Samling

20120913 09:26:42
Svarnotat


20. september 2004

EM 2004/137

 


Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen, således at der indføres en ny bestemmelse om forældreforberedelse til børns skolestart.


(Atassut´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen)


 


 


Svarnotat


(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)


 


1. behandling


 


Som udgangspunkt vil jeg sige, at vi i Landsstyret er enige med forslagsstillerne i, at en styrkelse af skole-hjem samarbejdet, og hermed også forældreforberedelsen, er ønskværdig og ligefrem central for, at vores folkeskolereform kan implementeres fuldt ud.


 


Under det forberedende arbejde til den nye folkeskoleforordning Atuarfitsialak, blev det grundigt diskuteret, om det ville være hensigtsmæssigt at lovgive på området.


 


Men konklusionen på denne diskussion blev, at en sikring af forældrenes aktive medvirken mere fordelagtigt kunne nås gennem indførelsen af evalueringsformer, der i langt højere grad end tidligere inddrager den enkelte elev og forældrene. Her tænkes ikke mindst på den enkelte elevs handleplaner, og de muligheder der ligger heri for at etablere en konstruktiv og ligeværdig dialog mellem lærerne, eleven og forældrene.


 


Hvad specielt angår kontakten mellem forældre og skole, inden eleven påbegynder sin skolegang, baseres denne efter Landsstyrets opfattelse fortsat mest hensigtsmæssigt på information og vejledning. Og denne information og vejledning planlægges og gennemføres  bedst lokalt, hvor kendskabet til de kommende elever og deres forældre ligger.


 


Det er da også Landsstyrets opfattelse, at der lokalt udføres et stort arbejde med at orientere og vejlede forældrene inden skolestart og i øvrigt med at samarbejde med daginstitutionsområdet, sådan at overgangen mellem førskole og skole bliver så harmonisk, som det er muligt, for både forældre og elever, og sådan at lærerne har et godt udgangspunkt for at modtage de nye elever.


 


En obligatorisk forældreforberedelse kunne tilrettelægges som enten en pligt for forældrene til at deltage i kurser eller lignende, eller som en pligt for kommunerne til at tilbyde forældrene forældreforberedelse.


 


Hvis forældrene skal pålægges at modtage en form for kursus, møde op til forældresamtale eller lignende finder vi i Landsstyret en sådan regelfastsættelse betænkelig og tvivler på, at den i sidste ende vil have den ønskede effekt. Hvis kurser eller lignende skal fungere efter hensigten er det afgørende, at forældrene selv ønsker at deltage. Desuden ville der jo i givet fald heller ikke være nogen relevante sanktionsmuligheder, og i øvrigt måtte en sådan bestemmelse i sagens natur også følges op af tilsvarende regler om mødepligt for forældrene til forældremøder og – ikke mindst – til forældresamtalerne gennem resten af skoleforløbet.


Hvis det er kommunerne, der skal pålægges at tilbyde forældreforberedelse, er det Landsstyrets opfattelse, som antydet ovenfor, at denne opgave løses bedst lokalt, hvor omfang og form kan besluttes ud fra de lokale behov og forudsætninger. Det vil derfor ikke have nogen videre betydning, om området reguleres fra centralt hold, da de pågældende regler må udfærdiges som mål- og rammebestemmelser for at opretholde det lokale råderum i opgaveløsningen.


 


Som sagt er vi i Landsstyret enige i hensigten i det stillede forslag. Men vi mener, at den ønskede udvikling på området bedst opnås af frivillighedens vej – både for forældrene og de lokale myndigheder – og at det her er Landsstyrets fornemste opgave at vejlede og støtte.


 


Den nye folkeskoleforordning følges som bekendt op af omfattende og ganske ressourcekrævende implementerings- og evalueringstiltag. Dette giver Landsstyret mulighed for at følge udviklingen i Atuarfitsialak nøje – ikke kun med hensyn til undervisningens indhold og metoder, men også hvad angår vigtige områder som skole-hjem samarbejde mv.


 


Jeg skal derfor på Landsstyrets vegne, med et løfte om at følge udviklingen nøje også på dette område, indstille, at Landstinget ikke tilslutter sig det stillede forslag.  

 


Akissuteqaat

20. september 2004

UKA 2004/137

Angajoqqaat qitornaminnik atualersoortussat piareersarneqartarnissaannik aalajangersagaqalersinnaaqqullugu meeqqat atuarfiat pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 8, 21. maj 2002-meersup allanngortinneqarnissaa sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.


(Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen)


 


 


Akissuteqaat


(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)


 


Siullermeerneqarnera


 


Aallarniutigalugu oqaatigissavara Naalakkersuisuni siunnersuuteqartut isumaqatigigatsigit,  atuarfiit-angerlarsimaffiit suleqatigiinnerisa nukittorsarnissaat, tamatumanilu aamma angajoqqaat piareersarsimanissaat, kissaatiginartuusoq aammalu meeqqat atuarfiannik iluarsaaqqinnitta tamakkiisumik atuutilersinnissaani allaat qitiusuusoq.


 


Meeqqat atuarfiat Atuarfitsialak pillugu peqqussutip nutaap piareersarlugu suliarinerani, tassunga tunngatillugu inatsisiliussalluni naapertuuttuunersoq, pimoorullugu oqallisigineqarsimavoq.


