Samling

20120913 09:26:42
Ordførerindlæg (Demokraterne)

12. oktober 2004 ES 2004/138


 


Forslag til Landstingsbeslutning om, at det pålægges Landsstyret, at der i finanslovsforslaget for 2006 samt i budgetoverslagsårene 2007-2009 afsættes midler til flytning af rensdyr og moskusokser fra overfyldte landområder til andre potentielle landområder.


1. behandling


 


Der er ingen tvivl om, at udsætningen at moskusokser i området omkring Kangerlussuaq, har været en stor succes på mange områder. Derfor er det også forståeligt, at andre lokaliteter i Grønland, kan være interesseret i samme løsningsmodel for deres respektive områder.


Man skal dog inden en evt. flytning, have foretaget en grundig undersøgelse af naturens bæreevne for en given bestand af en given art. Dette vil også have den fordel, at man på forhånd kan få udregnet, hvor stor ressourcerenten kan blive. Med dette menes, hvor mange dyr man på et bæredygtigt grundlag kan nedlægge, således at den samlede bestand årligt kan regenerere sig. Man kan risikere, at man ved for tidlig jagt på en given bestand, ikke for det optimale ud af dette, da man så forhindre bestanden i, at nå sin maksimale størrelse.


 


Demokraterne skal derfor støtte intentionen bag forslaget, men afvente resultatet af de analyser, der skal vise, hvor resultatet af dette forslag, vil få størst mulig gavn.


 


For at få denne debat udmøntet til noget konkret, mener Demokraterne, at dette forslag bør viderebehandles i udvalget for miljø og fredning, hvorefter den gennembearbejdede redegørelse kan danne grundlag for, at udvalget kan komme med en indstilling til Landstinget om evt. fremtidige tiltag på baggrund af det forelagte forslag.


Palle Christiansen


Demokraatit/Demokraterne