Samling

28. september 2004.                                                                                                                               EM 2004/104

EM 2004/111

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at forbedre barsels- og forældreorloven, så barselsorloven forlænges til minimum 6 måneder og forældreorloven til minimum 3 måneder med virkning fra 1. januar 2006. 

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Landstingsforordning nr. 6 af 11. november 2000 med henblik på at forlænge barselsorloven med flere uger, herunder også at udvide kvindens barselsorlov ved fødsel af tvillinger.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed)

 

1. behandling

 

Forslaget er af formandskabet blevet henvist til behandling som beslutningsforslag. Forslaget har flere lighedspunkter med forslag fra Ruth Heilmann, EM2004/111, som vi behandler senere.

Lad mig indledningsvist slå fast, at jeg Landsstyret også mener, at det er vigtigt for de grønlandske børns opvækst at forældrene de første år bruger meget tid sammen med dem og derfor også ønsker , at vi skal have udvidelset af vores barsels- og forældreorlov.Jeg   Landsstyret ønsker herudover, at forældrene i børnefamilierne sikres forbedrede muligheder for at være sammen med deres børn i hele deres opvækst – ikke kun i det første år, men også senere i børne- og ungdomsårene (forældreorlov).

 

Ved EM2000 godkendtes den seneste ændring til vores forordning på området. Ændringer godkendtes med virkning fra 1. januar 2001. Det skal understreges, at denne forordning kun er en del af det samlede barselsbillede. 

 

Reglerne er således:

 

·        Moderen har ret til orlov før forventet fødsel på 2 uger.

·        Efter fødslen af et barn har moderen ret til 15 ugers orlov.

·        Efter samtidig fødsel af to eller flere børn har moderen ret til orlov i 19 uger.

·        Faderen har ret til 3 ugers orlov inden for de første 15 henholdsvis 19 uger efter barnets/børnenes fødsel.

·        Retten til forældreorlov er på 6 uger ved fødsel af et barn og ved fødsel af to eller flere samtidig fødte børn er den på 10 uger til deling mellem forældrene efter udløbet af moderens orlov.

·        Herudover er der særlige regler om ekstraordinær orlov (ved sygdom, tidlig fødsel eller lav fødselsvægt) på optil 13 uger.

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen har tidligere spurgt til en række elementer af betydning for et samlet overblik over konsekvenserne ved en udvidelse af ordningen, bl.a. FM2004/55 samt ved skriftlig spørgsmål til Landsstyret af maj 2004. Besvarelsen fra Landsstyret Jeg svarede dig   dengang var, at vi  ikke på daværende tidspunkt havde de ønskede oplysninger.

Landsstyret er enige i vigtigheden af, at få belyst en lang række problemstillinger i forbindelse med barsel- og orlovsordningerne, herunder også dem forslagsstillerne stiller. 

 

Det er Landsstyrets ønske, at få revideret den nugældende forordning og samtidig få undersøgt muligheder for og konsekvenserne af en yderligere udvidelse af orloven, set i forhold til familiernes levevilkår, og de samfundsmæssige, og herunder også de økonomiske, konsekvenser. Det kræver et stort og grundigt forarbejde.

 

Landsstyret finder det nødvendigt, at de økonomiske konsekvenser  er fuldt afklaret, før Landsstyret tager nye initiativer.

 

Der vil derfor blive nedsat en arbejdsgruppe til at besvare den række af relevante samfundsmæssige og økonomiske spørgsmål, der rejser sig, når sådanne forslag skal behandles.

Arbejdsgruppen skal drage omsorg for, at naturlige parter i denne sag bliver hørt, hvilket for mig vil sige arbejdsmarkedets parter, kommunerne, ligestillingsrådet, berørte direktorater i Hjemmestyret m.fl.

 

I dette arbejde vil også indgå samfundsøkonomiske og familiemæssige konsekvenser for fødende, der indlægges på Sana fra resten af Grønland samt konsekvenser for virksomhedernes personalepolitik på barselsområdet.

