Samling

5. oktober 2004          EM 2004/128

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at gennemføre en evaluering og revision af gældende ferielov, herunder særligt § 4 om beregningsmåden af optjent ferie, således at optjening og afvikling af ferie beregnes i dage, og at alle lønmodtagere tilsikres ret til 25 dages ferie om året.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Svarnotat

(Landsstyreformanden)

1. behandling

Landstinget vedtog i 1990 den første selvstændige grønlandske ferielov, Landstingslov nr. 22 af 25. o ktober 1990, som havde virkning fra den 1. april 1991.

 

De fleste bestemmelser i denne lov er uændret overført til Landstingslov nr. 10 af 12. november 2001. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye ferielov blev også den danske ferielov gennemgået for at inddrage eventuelle punkter, som kunne bidrage til forbedring eller lettelse af administrationen af ferieoptjening og ferieafholdelse i forhold til den tidligere lov.

 

Efter den tidligere ferielov optjente arbejdstagerne ferie i dage. De fleste arbejdstagere i Grønland har en 5 dages arbejdsuge, men ved afholdelse af ferie bestod en ferieuge af 6 dage, idet der for hver 5 arbejdsdage skulle medregnes en lørdag. Det var en meget forvirrende bestemmelse, som altid skabte usikkerhed om, hvornår der skulle medregnes lørdage, hvis arbejdstageren ikke holdt samtlige 30 dages (5 ugers) ferie i sammenhæng.

 

Administrationsdirektoratet fandt, at det alt andet lige var nemmere at beregne både optjent og afholdt ferie i timer end i dage. Lovudkastet har været sendt i høring til relevante høringsparter, herunder bl.a. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

 

Ifølge lovens § 4 optjenes der 0,096 timers ferie for hver times normalbeskæftigelse i optjeningsåret. Optjeningsåret er lig med kalenderåret. Ansatte på månedsløn, som er beskæftiget i hele optjeningsåret, har således optjent maximum ferie, dvs. 200 ferietimer, svarende til 5 arbejdsuger eller 25 arbejdsdage i en 5 dages arbejdsuge. Dette er fastsat på basis af, at en normal arbejdsuge i Grønland er på 40 timer, som hovedregel fordelt på 5 arbejdsdage à 8 timer.

 

For månedslønnet ansatte, som kun har været ansat i en del af optjeningsåret, er det enkelt at beregne en forholdsmæssig del af 200 timers ferie, idet det på månedsbasis svarer til optjening af 16,67 ferietimer pr. måned, svarende til 2,08 arbejdsdag pr. måned.

 

Det forudsættes i ferieloven, at månedslønnet ansatte holder ferie med løn i det omfang, de har optjent ret til det hos den aktuelle arbejdsgiver, men loven åbner også mulighed for, at månedslønnet ansatte kan vælge at holde ferie uden løn og i stedet få udbetalt den feriegodtgørelse, de har optjent i det forudgående optjeningsår.

 

Det er korrekt, at arbejdsgivere, som beskæftiger timelønnet ansatte, har skullet vænne sig til en ny administrativ rutine ved beregning af optjent ferie. Men da arbejdsgiveren for at kunne udbetale korrekt løn til sådanne ansatte er nødt til at registrere deres normaltimer, må det alene være et spørgsmål om at indlægge beregningen af optjente ferietimer sammen med bereg-ningen af lønnen. Det forekommer administrativt at være nemmere end at opgøre ferien i optjente dage, specielt for ansatte, som enten er beskæftiget i kortvarige perioder eller med nedsat tid i forhold til en normal arbejdsuge på 40 timer.

 

Det fremføres i begrundelsen for forslaget, at den nye beregningsmetode for optjening af ferietimer ofte medfører, at folk uforskyldt reelt mister retten til dele af optjent ferie. Jeg skal gøre opmærksom på, at der for ansatte på månedsløn, som forlader deres stilling, og for timelønnet ansatte, både skal beregnes ferietimer og feriegodtgørelse, som skal udbetales ved afholdelse af ferie hos en eventuel ny arbejdsgiver, eller for timelønnet ansatte, muligvis hos den samme arbejdsgiver, da timelønnet ansatte ikke får udbetalt løn under ferie.

