Samling
UKA2004/119
06. oktober 2004
Forslag til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og behandling af diabetes i Grønland.
(Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
(1. behandling)
Vi har fra SIUMUT følgende bemærkninger til forslaget til landstingsbeslutning om, at landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og behandling af diabetes i Grønland:
Vi betragter i SIUMUT medlem af landstinget Astrid Fleischer Rex’ (Demokraterne) forslag som et tankevækkende forslag, som vi mener der bør reageres positivt på.
Forekomsten af sukkersyge er i de senere år steget voldsomt. Undersøgelser har vist, at for hver 10. borger er der én, der får stillet diagnosen sukkersyge, og derudover er der desværre en meget stor risikogruppe. Vi betragter i SIUMUT disse oplysninger som overraskende og alarmerende.
Undersøgelserne viser også, at de væsentligste årsager til sukkersyge er forkert kost, manglende fysisk aktivitet, overvægt m.v.
Vi vil fra SIUMUT udtrykke vores tilfredshed med at landsstyret viser vilje til at arbejde for omfattende forebyggende initiativer.
Arbejdet er som oplyst allerede påbegyndt gennem et samarbejde forskellige instanser imellem, og dette samarbejde påregnes at resultere i gennemførelsen af en plan for folkesundheden samt i udarbejdelsen af lærebøger om hvorledes vi selv kan forebygge sygdomme og forskellige skavanker. I dette arbejde skal bl.a. Ernæringsrådet aktivt involveres. Betydningen af at erstatte indtagelse af sodavand og slik, som udgør en medvirkende årsag til pådragelsen af sukkersyge, med grønlandske madvarer skal vi i højere grad foretage oplysningsvirksomhed om på skolerne, og vi hilser fra SIUMUT disse initiativer velkommen.
Vi er i SIUMUT vidende om, at der i Grønland kun findes én uddannet ernæringsekspert, og at vedkommendes kvalifikationer ikke benyttes i tilstrækkelig grad. På baggrund af behovet for flere med denne uddannelse vil vi benytte lejligheden til at opfordre landsstyret til at drage omsorg for, at man animerer flere til at søge ind på denne uddannelse. Vi vil også stærkt opfordre til, at vi i stedet for at tilkalde arbejdskraft udefra anvender de kvalifikationer, som den eneste grønlandske diætist er i besiddelse af, idet vi er af den overbevisning, at vi har en mangel på grønlandsksprogede specialister, som kan være yderst nyttige i det oplysende arbejde.
Det er i SIUMUT vores opfattelse, at det fremlagte forslag er tankevækkende, ligesom vi forstår at landsstyret har taget dette spørgsmål meget seriøst og støtter det. Vi ved at vi alle individuelt har et ansvar for at leve et sundt liv, og vi må derfor alle kunne sætte begrænsninger for os selv ind imellem.
I disse år, hvor mange forskelligartede sygdomme som ikke haft kendskab til i Grønland tidligere, er begyndt at florere, bliver det mere og mere væsentligt, at vi alle i højere grad påtager os et ansvar og sørger for at leve et sundt liv. Fysisk aktivitet og en årvågenhed omkring hvad vi spiser er nødvendige elementer, hvad enten vi er børn, unge eller ældre, og vi må bestræbe os på at gøre dette til en naturlig af vores hverdag. Vi kan nævne et godt eksempel: de initiativer, der er taget for at motivere mange ældre til at dyrke gymnastik, hvilket har medført et betragteligt fald i anvendelsen af medicin og piller. Det er ved alle de ældre-træf, der har været organiseret indtil nu blevet understreget af de deltagende, at der er et stort behov for større opmærksomhed omkring disse arrangementer, hvilket jeg her skal opfordre til.
Til sidst skal jeg på SIUMUT’s vegne rette en tak til forslagsstilleren for dette vigtige forslag. Vi har i SIUMUT store forhåbninger til de initiativer som landsstyret i samarbejde med forskellige instanser påtænker at iværksætte omkring oplysningskampagner om sygdomsforebyggelse m.v.
Med disse bemærkninger skal vi fra SIUMUT anmode om, at forslaget henvises til behandling i familie- og sundhedsudvalget forinden 2. behandlingen.
Enos Lyberth
SIUMUT
UKA-2004-119
6. oktober 2004
Nunatsinni sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaanullu iliuusissatut pilersaarummik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aallajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)
(Siullermeernera)
Nunatsinni sukkornermik nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaannullu iliuusissatut pilersaarummik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuumut Siumumit imatut oqaaseqarfigissavarput.