 

Endelig skal arbejdsgruppen Arbejdsgruppen skal også indhente og inddrage erfaringer fra andre lande, herunder sammenligninger med andre landes modeller for barselsordninger og finansieringen af dem i undersøgelsen.

 

Resultatet af denne omfattende undersøgelse tilgår Landsstyret senest den 1. maj 2005.

 

Undersøgelsen skal indgå i Landsstyrets samlede prioritering og danne grundlag for Landsstyrets forslag til forbedring af barsels- og forældreorloven i finansloven for 2006inden 1. september.

 

På baggrund heraf indstiller Landsstyret, at Landstinget ikke tilslutter sig det stillede  forslagene ikke imødekommes, da de allerede indgår i den videre proces.

28. september 2004.                                                                                                            UKA 2004/104

UKA 2004/111

 

Erninermi sulinngiffeqartarneq minnerpaamik qaammatinik arfinilinnik, angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerat minnerpaamik qaammatinik pingasunik sivisussuseqalersillugit 1. januar 2006 atuutilersumik sivitsorlugit, erninermut atatillugu sulinngiffeqartarnerit angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerat pillugu inatsimmik pitsanngorsaaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Palle Christiansen, Demokratit)

 

 

Erninermi sulinngiffeqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaata nr. 6, 11. november 2000-imeersup, sulinngiffeqartarnerup sapaatit akunnerinik arlalinnik sivitsuiffigineqarnissaa, tassungalu ilanngullugu arnat marlulisut sivitsuiffigineqarnissaat anguniarlugu allanngortinneqarnissaanik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

Aallaqqaasiullugu paatsuugassaanngitsumik oqaatigilara Naalakkersuisuttaaq isumaqarmata meeqqat kalaallit peroriartornerannut pingaaruteqarluinnartoq ukiut siulliit angajoqqaatillu ataqatigiilluinnarnissaat taamaattumillu erninermi sulinngiffeqartarnerup angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerata sivitsorneqarnissaat kissaatigimmassuk.

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut kissaatigaat angajoqqaat meeqqamik ineriartornerat tamakkerlugu najuunnissaminnut pitsaanerusumik periarfissinneqassasut – ukioq siulliinnaanngitsoq kisiannili aamma kingusinnerusukkut meeraanerannit inuusuttunngornerannut (angajoqqaat sulinngiffeqartarnerat).

 

2000-imi inatsisartut ukiakkut ataatsimiinneranni suliassaqarfimmi peqqussummut allannguutissat kingulliit akuersissutigineqarput. Allannguutissat januaarip ulluisa aallaqqaataanni 2001-imiit atuutilertussanngorlugit akuersissutigineqarput. Erseqqissassavara peqqussut taanna naartunermi erninermilu pisartut tamarmiusut ilaannaannut tunngassuteqarmat.

 

Malittarisassat imaapput:

 

·        Anaanaq sulinngiffeqalersinnaatitaavoq ernivissatut naatsorsuutigisaq sapaatip akunnerinik marlunnik sioqqullugu.

·        Ernereeruni anaanaq sapaatip akunnerini 15-ini  sulinngiffeqarsinnaatitaavoq.

·        Ataatsikkut marlunnik amerlanerusunilluunniit ernereeruni anaanaq sapaatip akunnerini 19-ini sulinngiffeqarsinnaatitaavoq.

·        Ataataq erninerup kingornatigut sapaatip akunnerisa siulliit 15-it 19-inilluunniit ingerlaneranni sapaatip akunnerini pingasuni sulinngiffeqarsinnaatitaavoq.

·        Ataatsimik qitornartaarnermi angajoqqaat sulinngiffeqarsinnaatitaanerat sapaatip akunnerinik arfinilinnik sivisussuseqarpoq aamma marlunnik amerlanerusunilluunniit ataatsikkut qitornartaarnermi sapaatip akunnerinik qulinik sivisussuseqarluni anaanaasup sulinngiffeqareernerani angajoqqaanut avitassanngortinneqartunik.

