Samling

UKA2004/135   07. OKTOBER 2004 

Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at arbejde for at lempe de ældres brugerbetaling i det offentliges ældreinstitutioner.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen & Jakob Sivertsen, Atassut)

(1. behandling)

 

Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til forslaget til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at arbejde for at lempe de ældres brugerbetaling i det offentliges ældreinstitutioner:

Vi har i SIUMUT til stadighed det mål, at vore ældre i dette land skal sikres en tryg og fredelig alderdom. Dette skal ske gennem passende plejeordninger, gennem fysisk og psykisk omsorg, gennem sikring af boligmuligheder og mulighed for at bo i egen bolig m.v. Vi lægger således i SIUMUT vægt på, at de ældre der ønsker at blive boende i egen bolig, skal sikres denne mulighed.

Forslaget fra Atassut omhandler primært økonomiske lettelser for vore ældre, i dette tilfælde i forbindelse med flytning til ældrebolig eller ældreinstitution.

De tal, som landsstyret i svarnotatet fremlægger kan naturligvis diskuteres, og man kan mene, at de omtalte satser ikke er tilstrækkelige. Landsstyret siger klart i svarnotatet, at enlige ældre og ældre ægtepar udover de faste ydelser har mulighed for at søge deres hjemkommune om yderlige midler til andre fornødenheder.

Denne mulighed eksisterer allerede i dag gennem den gældende lovgivning, hvorfor vi fra SIUMUT kun kan opfordre vore ældre til at benytte sig af den mulighed.

Vi vil imidlertid fra SIUMUT klart sige, at årsagen til, at de ældre enten ikke ønsker eller er tilbageholdende med at ville flytte på ældreinstitution ikke kun skal findes i det forhold, at de er bekymrede for at få reduceret deres ydelser. Vi ved, at kvaliteten af ældreboliger og ældreinstitutioner langs kysten er meget varierende fra kommune til kommune, hvorfor vi også må tage dette forhold med i betragtning.

Kigger vi på de forskellige kommuner langs kysten er det tydeligt at se forskellene i de tilbud, der findes for ældreboliger og ældreinstitutioner. I visse kommuner anvendes bygninger helt tilbage fra 1955 og årene deromkring som ældreboliger og ældreinstitutioner. Det er således nok ikke så besynderligt, hvis lysten til at flytte til disse steder ikke er den største. Vi må derfor som  medlemmer af landstinget alle være med til at forbedre disse forhold.

Vi skal heller ikke glemme vort medansvar for, at den service der ydes af medarbejderne i ældreboligerne og på ældreinstitutionerne er af den bedste kvalitet. I disse år, hvor antallet af ældre medborgere er i stadig stigning er det nødvendigt med en intensiveret planlægning. Her tænker jeg bl.a. på en stadig dygtiggørelse af medarbejderne i ældreboligerne og på ældreinstitutionerne, og i tilknytning dertil afholdelse af kurser i , hvorledes man yder den bedste service. Ældrepleje kan ikke alene måles i kroner og øre. Det vigtigste må være, at de ældre oplever en blid og kærlig omsorg.

Atassut’s forslag kan ikke betragtes som nyt, da vi tidligere har været igennem denne diskussion. Når det er sagt, skal vi også tilføje, at selvom omsorgen for vore ældre ikke alene kan måles i kroner og øre, og vi selv har ansvaret for dette område, er det efter vores mening nødvendigt at de ældres forhold også inddrages i drøftelserne i  Fælleskommission for Selvstyre.

Vi vil også tilføje, at vi ønsker en snarlig færdiggørelse af udredningen om de ældres forhold, da vi gennem adgangen til alle nødvendige oplysninger bedre kan afstikke retningslinierne for den bedst mulige omsorg for vore ældre medborgere.

Vi vil fra SIUMUT under dette punkt ikke undlade at gøre opmærksom på nødvendigheden af at finde andre løsninger på det forhold, at førtidspensionister i dag også bliver anbragt på ældreinstitutioner.

Vi har i SIUMUT gode forhåbninger til landsstyrets bestræbelser på dette område, og vi støtter  initiativerne med hensyn til ældreomsorg på langt sigt.

Vi skal blot som afslutning anmode om, at forslaget henvises til familie- og sundhedsudvalget forinden 2. behandlingen.

Enos Lyberth

SIUMUT

UKA-2004-135

                                                                                               7. oktober 2004

 

Utoqqaat utoqqaat illuini najugaqarnerminnut akiliutigisartagaannik oqilisaavigineqarnissaat sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Jensine Berthelsen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

(Siullermeernera)

 

 

Utoqqaat utoqqaat illuini najugaqarnerminnut akiliutigisartagaannik oqilisaaffigineqarnissaat sulissutigeqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaatttut siunnersuut, imatut Siumumit oqaaseqarfigissavarput.

