1.oktober 2004   EM 2004/119

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og behandling af diabetes i Grønland.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Forelæggelsesnotat/Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

1. behandling

  Jeg skal på vegne af Landsstyret takke Astrid Fleischer Rex for at rejse problemstillingen vedrørende diabetes her i salen.

 

Astrid Fleischer Rex har stillet forslag om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og behandling af diabetes, der skal fremlægges i Landstinget under forårssamlingen 2005. Desuden ønsker Astrid Fleischer Rex en redegørelse for, i hvilket omfang finanslovsforslaget for 2005 understøtter tiltag mod diabetes.

    

Der er siden 1993 gennemført en række befolkningsundersøgelser her i landet i et samarbejde mellem Direktoratet for Sundhed og Center for Sundhedsforskning i Grønland på Statens Institut for Folkesundhed. Vi ved fra disse undersøgelser, at diabetes er i stigning, at forekomsten er højere end i fx Danmark, og at der er forholdsvis mange uerkendte tilfælde. Jeg er derfor enig med Astrid Fleischer Rex i, at der bør gøres noget.

 

Vi ved også en del om forekomsten og årsagerne til diabetes. Vi ved nok til at kunne handle, men der mangler endnu megen viden om, hvorfor diabetes optræder med særlig stor hyppighed i Grønland. Det er derfor vigtigt ikke bare at tænke forebyggelse og behandling, men også forskning, der med fordel kan gennemføres i samarbejde med Canada og Alaska, hvor inuitbefolkningen har de samme problemer.

 

Landsstyret mener, at der er behov for at forbedre sundheden og modvirke folkesygdomme, herunder diabetes. Det er Landsstyrets mål, at Folkesundhedsprogrammet skal være rammen om de kommende års indsatser for at forbedre befolkningens sundhed. Konkret skal Folkesundhedsprogrammet indeholde en række målsætninger og initiativer for det fremtidige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, der sigter på at styrke og samtidig sikre en tværfaglig indsats for folkesundheden. Det er samtidig formålet at sætte øget fokus på befolkningens medansvar for egen sundhed og derigennem ændre sundhedsadfærd og styrke sunde levevaner i befolkningen. Det er Landsstyrets målsætning, at Folkesundhedsprogrammet på længere sigt understøtter en reduktion i forekomsten af sygdomme og gener i befolkningen.

 

Landsstyret har med baggrund i denne prioritering taget initiativ til, at der er igangsat et arbejde  for at få udarbejdet et  folkesundhedsprogram.  I finanslovforslaget for 2005 og i budgetoverslagsåret 2006 er der indenfor sundhedsvæsenets egen ramme afsat midler til udarbejdelse af et folkesundhedsprogram.    

 

Diabetes og sygdommens risikofaktorer, herunder forkert kost, manglende fysisk aktivitet og overvægt indgår i de overvejelser, der er  gjort  i forbindelse med det folkesundhedsprogram, som er ved at blive udformet. Der er nedsat en styregruppe, der i øjeblikket arbejder på at give Landsstyret et beslutningsgrundlag for at prioritere mellem de mange folkesundhedsproblemer, der er her i landet. Styregruppen består af repræsentanter fra store dele af centraladministrationen for netop at sikre et bredt program med tiltag på flere niveauer.  Tiltagene kunne, som forslagsstilleren foreslår det, bestå af sundhedsfremmende afgifter og initiativer inden for skole-, idræts- og undervisningsområdet.

 

Der er mange påtrængende sundhedsproblemer og  ikke penge til at forstærke den forebyggende indsats overfor dem alle. Derfor er en grundig prioriteringsdiskussion og brede indsatser at foretrække frem for smalle initiativer rettet mod enkeltstående folkesundhedsproblemer. Det er hensigten, at det kommende folkesundhedsprogram netop skal baseres på brede indsatser, udvalgt på baggrund af en grunding prioriteringsdiskussion. Dette betyder dog ikke, at Landsstyret blot vil afvente folkesundhedsprogrammet. Der foregår allerede nu aktiviteter i Sundhedsvæsenet,  som for nuværende og på sigt vil få betydning for forebyggelsen og behandlingen af diabetes.