 

Arbejdstagere, som har optjent ret til ferietimer/feriegodtgørelse i et optjeningsår, og som ikke er i arbejde i det efterfølgende ferieafholdelsesår, kan i henhold til lovens bestemmelser få udbetalt den optjente feriegodtgørelse uden at skulle afholde ferie, hvis feriegodtgørelsen er mindre end 2.000 kr. Hvis beløbet er større, skal arbejdstageren enten dokumentere ferieafholdelse hos en ny arbejdsgiver eller dokumentere, at han eller hun ikke modtager sociale ydelser. Derefter kan den optjente feriegodtgørelse udbetales.

 

De offentlige arbejdsgivere udbetaler disse beløb ved den lønkørsel, der ligger tættest på det nye ferieafholdelsesårs start den 1. februar. Det har betydet en stor administrativ lettelse, da der kommer færre henvendelser om udbetaling af tilgodehavende feriegodtgørelse, og det har betydet, at mange flere arbejdstagere slipper for besværet med at bede om at få udbetalt deres tilgodehavender.

 

Kravet på optjent feriegodtgørelse forældes først efter 5 år.

 

Når disse forhold sammenholdes, er det vanskeligt at se, hvordan en arbejdstager reelt kan miste retten til dele af optjent ferie.

 

Ligeledes nævnes det i begrundelsen, at det i den danske ferielov præciseres, at lønmodtagere under alle omstændigheder har ret til 25 dages ferie i løbet af et ferieår. Den samme ret fremgår i vores ferielovs § 5.

 

Forslagsstilleren opfordrer specielt til, at Landsstyret vurderer den gældende ferielov i forhold til bestemmelserne i §§ 7 og 8 i den danske bekendtgørelse af lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie.

 

Jeg skal bemærke, at den grønlandske ferielov er forsøgt tilpasset til det grønlandske arbejdsmarked, at den nye lov er opbygget på samme måde som den tidligere lov, og at den indeholder ganske de samme bestemmelser, som der specielt peges på i den danske lovbekendtgørelse (nu afløst af lovbekendtgørelse nr. 407 af 25. maj 2004). De er blot formuleret lidt anderledes og placeret andre steder i lovteksten.

 

Til forslagsstillerens oplysning om, at SIK alt i alt finder, at den tidligere ferielov var en bedre lov end den gældende, skal jeg bemærke, at den gældende lov ikke blot blev forbedret med fordoblingen af beløbet fra 1.000 kr. til 2.000 kr. på den feriegodtgørelse, der kan udbetales uden at dokumentere feriefholdelse. Den blev også forbedret ved, at den kom til at omfatte arbejdstagere, som ikke var omfattet af den tidligere lov, f.eks. løsarbejdere.

 

Landsstyret finder ikke, at der er væsentlige begrundelser for at foretage ændringer i den gældende ferielov, og indstiller derfor, at forslaget afvises.

5. oktober 2004       UKA 2004/128

 

Sulisartut tamarmik ukiumu ulluni 25-ni sulinngiffeqartalernissaat qulakkeerneqaqqullugu, tassungalu ilanngullugu § 4 immikkut pillugu sulinngiffeqarnissamut katersat sulinngiffeqarnerillu ullunut naatsorsorneqartalersillugit feriarneq pillugu inatsimmik atuuttumik nalilersuinissamik iluarsiinissamillu ingerlatseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

Akissuteqaat

(Naalakkersuisut siulittaasuat)

Siullermeernera

Inatsisartut 1990-imi kalaallit namminneq feriartarneq pillugu inatsisaat siulleq akuersissutigaat, Inatsisartut inatsisaat nr. 22 25. oktober 1990-imeersoq 1. april 1991-imi atulersoq.

 

Inatsimmi tassani aalajangersakkat amerlanersaat Inatsisarut inatsisaannut nr. 10-mut 12. november 2001-imeersumut allanngortinnagit nuunneqarput. Feriartarneq pillugu inatsisip nutaap suliarineqarnerani danskit feriartarneq pillugu inatsisaat misissuataarneqarportaaq immikkoortuisa  ilaasa ullunik feriarfissanik katersinerup atorneqarnerisalu allaffitsigut aqunneqarnerata inatsisaasimasumut sanilliullugu pitsannguutissatut oqilisaatitullu atorneqarsinnaanerat siunertaralugu.

