oqaatigisaatut arlallit qulaajagassaapput toqqaasoqartariaqarlunilu toqqagaq sanaartornermi ingerlatsinermilu akissaajaatinut qanoq kinguneqassanersoq paasiniassa­gatsigu. Soorlu qulaajarneqareerpat nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerni eqqagassanik navianartunik tigusisarfiit pilersinnissaat qanoq akeqassanersoq sanaartornermut kissaatit tamakkua Naalakkersuisut aningaasat inatsisissaannut pilersaarusiornerminnut ilaatillugit nalilersussavaat, sanaartornermut kissaatinut allanut naligitillugit Naalakkersuisut