 

Det samlede sundhedsvæsen afholder i dagene 1. - 3. oktober en workshop på Peqqissaanermik Ilinniarfik for bl.a. sygeplejersker, læger og ernæringseksperter. Workshoppen skal bidrage til øget indsigt og give de sundhedsprofessionelle inspiration til det videre arbejde med at tilrettelægge og gennemføre forebyggelse og behandling af sygdomsgruppen det metaboliske syndrom, hvori diabetes også indgår. Landsstyret har endvidere i 2003 genoprettet Ernæringsrådet, hvis arbejde sker ud fra Landsstyrets politiske målsætning om, at ”Sundhed i forhold til kost og aktiv levevis skal synliggøres”. Ernæringsrådet vil derfor skulle tage initiativer, som kan få effekt på forekomsten af diabetes, herunder

·        Fremlægge dokumentation vedrørende sammenhænge mellem kost, aktivitet og sundhed/sygdom samt viderebringe relevante anbefalinger hertil.

·        Opstille forslag til mål og strategier for den samlede indsats for kost og aktivitet.

·        Medvirke til oplysning og rådgivning af befolkningen om betydningen af kost og aktivitet.

 

Ernæringsrådet har deltaget aktivt i udformningen af den Fødevarepolitiske Redegørelse, som skal debatteres under samlingen. Desuden arbejder Rådet med at levere materiale til en vejledning til forældre, børneinstitutioner og skoler om sunde kostråd til børn i alderen 4-10 år. Ligesom Landsstyret gennem bekendtgørelsen om sundhedsfremmende ordninger for børn og unge vil sikre, at der gennem tværfaglighed lægges vægt på rådgivning og vejledning af børn og deres forældre. Herunder også skolesundhedsplejen, så børn sikres en sund opvækst og gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

   

I forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2004 vedtog man i Landstinget en fast økonomisk ramme for sundhedsvæsenet frem til 2007. Dette har som konsekvens, at nye aktiviteter skal finansieres ved besparelser andre steder inden for sundhedsvæsenet. Der er derfor ikke i forslaget til finansloven 2005 afsat specifikke midler til forebyggelse og behandling af diabetes. Men der er indenfor sundhedsvæsenets ramme afsat midler til generel sundhedsfremme og forebyggelse,  den primære sundhedstjeneste og specialistbetjening, hvor mennesker med sygdommen diabetes diagnosticeres og behandles.

 

På baggrund af denne fremlæggelse indstiller Landsstyret, at Landstinget forkaster det stillede forslag, idet der for nuværende allerede er igangsat en række initiativer inden for sundhedsområdet, der skal sikre forebyggelse og behandling af diabetes opprioriteres blandt andet ved en forventning om, at diabetes sammen med overvægt og hjerte-karsygdomme inddrages i det kommende folkesundhedsprogram.

1. oktober 2004                                                                                                            UKA 2004/119

 

Nunatsinni sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu iliuusissatut pilersaarummik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

 

Sukkornermik nappaatip ajornartorsiutaanera pillugu Inatsisartunut ilaasortap Astrid Fleischer Rexip inimi maani saqqummiussinera Naalakkersuisut sinnerlugit qujassutigissavara.

 

Astrid Fleischer Rexip siunnersuutigaa Inatsisartut upernaakkut 2005-imi ataatsimiinnissaannut saqqummiunneqartussamik sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu iliuusissanut pilersaarummik suliaqarnissamut Naalakkersuisut peqquneqassasut. Taassuma saniatigut sukkortunut suliniutit suut 2005-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut ilannguneqarnissaat pillugu nassuiaasoqarnissaaAstrid Fleischer Rexip kissaatigaa.

 

Peqqissutsimut Pisortaqarfiup aammalu Statens Institut for Folkesundhedip ataani Nunatsinni peqqinnissaq pillugu Ilisimatusarfiup akornanni 1993-imiilli suleqatigiinnikkut nunami maani innuttaasunik misissuinernik arlalinnik ingerlatsisoqartarsimavoq. Misissuinernit taakkunannga ilisimavarput sukkornermik nappaateqartartut amerliartortut, Danmarkimullu sanilliullugu nappaateqalersartut amerlanerusartut aammalu nappaatilittut paasineqarsimanngitsut amerlagisariaqartut. Taamaattumik qanoq iliuuseqartoqartariaqarneranik Astrid Fleischer Rex isumaqatigaara.

 

Aammali sukkornerup nappaatigineqarneranik peqqutaasartullu suunerinik ilisimasaqangaatsiarpugut. Iliuuseqarnissatsinnut ilisimasavut naammapput, nunatsinnili sooq taama akulikitsigisumik sukkornermik nappaateqartoqalersarnera pillugu ilisimasat amigaateqaqaat. Taamaattumik pingaaruteqarpoq pinaveersaartitsineq katsorsaanerlu kisimik suliniuteqarfigineqassanngimmata, aammali ilisimatusarnikkut suliniuteqartoqartariaqarmat, ilisimatusarnerillu Canada Alaskalu peqatigalugit iluaqutaasumik ingerlanneqarsinnaalluarput, nunanimi taakkunani naggueqativut taamatorpiaq ajornartorsiuteqarmata.