 

Feriarneq pillugu inatsisaasimasoq malillugu sulinermik inuussutissarsiuteqartut feriarfissatik ullunngorlugit katersortarpaat. Nunatsinni sulinermik inuussutissarsiuteqartut amerlanerit sapaatip akunneranut ullut tallimat sulisarput, feriarnermili sapaatip akunneranut ullut feriarfissat arfiniliupput, tassa ullut tallimat sulinerit tamaasa arfininngorneq ilanngunneqartussaammat. Aalajangersagaq puullaaqinartorujussuusimavoq nalornissutigineqartuartarmat qaqugu arfininngornerit ilanngunneqassanersut sulinermik inuussutissarsiuteqartup ullut feriarfissat 30-it (sapaatip akunneri tallimat) atasuinarmik atunngippagit.

 

Allaffitsigut aqutsinermut pisortaqarfik isumaqarsimavoq allatuulli ajornaannerussasoq feriarfissatut katersat feriarnerillu ullukkaarnagit tiimikkaarlugilli naatsorsorneqartarpata. Inatsissamut missingersuut susassaqartunut tusarniaassutigineqarsimavoq, tamatumani ilaatigut ilanngullugit sulisitsisut sulinermillu inuussutissarsiuteqartut kattuffii.

 

Inatsimmi § 4 malillugu ukiumi katersiviusumi tiimit nalinginnaasumik suliffiit tamaasa tiimit 0,096 katersorneqartarput. Ukioq katersivik qaammatisiutit ukioraat. Sulisut qaammammusiallit ukioq katersivik tamakkerlugu sulisimasut feriarfissat annerpaat katersortarpaat, tassa tiimit feriarfissat 200-it, tassalu sapaatip akunneri suliffiit tallimat imaluunniit sapaatip akunneranut ullut tallimat suligaanni sapaatip akunneri tallimat imaluunniit ullut suliffiit 25-it. Tamatuma aalajangerneqarneranut tunngaviuvoq nunatsinni nalinginnaasumik sapaatip akunneranut 40 tiimit suliffiusarmata, amerlanertigut ullunut tallimanut 8 tiimikkaarlugit agguarlugit.

 

Sulisunut qaammammusialinnut ukiup katersiviup ilaannaani atorfeqarsimasunut ajornaatsumik naatsorsorneqarsinnaapput tiimit feriarfissat 200-t ilai, tassami qaammammut tiimit feriarfissat 16,67-it katersorneqartarmata, tassa qaammammut ullut suliffiit 2,08-t.

 

Feriarneq pillugu inatsimmi naatsorsuutigineqarpoq sulisut qaammammusiallit akissarsiatik pigiinnarlugit feriassasut maannarpiaq sulisitsisuminni katersisimagunik, inatsilli periarfissiivortaaq sulisup qaammammusiallip toqqarsinnaagaa akissarsiani piginagit feriarnissani taarsiullugulu feriarnersiassani ukiumi suliani katersivimmi katersorsimasani aningaasanngorlugit tiguumallugit.

 

Eqqorpoq sulisitsisut tiimimusialinnik sulisullit feeriassat katersat naatsorsortarnerat pillugu allaffitsigut aqutseriaaseq nutaaq sungiunniartariaqarsimammassuk. Sulisitsisulli sulisut taamaattut eqqortumik akissarsisikkumallugit tiimit nalinginnaasumik suliffigisimasaat nalunaarsugassarimmagit apeqqutaaginnassaaq tiimit feeriarfissat katersat akissarsiat naatsorsornerannut ilanngullugit naatsorsornissaat. Tamanna allaffissornikkut ajornaannerusorinarpoq feeriassatut katersat ullukkaarlugit naatsorsortarnerannit, pingaartumik eqqarsaatigalugit sulisut sivikitsuinnarmik sulisimasut imaluunniit sapaatip akunneranut nalinginnaasumik suliffissanit 40 tiimiusunit ikinnerusunik sulisarsimasut.

