Samling

UKA2004/142

30. september 2004  

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at fremlægge et planlægnings- og prioriteringsforslag over for landstinget om miljøteknologiske nyanlæg samt renovering af de eksisterende anlæg til affaldsbortskaffelse i bygderne og i de mindre byer.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen & Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til dette interessante forslag fra Atassuts Landstingsgruppe:

 

Anskaffelse, vedligeholdelse og drift af forbrændingsanlæg er meget omkostningskrævende her i Grønland, både for Grønlands Hjemmestyre og for kommunerne. Vi er dog ikke nået dertil hvor vi har overvundet alle problemer med affaldsdepoter og forbrændingsanlæg, idet nogle byer og en række bygder endnu ikke har fået etableret forbrændingsanlæg, dels på grund af knaphed på de nødvendige midler og dels fordi vanskeligheder undervejs i forbindelse med etablering af forbrændingsanlæg i bygderne har stoppet nogle af de projekter, der har været.

 

Vi har det ønske fra SIUMUT, at der bliver gjort grundige undersøgelser for at vi kan komme videre. Genopbygning af forbrændingsanlæg skal dér, hvor det bliver aktuelt, nøje vurderes med hensyn til den tekniske udformning og vi må bestræbe os på, at der ikke sker fejltagelser i processen. Et område, som vi må tage en grundig dialog om er, hvorvidt kommuner, der ligger tæt på hinanden, kan samarbejde om affaldsproblematikken. Blandt andet tænker vi i SIUMUT på, hvorvidt en udbygning af forbrændingsanlægget i Qaqortoq kan begrunde en central opsamling af affald i Narsaq og efterfølgende transport til Qaqortoq samt hvorvidt en sådan konstruktion kan medføre besparelser for de involverede parter.

 

Det er også nødvendigt nøje at vurdere og komme med løsningsforslag til de bygder, hvor der i dag ikke findes affaldsdepoter eller andre steder, hvor der ganske vist findes affaldsdepoter, f.eks. i Kangaamiut, som trods sin store befolkningsstørrelse har fået etableret et affaldsdepot, der var for lille til behovet. Vi må sige, at det længe har hastet med at få undersøgt disse forhold og finde en løsning på dem. Vi må med hensyn til Kangaamiut vurdere, hvorvidt affaldsdepotet skal have en renovering, om den skal udbygges, således den bliver større eller at affaldet kan transporteres til Maniitsoq.  

Vi mener i SIUMUT at vi også må tage farligt affald med i betragtning, som udgør et stort problem samt jernaffald, som bare bliver samlet sammen og absolut ikke er på plussiden hvad angår vore bestræbelserne på at skabe et rent miljø. Når vi tager alle disse aspekter med i betragtning, ligger der et stort arbejde foran os og venter på en løsning. Vi vil gerne opfordre Landsstyret til at tage initiativ til etablering af gruppe bestående af repræsentanter for Grønlands Hjemmestyre, KANUKOKA og de enkelte kommuner. Denne gruppe kan gå i dybden med problemstillingerne og fremkomme med løsningsforslag. Ligeledes betragter vi samarbejdet mellem MOKAANA og KANUKOKA omkring bortskaffelse af farligt affald, herunder brugte batterier m.v. med interesse. Dette samarbejde kunne vi også kigge nærmere på for at få mere indblik og viden.

 

I SIUMUT har vi den opfattelse, at det kunne være interessant komme ind på affaldssortering, og vi vil meget have dette iværksat, også i boligblokkene samt i de enkelte private hjem. Sådan som vi håndterer affald, smider vi det hele i én stor bunke, selvom meget af affaldet kan anvendes til genbrug. Vi smider faktisk mange ting ud, som mange kunne drage nytte af, og man kan også forestille sig, at noget af affaldet kunne bruges som gødning i terrænplejen.

 

Vi er i SIUMUT efterhånden blevet utålmodige af at vente på initiativer til indførelse af et retursystem for tomme flasker, f.eks. vinflasker og dåser, som har været anvendt til læskedrikke. Vi vil gerne opfordre til, at der snarest findes en løsning på dette.

 

Vi er således enige med forslagsstillerne og har det ønske over for Landsstyret at man hurtigst muligt fremlægger en redegørelse om affaldsproblematikken, og vi vil fra SIUMUT stille krav om at man alvorligt overvejer en planlægning og en afvejning af behovet, herunder medtage de problemstillinger, vi har været inde på. Det er på tide, at vi løser dette presserende problem.

 

Med disse bemærkninger skal vi anmode om at forslaget henvises til behandling i Miljøudvalget.

 

Ruth Heilmann

SIUMUT

  UKA-2004-142-01

                                                                                                  30. September 2004

 

Nunaqarfinni illoqarfinnilu mikinerni mingutsaaliuinermut atortulersuutit sanaartorneqarnissaannut pioreersullu iluarsartuuttariallit iluarsartuunneqarnissaannut pilersaarummik tulleriaarinertalimmik Inatsisartunut siunnersuummik saqqummiusseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen, Atassut)

 

Siumumit Atassutip gruppeanit siunnersuutigineqartoq soqutigalugu imatut oqaaseqarfigissavarput.