Inatsisartunut ilaasortaaq, Astrid Fleischer Rex-ip, Demokratineersup siunnersuutaa, Siumumit soqutiginartutut iliuuseqarfigineqartariaqartullu isumaqarfigaarput.
Sukkorneq ukiuni kingullerni annertoorujussuarmik atugaaleriartorpoq, misissuinertigummi paasineqarpoq inuit quliugaangata ataaseq sukkornermik naparsimalersartoq, peqatigalugulu sukkornermik nappaateqalersinnaanermut ukorianartorsiortinneqartut ajoraluartumik amerlaqisut, tamakkualu Siumumit tupannartutut isumatsannartutuullu isumaqarfigaagut.
Misissuinertigut paasisat tunngavigalugit, kukkusunik nerisaqarneq, timitsinnik aalatitsinngippallaarneq, pualavallaarneq, il.il. annertuumik pissutaatinneqarput.
Naalakkersuisut suliniuteqarnerat pinaveersaartitsinikkullu annertuumik ingerlatsinissamik piumassuseqarnerat Siumumit nuannaarutigalugu oqaatigisavarput.
Oqartussaqarfiit assigiinngitsut suleqatigiissillugit suliat aallartinneqarsimapput, innuttaasullu peqqissuunissaannik pilersaarutit, qanoq sutigullu qanorlu iliornikkut nappaatinik ajuutinillu pinaveersaartitsisinaanerinik ilitsersuusiorniarlutik, ilaatigut nerisat pillugit siunnersuisoqatigiiffimmik atorluaanikkut. Sodavandinit mamakujunniillu, sukkornermut aqqutissiueqataasunit, kalaalimerngit peqqinnarneruneri sakkortunermik meeqqat atuarfiini paasititsiniutigineqassapput, tamakku suliniutit Siumumit tikilluaqqullugillu iluarisimaarpagut.
Siumumi ilisimavarput nerisassalerisutut ilinniarsimasoq nunatsinni ataasiinnaasoq aammali atorluarneqanngitsoq. Taamaammat Siumumi kaammattuutigissavarput nerisassalerisutut ilinniarsimasut nunatsinni amigaataammata amerlisarneqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisoq suliniuteqaqqullugu. Taamatuttaaq nunani allanit tikisitsiortuinnarata nunatsinni nerisassalerisutut – diætistitut - ilinniarsimasup atorluarneqalernissaa annertuumik kaammattuutigissavarput isumaqaratta paasititsiniaanermi kalaallisut oqaasillit amigaataalluinnartut.
Siumumit isumaqarpugut siunnersuuteqartup siunnersuutaa soqutiginartoq Naalakkersuisuniit annertuumik soqutigineqarlunilu tapersersorneqartoq, taamaattumik inuuttut ataasiakkaarluta inuunerput peqqinnissarpullu akisussaaffigigatsigu ilisimalluarparput, taamaattumik immitsinnut pisussaaffilertariaqarnerput aammattaaq puigunngisaannartigu.
Nunatsinni nappaaterpassuit siornatigut ilisimavallaanngisagut pileriartorfiini, ilaatigullu immitsinnut piumaffiginerulluta mianersornerullutalu inuuniarsarisariaqartugut pisariaqaleraluttuinnarpoq. Timitta aalatittuarnisaa, nerisattalu suunerannik misigisimanerulernissarput, meeraagutta, inuusuttuugutta utoqqaaguttalu pisariaqartipparput, ulluinnarnilu inuunitsinni pinngitsoortariaqanngitsutut isumaqarfigilertariaqarparput, soorlumi utoqqarpassuit timigissartinneqartalernerisigut nakorsaatinik iisartakkanillu atuinerat malunnartumik milleriartissimagipput, Utoqqaarnik naapersuartitsisarnitsigut erseqqissumik oqaatigineqartarsimasoq, taamatullu suliniuteqartut annertunerusumik inuiaqatigiinnit isiginiarneqarnerunissaat matumani inassutigissavara.
Naggataatigut siunnersuuteqartoq Siumut sinnerlugu siunnersuuta soqutiginartoq qujassuteqarfigissavara, taamatullu Naalakkersuisut pinaveersaartitsinermik, nappaatinillu , il.il.annertunerusumik suleqatigiinnik assigiinngitsunik, paasissutissanillu inuiaqatigiinnut paasisitsissutaasussanik suliniuteqarnerat Siumumit nuannaarutigaarput isumalluarfigalugillu.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta Ilaqutariinnermut Peqqinnissamullu ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqarnissaa aapaasaaneerneqannginninnermini inassutigaarput.
Enos Lyberth.
Siumut.