Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-119/01

ulloq,  06. oktober    2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde en handlingsplan for forebyggelse og behandling af diabetes i Grønland, første behandling af landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex’ forslag.

 

 

Jeg har på Kattusseqatigiit’s vegne flg. Bemærkninger:

 

Først vil jeg give udtryk for min glæde over, at landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex har taget et af vores store problemer som beslutningsforslag. Som forslagsstilleren sagde, var sukkersyge næsten et ukendt begreb blandt grønlændere tidligere, men denne sygdom har i løbet af de sidste år desværre blevet meget udbredt i Grønland.

 

Kattusseqatigiit mener, at der er grund til bekymring, og derfor har vi tidligere kommet med en forespørgsel til landsstyret om kost til diabetikere.

 

Forskellige undersøgelser har vist, at diabetes blandt andet har med den kost man indtager, og at det også skyldes, at man bliver for overvægtig, fordi man ikke dyrker nok motion.

 

Derfor må man politisk arbejde seriøst og tage initiativer til forebyggelse af sukkersyge. Som det første vil Kattusseqatigiit foreslå, at der laves tv-spots som vedvarende borgeroplysning.

 

Som det andet, at der i folkeskolen og børneinstitutioner aktiverer børn og unge med mere motion i højere grad, og det kunne gøres ved, at landsstyret tager initiativ til at undersøge, at dette kan gøres gennem bestemmelser ved en forordning i undervisningen.

 

Oplysningskampagne bør indeholde instrukser i lettere gymnastik på arbejdspladser, hvor man primært sidder og arbejder, og på den måde ikke får tilstrækkelig motion. Desuden skal man arbejde for at informere om mad- og drikkevarer, der har potentiale til udbrud af sukkersyge, og at især børn skal være afholdende med.

 

Man kunne i kiosker, idrætshaller og andre steder, som børn og unge søger til, som eksempel ikke bare begrænse salg af sodavand, men også tilbyde gratis vand og gøre det attraktivt, idet børn og unge har et meget større dagligt behov for at indtage væske.

 

Foruden information gennem radio og tv, skal man lave et større informationsfremstød i skoler og børneinstitutioner.

 

Naturligvis er informationer ikke nok, men især børn og unge er store forbrugere af forskellige læskedrikke og sodavand. I dag ved man denne kendsgerning mere klart; at indtage for sukkerholdige mad- og drikkevarer kan resultere i sygdomme.

 

Derfor skal man som sagt som det første lave en større oplysningskampagne, og som den anden mere motion i skolerne. Man kunne i den forbindelse udnytte sportsfolk, der har muligheder og kvalifikationer, i højere grad.

 

En anden mulighed kunne være, at man satte afgifter på sodavand, chip og andre usunde produkter.

 

Efter Kattusseqatigiit’s mening kan det ikke forsvares, at landsstyret i sit svar hellere ser forslaget afvist, idet de siger at initiativerne er igangsat. De tiltag landsstyret nævner i sit svar, er i sig selv gode nok. Vi mener dog ikke, at man bare kan nøjes med det, ikke mindst fordi landsstyret i sit svar bruger modsigende synspunkter i forbindelse med prioriteringer, idet de sagde: ”Derfor er det mere ønskeligt, at man tager en bredere debat og tiltag om, hvilke der tiltag der skal prioriteres”.

 

Man må spørge, hvad der prioriteres, og hvem der skal sørge for en bredere debat i denne prioritering? Kattusseqatigiit mener, at man i den forbindelse ikke kan misforstå, at det må være Landstinget, der skal sørge for at tage debatten.

 

Derfor anbefaler jeg, at sagen inden den kommer til anden behandling omhyggeligt behandles i Landstinget udvalg for sundheds- og sociale anliggender, for at kunne opnå en bred debat om projekter og tiltag.

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-119/01

ulloq,  06. oktober   2004

 

Nunatsinni  sukkornermik nappaateqarnerup  pinaveersaartinneqarnissaanut katsorsarneqartarnissaannullu  iliuusissatut pilersaarummik suliaqarnissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik  Inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut inatsisartunut  ilasortap  astrid  Fleischer  Rex-ip  siunnersuutaata  siullermeerneqarnera.

 

Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik  oqaasseqarfigissuara:

 

Siullermik   Kattusseqatigiit  sinnerlugit  nuannaarutigaara  inatsisartunut  ilaasortap  Astrid  Fleischer  Rex-ip   ajornartorsiutitta  annertuut  ilaat  maanna  aalajangiiffigisassanngorlugu   oqaluuserisassanngortimmagu,  tassami   sukkorneq  soorlu  siunnersuuteqartup   oqarneratuut    kalaallit  akornatsinni  siusinnerusukkut  atungaasimanngingajammat,  kisiannili ukiut  kingulliit ingerlanerini   napaat  taanna  ajoraluartumik  annertoorujussuarmik  Nunatsinni  atungaanerulersimalluni. 

 

Kattusseqatigiinnii   isumaqarpugut;  Pissutsit taamaannerat  ernumanartoq,   taamaattumillu  aamma   sukkornermik  nappaatillit   nerisaqarnerannut   tunngasut  pillugit  Naalakkersuisunut   siusinnerusukkut   apeqquteqaateqarsimalluta.

 

Maannamut  paasisat misissuisarnerit  assigiinngitsut  takutippaat;  sukkornermik  nappaateqarneq   aamma ilaatigut  nerisaqarnermut   attuumassuteqartumik  pissuteqartoq   aammalu   timip   aalatinngippallaarneranik  pualavallaalertarnermillu   aamma pissuteqartinneqartartoq.