Nunatsinni eqqaaveqarnikkut eqqagassatigullu pissutsit  annertuumik iluarsiivigineqartariaqartutut Siumumit isumaqarfigaavut.

 

Nunatsinni ikuallaaviit pisiarineqarneri, aserfallatsaalineqarneri ingerlanneqarnerilu akisoorujussuupput, Namminersornerusunut Kommunenullu ,sulili eqqaaveqarnikkut ikuallaaveqarnikkullu  tamakkiisumik ajornartorsiutit aaqqinneqanngillat, tassami illoqarfiit ilaat nunaqarfiillu ilaat suli aamma ikuallaavinnik pilersitsivigineqarsimanngillat,aningaasassaaleqineq tassani aamma peqqutaatinneqarpoq,aammalu ullumikkut ikuallaaviliortarsimanerit nunaqarfinni iluatsittanngitsut aamma arlaqartut ingerlariaqqinnissami aporfissiinngitsuunngillat.

 

Siumumit kissaatigaarput ingerlaqqinnissatsinni nalilersuilluarnissaq pingaaruteqartoq.Ikuallaaviit sanaqqinneqartussat

sanaqqinneqassagunik qanoq atortorissaarutikkut ilusilernissaat kukkussutigineqanngitsumik ingerlanneqartariaqarmata.

Kommunit qanitariit qanoq ilillutik eqqaaveqarnikut suleqatigiiffeqarsinnaanerat ilanngullugu  oqaluuserilluarneqartussat ilagisariaqarpaat. Assersutigalugu Qaqortumi ikuallaaviup annertusarneratigut Narsami eqqagassanik immikkoortitserffimmik pilersitsinikkut assartuisoqarsinnaaneranillu aaqqiinikkut sipaaruteqartoqarsinnaanersoq  ilanngullugu nalilersorneqartariaqartutut Siumumit isumaqarfigaarput.

 

Taamatullu nunaqarfinni eqqaavinnik pilersitsiffigineqarsimanngitsuni imaluunniit pilersitsiffigineqarsimagaluarlutik  tamakkiisumik atorsinnaanngitsuni soorlu Kangaamiuni taamatut inuttutigisumi eqqaaviup mikinaagaanera aamma ajornartorsiutinik pilersitsisut ilagisimasaat ilanngullugu misissuiffiginissaa aaqqiivigineqarnissaallu  qangalili nukinginnartutut oqaatigineqartariaqarmata. Iluarsaanneqassappat allineqassappat imaluunniit Maniitsumut eqqagassat assartorneqartalissanersut aamma ilanngullugu nalilersuiffigineqartariaqarmata.

 

Siumumit isumaqarpugut aamma eqqagassat arrortinneqarsinnaanngitsut ajornartorsiutinut annertuunut ilaasut  soorlu aamma saviminikorsuit katersuinnakkat aamma nunatta eqqiluitsuutinnissaanut kusassaataanngivissut ajornartorsiutinut annertuunut ilaalluinnarput.Tamakku tamaasa eqqarsaatigalugit annertoorujussuarmik suliassaqarpugut aaqqitassaqarlutalu.

 

Namminersornerusut Kanukoka kommunillu peqatiillutik ajornartorsiummik aaqqiissuteqarnissamik suliaqaqqullugit Naalakkersuisut  Siumumit kaammattuutiginiarparput, aamma Damarkimi MOKAANA Kanukokalu suleqatigiillutik eqqagassanik ulorianaatilinnik soorlu aamma batterikunik allanillu nassitsiffigineqartarnerat ikioqatigiissutigineqartoq, soqutiginartut ilagaat paasisaqarfigilluassallugu.

 

Siumumit isumaqarpugut eqqagassanut immikkoortiterivinnik pilersitsiortornissaq pingaaruteqartoq aamma najugaqarfinni angerlarsimaffinnilu. Ullumikkut eqqaagaangatta suna tamaat ataatsimut eqqartarparput, uffa eqqagassat atoqqinneqarsinnaasunik  amerlasoorsuarnik ilaqartut igiinnartarpavut  aamma allanik iluaqutigineqarsinnaagaluartut, immaqa aamma nunatsini naggorissaanermut allanulluunniillu.

 

Siumumit kissaatigaarput puiaasakut soorlu viinnit puukui qillertuusakullu imeruersaatinut atortakkavut  aamma tamakkiisumik utertinneqartalernissaanik suliniutit pimoorullugit Naalakkersuisunit naammassisaqarfiginiaqqullugit,erinitsannarsimmata.

 

Siumumit siunnersuutigineqartoq  isumaqatigaarput aammalu kissaatigalugu Naalakkersuisut Eqqagassalerineq pillugu nalunaarusiamik saqqummiussaqarnissaat nukingisaarutigeqqissallugu,  taammalu qulaani ajornartorsiutit taagukkavut qaangerniarlugit siunnersuutivut ilaatillugit pilersaarusiornissami nalilersueqqinnissamilu eqqarsaatigineqaqqullugit Siumumit piumasaraarput.

 

Taamatut oqaaseqarluta avatangiisinut ataatsimiititaliami nalilersorneqarnissaa Siumumit piumasarissavarput.

 

Ruth Heilmann

Siumut