·        Tamakku saniatigut immikkut ittumik sulinngiffeqartarneq  pillugu immikkut malittarisassaqarpoq (tassa napparsimanermi, siusinaartumik erninermi inunngortulluunniit mikivallaarnerani) sapaatip akunneri 13-it angullugit.

 

Inatsisartuni ilaasortaq Palle Christiansenip siusinnerusukkut aaqqissuussinerup sivitsorneqarnissaanut kingunerisassat ataatsimut paasineqarnissaannut pingaarutillit arlaqartut apeqqutiginikuuai, ilaatigut 2004-mi upernaakkut ataatsimiinnermi oqaluuserisassani immikkoortoq 55-imi kiisalu maajimi 2004-mi Naalakkersuisunut allakkatigut apeqquteqarluni. Taamanikkut Naalakkersuisut akissuteqarput paasissutissat kissaatigineqartut piginngikkivut.

Naalakkersuisut isumaqatigaat pingaaruteqarmat erninermi sulinngiffeqartarnermilu aaqqissuussinernut atatillugu ajornartorsiuterpaalussuit paasineqartariaqarmata taamatuttaaq siunnersuuteqartut apeqqutigisaat ilanngullugit.

 

Naalakkersuisut kissaatigaat peqqussutip maannakkut atuuttup iluarsaateqqinnissaa peqatigitillugulu sulinngiffeqartarnerup sivitsoqqinnissaanut ilaqutariit inuunerminni atugarisaannut aamma inuiaqatigiinnut taamatullu aningaasaqarnermut tunngasutigut kingunerisassat misissorneqarnissaat kissaatigalugu. Taamaaliortoqassappat suliassaq annertooq sukumiisumik naammassineqaqqaartariaqarpoq.

 

Naalakkersuisut isumaqarput Naalakkersuisut nutaanik suliniuteqalersinnagit aningaasaqarnikkut kingunerisaasussat tamakkiisumik paasineqaqqaartariaqartut.

 

Taamaammat suleqatigiissitaliortoqassaaq siunnersuutit taamatut ittut suliarineqassatillugit inuiaqatigiinnut aningaasaqarnermullu tunngatillugu apeqqutinut akissuteqartussamik.

Suleqatigiissitap isumagissavaa suliani taamaattuni attuumassuteqartut tusarniarneqarnissaat, uanga taakku tassaatippakka suliffeqarnermi illuatungeriit, kommunit, naligiissitaanissamut siunnersuisoqatigiit, Namminersornerullutik Oqartussani pisortaqarfiit suliamut attuumassuteqartut allallu.

 

Taamatut sulinermuttaaq ilaatinneqassapput nunatsinni allaniit erniartorlutik Sanamut unitsinneqartunut tunngatillugu inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut ilaqutariinnermullu tunngatillugu kingunerisaasartut kiisalu suliffeqarfiit erninermut tunngassuteqartuni sulisoqarnermut politikkiat.

 

Kiisalu suleqatigiissitap nunani allani misilittagarilikkat pissarsiariniassavai sulinerminullu ilanngullugit taamatuttaaq nunat allat erninerup nalaani aaqqissuussinerinut tamakkulu aningaasalersorneqartarnerannut sanilliussisarluni misissuissalluni.

 

Misissuinerup taassuma annertuup inernera Naalakkersuisunut tunniunneqareersimassaaq kingusinnerpaamik ulloq 1. maj 2005.

 

Misissuineq Naalakkersuisut ataatsimut tulleriiaarinerannut ilanngunneqassaaq  Naalakkersuisullu 2006-imut aningaasanut inatsimmi erninermi sulinngiffeqartarnerup angajoqqaallu sulinngiffeqartarnerata pitsanngorsarneqarnissaanik siunnersuuteqarnerannut tunngaviliisuussalluni.

 

Tamakku tunngavigalugit Naalakkersuisut inassutigissavaat siunnersuutit akuersaarneqassanngitsut, tamatumani sulianut ingerlareersunut ilaareermata.