EM- 2004-138 12. oktober 2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret, at der i finanslovsforslaget for 2006 samt i budgetoverslags årene 2007-2009 afsættes midler til flytning af rensdyr og moskusokser fra overfyldte landområder til andre potentielle landområder.
(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)
(1. behandling)

   

Fra Siumut har vi med forståelse og interesse drøftet det fremlagte forslag, ligeledes skal vi takke Landsstyret for svarnotatet.

 

Vedflere landområder her i landet udnyttes bestanden af rensdyr og moskusokser erhvervsmæssigt til stor gavn for familier og befolkningen på ernæringsområdet samt på det kulturelle område. Udnyttelsen er blevet en del af vor kultur og kan ikke undværes ved indsamling af forråd og ved tørring af kød til vinteren. Det er glædeligt at bestanden af disse dyr ikke aftagende som forslagsstillerne også nævner.

 

Fra Siumut kan vi ikke undlade at nævne vigtigheden i arbejdet med bestræbelserne for en bæredygtig udnyttelse af disse fangst dyr, således at vi også i fremtiden  har mulighed for at fange disse dyr. Vigtigheden i forskningen af disse dyr, samt indsamling af viden fra fangerne, samt indsamling af viden omkring udnyttelsen af fangst dyrene i kosten anser vi for meget vigtigt. Derfor støtter vi fra Siumut dannelsen af et videnscenter om rensdyr og moskusokser, en lignende viden indsamling omkring fårehold har i har i mange år haft en positiv indflydelse i udviklingen af erhvervet og der er stadig behov for dette.     

 

Landsstyret ønsker i deres svarnotat, at Landstinget fremsætter ønsker om redegørelse omkring rensdyr og moskusokse bestanden. Vi mener i Siumut at det er vigtigt at der udarbejdes en redegørelse, idet det er vigtigt at vi får redegjort for den viden, der i dag haves.

 

Vi mener at det vigtigt og naturligt, at viden omkring disse fangst dyr fra Pinngortitaleriffik (Naturinstituttet), fra de erfarende jægere og ikke mindst fra jagtbetjente indsamles ved udarbejdelse af redegørelsen. Fra Siumut kræver vi at redegørelsen er fyldestgørende, således udnyttelsen på alle områder af rensdyr og moskusokser medtages. Det er vigtigt at forskellige forsøg med produkter fra disse dyr ønskes medtages, for eksempel udnyttelse af uld fra moskusokser i brugskunst og i kunst i øvrigt.      

 

Siumut støtter forslaget om udbredelsen af disse fangst dyr. Det kan som eksempel nævnes at mange tager til Kangerlussuaq eller andre steder bestande af disse dyr langt vejs fra med fangst for øje,  vi kan tilslutte os at bestanden af disse fangst dyr udbredes til flere landområder i landet, samt at man i fremtiden på baggrund af dette forbedrer og forøger mulighederne for selvforsyning af kød.

 

I de sidste par år er der sket flytning af rensdyr og moskusokser, nogle steder på foranledning af ønsker fra de enkelte kommuner. Fra Siumut mener vi, at der i samarbejde med Pinngortitaleriffik (Naturinstituttet) på landsplan undersøges hvilke landområder der er egnede til flytning af rensdyr og moskusokser.

 

Med disse ord tilslutter vi Landsstyrets svarnotat, med ønske om en dybere undersøgelse samt udarbejdelse af en redegørelse, efter en dybere undersøgelse kan vi vende tilbage til hvorledes det videre arbejde skal forløbe og hvorledes finansieringen skal ske.

 

Fra Siumut mener vi at det er naturligt at arbejdet følges af miljøg- og fredningsudvalget.  

 

Ruth Heilmann

Siumut 

 

UKA- 2004-138 12. oktober 2004

 

Tuttut umimmaallu nunaminertanit amerlavallaarfigisanniit nunaminertanut allanut nuunneqarsinnaanerat siunertaralugu 2006-imut Aningaasanut Inatsisissatut siunnersuummi ukiunilu missingersuusiorfiusuni 2007-imiit

2009-mut aningaasanik immikkoortitsisoqarnissaanik sulissuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassa-

attut siunnersuut.

 

Siumumit saqqummiunneqartoq  paasilluarlugu soqutiginartutullu isumaqarfigalugu

eqqartuiffigaarput, taamatullu Naalakkersuisut akissutaat aamma qujassutigaarput.