            Naalakkersuisut isumaqarput peqqissutsip pitsanngorsarnissaa inuillu nappaateqalersinnaveersaarnerisa pitsaanerulersinneqarnissaat pisariaqartut, taamatuttaaq sukkornermik nappaateqartarneq eqqarsaatigalugu. Naalakkersuisut siunertaraat ukiuni tulliuttuni innuttaasut peqqissusaasa pitsan-ngorsarniarnerannut Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarusiaq tunngaviussasoq. Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarusiaq tunaartassanik suliniutissanillu aalajangersimasunik imaqartussaavoq, siunissami pinaveersaartitsinermik suliaqarnissaq innuttaasullu peqqissuunissaannik siuarsaanissaq qulakkeerniassallugu,  oqartussaasoqarfiit assigiinngitsunik suliallit suleqatigiinnerisa nukittorsarneratigut annertusarneratigullu. Tassunga peqatigitillugu siunertaavoq innuttaasut namminneq peqqissuunissaminnut akisussaanerisa eqqumaffigineqarnerulernissaa, taamaaliornikkullu peqqissuunissamut ileqqorisanik allannguineq inuiaqatigiinnilu inooriaatsip peqqinnartup nukittorsarneqarnissaa anguneqarsinnaaqqullugu. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut tunaartaraat Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarut inuiaqatigiinni nappaatit ajuutillu pilersarnerannik ikilisitsinissamut ikorfartuutaasinnaassasoq.

 

Taassuminnga pingaartitsineq tunngavigalugu Innuttaasut peqqissuunissaannut pilesaarusiap aallartinneqarnissaanut Naalakkersuisut iliuuseqarnialerput. 2005-imut Aningaasanut Inatsisissatut Siunnersuummi ukiumilu missingersuusiorfiusumi 2006-imi peqqinnissaqarfiup nammineq aningaasartuutissaasa iluini immikkoortitsisoqarpoq Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarusiap suliarineqarnissaanut atugassanik.

 

Sukkornermik nappaatip nappaateqalersinnaanerullu ulorianaatai, tassunga ilaallutik kukkusumik nerisaqarneq, timimik aalatitsinngipallaarneq pualavallaarnerlu, taakkuupput Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarummut, maanna ilusilersorneqalersumut atatillugu ilanngunneqartussatut eqqarsaatersuutigineqartut. Nunami maani inuiaat peqqissuunissaannut ajornartorsiuterpassuit ilaannik salliutitassanik Naalakkersuisut aalajangiinissaannut tunngaviliisussanik aqutsisoqatigiinnik, maanna sulileruttortunik pilersitsisoqarpoq. Aqutsisoqatigiit qitiusumik allaffeqarfinnit arlalinnit ilaasortaaffigineqarpoq, pissutsinut arlalinnut iliuusissanik siamasissunik pilersaarusiornissaq qularnaarumallugu. Iliuutsit tassaasinnaapput, soorlu siunnersuuteqartup siunnersuuteqarneratut, peqqinnissap siuarsarneqarnissaanut akitsuutit naapertuuttut kiisalu atuarfinni, timersornermi ilinniartitaanermilu iliuusissat.

 

Peqqinnissakkut iliuuseqarfigisariaqartunik ajornartorsiuterpassuaqarpoq, pinaveersaartitsinerullu nukittorsarneqarnissaata iliuuseqarfigineqarnissaanut taakkua tamakkerlugit aningaasassaqartinneqaratik. Taamaattumik pingaarnersiuilluni suut salliutinneqassanersut oqaluuserilluarneqarnissaat siamasissumillu iliuuseqarnissaq orniginarnersaavoq, iliuusissat annikitsut innuttaasut peqqissuunissaannut ajornartorsiutinut ataasiakkaanut tunngasuinnaat pinnagit. Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarusiornissaqsiamasissumillu iliuuseqarnissaq siunertaavoq, iliuusissallu toqqarneqartassapput  Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarusiaqtunngavigalugu. Imaanngilarli Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarusiornissaqNaalakkersuisunit utaqqimaaginnarneqassasoq. Peqqinnissaqarfimmi maanna suliniuteqartoqalereerpoq, ullumikkut siunissamilu sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu pingaaruteqalersussanik.

