Samling

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-116/01

ulloq,  12. oktober   2004

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at foranledige reparation af veje i yderdistriktsbyerne, første behandling af landstingsmedlem Ole Thorleifsens forslag.

 

Jeg har følgende bemærkninger fra Kattusseqatigiit:

 

Først vil jeg udtrykke min glæde over, at landstingsmedlem Ole Thorleifsen har fremsat et forslag, der i princippet ligner, jeg tidligere har fremsat som et forslag. Mit forslag blev dog afslået dengang her fra salen, også med de samme begrundelser for afslag, som landsstyret giver her til forslaget.

 

Alligevel vidner forslaget her om, at der i bygder, i mindre byer og ikke mindst i yderdistrikterne, at behovet for reparation af veje ikke er blevet mindre. Der er ved de almindelige serviceydelser som varetransport, levering af vand, nat- og dagrenovation og på mange andre områder, har beboerne i bygder og i mindre byer, og naturligvis også i yderdistrikterne, stort behov for at få vejene repareret, hvorfor jeg forstår og støtter forslaget.

 

Alligevel mener jeg, at det vigtigt at minde forslagsstilleren og medlemmer i landstingsgruppen fra Siumut, og det er; at der i forbindelse med debatten om afskaffelse af ensprissystemet, vil forholdene for beboerne i bygder og mindre byer, og i yderdistrikterne, der i forvejen ikke er særlig attraktive, har man i blandt høringssvarene for afskaffelse af ensprissystemet udtrykt bekymring for, at forholdene kan blive værre.

 

Én ting vil ikke gavne forslaget, der på den anden side kan resultere i, at forholdene i bygder, mindre byer og i yderdistrikter blive værre er; at der til næste års budget og i overslagsårene har landsstyret foreslået; at der vil ske nedskæringer i de kommunale tilskud på 25 mio. kr. i 2006, i 2007 på 50 mio. kr., og 75 mio. kr. i 2008.

 

Alligevel bliver problemerne i forslaget bare slynget videre til kommunerne fra landsstyret, der ikke har bund i seriøse begrundelser, hvilket ikke kan godkendes og ikke svarer til forholdene.

 

Når man vurderer forskellige forhold, kan man regne med, at forholdene i bygder, mindre byer og yderdistrikter vil blive værre, når ensprissystemet bliver afskaffet. Dette har flere udtryk bekymring for i nogle af de mange svar på høringsrunden, selv om bygdernes sammenslutning ikke er blevet hørt; og at man kan forstille sig, at det er helt sikkert, at afskaffelse af ensprissystemet vil resultere i, at forholdene bliver værre i bygder, i mindre byer og i yderdistrikterne.

 

Måske vil nogen sige; afskaffelse af ensprissystemet er ikke til debat nu, men en ting må man vide; alt har noget med hinanden at gøre, og ikke mindst fordi Landsstyreformanden i sin åbningstale helt klart har tilkendegivet; vi må være mere for hinanden, idet vores samhørighed er blevet mindre.

 

Hvis man derfor vil opnå Landsstyreformandens åbningstale og hvis forholdene skal stemme med realiteterne, må man have udgangspunkt i de faktiske forhold, og hvis det ikke bliver tilfældet, vil de smukke og gode ord blive mindre værd !

 

Med disse bemærkniger anbefaler jeg, at relevante instanser og Bygdernes Sammenslutning bliver hørt om forslaget inden anden behandling. Når det er sket, skal sagen behandles og drøftes grundigt i de relevante udvalg.

Anthon   Frederiksen   Uka- 2004-116/01

ulloq,  12. oktober   2004

 

Illoqarfinni isorliunerusuni aqqusernit iluarsaanneqarnissaasa isumagineqarnissaat  anguniarlugu   Naalakkersuisut  peqquneqarnissaannik  Inatsisartut  aalajangiiffigisassaattut  inatsisartunut  ilaasortap  Ole Thorleifsen-ip siunnersuutaata siullermeerneqarnera.

 

Kattusseqatigiit  sinnerlugit  imaattumik  oqaaseqarfigissuara:

 

Siullermik  nuannaarutingaara  inatsisartunut  ilaasortap  Ole  Thorleifsen-ip  siusinnerusukkut  inatsisartunut   siunnersuutigisimasama  tunngavimmigut  assinganik  siunnersuuteqarmat.  Kisianni  siunnersuutigisimasara  aamma  inimi  maani  itingartitsissutaanikuuvoq  aamma  ilaatigut  maannakkut   itingartitsinissamut   Naalakkersuisuniit  tunngavilersuutaasut  tunngavigalugit.