 

Nunatsinni sumiiffinni arlalinni tuttoqarnera umimmaqarneralu inuutissarsiornermut tapertaalluartumik iluaqutaanera ukiorpassuarnilu  ilaqutariinnut nunaqqatigiinnullu nerisassatigut inuussutissaqartitsilluarnera aamma inooriaasitsinnut sunniuteqarluartuuvoq. Ilami nunatta sineriaani sumiiffinnilu arlaqartuni ulluinnarni kulturitsinnut ilaalereersimavoq pinngitsoorneqarsinnaanani ukiussamut peqqumaasiornermi panertuliniartarnikkullu. Qujanartumillu piniagassat taakkua ikiliartoratik amerliartorput soorlu aamma siunnersuuteqartut taamatut oqaatigigaat.

 

Nunatsinni piniagassat taakkua siunissami pigiuassagutsigit piujuartinneqarnissaat pillugu suliniuteqartuarnissap pingaaruteqassusia matumuunakkut Siumumit oqaatigissallugu  pinngitsoorusunngilagut. Taakkua pillugit ilisimatusarneq aammalu piniartut ilisimasaat toqqammavigalugit kiisalu nerisarisartagaannut tunngasut paasisimasaqarfigilluassallugit pingaaruteqarluinartuusoq matumuuna aamma oqaatigissavarput. Taamaattumik  tuttut umimmaallu pillugit Ilisimasanik Katersuiffeqalernissaa Siumumit kaammattuutigaarput, soorlu aamma savaateqarnikkut taamatut ittumik ukiorpanngortuni pigineqartoq savaateqarnerup ineriartorneranut iluaqutaalluarsimavoq pisariaqartinneqartuullunilu.

 

Naalakkersuisut akissuteqarnerminni inatsisartunut kissaatigaat  tuttut umimmaallu pillugit nalunaarusiamik suliniuteqarnissamik piumasaqarnissaannik, tamanna Siumu-mit suliareqqussallugu naleqquttutut isumaqarfigaarput, pingaaruteqarmammi ullumikkut uumasunut taakkununnga ilisimalikkat killiffigisaat paasisaqarfigissallugit pisariaqalivissimammat.

 

Piniagassat taakkua pillugit ilisimasallit Pinngortitaleriffik  misilittagaqarluartullu piniartut peqatigalugit  minnerunngitsumillu piniarnermut nakkutilliisut jagtbetjentit aamma paasisaat atorluarlugit nalunaarusiassap suliarineqarnissaa pissusissami-soortutut isumaqarfigaarput. Siumumit nalunaarusiap tamakkiisuunissaa piumasarissavarput tassani aamma tuttut umimmaallu tamakkiisumik iluaqutigineqarnissaat ilaatinneqartariaqarmat. Uumasunut taakkununnga soqutiginnillutik misilittaanermik ingerlataqalersimasut soorlu aamma umimmaat qiviuinik iluaquteqarnermi namminersortut eqqumiitsuliortullu misilittagaqaleriartornerat aamma paasisaqarfigilluassallugu pingaaruteqarluinnarmat.

 

Sumiiffinni aamma arlaqarnerusuni tuttut umimmaallu iluaqutigineqarnissaannik siunnersuuteqartut siammaaniarnerat Siumumit tapersersornartuutipparput. Ilami assersuutigiinnarlugu ullumikkut ungasissorsuarmiit Kangerlussuarmut sumiiffinnulluunniit allanut aavariartoqartarpoq, taamaattumik sumiiffinni amerlanerusuni piniagassat taakkua siammarlugit piunerulernissaat isumaqatigaarput, aammalu qulakkeerneqaqqullugu neqitigut imminut pilersorsinnaanitta  siunissami annertunerulernissaa.

 

Ukiuni kingullerni sumiiffiit ilaanniit tuttunik umimmannillu nussuinerit ingerlanneqartarput ilaatigut kommunet namminneerlutik matumuunakkut noqqaassuteqartarneri toqqammavigalugit. Siumumit isumaqarpugut Pinngortitaleriffik suleqatigalugu nunarput misissuiffigineqartariaqartoq nalunaarsuisoqarlunilu sumiiffinni tuttunik umimmannillu  nuussisoqarsinnaanera periarfissaqarnersoq.

 

Taamatut Siumumit oqaaseqarluta misissuilluaqqaarnissamik nalunaarusiornissamillu Naalakkersuisut akissummi kissaataat isumaqatigaarput, misissuilluartoqareerpallu qanoq ittumik suliniutip ingerlanneqarnissaanut  aningaasaliisoqarnissaalu uterfigineqarumaarmata.

 

Aammalu Siumumit pissusissamisoortutut isigaarput  Eqqissisimatitsinermi Avatangiisillu pillugit ataatsimiititaliami suliassap malittarineqarluarnissaa.

 

Ruth Heilmann

Siumut