 

Siunnersuummi tunngavilersuutitut oqaatigineqarpoq feerietiimit naatsorsorneqartarnerata nutaap kingunerigajuttaraa inuit feriarfissat katersorsimasamik ilai pisinnaatitaaffigisaraluatik annaasarmatigit. Sulisunut qaammammusialinnut atorfimminnik qimatsisunut sulisunullu tiimimusialinnut tiimit feeriarfissat feeriarnersiassallu naatsorsorneqassammata sulisitsisumi nutaami tunniunneqassallutik, imaluunniit tiimimusialinnut tunngatillugu immaqa sulisitsisumi tassa-nerpiaq, tassami tiimimusiallit feeriarnerminni akisarsiaqarneq ajormata.

 

Sulinermik inuussutissarsiuteqartut ukiumi katersivimmi feerietiiminik/feeriarnersiutissanik katersisimasut ukiumilu feriarfissami tullermi sulinngitsut inatsimmi malittarisassat malillugit feeriarnersiutissat katersorsimasatik aningaasanngorlugit tigusinnaavaat feerianngikkaluarlutik, feriarnersiassat 2.000 kruuninit ikinneruppata. Aningaasat amerlaneruppata sulinermik inuussu-tissarsiuteqartup sulisitsisumut nutaamut feeriarnini uppernassassavaa imaluunniit pisortanit ikiuutinik tigusaqartannginnini uppernarsarlugu. Tamatuma kingorna feeriarnersiassat katersorneqarsimasut tunniunneqassapput.

 

Pisortat sulisitsisuusut aningaasat taakkua akilertarpaat ullormi akissarsivimmi feriartarnerup ukiuata nutaap 1. februar aallartittartup qaninnerpaaffiani. Tamanna allaffissornikkut oqilisaataasimaqaaq, tassami feeriarnersiutissat tigujumallugit saaffiginissutit ikisimammata, kingunerisimavaalu sulisut pissarsiassatik tigujumallugit qinnuteqartartut ikilisimaqimmata.

 

Feriarnersiutissanik katersorsimasanik tigusiumaneq aatsaat ukiut tallimat qaangiukkaangata pisoqalisoortarpoq.

 

Tamakkua katillugit isigigaanni takujuminaappoq qanoq ililluni sulinermik inuussutissarsiutillip feeriarnissaminut katersorsimasani annaasinnaaneraa.

 

Tunngavilersuummi taaneqarportaaq danskit feriarneq pillugu inatsisaanni erseqqissarneqartoq sulinermik inuussutissarsiuteqartut ukiumi feeriarfissami pinngitsooratik ullut 25-it feeriarsinnaatitaasut. Tamannarpiaq feriarneq pillugu inatsisitsinni § 5-imi allassimavoq.

 

Siunnersuuteqartup immikkut inassutigaa Naalakkersuisut feeriartarneq pillugu inatsit atuuttoq nalilersussagaat danskit feriartarneq pillugu inatsisaannut nr. 396-mut 31. maj 2000-imeersumut danskit nalunarutaanni § 7-imi 8-milu aalajangersakkanut sanilliullugu.

 

Oqaatigissavara kalaallit feeriarneq pillugu inatsisaat nunatsinni suliffeqarnermut naleqqussarniarneqarsimammat, inatsit nutaaq siusinnerusukkut inatsisaasimasutut sanarfisaammat, taamaaqqissaartunillu malittarisassaqarluni danskit nalunaarutaanni tikkuarneqartutut (maanna nalunaarummik nr. 407 25. maj 2004-meersumik taarsigaq): Taamaallat assiginngilaartumik ilusilersugaapput inatsimmilu inissinneqarfii assigiigatik.

 

Siunnersuuteqartup ilisimatitsissutigimmagu SIK ataatsimut isigalugu isumaqartoq feeriarneq pillugu inatsisaasimasoq maannakkut atuuttumit pitsaanerusoq oqaatigissavara inatsit maannakkut atuuttoq pitsanngortitsimmat aningaasat feeriarnersiassat 1.000 kruuniniit 2.000 kruuninut qaffallugit feeriarneq uppernarsanngikkaluarlugu tiguneqarsinnaasut. Pitsanngorsarneqarportaaq sulinermik inuussutissarsiuteqartut inatsisitoqqami ilaanngikkaluit ilanngunneqarmata, soorlu aalajangersimasumik suliffeqanngitsut.

 

Naalakkersuisut isumaqarput feriartarneq pillugu inatsisip atuuttup allanngortinnissaanut pingaarutilinnik tunngavissaqanngitsoq, taamaattumillu inassutigaarput siunnersuut itigartinneqassasoq.