22. september 2004

EM2004/138

 

Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret, at der i finanslovsforslaget for 2006 samt i budgetoverslagsårene 2007-2009 afsættes midler til flytning af rensdyr og moskusokser fra overfyldte landområder til andre potentielle landområder.

(Atassuts Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)                     

 

Svarnotat

 

(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø) 

 

1. behandling

 

Atassuts Landstingsgruppe har stillet forslag om, at der afsættes midler på finansloven til flytning af rensdyr og moskusokser fra overfyldte landområder til andre potentielle landområder.

 

Landsstyret giver forslagsstillerne medhold i, at det kunne være gavnligt for de lokale fangere, men mener ikke det kan konkluderes også at gavne rensdyr- og moskusoksebestandene i Midt- og Vestgrønland. Nogle flytninger, f.eks til Kangerlussuaq, har været til gavn ved, at fangerne i området har fået en ny art at jagte og ved at turismen har haft gavn af dyrene. Men flytninger har ikke udelukkende haft positive resultater. Nogle bestande er blevet udryddet eller har udviklet sig langsomt på grund af ulovlig jagt, ugunstige klimatiske forhold eller andre grunde. Nogle bestande er af forskellige grunde uønskede af lokalbefolkningen.

 

Et andet aspekt er, at der er alt for få dyr, der flyttes i forbindelse med en udsætning, til at bestandene kan mærke dette udtag af dyr således, at dette kan forhindre at dyrene lider under underernæring m.v. Hertil kommer, at der kun er ringe kendskab til de udsatte bestandes påvirkning af vegetationen og det eksisterende dyreliv i områderne hvor de er udsat.

 

I Kangerlussuaq er der blevet udsat 13 hanner og 14 hunner i to omgange i begyndelsen af 1960’erne fra Østgrønland. Disse dyr tæller i dag en bestand på flere tusinde. Fra Kangerlussuaq-bestanden er der siden flyttet moskusokser til 6 andre lokaliteter (Kap Atholl, Mac Cormick Fjord, Inglefield Land, Ivittuut, Svartenhuk Halvø/Sigguk og Lersletten/Naternaq).

 

For rensdyrenes vedkommende er der indført tamrener fra Norge til Nuup Kangerlua i 1952, samt flyttet rensdyr til Olrik Fjord, Nuussuaq, Qeqertarsuaq/Disko, Ammassalik samt  på to øer i Nuup Kangerlua.

 

Flytning af rensdyr og moskusokser til nye lokaliteter åbner for en række spørgsmål, som bør besvares, forinden nye flytninger foretages; hvilke lokaliteter er egnede, hvordan vil introduktionen af en ny art påvirke allerede eksisterende arter, er der støtte i lokalbefolkningen til at introducere en ny art, hvordan skal den udsatte bestand beskyttes mod ulovlig jagt og ikke mindst, hvem skal betale for samlede udgifter ved forslaget, samt fremtidige udgifter til monitering og forvaltning.

   

Landsstyret vil derfor opfordre Landstinget til at træffe beslutning om, at der udarbejdes en redegørelse om de allerede foretagne udsætninger af moskusokser og rensdyr. Redegørelsen

bør belyse biologiske, økonomiske og forvaltningsmæssige aspekter. En sådan redegørelse

kan udarbejdes af Grønlands Naturinstitut for den biologiske del, mens Direktoratet for Miljø og Natur (APP), Direktoratet for Fiskeri og Fangst (AAPIP), Direktoratet for Erhverv, Landbrug og Arbejdsmarked (INSP) med inddragelse af KNAPK og TPAK kan udarbejde den resterende del. Landstinget bør her også overveje, om der skal afsættes ekstra midler til opgaven til Grønlands Naturinstitut.

 

Overordnet er det Landsstyrets opfattelse, at nye udsætninger skal afvente en nærmere undersøgelse af de allerede foretagne udsætninger.

 

Landsstyret mener således, at eventuelle fremtidige udsættelser af rensdyr og moskusokser  skal afvente denne redegørelse.

 

På denne baggrund indstiller Landsstyret beslutningsforslaget til forkastelse.

22. september 2004                                                                                    UKA 2004/138

 

Tuttut umimmaallu nunaminertanit amerlavallaarfigisaanniit nunaminertanut allanut nuunneqarsinnaanerat siunertaralugu 2006-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuum­mi ukiunilu missingersuusiorfiusuni 2007-imiit 2009-mut aningaasanik immikkoortitsiso­qarnissaanik sulissuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)

 

  Akissuteqaat

(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu naalakkersuisoq)

 

Siullermeernera

 

Atassutip Inatsisartunut ilaasortaatitaasa siunnersuutigaat tuttut umimmaallu nunaminertanit amerlavallaarfigisaanniit nunaminertanut allanut nuunneqarsinnaanerat siunertaralugu aningaasanut inatsimmi immikkoortitsisoqassasoq.