 


Oqallinnermili tassani paasineqarpoq, angajoqqaat eqeersimaarlutik peqataanissaasa qulakkeernissaa nalilersueriaatsit, siusinnerusumut sanilliullugu atuartunik ataasiakkaanik angajoqqaanillu peqataasitsinerusut atuutilersinneri aqqutigalugit iluaqutaanerusumik anguneqarsinnaasoq. Tassani minnerunngitsumik eqqarsaatigineqarput atuartut ataasiakkaarlutik iliuuserisassaminnik pilersaarutaat, taakkulu iluini ilinniartitsisut, atuartut angajoqqaallu akornanni naligiillutik aaqqissugaasumillu oqaloqatigiittarnissaannut periarfissaasut.


 


Atuartup atualernera sioqqullugu angajoqqaat atuarfiullu akunnerminni atassuteqatigiinnerat immikkut eqqarsaatigalugu, tamanna Naalakkersuisut isumaat malillugu paasissutissiinermik ilitsersuinermillu tunngaveqarnissaa suli naapertuuttuunerussaaq. Paasissutissiisarneq ilitsersuisarnerlu tamanna sumiiffinni pitsaanerusumik pilersaarusiorneqarsinnaapput ingerlanneqarlutillu, taakkunani atualertussanik taakkulu angajoqqaavinik ilisimanninnerit inissisimammata.


 


Aammattaaq Naalakkersuisut isumaqarput, atualernissaq sioqqullugu angajoqqaanik paasissutissiisarneq ilitsersuisarnerlu sumiiffinni annertuumik suliarineqartartoq taavalu aamma ulluunerani paaqqinnittarfiit suleqatigineqartarlutik, atualertussanngornermi atualernermilu ikaarsaarneq, angajoqqaanut atualersumullu sapinngisamik tulluartuutinniarlugu, taavalu ilinniartitsisut atualersunik tikilluaqqusinissaminnut pitsaasumik aallaaveqartillugit.


 


Tamanut atuuttumik angajoqqaat piareersartittarnissaat aaqqissuunneqarsinnaavoq pikkorissaanerni angajoqqaat peqataanissamut pisussaaffilernerisigut imaluunniit angajoqqaat piareersarnissaminnut kommunit neqerooruteqartarnissaannik pisussaaffilernerisigut.


 


Pikkorissarnernut, angajoqqaanik oqaloqateqarnernut assigisaanulluunniit angajoqqaat peqquneqartarnissaannut maleruagassanik aalajangiinissaq uagut Naalakkersuisuni nangaanartipparput qularalugulu kissaatigisamik sunniuteqarsinnaassasoq. Pikkorissaanerit assigisaallu siunertatik malillugit ingerlalluassappata pingaaruteqarpoq, peqataanissamut angajoqqaat namminneq kissaateqarnissaat. Peqqusisoqartalissagaluarpat aammattaaq naleqquttunik pineqaatississutissaqanngilaq, aammalu taamatut aalajangiineq atuartup atuarnerata sinneranut angajoqqaat ataatsimiigiartarnissaannut – minnerunngitsumillu – angajoqqaanik oqaloqateqartarnerit pillugit assingusunik maleruagassiornikkut malersorneqartariaqassalluni.


 


Angajoqqaat piareersartinnissaannut neqerooruteqaqqullugit kommunit peqquneqartuuppata, Naalakkersuisut isumaqarput, soorlu siuliani eqqaallatsiarneqartoq, suliassaq tamanna sumiiffimmi namminermi pitsaanerusumik naammassineqarsinnaassasoq, tassani sumiiffigisami pisariaqartitat atugassarititaasullu aallaavigalugit annertussusissaat ilusissaallu aalajangerneqarsinnaallutik. Taamaattumik tassunga tunngasut qitiusumik aqunneqarnissaat annerusumik pingaaruteqarnavianngilaq, maleruagassat pineqartut suliassat naammassinissaannut sumiiffinni periarfissat piujuartinnissaat pillugit anguniagassatut sinaakkutitullu aalajangersakkatut suliarineqartariaqassammata.


 


Soorlu oqaatigineqareersutut siunnersuutigineqartumi siunertarineqartoq Naalakkersuisuni isumaqatigaarput. Taamaattorli isumaqarpugut, tassunga tunngatillugu kissaatigisamik ineriartortitsinissaq nammineq kajumissuseqarneq aqqutigalugu pitsaanerusumik anguneqarsinnaassasoq – angajoqqaat sumiiffinnilu oqartussaasut eqqarsaatigalugit – tassanilu Naalakkersuisut pingaarnertut suliassarissagaat ilitsersuinissaq tapersersuinissarlu.


 


Meeqqat atuarfiat pillugu peqqussut nutaaq naluneqanngitsutut atuutilersitsiniarnermik nalilersuinermillu suliniutinik annertuunik isumalluutissanillu pisariaqartitsisunik malitseqartinneqarpoq. Tamakku Atuarfitsialammi ineriartornerit malinnaaviginissaannut Naalakkersuisut periarfissippaat – atuartitsinermi imaritinneqartut periutsillu kisiisa eqqarsaatiginagit, aammali atuarfiup-angerlarsimaffiup akornanni suleqatigiinnermut il.il. pingaaruteqartumik tunngassuteqartut eqqarsaatigalugit.


 


Taamaattumik Naalakkersuisut sinnerlugit, aamma tassunga tunngatillugu ineriartornerup malinnaavigeqqissaarnissaa neriorsuutigalugu, inassutigissavara, Inatsisartut siunnersuutitut saqqummiunneqartumut tapersiissanngitsut.