 

Oktoberip aallaqqaataaniit pingajuannut Peqqissaanermik Ilinniarfimmi peqqinnissaqarfimmeersunut, ilaatigut peqqissaasunit, nakorsanit nerisassanillu paasisimasalinnit peqataaffigineqartumik, sammisaqartitsisoqassaaq. Sammisaqartitsineq timip nerisanik arrortitsisarnerani nappaataasut   pillugit peqqinnissaqarfimmi sulisut ilisimasaqarnerulernissaannut siunissamilu pinaveersimatitsinissamut katsorsaanissamullu suleriaqqinnissamut tapertaassaaq isumassarsiorfiussalluni. Naalakkersuisuttaaq Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit 2003-mi pilerseqqippaat, suliassaallu Naalakkersuisut politikkikkut anguniagaat, tassaasoq ”Nerisaqarnermut inuunermullu tunngatillugu peqqinnissaq erseqqissaavigineqassaaq”, aallaavigalugu ingerlanneqassaaq. Taamaattumik Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit sukkornermik nappaateqalersarnermut sunniutaasinnaasut pillugit iliuuseqassapput, tassunga ilaallutik

 

· Nerisaqarnerup timigissarnerullu aamma peqqissutsip/napparsimanerup akornanni ataqatigiittoqarnera pillugu uppernarsaatinik saqqummiinissaq kiisalu taakkununnga kaammattuutaasinnaasunik ingerlatitseqqiisarnissaq,

· Nerisaqarnermut timigissarnermullu ataatsimoortumik suliniutinut anguniakkanut pilersaarutinullu siunnersuuteqarnissaq,

· Nerisaqarnerup timigissarnerullu pingaaruteqarnerat pillugu innuttaasunut paasissutissiinermut siunnersuinermullu peqataanissaq.

 

Inuussutissat pillugit naalakkersuinikkut Nassuiaat, ataatsimiinnermi matumani oqaluuserineqartussaq, Nerisaqarnermut Siunnersuisoqatigiit suleqataaffigisimavaat. Siunnersuisoqatigiittaaq nerisassat peqqinnartut pillugit meeqqanut sisamaniit qulinik ukiulinnut siunnersuisarnissamut atortussat angajoqqaanut, meeqqanik paaqqinnittarfinnut atuarfinnullu tunniussassat suliaraat. Soorluttaaq meeqqat inuusuttullu peqqissuunissaannik siuarsaalluni aaqqissuussinerit pillugit nalunaarusiornikkut, meeqqanik taakkulu angajoqqaavinik oqartussaqarfiit assigiinngitsunik suliallit siunnersuisarnissaat ilitsersuisarnissaallu Naalakkersuisut qularnaarniaraat. Tassunga ilaalluni atuarfinni peqqinnissamik isumaginnittarnissaq, taamaalillutik meeqqat inuusuttunngoriartornerminni peqqissumik ineriartornissaat atugarissaarnissaallu qularnaarinniffigineqassallutik.

 

2004-mut aningaasanut inatsisip akuersissutigineqarneranut atatillugu Inatsisartut 2007-ip tungaanut peqqinnissaqarfiup aalajangersimasumik aningaasaliiffigineqartarnissaa akuersaarpaat. Tamatuma kingunerisassaa tassaassaaq, peqqinnissaqarfimmi suliassaqarfinni allani ileqqaaruteqarnikkut ingerlatat nutaat aningaasaliiffigineqartarnissaat. Taamaattumik 2005-imut aningaasanut inatsisissamut siunnersuummi sukkornermik nappaateqarnermik pinaveersaartitsinermut immikkut aningaasanik immikkoortitsisoqanngilaq. Peqqinnissaqarfiulli aningaasartuutissaasa iluanni nalinginnaasumik peqqinnissap siuarsarneqarnissaanut pitsaaliuinermullu, peqqinnissakkut sullissinermut toqqaannartumut uninnganertaqanngitsumutimmikkullu nakorsanit sullinneqartarnermut aningaasanik immikkoortitsisoqarpoq, taamaalilluni inuit sukkornermik nappaateqartut paasiniarneqartassallutik katsorsarneqartassallutillu.

 

Saqqummiussineq manna tunngavigalugu Naalakkersuisut inassutigaat siunnersuutigineqartoq Inatsisartut itigartitsissutigissagaat, maanna peqqinnissaqarfimmi ingerlatanik arlalinnik aallartitsisoqareermat, sukkornermik nappaateqartarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu qularnaarisussanik, ilaatigut sukkornermik nappaateqartarneq, pualavallaarneq uummatikkullu nappaateqarneq Innuttaasut peqqissuunissaannut pilersaarummut ilanngunneqarnissaat naatsorsuutigalugu.