 

Naalakkersuisut siunnersuuteqartut ilalerpaat nuussinerit sumiiffinni piniartunut iluaqusiisinnaanerannik isumaqarmata, Naalakkersuisulli isumaqanngillat taamatut nuussineq Kitaata qeqqata tuttoqassusianut umimmaqassusia­nullu aamma iluaqusiisumik kinguneqarnissaa nalorninaatsumik nalilerneqarsinnaasoq. Nuussinerit ilaat, soorlu Kangerlussuarmut, iluaqutaasimapput piniartut nutaanik piniagassaqalernerisigut aammalu uumasut taakku takornariaqarnermut iluaqusiisimallutik. Nuussinerilli pitsaasumik kinguneqartuaannartanngillat. Uumasoqatigiit ilaat nungunneqartarput imaluunniit arriitsumik amerliartortar­lutik unioqqutitsilluni piniarneqartarnermik, silaannaap pissutaasa tulluartuunnginneranik allanilluunniit patsiseqartumik. Sumiiffiit ilaanni assigiinngitsunik patsiseqartumik umimmaqarnissaa najugaqartunit kissaatigineqanngilaq. 

 

Isiginiarneqartariaqartunut ilaavortaaq nuussinermi uumasunik ikippallaanik nuussisoqar-tarnerani uumasoqatigiinnut ilanngaavigineqartunut nerisassaaleqisarnertigut allatigullu iluaqusiisumik malunniuteqarneq ajormata. Tamatuma saniatigut ilisimasat annikippallaarput uumasut nuunneqartut nunami naasoqassutsimut qanoq sunniuteqartarnersut, uumasunullu sumiiffinni nuunneqarfiini pioreersunut allanut sukkut sunniuteqartarnerinik tunngassuteqartunik.

 

1960-ikkut aallartilaarneranni marloriarluni angutivissat 13-it arnavissallu 14-nit Tunumiit Kangerlussuarmut nuunneqarsimapput. Taakkua ullumikkut tuusintilinnik arlalinnik amerlassuseqalersimapput. Tamatuma kingorna Kangerlussuarmiit umimmaat sumiiffinnut allanut arfinilinnut ukuusunut nuunneqarsimapput (Kap Atholl, Mac Cormick Fjord, Inglefield Land, Ivittuut, Sigguup kangerliumarnanut aammalu Naternamut).

Tuttunut tunngatillugu tuttut nujuitsut Norgimiit Nuup kangerluanut 1952-imi nuunneqar simapput, kiisalu nuussisoqarsimalluni Nuussuarmut, Qeqertarsuarmut, Ammassalimmut Nuullu kangerluani qeqertanut marlunnut.

 

Tuttut umimmaallu sumiiffinnut nutaanut nuunneqannginneranni apeqqutit arlallit akisariaqarput; sumiiffiit suut piukkunnarpat, uumasut nutaat takkunnerat uumasunut piffimmeereersunut qanoq sunniuteqassa­va, sumiiffimmi najugalinnit uumasut nutaat inissinnissaat tapersersorneqarpa, uumasut inissinneqartut qanoq iliorluni inatsisit uniorlugit piniarneqannginnissaannut illersorneqassappat, minnerunngitsumillu siunnersuutip piviusunngortinnissaanut aningaasartuutissat tamarmiusut kikkunnit akilerneqassappat, kiisalu siunissami kisinneqartarnissaannut aqutsinissamullu aningaasartuutaajumaartussat kikkunnit akilerneqartassappat.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut Inatsisartut inakkumavaat, umimmannik tuttunillu nuussereersimanerit pillugit nalunaarusiamik suliaqartoqarnissaa aalajangiiffigeqqullugu. Nalunaarusiami takussutissaasariaqarput uumassusilinnut tunngasut, taamatullu aningaasanut aqutsinermullu tunngassuteqartut. Nalunaarusiap taamaattup uumassusilinnut tunngasortaa Pinngortitaleriffimmit suliarineqarsinnaavoq, taavalu  sinnera Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfimmit (APP), Aalisarnermut Piniarnermullu Pisortaqarfimmit (AAPIP), Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Pisortaqarfimmit (INSP),  KNAPK-mik TPAK-millu suleqateqarnikkut suliarineqarsinnaalluni. Inatsisartut tamatumani ilanngullugu eqqarsaatigi­sariaqarpaat Pinngortitaleriffik suliassamik suliarinninnissamut amerlanerusunik aningaasaliiffigineqassanersoq.

 

Ataatsimut isigalugu Naalakkersuisut isumaqarput nutaamik nuussisoqannginnerani utaqqi-maarneqartariaqartoq nuussereersimanerit pillugit sukumiinerusumik misissuisoqareernissaa.

 

Taamaattumik Naalakkersuisut isumaqarput, siunissami tuttunik umimmannillu nuussinissamik aalajangiisoqasinnaaneranut nalunaarusiaq taanna utaqqimaaqqaartariaqartoq.

 

Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut inassutigaat aalajangiinissamut siunnersuut itigartinneqassasoq.