Samling
8. oktober 2004 EM 2004/116
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foranledige reparation af veje i yderdistrikstbyerne.
(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut).
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, Josef Motzfeldt)
I forbindelse med forslaget til landstingsbeslutning kan jeg oplyse, at både planlægning, anlæg og drift af veje i både byer og bygder, og hermed også vedligeholdelsespligten, er en kommunal opgave.
I forbindelse med reparation af vejene i yderdistriktbyerne omtaler forslagsstilleren manglende vejgrøfter som årsag til store vedligeholdelsesomkostninger. En eventuel teknisk forbedring af disse veje vil være en kommunal anlægsopgave.
I 1997 indgik Hjemmestyret og kommunerne en aftale om ny opgave- og byrdefordeling for byggemodning, og denne trådte i kraft pr. 1. januar 1998. Aftalen blev indgået med baggrund i, at Kommunalreformkommissionen på det tekniske område havde anbefalet, at rollefordelingen i forbindelse med byggemodning bør være ens i både byer og bygder. Sammen med den nye opgave- og byrdefordeling, som også omfattede veje i byer, fik kommunerne kompensation, svarende til de udgifter Hjemmestyret tidligere havde afholdt på de områder, som blev overdraget til kommunerne. Kommunerne overtog blandt andet planlægning og anlæg af overordnede veje i byerne samtidig med at den økonomiske ramme blev overdraget. Drift af alle veje i byerne har dog også før 1. januar 1998 været en kommunal opgave.
Dermed får kommunerne i forvejen kompensation for at anlægge, drive og vedligeholde veje i samtlige byer.
Det skal dog nævnes, at Hjemmestyret har en forpligtelse i forbindelse med byggemodning ved inddragelse af nye landområder, under hensyntagen til den overordnede prioritering af Landskassens midler.
Forslagsstilleren nævner, at kommunerne har givet udtryk for, at beløbet til de nævnte opgaver ikke dækker omkostningerne helt. Bloktilskuddet er i denne forstand ikke øremærket. Når Hjemmestyret yder bloktilskud, som navnet i sig selv også giver udtryk for, så sker det som ét samlet beløb, som kommunerne selv står for at prioritere. At beløbet ikke dækker omkostningerne til vejvedligeholdelse helt, kan være udtryk for, at kommunerne har valgt at prioritere deres midler andre steder end til netop vedligehold af deres vejnet. Dette er ikke noget Hjemmestyret har indflydelse på.
Dertil vil Landsstyret gerne tilføje, at Strukturudvalget i sin redegørelse om sit arbejde, som er optaget som dagsordenspunkt 42, blandt andet har fremhævet muligheder for en bedre koordinering af sektorplaner og kommuneplaner. Udvalget har i denne forbindelse også anbefalet, at anlægsområdet kan udlægges til større kommunale enheder.
Da der således også i forvejen sker en positiv drøftelse af den fremtidige opgave- og byrdefordeling mellem Hjemmestyret og kommunerne i regi af Strukturudvalget, samt henset til at reparation af veje i forvejen er en kommunal opgave, skal Landsstyret indstille forslaget til forkastelse.
Illoqarfinni isorliunerusuni aqqusernit iluarsaanneqarnissaasa isumagineqarnissaat anguniarlugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut).
Akissuteqaat
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq, Josef Motzfeldt)
Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuummut atatillugu nalunaarutigisinnaavara illoqarfinni nunaqarfinnilu aqqusinernut pilersaarusiorneq, aqqusinniorneq ingerlatsinerlu taamatullu aamma aserfallatsaaliuisussaatitaaneq kommunimit suliassaasoq.
Illoqarfinni isorliunerusuni aqqusinernik iluarsaanermut atatillugu siunnersuuteqartup aqqusernit sinaasa kuuffilersorneqannginnerat aserfallatsaaliinermut aningaasartuuterpassuarnut pissutaatippaa. Aqqusinernik taakkunannga teknikikkut pitsanngorsaataasinnaasut kommunip sanaartugassatut suliassarissavai.
Sanaartorfissagissaanermut suliassanik nammagassanillu nutaamik agguataarineq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu 1997-imi isumaqatigiissuteqarput isumaqatigiissullu taanna 1998-imi januaarip ulluisa aallaqqaataanni atuutilerpoq. Sanaartorfissagissaanermut atatillugu teknikikkut tunngasutigut illoqarfinni nunaqarfinnilu agguataarisarnerup assigiittariaqarneranik Kommunini aaqqissuusseqqinnermut ataatsimiititaliarsuup kaammattuuteqarnera tunuliaqutaralugu isumaqatigiissuteqartoqarpoq. Suliassat nammagassallu nutaamik agguataarneqarnerat aamma illoqarfinni aqqusinernut atuutsinneqartoq peqatigitillugu kommunit taarsiissuteqarfigineqarput, Namminersornerullutik Oqartussat sumiiffinni kommuninut nuunneqartuni aningaasartuutigisimasaannut naapertuuttunik. Kommunit ilaatigut illoqarfinni aqqusinernut pilersaarusiornerit pingaarnernillu aqqusinniornerit isumagisarilerpaat tamatumunngalu peqatigitillugu aningaasaqarnikkut sinaakkusiussat aamma nuunneqarlutik. Illoqarfinnili aqqusinernik tamanik ingerlatsinerit 1998-imi januaarip ulluisa aallaqqaataat sioqqullugu aamma kommunip suliassarai.
Kommunit taamaalillutik illoqarfinni tamani aqqusinniornermut, ingerlatsinermut aserfallatsaalii-nermullu aningaasaliivigineqartareerput.
Oqaatigineqassaarli Nunatta Karsiata aningaasaataanik pingaarnertut tulleriiaarineq eqqarsaatigalugu nunaminertani nutaaliorfissani sanaartorfissagissaanermut atatillugu Namminersornerullutik Oqartussat pisussaaffeqarmata.
Siunnersuuteqartup oqaatigaa aningaasat aningaasartuutinut matussusiinissamut naammanngitsut kommuninit paasisimallugu. Kommuninut ataatsimoortumik tapiissutit aalajangersimasumut atugassanngortitaanngillat. Namminersornerullutik Oqartussat ataatsimoortumik tapiissuteqaraangata taaneqarneratuulli aamma aningaasat ataatsimoortillugit kommuninut tunniunneqartarput namminneq tulleriiaagassaasut. Aningaasat aserfallatsaaliinermut naammannginnerat kommunit aningaasaatiminnik aqqusinerminnik aserfallatsaaliinissaminngarnit allanut atuinissamik tulleriiaariumasimanerannut takussutissaasinnaavoq. Tamanna Namminersornerullutik Oqartussat sunniuteqarfiginngilaat.
Tamatumunnga ilanngullugu Naalakkersuisut oqaatigerusuppaat Aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliap suliani pillugu nassuiaatimini oqaluuserisassatut 42-tut oqaluuserineqartumi ilaatigut immikkoortunut pilersaarutinik kommunimullu pilersaarutinik pitsaanerusumik ataqatigiissaarinissamut periarfissaqarnera erseqqissaatigimmagu. Tamatumunngattaaq atatillugu ataatsimiititaliap kaammattuutigaa sanaartornermut tunngasut kommuninit arlaqartunit suleqatigiissutigineqarsinnaasut.
Taamaalilluni Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni suliassanik nammagassanillu siunissami agguataarineq Aaqqissuussaanermut Ataatsimiititaliami ajunngitsumik eqqartorneqalereermat, kiisalu aqqusinernik iluarsaaneq kommunip suliassarimmagu siunnersuut itigarteqqullugu Naalakkersuisut inassutigaat.