 

Taamaakkaluartoq  siunnersuutip  maanna  saqqummiuteqqinneqarnerata   aamma  takutippaa nunaqarfinni,  illoqarfinni  mikinerni  minnerunngitsumillu   aamma  isorliunerusuni   aqquserngit  iluarsaanneqarnissaannik  pisariaqartitsineq  minnerulersimanngitsoq,  tassami  naliginnaasumik  ullumikkut  sutigut  tamatigut  kiffartuussinermut,  soorlu  nioqqutissanik  assartuinermut,  imermik  pajuttornermut,  eqqagassalerinermut  allarpassuarnullu  aamma  Nunaqarfimmiut  illoqarfinnilu  mikinerni  najungaqartunut,  soorunalumi  aamma  isorliunerusuni  najungaqartunut  aqquserngit  iluarsaanneqarnissaat  assut  pisariaqartinneqarput,  taamaattumik  siunnersuut   paasilluarlugu  tamakkiisumik  taperserpara.

 

Siunnersuuteqartumulli  taassumalu  inatsisartuni  suleqataanut,  tassa  Siumup  inatsisartuni  ilaasortaatitaanut  eqqaasitsissutigissallugu  isumaqarpunga  pingaartoq,  tassa;  akit  assigiittussaatitaanerisa  atorunnaarsinneqarnissaannut  atatillugu  oqallinnermi  ajoraluartumik  Nunaqarfinni  illoqarfinnilu  mikinerni,  minnerunnitsumillu  aamma isorliunerusuni  innuttaasut  atukkamikkut ilaatigut  pitsaavallaanngitsunik  atungassaqartitaanerat  aamma   suli  akit  assigiittussaatitaanerisa atorunnaarsinneqarnerisigut  suli  ajorseriarsinnaanerat  ilaatigut  tusarniaanermi  akissuteqaaterpassuarni  ernummatigineqarmat.

 

Ataaseq  siunnersuummut  matumunnga  iluaqutaasussaanngilluinnartoq,  illua-tungaatigullu  aamma  suli  Nunaqarfinni,  illoqarfinni   mikinerni  isorliunerusunilu  pissutsinik  ajornerulersitsinermik  kinguneqarsinnaasoq   tassaavoq;  ukiup   tullianimut   aningaasanut  inatsisissatut  siunnersuummi  ukiunullu  tulliuttunut  missingersuusiornermi

Naalakkersuisuniit  siunnersuutigineqartoq;  tassa   2006-imi  kommune-nut  aningaasat  tapiissutaasartut  25  mio.  kr-inik,  2007-imi  50  mio.  kr-inik  2008-imilu  75  mio.  kr-inik  sipaarfigineqassasut. 

 

Taamaakkaluartoq  siunnersuut  Naalakkersuisuniit  ajornartorsiutitai   tamaasa ilanngullugit  kommune-nut  saattukujooralugu  milorujutiinnarniarneqarnera   eqqarsarluarnermik  tunngaveqaranilu  piviusunut  naapertuutinngilluinnartoq  akuersaarneqarsinnaanngilaq. 

 

Tassami  pisunik  assigiinngitsunik   nalilersuilluaraanni,  naatsorsuutigineqarsinnaavoq;  suli nunaqarfinni,  illoqarfinni  mikinerusuni  aammalu  isorliunerusuni  arlalitsigut  ajorseriaatinik,  akit  assigiitussaatitaanerisa  atorunnaarsinneqarnissaat   kinguneqassasoq,     aammami  tamanna  tusarniaanermi   akissutini  arlalissuarni  akissuteqartut  aarleqqutigalugu nalunaarutigereerpaat,  naak  Nunaqarfiit Kattuffialluunniit   aamma  tusarniaaffigineqanngikkaluartoq;  akit   assigiittussaanerisa    atorunnaarsinneqarnissaat  qularnanngilluinnartumik  Nunaqarfinnut,  illoqarfinnut  mikinernut   isorliunerusunullu  pitsaanngitsumik  kinguneqartussaasoq  takorloorneqarsinnaavoq.

 

Immaqa  oqartoqarumassangaluarpoq;  maanna  akit  assigiittussaatitaanerannut  tunngasut  eqqartunngilagut,  kisianni  ilisimasariaqarpoq;  suut  tamarmik  imminnut  attuumassuteqarmata,  minnerunngitsumik  aamma  soorlu  Naalakkersuisut  Siulittaasuata  ammaanermi  oqalugiaataani  ersarissumik  oqaatigineqartoq;  susassareqatigiinneq  annikilliartuinnartoq  annertusarneqartariaqartoq.

 

Taamaattumik  Naalakkersuisut  Siulittaasuata   oqalugiaataa  aamma  pissutsit  piviusut  imminnut  naapertuuttuunissaat  anguniassanganni  pissusiviusut  aallaavigineqartariaqarput,  taamaaliunngikkutta  oqaatsit   kusanartut   pitsaasullu   kimeerukkaluttuinnassapput !  

 

Taamatut  oqaaseqarlunga  siunnesuutip  aappassaanneerneqannginnerani  susassaqartut  tamarmik   aamma  Nunaqarfiit  Kattuffiat  ilanngullugu  tusarniaaffigineqarnissaa  inassutingaara.  Tamatumalu  kingorna  ataatsimiititaliani  susassaqarfiusuni  sukumiisumik aamma  eqqartuisoqarnissaa  inassutigalugu.