 

Siumumit anguniartuarparput utoqqartatta pitsaasumik toqqissisimallutik eqqissillutillu Nunami maani utoqqalinissaasa qulakkeersimaneqartuarnissaa, soorlu ulluinnarni paarineqarnermikkut, isumagineqarnermikkut timikkut anersaakkut tarnikkullu, ineqartitaanermikkut, illoqartitaanermikkut, il.il. Siumumiillu isumaqartuarpugut utoqqaat illuminniiginnarusuttut illuminniiginnarnissaannut periarfissinneqartuartariaqartut.

 

Atassutip siunnersuuteqarnermigut eqqartugai tassaaginnarput Utoqqartatta annertunerusumik aningaasatigut periarfissinneqarnissaat, tamatumani pineqarluni utoqqaat ineqarfiini utoqqaallu illuinut nuunnermi.

 

Naalakkersuisut akissuteqaamminni kisitsisit taasaat, soorunami eqqartorneqarsinnaapput, immaqalumi ikippallaartutut isumaqarfiginarsinaapput. Naalakkersuisulli akissuteqaamminni erseqqissumik oqaatigaat Utoqqaq Utoqqaallu kaasarfimmiussamik saniatigut allanut pisariaqartitaminnut atugassaminnik komuuniminnut qinnuteqarsinaasut.

 

Tamanna inatsisitigut periarfissiissutaareernikuummat, Utoqqarnit amerlanerusunit atorluartariaqartoq Siumumi isumaqarpugut.

 

Siumumiilli erseqqissumik oqaatigissavarput, Utoqqaat utoqqaat illuinut nuukkusuttannginnerat, nuunnissaminnullu tunuarsimaartarnerat aningaasanik annaasaqannginnissaannarmik tunngavilersorneqarsinaanngitsoq, nalunnginnatsigumi sineriassuatsinni Utoqqartatta ineqartitaanerat utoqqartattalu illoqartitaanerat komuunimit komuunimut assigiinngissinaasaqisoq pissutaasunut ilaalluarsinaasoq Siumumit isumaqarpugut.

 

Sineriassuatsinni komuuneqarfiit qimerlooraanni utoqqaallu ineqarfii illuilu assigiinngeqisumik atugassaqartitaaneri erseqqilluinnartumik takuneqarsinaapput. Komuunit ilaasa Utoqqarnut illui 1955-imili taassumalu kinguninnguatigut sananeqarsimasut ulloq manna tikillugu utoqqarnut inigitinneqarlutillu illugitinneqarput, taamaattumik tupigineqarsinaanngitsumik kajungerineqarneri killeqarsinaasarput, tamannalu Landstinngimi ilaasortaasugut tamatta iluarsiinniaqataaffigisariaqarparput.

 

Taamatullu utoqqaat ineqarfiini utoqqallu illuini sullissinerup pisinaasaq tamaat pitsaanerpaaffimminiinnissaanut akisussaaqataanerput matumani puigorneqartariaqanngilaq. Ukiuni makkunani utoqqartatta amerligaluttuinnarfiini siumut isiginerulluta utoqqarnut tunngatillugu pilersaarusiornissaq pisariaqarluinnalersimavoq, tamatumani eqqarsaatigaakka utoqqaat ineqarfiini utoqqaallu illuini sulisussat piukkunnarsarneqarnissaat, sullissinissamullu ilitsersuunneqartuarnissaat. Utoqqarnik isumaginninneq aningaasatiguinnaanngitsoq pilersaarusiorneqartariaqarpoq, saamasumik, asannissusermillu utoqqaat misigitittuarnissaat pisariaqarluinnarmat.

 

Atassutikkut siunnersuutaat nutaajunngikkaluarluni maanna saqqummiunneqaqqippoq. Taamatut oqaaseqarfigereerlugu ilanngullugu oqaatigerusupparput utoqqartatta maanna atugaat aningaasaannartigut aaqqinneqarsinnaanngikkaluartut, taamaattoq isumaqaratta nammineq ingerlalluta, taamaakkaluartorli naalagaaffeqatigiinnerup iluani danskit naalagaaffiata ataani inissisimanerat ataatsimiititaliarsuup alaatsinaattariaqaraa.

 

Taama oqaratta aamma isumaqarpugut utoqqaat atugaat pillugit misissuineq ingerlanneqarnikuusoq naammassisariaqartoq, utoqqaat atugaat tamakkiisumik ilisimaneqalerpata aaqqiinerit utoqqarnut kusanarnerusut sanarfineqarsinnaammata.

 

Utoqqaat eqqartortillugit Siumumi aamma oqaatigerusunngitsuunngilarput, isumaqaratta siusinaarlutik sulisinnaajunnaartartut ilaasa utoqqaat illuinut inissinneqartalernerat immikkut aaqqiivigineqartariaqartoq.

 

Naalakkersuisut suliamik ingerlatsinerat Siumumit isumalluarfigaarput, utoqqarnullu siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu suliniuteqarnerat suliniuteqarniarnerallu taperserparput.

 

Naggataatigut siunnersuut Ilaqutariinnut Peqqinnissamullu ataatsimiititaliamut ingerlateqqinnissaa Siumumit kajumissarutigaarput.

 

Enos Lyberth.

Siumut.