 

Taamaattumik  sukkornermik  nappaateqarnerup pinaveersaartinneqarnissaa pimoorullugu naalakkersuinikkut  annertuumik  iliuuseqarfigisariaqarparput.  Siullertut    Kattusseqatigiinniit    siunnersuutigissuarput; tv-ikkut  isiginnaarut  atorlugu  paasisitsiniaaneq   ataavartumik  ingerlanneqartariaqartoq,  aappaattut  meeqqat  atuarfiini   aammalu  meeqqerivinni timip  aalatinneqartarneranut  tunngasunik  annertunerusumik meeqqat  inuusuttullu   sammisassaqartinneqarnerulernissaannik  atuartitaaneq  pillugu  peqqussutikkut   aalajangersaasinnaanermut  tunngasut   misissorneqarnissaat   Naalakkersuisut sulissutigisariaqaraat. 

 

Suliffinni  issiaannangajaffiusuni  allanilu   timi  avatillu  atorpallaarnagit  suliffiusuni  eqaarsaalaartarnissanik  ilitsersuineq   paasisitsiniaanermut  ilanngullugit  ingerlanneqartariaqarput,  tamakkua  saniatigut   nerisassat  imigassallu  sukkornermut  aallarniutaasartunik  akullit,  minnerunngitsumik  meeqqanut  ingalassimatinniarneqarnissaat  sulissutigineqartariaqarpoq,   soorlu   assersuutigalugu  atuarfinni  kiosk-ilinni,  hal-ini allanilu  meeqqat  inuusuttullu  ornittangaanni  sodavand-it  nioqqutigineqartarnerat  annikilliliinnarnagu  imermik  akeqanngitsumik  pilerinarsarlugu   imerfigisinnaasaannik   aaqqissuussisoqartariaqarpoq,   tassami   meeqqat  inuusuttullu  ullormut  imigaqarnissamik  annertoorujussuarmik  pisariaqartitsisarput.

 

Aammalu   radio-kut  tv-ikkullu  paasisitsiniaanerup  saniatigut   atuarfinni  meeqqerivinnilu  paasisitsiniaaneq   annertunerusoq  ingerlanneqartariaqarpoq.

 

Soorunami  paasisitsiniaaneq   kisimi  naammanngilaq,  kisianni  aamma   minnerunngitsumik  sodavand-it  assigiinngitsut   pingaartumik  meeqqanik  inuusuttunillu annertoorujussuarmik   imigarineqarput.  Maannalu  erseqqissumik  paasinarsingaluttuinnarpoq;  sukkoqarpallaartunik imigaqarnerput   nerisaqarnerpullu  napparsimalernermik  kinguneqarsinnaasoq.

 

Taamaattumik   siuliani  oqareernittut   iliuusissatut   siullertut  paasisitsiniaaneq  annertunerusoq ingerlanneqartariaqarpoq,   aappaattut   atuarfinni  timersornerup  annertunerusumik  ingerlanneqarnissaa.  Timersortartut  periarfissallit  pisinnaasullu  tamatumani   aamma  atorluarneqarsinnaapput.

 

Periarfissat  ilagisinnaavaat  sodavand-it  naatsiiat  panertut  allallu  peqqinnanngitsut  akitsuuserneqarneri. 

 

Taamaattumik   Kattusseqatigiinni  isumarput  naapertorlugu  Naalakkersuisut  akissuteqaamminni  suliniutit  aallartinneqareersimasut   tunngavigalugit   siunnersuutip  itingartinneqaannarnissaa   illersorneqarsinnaasutut   nalilinngilarput,  tassami  Naalakkersuisut   akissuteqaamminni   suliniutit   aallarteriingaat  ajunngikkaluaqisut,  taamaattoq     tassungaannaq  killittariaqanngitsugut  isumaqaratta,   minnerunngitsumik   aamma   Naalakkersuisut akissuteqaamminni  oqaatsit  uku  salliutitsinissamut   tunngatillugu  atungaat   imminut  assortuuttumik  iliuuseqassanngikkaanni   piviusunngortinnissaat  pisariaqartoq,  tassa  Naalakkersuisut  ilaatigut  ima  oqarput: ”Taamaattumik  pingaarnersiuilluni  suut  salliutinneqassanersut  oqaluuserilluarneqarnissaat  siammasissumillu  iliuuseqarnissaq  orniginarnersaavoq”.

 

Aperisariaqarpoq suut  salliutinneqassanersut  aammalu  pingaarnersiuinermi  kikkut  oqaluuserinnilluartussaangamik ?  Kattusseqatigiinni   isumarput  tamatumani  aamma  paatsoorneqarsinnaanngilaq,  tassa  pingaarnersiuilluni  tulleriiaarinermi  oqaluuserinnittussat  tassaapput   Inatsisartut.  Inatsisartullu   tulleriiaarinerat  pingaarnersiuinerallu  naapertorlugu  atorfillit  sulisussaapput.

 

Taamaattumik  suliap  aappassaanneerneqannginnerani  pilersaarutit  suliniutissallu  sukumiisumik  oqaluuserilluarneqarnissaat  siammasissumillu  iliuuseqarfigineqarnissaat  anguniarlugu   Inatsisartut   Peqqinnissamut  Isumaqinninnermullu   Ataatsimiititaliaani  suliarineqarnissaa  inassutingaara.